Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
973174_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
22. marts 2011
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 120 (Alm. del) af 16.
marts stillet efter ønske fra Per Clausen (EL)
Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte, at der i Europagten (jf. EUU alm. del (10) bilag 310) ret-
tes meget stor opmærksomhed mod løsninger, der kan udskyde tilbagetræknings-
alderen ved tilpasning af pensionssystemerne og begrænsninger i førtidspensions-
ordninger?
Svar
Jeg kan bekræfte, at Konkurrenceevnepagten blandt flere elementer fokuserer på
holdbarheden af de offentlige finanser i lyset af de demografiske udfordringer, og
på den baggrund på tiltag, der kan forbedre holdbarheden. Det kan f.eks. dreje sig
om at sikre bedre overensstemmelse mellem pensionsalder og den forventede le-
vetid. Det svarer bl.a. til den tilgang et stort flertal i Folketinget har valgt i Dan-
mark med Velfærdsaftalen i 2006. Det kan også dreje sig om tiltag, der begrænser
ordninger for tidlig tilbagetrækning, og målrettede tiltag for at øge incitamenterne
til at ansætte personer i de ældre aldersgrupper, f.eks. over 55 år.
Konkurrenceevnepagtens grundprincip er fælles overordnede mål, herunder øget
beskæftigelse og holdbare offentlige finanser, og nationalt fastsatte midler. Det
enkelte land har selv ansvaret for at vælge og forpligte sig til de midler, der kan
sikre landets efterlevelse af disse mål.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen