ERU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 58: Spm. om antallet af sager i Pengeinstitutankenævnet i perioden 2008

Formandens bemærkninger .....................................................................5Ankenævnet, medlemmer og medarbejdere.............................................7Ankenævnet, medlemmer og medarbejdere.............................................7Ankenævnets kompetence .......................................................................9www.pengeinstitutankenaevnet.dk .........................................................11Statistik ...................................................................................................13Ankenævnets praksis efter betalingsmiddellovens § 11 vedrørendebrugerens underretningspligt ved betalingsmidlets bortkomst samtbrugerens hæftelse i situationer, hvor brugeren har oplyst pinkoden tilmisbrugeren............................................................................................17Oversigt over emner, der har været behandlet i tidligereårsberetninger: .......................................................................................41Domme afsagt i 2008 i sager, hvor Pengeinstitutankenævnet tidligerehar afsagt kendelse. ...............................................................................43Udvalgte kendelser afsagt i 2008 ...........................................................47

Som det fremgår af de statistiske oplysninger i årsberetningens afsnit 5, modtog An-kenævnet i 2008 569 klager. Dette er en stigning på 68 % i forhold til 2007 (338) ogdet største antal siden 1995.I årene 2004 til 2007 var det modtagne antal klager særlig lavt set i forhold til tidligereår. Som en del af forklaringen herpå henviste jeg i årsberetningen for 2007 til ”at dis-se år har været præget af relativt rolige forhold på værdipapirmarkedet og gode øko-nomiske forhold i øvrigt”. Det samme kan som bekendt ikke siges om 2008, og detteer utvivlsomt også hovedårsagen til den væsentlige stigning i antallet af modtagneklager i dette år. De voldsomme fald i aktiekurserne giver grobund for mange klagerfra kunder, som mener, at de i forbindelse med køb af aktier ikke har modtaget til-strækkelig information om risikoen eller på anden måde har modtaget forkert rådgiv-ning. En speciel kategori af klager, som har præget 2008, er klager over visse banker(BankTrelleborg og Roskilde Bank), som på meget aktiv måde har markedsført deresegne aktier over for deres kunder, og som derefter har fået alvorlige økonomiskeproblemer. Det må forventes, at krisen i den finansielle sektor og den negative udvik-ling i samfundsøkonomien i øvrigt vil indebære, at antallet af klager i de kommendeår bliver på mindst samme niveau som i 2008.Det fremgår af de statiske oplysninger, at nævnet i 2008 afsagde kendelse i 221 sa-ger. Ved disse afgørelser fik klageren helt eller delvis medhold i 22 sager eller 10 %af sagerne, pengeinstituttet fik medhold i 178 sager eller 80 % af sagerne, mens 21sager eller 10 % af sagerne blev afvist. De tilsvarende tal var i 2007 18 %, 74 % og 8%.De 10 % af sagerne, i hvilke klageren helt eller delvis fik medhold ved nævnets afgø-relse, lyder ikke af meget, men er heller ikke et retvisende udtryk for, i hvilket omfangklagerne har fået noget ud af deres klage. I de 221 sager, i hvilke nævnet har afsagtkendelse, må klagerne siges også at have fået medhold i de tilfælde, hvor klagendelvis er blevet imødekommet under sagens forberedelse, men hvor pengeinstituttetherefter ved nævnets afgørelse har fået medhold i, at klageren ikke har yderligerekrav. Medregnes de 28 sager, som er faldet ud på denne måde, har klagerne fåethelt eller delvis medhold i 50 af de 221 sager, i hvilke der blev afsagt kendelse, eller i23 % af disse sager (i 2007 36 %).Hvis man vil give et samlet billede af, i hvilket omfang klagerne har fået noget ud afderes klage, må man imidlertid yderligere inddrage de sager, som er afsluttet af se-kretariatet som opfyldt/forligt uden at være behandlet i selve nævnet. Det drejer sig i2008 om 112 sager. I de i alt 392 sager, som blev afsluttet i 2008, har klagerne heref-ter helt eller delvis fået medhold i 162 sager, dvs. i 41 % af sagerne (i 2007 53 %), jf.også lagkagediagrammet i afsnit 5. Dette tal kan måske til gengæld forekomme over-raskende stort, men her må det bl.a. tages i betragtning, at klagerne ikke altid har

Pengeinstitutankenævnet blev stiftet i 1988 af Den Danske Bankforening og Dan-marks Sparekasseforening (nu Finansrådet), Sammenslutningen Danske Andelskas-ser og Forbrugerrådet. Nævnet begyndte sin virksomhed den 1. august 1988.Ankenævnet er i medfør af § 5 i lov om forbrugerklager godkendt af ministeren forfamilie- og forbrugeranliggender til at behandle klager i overensstemmelse med § 2 isine vedtægter, jf. nærmere nedenfor. Ankenævnets vedtægter er optrykt som bilagtil årsberetningen.Ankenævnets formand er højesteretsdommer, dr. jur. Peter Blok. Næstformand erlandsdommer John Mosegaard, Østre Landsret.Ankenævnets medlemmer er udpeget af Finansrådet (efter aftale med Sammenslut-ningen Danske Andelskasser) og af Forbrugerrådet. I den enkelte sags behandlingdeltager foruden formanden eller en næstformand to medlemmer udpeget af penge-institutsektoren og to medlemmer udpeget af Forbrugerrådet.Ankenævnets medlemmer har i 2008 været følgende:Udpeget af Finansrådet:Chefjurist Karin Duerlund, Spar Nord BankJuridisk chef Karen Frøsig, Sydbank indtil 7. maj 2008Direktør Peter Stig Hansen, Jyske BankVicedirektør Niels Bolt Jørgensen, Nordea Bank DanmarkUnderdirektør Ole Jørgensen, Danske BankChefjurist Astrid Thomas, Lokale PengeinstitutterVicedirektør Erik Sevaldsen, Danske BankChefjurist Karin Sønderbæk, Sydbank fra den 7. maj 2008Underdirektør Ole Simonsen, Nordea Bank Danmark.Udpeget af Forbrugerrådet:Rådsmedlem Hans DaugaardAnkenævnsmedarbejder Tina Dhanda, ForbrugerrådetØkonom Carsten Holdum, ForbrugerrådetØkonom Troels Hauer Holmberg, ForbrugerrådetForbundskonsulent Jette Kammer Jensen, AOFCand.jur. Anne Dehn Jeppesen, Forbrugerrådet indtil 1. december 2008Rådsmedlem Rut JørgensenRådsmedlem Karin Ladegaard, ForbrugerrådetRådsmedlem Bent Olufsen, ForbrugerrådetDirektør, cand. oecon. Jørn Ravn, Boligselskabet Domea.Ankenævnets sekretariat har i 2008 beskæftiget følgende medarbejdere:

Som nævnt ovenfor er Ankenævnet oprettet i medfør af lov om forbrugerklager.Bestemmelserne om Ankenævnets kompetence findes i vedtægternes §§ 2-5 og 7.Efter § 2, stk. 1, behandler Ankenævnet klager over "danske pengeinstitutter og de-res herværende datterselskaber". Ankenævnet er også kompetent til at behandleklager over pengeinstitutter, der ikke er medlem af nogen af stifterorganisationerne,hvilket gælder visse mindre sparekasser og andelskasser. Ankenævnet har afvist atvære kompetent til at behandle en klage indgivet mod Danmarks Nationalbank jf. sag100/2005.Ankenævnets kompetence omfatter ikke pengeinstitutter, der er hjemmehørende iGrønland og på Færøerne. Klager over grønlandske pengeinstitutter kan indbringesfor Grønlands Forbrugerklageudvalg, Grønlands Hjemmestyre. På Færøerne er derikke etableret nogen ordning for udenretslig behandling af tvister mellem pengeinsti-tutter og deres kunder.Med hensyn til datterselskaber af danske pengeinstitutter kan nævnes, at Ankenæv-net behandler klager over bl.a. finansieringsselskaber. Nævnet kan tillige behandleklager over danske filialer af udenlandske pengeinstitutter. Også udenlandske filialeraf danske pengeinstitutter må som udgangspunkt anses for omfattet af Ankenævnetskompetence, medens dette derimod ikke gælder udenlandske datterselskaber afdanske pengeinstitutter.Ankenævnet behandler ikke klager over danske pengeinstitutters fællesejede sel-skaber, som ikke har et direkte kundeforhold.Ankenævnet behandler klager vedrørende private kundeforhold, jf. § 2, stk. 2. Klagerfra erhvervsdrivende kan dog behandles, såfremt de ikke adskiller sig væsentligt fraklager vedrørende private kundeforhold. Efter Ankenævnets faste praksis behandlerman ikke klager fra aktie- eller anpartsselskaber.En betingelse for Ankenævnets kompetence, som ikke er nævnt i vedtægterne, mensom følger af sammenhængen med lov om forbrugerklager, er, at klagen skal angåen konkret formueretlig tvist. Dette indebærer, at forespørgsler og klager af andenart, herunder om tilsidesættelse af god pengeinstitutpraksis, ikke realitetsbehandles,medmindre der foreligger en naturlig sammenhæng med en konkret formueretligtvist.Finanstilsynet behandler klager vedrørende overtrædelse af bekendtgørelse nr. 1222af 19. oktober 2007 om god skik for finansielle virksomheder.

Efter vedtægternes § 5 kan Ankenævnet bl.a. ikke behandle klager vedrørende sa-ger, som er afgjort ved endelig dom. Ankenævnet vil i reglen også afvise klager ved-rørende sager, i hvilken en fogedret har truffet afgørelse.Med hensyn til klager vedrørende sager, som verserer ved domstolene, gælder efterretsplejelovens § 361, at vedkommende ret på begæring kan træffe bestemmelse omsagens forelæggelse for Ankenævnet. En klage, der er indsendt af en part uden ret-tens tilladelse, vil blive afvist.De i §§ 2-5 nævnte forhold påses af Ankenævnets sekretariat, som efter vedtægter-nes § 6 kan afvise klager, der af en af de nævnte grunde utvivlsomt falder uden forAnkenævnets kompetence.Efter § 7 kan Ankenævnet - men ikke sekretariatet - afvise sager, der på grund afusikkerhed om bedømmelsen af de fremkomne faktiske oplysninger eller af andresærlige grunde findes uegnede til behandling i Ankenævnet. Såfremt en forsvarligstillingtagen til sagen ville forudsætte en bevisførelse, som ikke kan ske for Anke-nævnet, herunder navnlig parts- og vidneforklaringer, vil sagen blive afvist. Det skerrelativt ofte, at Ankenævnet ser sig nødsaget til at afvise en sag af denne grund. Par-ternes afvigende opfattelse af et hændelsesforløb vil imidlertid ikke i sig selv afskæreAnkenævnet fra at realitetsbehandle sagen under anvendelse af sædvanlige bevis-byrderegler, hvis man anser dette for forsvarligt.

På Ankenævnets hjemmeside,www.pengeinstitutankenaevnet.dk,omtales Anke-nævnets grundlag, sammensætning og arbejdsform. Der er en vejledning vedrøren-de indgivelse af klage, og klageskema kan enten printes direkte fra siden eller bestil-les elektronisk, hvorefter sekretariatet fremsender klageskema.På hjemmesiden er der uddrag af Ankenævnets årsberetninger med statistiske op-lysninger samt gengivelse af artikler vedrørende særlige emner, der har været bragt iårsberetningerne.Via hjemmesiden er der adgang til at søge i de over 6.500 kendelser, som Anke-nævnet har afsagt. Søgning kan ske via fritekstsøgning, eller der kan søges via etemneregister. En søgning kan endvidere tidsbegrænses.De kendelser, som pågældende pengeinstitut har valgt ikke at følge, jf. Ankenævnetsvedtægters § 11, stk. 2, er markeret særskilt, ligesom kendelser, der er udvalgt til of-fentliggørelse i Ankenævnets årsberetning, også er markeret. De kendelser, hvorAnkenævnets sekretariat er blevet bekendt med en efterfølgende domstolsafgørelse,er markeret, og dommen er tilgængelig via hjemmesiden.Der er mulighed for at tilmelde sig et nyhedsbrev og herved på e-mail modtage op-lysning om nye kendelser fra Ankenævnet.Endelig er der links til andre godkendte finansielle ankenævn og til relevante offentli-ge myndigheder.Der kan endvidere være anledning til at henlede opmærksomheden på hjemmesidenwww.pengepriser.dk.På denne side kan der søges oplysninger om pengeinstitutter-nes priser.

Oversigt over afsagte kendelser i 2008 fordelt på indklaget pengeinstitut:Alm. Brand BankAmagerbankenbankTrelleborg (nu Sydbank)BRFbankBroager SparekasseDanske BankE*TRADE BankEik Bank DanmarkEkspresBank HandelsFinansFionia BankFolkesparekassenForstædernes BankHandelsbankenJyske BankKreditbankenLokalbanken i NordsjællandLollands BankLån & Spar BankMax BankMorsø BankMøns BankNordea Bank DanmarkNordfyns Bank3822114711125164151123311331Nykredit BankPen-Sam BankRingkjøbing LandbobankRoskilde BankSaxo BankSpar Nord BankSparbankSparekassen BredebroSparekassen FaaborgSparekassen HimmerlandSparekassen i SkalsSparekassen KronjyllandSparekassen LollandSparekassen LøgumklosterSparekassen SjællandSparekassen ØstjyllandSydbankTønder BankUlsted Sparekasse (nu Sparekas-sen Vendsyssel)Vestfyns BankVestjysk BankØstjydsk Bank1111362131133152921113

1. Betalingsmiddellovens § 11Spørgsmålet om brugerens hæftelse for andres misbrug af et betalingsmiddel - ogdermed fordelingen af tabet mellem brugeren og udstederen af betalingsmidlet - ersiden 1. juli 2000 afgjort efter betalingsmiddellovens § 111. Bestemmelsen viderefø-rer i meget vidt omfang hæftelsesreglerne i den tidligere betalingskortlovs § 21 ombetalingskort og § 26 e om elektroniske betalingssystemer. Ankenævnets praksis ef-ter betalingskortloven har derfor fortsat interesse.Hæftelsesreglerne tjener til at begrænse brugerens tab ved misbrug. Brugeren hæf-ter kun for tabet i det omfang, det følger af de særlige bestemmelser i § 11, stk. 2-6,og i øvrigt under forudsætning af, at transaktionen er korrekt registreret og bogført.Brugeren hæfter ikke for tabet efter det tidspunkt, hvor betalingsmidlet er spærret.Har misbrugeren (”den uberettigede”) benyttet pinkode (”den hemmelige, personligekode”), hæfter brugeren med op til 1.200 kr. af tabet (stk. 2) og med op til 8.000 kr.,hvis pengeinstituttet (”udsteder”) yderligere godtgør, at brugeren ”har undladt at un-derrette udsteder snarest muligt efter at have fået kendskab til, at koden er kommettil den uberettigedes kendskab” (stk. 3, nr. 1), brugeren har oplyst koden til den ube-rettigede (stk. 3, nr. 2) eller brugeren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort denuberettigede anvendelse (stk. 3, nr. 3).Har misbrugeren ikke brugt pinkode, men anvendt en falsk underskrift samtidig med,at betalingsmidlet har været aflæst fysisk eller elektronisk, hæfter brugeren også medop til 8.000 kr. af tabet, hvis pengeinstituttet godtgør, at ”brugeren eller nogen, sombrugeren har overladt betalingsmidlet til” har undladt at underrette pengeinstituttet”snarest muligt efter at have fået kendskab til, at betalingsmidlet er bortkommet” (stk.4, nr. 1), eller brugeren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigedeanvendelse (stk. 4, nr. 2). Brugeren hæfter for tabet uden beløbsbegrænsning, hvisder er anvendt pinkode, og pengeinstituttet kan godtgøre, at brugeren har oplyst ko-den til misbrugeren, og brugeren indså eller burde have indset, at der var risiko formisbrug (stk. 6). Har brugeren givet pengeinstituttet underretning om, at betalings-midlet er bortkommet, at en uberettiget har fået kendskab til koden, eller brugeren af

andre grunde ønsker betalingsmidlet spærret, hæfter pengeinstituttet for misbrug, derfinder sted efter det tidspunkt. Pengeinstituttet skal give brugeren praktisk mulighedfor ”når som helst” at give underretning og skal snarest over for brugeren bekræftetidspunktet (stk. 7). Herudover hæfter pengeinstituttet, hvis betalingsmodtager vidsteeller burde vide, at betalingsmidlet blev misbrugt, eller et betalingskort er anvendtsvigagtigt i forbindelse med en aftale om fjernsalg (stk. 8).Det fremgår af forarbejderne til § 111, at det som en konsekvens af sammenskrivnin-gen af betalingskortlovens § 21 og § 26 e er fundet hensigtsmæssigt at foretage ensondring i stk. 3 og 4 mellem, om brugeren har foretaget betalingen ved hjælp af enpinkode eller en underskrift. Det hedder om stk. 3:”… Er der til et betalingsmiddel knyttet en personlig, hemmelig kode,er det af afgørende betydning for at hindre andres uberettigede brugaf betalingsmidlet, at koden behandles som fortrolig og ikke røbes forandre. Koden er således nøglen til benyttelsen af betalingsmidlet.Brugeren må derfor ikke overlade eller oplyse koden til andre. Det erderfor ikke afgørende for hæftelsen efter stk. 3, om brugeren har over-ladt selve det fysiske betalingsmiddel (fx et betalingskort) til en andenperson, idet det er koden, der er den egentlige sikkerhed i systemet.De tilfælde efter stk. 3, nr. 1-3, hvor brugeren hæfter, omhandler ale-nebrugerensmanglende påpasselighed ved omgangen med koden.Bestemmelsen understøtter herved, at der er tale om en personlig,hemmelig kode, som ikke må overdrages til eller bruges af andre. Be-stemmelsen indeholder derfor ikke udtrykkelige regler om, hvorledesen anden person skal agere, hvis denne person har fået oplyst kodenaf brugeren, og hvis koden i en sådan situation kompromitteres.Har brugeren overladt sin kode til andre (i strid med aftale med udste-deren), skal et eventuelt tab i forbindelse hermed vurderes selvstæn-digt efter stk. 3, nr. 2 eller stk. 6.”

Udgangspunktet for en anvendelse af stk. 4 er, at der af den uberetti-gede er underskrevet falsk. Efterstk. 4hæfter brugeren kun, hvis ud-stederen godtgør, at brugeren, eller nogen som brugeren har overladtbetalingsmidlet til, har undladt at underrette udsteder snarest muligtefter at have fået kendskab til, at betalingsmidlet er bortkommet, ellerat brugeren, eller nogen som brugeren har overladt betalingsmidlet til,ved anden grov uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigedeanvendelse.Der er ved formuleringerne af reglerne i stk. 3 og 4 i øvrigt ikke tilsig-tet ændringer i forhold til retspraksis efter betalingskortlovens regler.Det udvidede ansvar forudsættes som hidtidig kun at blive gjort gæl-dende i et fåtal af tilfælde….”

Det fremgår endvidere af forarbejderne, at formålet med efter stk. 7 at stille krav om,at udsteder skal give brugeren mulighed for når som helst at give meddelelse omspærring, er at styrke tilliden til betalingssystemerne. Dette krav stilledes ikke som etubetinget krav efter betalingskortloven, men en manglende mulighed ville efter beta-lingskortloven komme udstederen til skade.Økonomi- og erhvervsministeren har den 28. januar 2009 fremsat forslag til lov ombetalingstjenester1. Lovforslaget indebærer ophævelse af lov om visse betalingsmid-ler. De gældende regler om hæftelse efter betalingsmiddellovens § 11 videreføres idet væsentligste med lovforslagets § 62. Sprogbrugen er ændret således at ”udste-der” nu betegnes som ”betalers udbyder”, ”brugeren” som ”betaler” og ”betalingsmid-let” som ”betalingsinstrument”. Endvidere er den ”personlige, hemmelige kode” ænd-ret til: ”personlige sikkerhedsforanstaltning”. Hermed menes fortsat typisk en pinko-de, men der er åbnet op for andre muligheder, f.eks. fingeraftryk eller aflæsning afiris2. Den til § 11, stk. 3, nr. 1, svarende regel ændres i lyset af Ankenævnets praksis,jf. nærmere afsnit 4.1., ligesom der indføres udtrykkelig bestemmelse om ubegræn-set hæftelse, såfremt brugeren handler svigagtig eller forsætligt undlader at opfyldesine forpligtelser, jf. nærmere afsnit 5.5. Endelig indføres en udtrykkelig pligt for ud-stederen til straks at tilbagebetale beløbet for både uautoriserede betalingstransakti-oner og uberettiget anvendelse. Loven forventes at træde i kraft 1. november 2009.Sammenfattende har Ankenævnets praksis om brugerens hæftelse for misbrug efterbetalingskortlovens § 21 og efter betalingsmiddellovens § 11 derfor fortsat interesseogså efter den forventede gennemførelse af § 62 i lov om betalingstjenester.

2. Ankenævnets praksis efter den dagældende betalingskortlovs § 21, stk. 3,nr. 2 og nr. 3Jeg kan om Ankenævnets praksis efter betalingskortloven henvise til den redegørel-se, Ankenævnets formand, højesteretsdommer dr. jur. Peter Blok afgav i årsberet-ningen for 1996 vedrørende ”Ankenævnets afgørelser om kortindehaverens hæftelseefter betalingskortlovs § 21, stk. 3, nr. 2 og nr. 3”, det vil sige reglerne om kortinde-haverens hæftelse med op til 8.000 kr. i tilfælde, hvor kortindehaveren "ved groftuforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede brug" (stk. 3, nr. 2), og i tilfælde,hvor kortindehaveren "har undladt at underrette kortudsteder snarest muligt efter athave fået kendskab til, at kortet er bortkommet" (stk. 3, nr. 3). Jeg vil kort fremdragehovedsynspunkterne fra denne redegørelse.Blok skrev om den ”groft uforsvarlige adfærd”:”Sammenfattende kan siges, at der skal foretages en samlet vurde-ring af kortindehaverens forhold med hensyn til opbevaring m.v. afdankortet og pinkoden. Det vil næppe være rigtigt at sige, at der skalforeligge en groft uforsvarlig adfærd såvel i forbindelse med kortetsbortkomst som med hensyn til omgangen med koden. En mere dæk-kende beskrivelse af praksis er nok, at der skal foreligge uagtsomhedi begge henseender, og at uagtsomheden skal være betydelig i hvertfald i den ene henseende.”

Endvidere skrev Blok om underretning ”snarest muligt” efter ”fået kendskab” bl.a.:”Ordene "fået kendskab til" betyder, at underretningspligten efter [§21, stk.3,] nr. 3 først indtræder fra det tidspunkt, hvor kortindehaverenhar fået positiv viden om kortets bortkomst. I denne situation er kort-indehaveren allerede som følge af selvrisikobeløbet på 1.200 kr. kraf-tigt opfordret til snarest at spærre kortet. …Såfremt kortindehaveren ikke positivt ved, at dankortet er bortkom-met, men har grund til at nære mistanke om, at det kan være bort-kommet, er situationen ikke omfattet af [§ 21,] stk. 3, nr. 3, men hæf-telse med op til 8.000 kr. vil efter omstændighederne kunne ifaldes ef-ter [§ 21,] stk. 3, nr. 2, såfremt det må anses for groft uforsvarligt, atkortindehaveren ikke inden rimelig tid har søgt at skaffe sig sikkerhedfor kortets tilstedeværelse eller - hvis dette ikke var muligt - har und-ladt for en sikkerheds skyld at spærre kortet. I tilfælde af denne art erafgrænsningen mellem nr. 3 og nr. 2 ikke ganske skarp, bl.a. fordi detkan være tvivlsomt, hvornår kortet skal anses for ”bortkommet”.Hvis kortindehaveren under ophold uden for bopælen opdager, at haneller hun mod forventning ikke har dankortet på sig, vil en naturlig re-aktion ikke sjældent være, at kortet nok er glemt på bopælen. I så-

danne tilfælde vil underretningspligten efter nr. 3 i almindelighed førstindtræde, når kortindehaveren efter hjemkomst har konstateret, atkortet heller ikke befinder sig på bopælen….Såfremt kortindehaveren er klar over, at han eller hun ikke længere eri besiddelse af dankortet, anses dette efter Ankenævnets praksis forbortkommet, således at underretningspligten efter [§ 21, stk.3,] nr. 3indtræder, selv om kortindehaveren ikke var klar over, at kortet varstjålet, men formodede, at det var glemt i en forretning eller lignende….Fra det tidspunkt, hvor kortindehaveren er blevet bekendt med kortetsbortkomst, stilles det - som ordene "snarest muligt" indicerer - relativtstrenge krav til kortindehaveren med hensyn til hurtig underretning ombortkomsten. Det er dog klart, at der må tages rimeligt hensyn til densituation, kortindehaveren befandt sig i: var vedkommende chokeretefter netop at være blevet udsat for tyveri? (i så fald er dankortet velikke nødvendigvis det første, man tænker på), befandt vedkommendesig på bopælen eller borte fra denne?, befandt vedkommende sig inærheden af en telefon?, …. Hæftelse efter nr. 3 kan kun pålæggeskortindehaveren, hvis det kan bebrejdes denne, at underretning ombortkomsten ikke blev foretaget hurtigere end sket. I denne forbindel-se er simpel uagtsomhed tilstrækkelig, hvilket dog på den anden sideikke betyder, at der kan stilles krav om optimal optræden.”Vedrørende spærring udenfor pengeinstitutternes åbningstider ved henvendelse til PBS an-føres:”Ved vurderingen af den hidtidige praksis må man være opmærksompå, at spærring ved henvendelse til PBS tidligere forudsatte, at kort-eller kontonummer kunne oplyses. Dette er i løbet af 1995 og 1996blevet ændret, således at spærring nu kan ske alene på grundlag afoplysning om personnummer (og pengeinstitut). Herefter synes udvik-lingen at måtte gå i retning af, at der stilles samme krav til hurtigspærring, når kortets bortkomst konstateres uden for pengeinstitutter-nes åbningstid, som når bortkomsten konstateres inden for åbningsti-den, dog stadig under rimelig hensyntagen til den konkrete situation,kortindehaveren befandt sig i.”

3. Ankenævnets praksis efter betalingsmiddellovens § 111Denne gennemgang af Ankenævnets praksis vil vedrøre spørgsmål om brugerensunderretningspligt ved betalingsmidlets bortkomst (afsnit 4) og brugerens hæftelse isituationer, hvor brugeren har oplyst pinkoden til misbrugeren (afsnit 5), men ogsåandre spørgsmål berøres. Jeg har navnlig lagt vægt på at illustrere nogle fra hver-dagslivet praktisk forekommende situationer for - i almindelighed - ansvarlige bruge-re. Jeg henviser i øvrigt om Ankenævnets praksis til den emneopdelte indgang påAnkenævnets hjemmeside: www.fanke.dk under ”Lov om betalingskort/visse beta-lingsmidler”2, samt til litteraturen3. Retspraksis er fortsat sparsom4.4. Brugerens underretningspligt ved betalingsmidlets bortkomstBrugerens hæftelse med op til 8.000 kr. efter betalingsmiddellovens § 11, stk. 3, nr.1, indtræder efter bestemmelsens ordlyd, hvis misbrugeren har benyttet pinkode ogpengeinstituttet yderligere godtgør, at brugeren har undladt at underrette udstedersnarest muligt efter at have fået kendskab til, ”at koden er kommet til den uberettige-des kendskab”, mens hæftelsen efter betalingskortlovens § 21, stk. 3, nr. 2 var knyt-tet til, ”at kortet er bortkommet”. Der er således ikke efter ordlyden pligt til at underret-te pengeinstituttet, alene fordi det fysiske betalingsmiddel (kortet) er bortkommet.Forarbejderne som refereret i afsnit 1 lægger også vægt på, at sikkerheden er knyttettil pinkoden, men Ankenævnet nåede i sag 51/2001 alligevel frem til det resultat, atbrugeren efter § 11, stk. 3, nr. 1 hæftede for op til 8.000 kr. af misbruget henset tilmanglende underretning om betalingsmidlets bortkomst. Det samme må antages atgælde efter § 11, stk. 4, nr. 15. Ankenævnet har i en række senere afgørelser henvisttil den herved fastlagte forståelse af underretningspligten6. Et antal af disse afgørel-ser refereres nedenfor i afsnit 4.2-4.10 for at belyse forskellige situationer knyttet tilbortkomne betalingsmidler, i det følgende omtalt som ”…kort”. I alle tilfælde har mis-brugeren benyttet korrekt pinkode.

Ankenævnets praksis efter betalingskortloven § 21, stk. 3, nr. 2 og nr. 3, i tiden efter Bloks redegørelse, det vil sige fra1996 til 2000, omtales ikke i denne redegørelse.Underopdelingen er følgende: betalingsmodtagers forhold, fjernsalgstransaktioner, groft uforsvarlig adfærd, ikke groftuforsvarlig adfærd, ikke-vedkendte hævninger, manglende udbetaling fra automat, meddelelse om bortkomst, notabeta-linger, passivitet, selvrisiko 1.200 kr., ubegrænset hæftelse, udstedelse og (gen)udlevering af kort, ældre praksis, lov ombetalingskort af 6. juni 1984 og øvrige spørgsmål.Susanne Karstoft: Lov om visse betalingsmidler med kommentarer, 2001 og dennes kommentarer i Karnovs Lovsam-ling samt artikel i U 2004 B, s. 50ff : Kortindehaverens hæftelse ved overladelse af betalingskort , Lennart Lynge Ander-sen og Peter Møgelvang-Hansen: Bankretlige emner, 2005 s.193 ff., Sonny Kristoffersen: Forbrugerbeskyttelse - vedkøb af løsøre og tjenesteydelser, ved erhvervelse af fast ejendom, kreditaftaler og betalingsmidler, 2004 s. 288 ff., For-brugerstyrelsen, Erhvervsministeriet: Regulering af visse betalingsmidler og adgangskoder, 1999.432

4.1.I den nævnte sag51/2001havde klageren været på restaurant. Da klageren for-lod restauranten kl. ca. 2.15 konstaterede han, at han havde mistet sin pung. I pun-gen opbevaredes et hævekort, et VisaDankort og et stykke papir, hvorpå pinkodernetil kortene var noteret kamufleret som telefonnumre. Klageren spærrede kortet kl.16.24 ved henvendelse til PBS. Kortene var forinden spærringen blevet misbrugt vedhævninger, hvor pinkoderne var anvendt i tiden kl. 2.43 til 13.51 ved tre automat-hævninger og to køb. Klageren gjorde bl.a. gældende, at han først i løbet af sønda-gen fandt ud af, hvad han skulle gøre for at få kortene spærret. Om natten kl. ca. 3havde han ringet til politiet, som imidlertid ikke havde givet ham den oplysning. Pen-geinstituttet gjorde gældende, at underretningen var for sen, at det af de udleveredekortregler fremgår, at PBS uden for pengeinstituttets åbningstid kunne kontaktes pået opgivet telefonnummer, og at klageren ved at notere pinkoderne skjult som et tele-fonnummer havde udvist groft uforsvarlig adfærd. Ankenævnet udtalte:”Efter § 11, stk. 3, nr. 3, i lov nr. 414 af 31. maj 2000 om visse beta-lingsmidler hæfter brugeren med op til 8.000 kr. for tab ved andresuberettigede anvendelse af betalingsmidlet, hvis den til betalingsmid-let hørende pinkode har været anvendt, og "brugeren ved groft ufor-svarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse". I relationtil den tilsvarende bestemmelse i den tidligere betalingskortlovs § 21,stk. 3, nr. 2, som affattet ved lov nr. 184 af 23. marts 1992 har Anke-nævnet for så vidt angår betalingskort med tilknyttet pinkode (navnligdankort) med støtte i forarbejderne til denne lov, jf. FT 1991-92, A sp.1174, i fast praksis lagt til grund, at uforsigtig omgang med pinkoden,eksempelvis opbevaring af koden i kamufleret form sammen med be-talingskortet, ikke i sig selv kan anses for en groft uforsvarlig adfærd,og at den udvidede hæftelse således forudsætter, at der er udvistuagtsomhed såvel i forbindelse med kortets bortkomst som med hen-syn til omgangen med koden. Der er ikke grundlag for at antage, atdet i forbindelse med gennemførelsen af lov om visse betalingsmidlerhar været tilsigtet at ændre denne praksis, idet det tværtimod i forar-bejderne til loven udtales: "Der er ved formuleringerne af reglerne istk. 3 og 4 i øvrigt ikke tilsigtet ændringer i forhold til retspraksis efterbetalingskortlovens regler. Det udvidede ansvar forudsættes som hid-tidig kun at blive gjort gældende i et fåtal af tilfælde", jf. FT 1999-2000,lovforslag nr. 63 s. 241. I det foreliggende tilfælde er der ikke grundlagfor at fastslå, at klageren har udvist uagtsomhed i forbindelse med ty-veriet af hans pung indeholdende bl.a. hans hævekort og hans Visa-Dankort, og den omstændighed, at klageren har udvist letsindighedved i pungen tillige at opbevare en seddel, på hvilken koderne var no-teret kamufleret som et telefonnummer, kan efter det anførte ikke

medføre, at klageren hæfter i medfør af lov om visse betalingsmidler §11, stk. 3, nr. 3.Efter lovens § 11, stk. 3, nr. 1, hæfter brugeren tillige med op til 8.000kr., hvis den til betalingsmidlet hørende pinkode har været anvendt,og "brugeren har undladt at underrette udsteder snarest muligt efter athave fået kendskab til, at koden er kommet til den uberettigedeskendskab". Efter den tilsvarende bestemmelse i den tidligere beta-lingskortlovs § 21, stk. 3, nr. 3, omfattede den udvidede hæftelse densituation, at kortindehaveren "har undladt at underrette kortudstedersnarest muligt efter at have fået kendskab til, at kortet er bortkom-met". Efter denne bestemmelse havde kortindehaveren således vedkortets bortkomst pligt til at spærre kortet snarest muligt, selv om kort-indehaveren var af den opfattelse, at besidderen af kortet ikke tilligekunne være kommet i besiddelse af pinkoden. Baggrunden for denændrede formulering må antages at være, at § 11, stk. 3, tillige omfat-ter betalingssystemer, der fungerer uden kort, jf. at den hidtidige for-mulering er opretholdt i stk. 4, nr. 1, der omfatter tilfælde, hvor der ik-ke har været anvendt pinkode, men en falsk underskrift. Efter Anke-nævnets opfattelse taler stærke reale grunde for at opretholde denhidtidige retstilstand for så vidt angår betalingskort med tilknyttet pin-kode, og nævnet finder derfor, at det – uanset formuleringen af stk. 3,nr. 1 – fortsat tillige må påhvile indehaveren af et betalingskort atspærre dette snarest muligt efter at have fået kendskab til, at kortet erbortkommet, idet undladelse heraf må anses for en groft uforsvarligadfærd omfattet af stk. 3, nr. 3. Det bemærkes herved yderligere, atbestemmelsen om groft uforsvarlig adfærd (§ 21, stk. 3, nr. 2) også ef-ter betalingskortloven havde betydning som supplement til bestem-melsen om underretningspligt ved kendskab til kortets bortkomst (§21, stk. 3, nr. 3). I det foreliggende tilfælde blev klageren søndag den17. september 2000 ca. kl. 02.15, da han stod uden for restauranten,klar over, at han havde mistet pungen med hævekortet og VisaDan-kortet. Når det bl.a. tages i betragtning, at klageren først skulle findedet telefonnummer hos PBS, hvortil henvendelse om spærring kanske uden for indklagedes åbningstid, findes det ikke at kunne bebrej-des ham, at spærring ikke var sket, da de tre første hævninger –hævningerne den 17. september kl. 02.43, kl. 03.00 og kl. 03.01 –fandt sted. Derimod burde klageren have foranlediget kortet spærret,da de to sidste hævninger med VisaDankortet fandt sted den 17. sep-tember kl. 13.46 og kl. 13.51. Det samlede tab ved disse hævningeroverstiger imidlertid ikke det beløb på 1.200 kr., som klageren hæfterfor i medfør af lovens § 11, stk. 2.”

Økonomi- og erhvervsministeren har i det fremsatte forslag til lov om betalingstjene-ster foreslået den til § 11, stk. 3, nr. 1, svarende bestemmelse i lovforslagets § 62,stk. 3, nr. 1, formuleret således, at den videregående hæftelse op til 8.000 kr. finderanvendelse, hvis ”betalers udbyder godtgør, at den til betalingsinstrumentet hørendepersonlige sikkerhedsforanstaltning er anvendt, og 1) at betaleren har undladt at un-derrette betalers udbyder snarest muligt efter at have fået kendskab til, at betalings-instrumentet er bortkommet, eller at den personlige sikkerhedsforanstaltning erkommet til den uberettigedes kendskab, …”. En sådan præcisering må hilses vel-kommen, så retstilstanden klart fremgår af lovens tekst1.4.2.Sag355/2001drejede sig om tyveri kl. ca. 17 i Københavns Lufthavn af en taskeindeholdende bl.a. dankort. Klageren anmeldte tyveriet til politiet i lufthavnen kl. ca.18 og spærrede kortet kl. 20.12 via PBS. Dankortet var forinden spærringen blevetmisbrugt ved hævninger, hvor pinkoden var anvendt kl. 17.27, kl. 17.45, kl. 19.22 ogkl. 19.38. Pengeinstituttet meddelte klager, at hun som følge af for sen spærring afkortet hæftede for hævningerne kl. 19.22 og kl. 19.38. Klageren anførte over for An-kenævnet bl.a., at de straks anmeldte tyveriet af bagagen til politiet i lufthavnen. Detvar en forvirret situation, hvor de skulle finde ud af, hvad der var blevet stjålet m.v. ogpå den måde få et overblik over situationen. Fra de konstaterede tyveriet, til de varfærdige med anmeldelsen, gik der ca. 1½ time. Herefter var der ca. 1 times transporttil hjemmet, hvorfor kortet først blev spærret kl. 20.12. Under hensyn til den forvirring,der opstod i forbindelse med tyveriet, burde det ikke komme hende til skade, at hunikke straks tænkte på eventuelt at låne politiets telefon med henblik på at spærredankortet. Pengeinstituttet anførte, at klageren burde have spærret dankortet i for-bindelse med anmeldelsen af tyveriet til politiet. I givet fald kunne hævningerne kl.19.22 og kl. 19.38 have været forhindret. I Københavns Lufthavn er der talrige mulig-heder for at benytte en telefon. Klageren havde derfor optrådt uforsvarligt ved ikkeomgående at foranledige kortet spærret.Ankenævnet udtalte sig om § 11, stk. 3, nr. 1 som i sag 51/2001 og anførte herefter:”Det må lægges til grund, at klageren i forbindelse med anmeldelsenaf tyveriet af bagagen den 14. juni 2001 kl. ca. 18 blev klar over, atdankortet var stjålet. Ankenævnet finder derfor, at klageren, umiddel-bart efter at samtalen med politiet var afsluttet, burde have rettet hen-vendelse til indklagede eller PBS om spærring af kortet. Under hen-syn til de gunstige muligheder for at telefonere fra Københavns Luft-havn og klagerens oplysning om ca. 1 times hjemtransport, finder An-kenævnet, at det med den fornødne sikkerhed kan lægges til grund,

Klageren fik derfor ikke medhold.4.3.Befinder man sig indenfor hjemmets fire vægge og kortet ikke er, hvor man for-venter at finde det, bør der indrømmes brugeren en vis tid til at indse, at kortet ikkeblot er forlagt. Det viser bl.a. Ankenævnets afgørelse i sag21/2002.Sagen illustrererogså de bevismæssige overvejelser, der ofte kan være knyttet til evt. forskelle i densagsfremstilling, som klageren har givet i oplysnings- eller afklaringsskemaet til pen-geinstituttet, og den, Ankenævnet senere får. Disse forskelle skyldes ikke nødven-digvis efterrationalisering til det juridisk gunstigste, men kan for eksempel også skyl-des besvær med at adskille, hvad man som klager oprindeligt tænkte, og hvad mansenere er kommet frem til. Endelig illustrerer sagen nogle meget almindelige og der-med praktiske overvejelser hos kortbrugeren.I sagen spærrede klageren søndag den 26. august 2001 kl. 8.35 sit Visa/dankort.Forinden spærringen var kortet og den tilhørende pinkode blevet misbrugt ved firehævninger i kontantautomater: lørdag 25. august 2001 kl. 18.49, kl. 18.50, kl. 21.24og søndag 26. august 2001 kl. 0.00. Klageren skrev i oplysningsskemaet: "Min taskeindeholdende bl.a. kreditkort blev stjålet fra min bopæl eftermiddagen den 25. aug.efter besøget i Brugsen." Ud for en rubrik med fortrykt tekst: "Hvornår har De konsta-teret, at kortet var stjålet/bortkommet?" er der anført datoen "25.8.01" og klokkeslæt-tet "ca. 18/19". Pengeinstituttet stillede krav om, at klageren skulle dække tabet vedde sidste to hævninger inden spærringen, idet klageren havde undladt at spærre kor-tet umiddelbart efter, at hun den 25. august 2001 i tidsrummet kl. 18-19 havde kon-stateret, at kortet var stjålet. Klageren protesterede og anførte bl.a.: "Jeg konstatere-de IKKE at ovennævnte kort var STJÅLET lørdag den 25. august mellem kl. 18. og19. Som forklaret over for politiet og indklagede, gik jeg og malede i den ene ende afhuset, vores hus er under ombygning, som forklaring på at en indtrængen i huset kanhave været mulig uden mit vidende. Om aftenen opdagede jeg at min taske indehol-dende bl.a. ovennævnte kort ikke var på sin sædvanlige plads. Det undrede mig, ogjeg begyndte selvfølgelig midt i al "ombygningsvirvaret" at lede resten af aftenen. Detkunne jo være, at jeg havde forlagt tasken i al flytteriet. Om morgenen da jeg stadigikke kunne finde tasken følte jeg mig foranlediget til at spærre kontoen. Idet jeg førstpå dette tidspunkt ERKENDTE at det muligvis kunne være stjålet….”. Klageren skrevsenere bl.a.: ”Efter at have kontaktet banken, som kan fortælle mig at der er hævetpenge på min konto, kan jeg bagklogt konstatere, at tasken er blevet stjålet sidst påeftermiddagen. Derfor skriver jeg, at tasken blev stjålet. Jeg konstaterede at min ta-ske ikke befinder sig på den vante plads. At den skulle være stjålet end ikke strejfermin tanke, for hvorfor skulle en tyv dog gå ind i et hus ved højlys dag, mens der ermennesker i huset. Og der var ingen tegn på ubudne gæster, for eksempel i form afåbne døre eller vinduer eller skuffer brudt op. Det var dog udelukket, at jeg skulle fåden tanke at en person havde afluret min pinkode og fulgt efter mig hjem fra indkøb.

Det havde jeg i hvert fald ikke fantasi til at forestille mig. Derfor slår jeg min konstate-ring af taskens fravær på den vante plads hen med at jeg eller en anden i huset kanhave lagt den et eller andet sted, og jeg givetvis vil falde over den ved først kom-mende lejlighed. Jeg konstaterer altså at tasken er forlagt, siden at den er bortkom-met, for til sidst at erfare at den er stjålet. Selvfølgelig ville jeg da have ringet og fåetkontoen spærret, hvis jeg kl. ca. 18 havde ment, at den var stjålet. Det er først ommorgenen, da jeg absolut skal have fat i tasken, at jeg får den tanke at den ikke bareer forlagt, men muligvis kan være stjålet. Det er for mig dog stadig en gåde, hvorfornogen skulle stjæle den, så [det er]først da banken kan fortælle mig, at der er hævetpenge på mit Dankort, at det går op for mig, at jeg har været den udvalgte. Skemaetgiver mig ligesom ikke mulighed for at nuancere, så derfor skriver jeg at tasken erstjålet/bortkommet klokken 18/19. Uden tanke på eventuelle juridiske spidsfindighe-der skriver jeg det, jeg ved i skrivende stund, og tænker ikke over, at det vil kunneudlægges som ansvarsløshed, ubekymrethed, skødesløshed." For Ankenævnetgjorde klageren gældende, at hun alene hæftede for 1.200 kr. af tabet. Hun fik førstsøndag den 26. august 2001 kl. ca. 8 mistanke om, at tasken med Visa/dankortetkunne være forsvundet, hvorfor hun for en sikkerheds skyld fik kortet spærret. Spær-ringen var således rettidig. … Hun kunne … først efterfølgende konstatere, at taskenmed Visa/dankortet måtte være forsvundet fra bopælen den 25. august 2001 kl. 18-19. Pengeinstituttet anførte, at klageren burde have spærret kortet umiddelbart efter,at hun den 25. august 2001 kl. 18-19 opdagede, at tasken med Visa/dankortet varvæk. I givet fald kunne de to sidste hævninger have været undgået. Da kortet førstblev spærret den følgende morgen, hæftede klageren for de to sidste hævninger, jf.§ 11, stk. 3, nr. 1. Ankenævnet udtalte kort:”Efter lov om visse betalingsmidler § 11, stk. 3, nr. 1., således somdenne bestemmelse er fortolket i Ankenævnets praksis, jf. [sag nr.51/2001 og sag nr. 355/2001], påhviler det indehaveren af et beta-lingskort at spærre dette snarest muligt efter at have fået kendskab til,at kortet er bortkommet. Ankenævnet finder det efter det fremkomneikke godtgjort, at klageren før den 26. august 2001 om morgenen ind-så, at tasken med VisaDankortet var bortkommet og ikke blot forlagt ihjemmet. Klageren hæfter derfor alene med 1.200 kr. efter lovens §11, stk. 2.”

05.42. Faderen kontaktede PBS kl. 10.43 og fik kortet spærret. Kortet var forindenblevet misbrugt kl. 7.32, 9.46 og 10.23 ved teleterminaler, det vil sige ved anvendelseaf kortet og falsk underskrift. Klageren skrev bl.a. i sin erklæring: ”… Jeg løber op påværelset hvor jeg ringer hjem for at få telefonnummeret på [pengeinstituttet] såledesat jeg kan få spærret mit visa/dankort. … Herefter kontakter jeg det spanske politisom sender en patruljevogn ud til denne gågade. Jeg taler med disse betjente somsiger at der ikke er noget at gøre, de mener bare at jeg skal få visa/dankortet spærrethurtigst muligt.". Klageren gjorde for Ankenævnet gældende, at han havde gjort alt,hvad der var i hans magt for at spærre kortet, uden at det dog lykkedes før godt femtimer efter kortets forsvinden. Situationen blev ikke mindre kompliceret af, at han be-fandt sig i udlandet. Både pengeinstituttet og PBS henviste til kortreglerne, hvorefterder uden for pengeinstituttets åbningstid kunne gives besked til pengeinstituttetsspærreservice eller til PBS telefonisk. Det var derfor klagerens ansvar, at han ikkevar bekendt hermed. Den første uberettigede transaktion fandt sted kl. 07.32, det vilsige ca. to timer efter, at klageren positivt havde fået kendskab til kortets bortkomst.Klageren burde derfor hæfte for 8.000 kr. af misbruget, jf. § 11, stk. 4, nr. 1. Anke-nævnets flertal udtalte (med mindretallets tiltræden på det punkt) bl.a.:”… klageren burde have været klar over, at kortet også uden for pen-geinstitutternes åbningstid kan spærres ved henvendelse til PBS, ogat klageren – hvis han havde været klar herover – kunne og burdehave foranlediget, at kortet blev spærret i hvert fald forud for det andetog det tredje misbrug, som fandt sted den 11. august kl. 09.46 og10.23….”

Klageren hæftede derfor for disse hævninger efter § 11, stk. 4, nr. 11. Afgørelsen illu-strer også, at klageren bærer risikoen for, at faderen først ringede til PBS om formid-dagen2.4.5.PBS kan foretage automatisk spærring af et kort ved usædvanligt hæve-mønster, det vil sige uanmodet. Denne såkaldte ”hurtigløberspærring” redder ikkenødvendigvis brugeren fra at lide tab, men er generelt egnet til at bremse misbrug ogdermed tab.I sag329/2003spærrede PBS således uden anmodning klagerens dankort søndagden 1. juni 2003, kl. 19.33. Kortet var forinden misbrugt ved 13 hæve- og betalings-transaktioner i tidsrummet 29. maj til 1. juni 2003, kl. 18.58. Efter henvisning til sag51/2001 udtalte Ankenævnet:”... Klageren har forklaret, at han den 30. maj 2003, da han var på indkøbi Svendborg, opdagede, at han ikke havde dankortet. Efter at være kom-

met hjem til sin bopæl ledte han efter kortet, og da han ikke kunne findedet, antog han, at han havde glemt det i en af sine venners biler, eller atdet lå i et par bukser, som han havde efterladt i et sommerhus hos enkammerat. Ankenævnet finder, at klageren vel kunne afvente en under-søgelse af, om dette var tilfældet, hvis en sådan undersøgelse kunne fo-retages inden for kort tid, men at han i modsat fald og i hvert fald i løbet afsamme dag burde have spærret kortet ved henvendelse til indklagede el-ler PBS. Da klageren undlod dette, og da dankortet efter den 30. maj2003 blev misbrugt for mere end 8.000 kr., hæfter klageren i medfør afden nævnte bestemmelse for 8.000 kr. af det samlede tab ved misbruget.…”

4.6.Afgørelsen i sag391/2003viser, at bevisbyrdereglerne kommer brugeren til go-de, jf. flertallet. Afgørelsen viser også, at pengeinstituttets aktive bistand til udfyldelseaf afklaringsskemaet kan være problematisk, - selvom klageren måske klart har øn-sket eller vist behov for sådan bistand.I sagen blev klagerens Visa/Dankort også spærret på foranledning af PBS’ "hurtig-løbsovervågning". Det skete den 17. september 2003 kl. 19.36, efter at kortet varblevet misbrugt ved fire hævninger på i alt 10.000 kr. i tidsrummet kl.15.32 - 19.28.Klageren havde senest anvendt kortet til en hævning på 100 kr. i en pengeautomatpå Københavns Hovedbanegård kl. 14.54. Klageren rettede selv henvendelse tilpengeinstituttet dagen efter kl. 14.30 med henblik på spærring af kortet. Pengeinsti-tuttet udfyldte for klageren et "Afklaringsskema”, hvorefter bortkomst/tyveri angives til17.09.03 kl. 15.15. Klageren gjorde for Ankenævnet gældende, at det først var næstedag kl. ca. 14, hvor han ville hæve de sidste 200 kr. på kontoen, at han opdagede, atkortet var væk. Han henvendte sig straks til pengeinstituttet med henblik på at meldekortet savnet og få det lukket. Pengeinstituttet anførte bl.a., at det på grundlag af kla-gerens første forklaring, jf. afklaringsskemaet, og oplysningen om gerningstidspunk-tet i en politianmeldelse, måtte antages, at kortet blev konstateret bortkommet den17. september 2003 kl. 15.15. Klageren burde derfor snarest muligt herefter haveforanlediget kortet spærret. Ankenævnet delte sig vedrørende bevisbedømmelsen,idet tre medlemmer udtalte:”Mod klagerens benægtelse og på grundlag af omstændighederne iøvrigt finder vi det ikke godtgjort, at klageren før den 18. september2003 kl. ca. 14 havde eller burde have fået kendskab til, at kortet varbortkommet. Det bemærkes herved, at det anførte i afklaringsskema-et, som er formuleret af indklagede, og i politianmeldelsen må anta-ges at være udtryk for, hvorledes og hvornår klageren efterfølgendeformodede, at kortet var bortkommet. Klageren hæfter derfor ikke formisbrug ud over de 1.200 kr. som følge af for sen spærring af kortet.”

4.7.Det kan ind imellem være svært at finde en naturlig forklaring på, hvorledes ret-te pinkode kan være anvendt, men den faktiske konstatering af, at det er sket, bliversom oftest afgørende. Denne forudsætning bygger på, at der med rette kan næres til-lid til betalingssystemet.I sag102/2002bemærkede Ankenævnet herom: ”Forbrugerombudsmanden fører til-syn med, at betalingssystemets sikkerhedsprocedurer er tilstrækkelige, jf. § 4 i lovom visse betalingsmidler.” På denne baggrund og på grundlag af PBS’s og pengein-stituttets registreringer fandt Ankenævnet det godtgjort, at den til det omhandlededankort hørende PIN-kode blev anvendt i forbindelse med misbruget. Klageren troe-de i øvrigt, at det blot var et legitimationskort (id.kort til giroen). Ankenævnet fandt, atklageren, selvom hun ikke anvendte kortet, var eller burde have været klar over, atdet var et betalingskort. Hun hæftede herefter for tabet efter § 11, stk. 3, nr. 1.Et andet eksempel på et vanskeligt forklarligt forløb findes i sag189/2006,hvor kla-gerens dankort også uanmodet blev spærret af PBS. Klageren anførte bl.a., at hunikke havde anvendt pinkoden i forbindelse med brug af dankortet, som kun havdeværet benyttet i indklagedes afdelinger og på posthuset. Hun kendte ikke pinkoden,idet hun havde makuleret fremsendte kuverter med koden. Hun var derfor uforståen-de over for, at misbruget var sket ved brug af pinkode. Hun havde efterfølgende taltmed flere indehavere af dankort. Ingen havde kendskab til, at det er muligt døgnetrundt telefonisk at spærre et dankort. Pengeinstituttet holdt sig til reglerne for Vi-sa/Dankort1. Ankenævnet udtalte bl.a.:”… Klageren blev den 17. juni 2006 ca. kl. 14.30, mens hun befandtsig i Frederiksberg Have, klar over, at pungen med hendes dankortvar blevet stjålet. Ved brug af sin mobiltelefon anmeldte hun straks ty-veriet til politiet, og Ankenævnet finder, at hun burde have spærretdankortet i hvert fald så betids, at misbruget samme dag kl. 15.36 ogde tre efterfølgende misbrug var blevet forhindret. Da kortet ved dissefire hævninger er misbrugt for mere end 8.000 kr., og da det må læg-ges til grund, at den til kortet hørende pinkode har været anvendt vedhævningerne, hæfter klageren efter lovens § 11, stk. 3, nr. 1, med8.000 kr. for tabet ved misbruget.”

Også forslaget til lov om betalingstjenester indeholder bestemmelse om, at udbyde-ren har bevisbyrde for, at betalingstransaktionen er korrekt registreret og bogført ogikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl og for, at en personlig sikkerhedsforanstalt-ning (eksempelvis pinkode) er blevet anvendt, jf. forslaget til § 64.4.8.Er pinkoden anvendt, kræver det ”særlige omstændigheder”, hvis man skal slip-pe for ”selvrisikoen” på de 1.200 kr. efter betalingsmiddellovens § 11, stk.2. Efter for-arbejderne er det som hidtil forudsat, at selvrisikoen ikke vil blive gjort gældende i si-tuationer, hvor det vil være klart stødende at lade brugeren hæfte, for eksempel nårbetalingsmidlet og koden er fratvunget brugeren ved anvendelse af vold eller trusselom vold.Ankenævnet har taget stilling til selvrisikoen i sag264/2007,hvor klageren bl.a. gjor-de gældende, at han havde underrettet PBS ca. 1 time efter et tyveri, og før mis-brugshævningerne fandt sted, hvorfor der ikke var sket korrekt registrering af spær-ring hos PBS, som var noteret ca. 2 ½ time efter tyveriet og efter, at misbrug havdefundet sted. Her lagde Ankenævnet vægt på PBS’ oplysninger om spærringen,”… som ikke klart er bestridt af klageren. Det må endvidere lægges tilgrund, at hævningerne blev korrekt registreret og bogført, og at den tilklagerens Visa/Dankort hørende pinkode blev anvendt ved misbrugetaf kortet. Det følger herefter af § 11, stk. 2, i lov om visse betalings-midler, at klageren hæfter for 1.200 kr. af tabet, selvom der ikke måttevære noget at bebrejde klageren med hensyn til dennes omgang medpinkoden. Der foreligger ikke sådanne særlige omstændigheder - ek-sempelvis fratvingelse af kort og kode ved vold - som kan føre til, atselvrisikoen ikke bør gøres gældende.”

4.9.I sag88/2002mistede klageren sit dankort ved brand på bopælen i maj 2001 ogtroede, at kortet var gået til. Det viste sig imidlertid, at en tidligere logerende havdetaget/fundet kortet og i august 2001 misbrugte det. Da klageren opdagede det, spær-rede han straks kortet. Ankenævnet udtalte bl.a.:”… Det må efter det foreliggende lægges til grund, at klageren medføje antog, at kortet var gået til grunde ved branden den 25. maj 2001.Dankortet kunne derfor ikke for klageren anses for at være kommet ien uberettigets besiddelse. Efter det foreliggende findes det endvidereikke godtgjort, at klageren undlod at underrette indklagede snarestmuligt efter at have fået kendskab til, at kortet og koden var kommet tilen uberettigets kendskab. …. Der er ikke godtgjort omstændigheder,der peger i retning af, at klageren ved groft uforsvarlig adfærd har mu-liggjort et misbrug.”

4.10.Forbrugeren kan ofte have flere betalingskort, herunder reservekort som med-bringes på udlandsrejser. Det kan også være kort, som ikke bruges, og som derforkan være glemt, men som fortsat er gyldige.I sag14/2002havde klageren et hævekort, som klageren havde fået før sit dankort.Det havde han siden glemt alt om, men tyven fandt det og pinkoden under et indbrudpå klagerens bopæl. I de følgende dage blev hævekortet misbrugt, hvilket klagerenførst opdagede, da han blev rykket for inddækning af det overtræk, der var opståetsom følge af misbruget. Hævekortet blev herefter spærret. Klageren anførte over forAnkenævnet, at han ikke har brugt hævekortet i flere år. Kortet lå sammen med hanscheckhæfte, og der var ikke stjålet nogen checks. Pinkoden måtte have ligget i hansbrevordner, der var tømt ud på gulvet. Han vidste ikke, at pinkoden lå i brevordneren,og vidste dermed heller ikke, at den var kommet i indbrudstyvens besiddelse, før hanmodtog besked om overtrækket. Indtil dette tidspunkt anede han ikke, at koden tilhævekortet overhovedet eksisterede. Indklagede anførte, at klageren ved groft ufor-svarlig adfærd havde muliggjort den uberettigede anvendelse af hævekortet. Endvi-dere undlod klageren at kontrollere, at kortet og koden fortsat var til stede efter ind-bruddet. Misbruget kunne i givet fald have været begrænset. Ankenævnet udtaltebl.a.:”… Det må efter det foreliggende, herunder indholdet af kvitteringenfor klagerens anmeldelse til politiet, lægges til grund, at klageren førsti forbindelse med modtagelsen af indklagedes rykkerskrivelse af 6.december 2001 blev opmærksom på, at kortet og koden var bort-kommet. Klageren hæfter derfor ikke i medfør af [§ 11, stk. 3, nr. 1.]… Det forhold, at klageren opbevarede såvel hævekortet som den til-hørende pinkode på sin bopæl kan ikke i sig selv betegnes som groftuforsvarlig adfærd. Under de omstændigheder, der er oplyst, finderAnkenævnet heller ikke, at klagerens undladelse af at kontrollere, atkortet og pinkoden fortsat var i hans besiddelse kan betegnes somgroft uforsvarlig adfærd. [§ 11, stk. 3, nr. 3.]”

4.11.Det fremgår af betalingsmiddellovens § 11, stk. 7, at Pengeinstituttet skal givebrugeren praktisk mulighed for ”når som helst” at give denne underretning og snarestover for brugeren skal bekræfte tidspunktet. Efter forarbejderne var det ikke et ube-tinget krav efter betalingskortloven, men en manglende mulighed ville efter betalings-kortloven komme udstederen til skade. Ændringen blev foreslået ”for at styrke tillidentil betalingssystemerne”.I sag445/2003gjorde klageren gældende, at hans opkald til pengeinstituttets Spær-reservice om natten den 19. oktober 2003 ikke blev besvaret, og at dette var årsagentil, at spærringen ikke blev gennemført før kl. 13.51. Pengeinstituttet anførte, at derikke havde været konstateret uregelmæssigheder i Spærreservice, herunder klagerfra andre kunder om manglende svar, og 26 andre kunder havde spærret kort i tids-rummet kl. 3.00 - 5.00. Spærreservice er indrettet således, at ethvert opkald besva-

res. Det forekom derfor ikke sandsynligt, at Spærreservice ikke besvarede klagerensopkald og først svarede over ti timer senere. Skulle det have været tilfældet, at Spær-reservice ikke havde svaret, kunne klageren have foranlediget kortet spærret viaPBS. Ankenævnet udtalte:”Klageren konstaterede den 19. oktober 2003 ca. kl. 03.30, at hansVISA/Dankort var blevet stjålet. Efter de foreliggende oplysninger,herunder om antallet af kort, som på samme tid er blevet spærret forandre kunder, finder Ankenævnet det ikke sandsynliggjort, at klagereni timerne herefter har været afskåret fra at få forbindelse med indkla-gedes Spærreservice. Hertil kommer, at klageren også kunne haverettet henvendelse til PBS. Ankenævnet finder derfor, at klagerenkunne og burde have foranlediget kortet spærret inden kl. 8.50, hvorden første misbrugshævning fandt sted. …”

Forslaget til lov om betalingstjenester §§ 58-60 om udbyders og betalers forpligtelserved brug og udbud af betalingsinstrumenter indeholder bl.a. regler om underretningog spærring. Efter § 48, nr. 5, litra a, skal en rammeaftale med brugeren indeholdeen beskrivelse af, hvordan, herunder til hvem, der skal ske underretning i tilfælde afuberettiget brug m.v.5. Brugerens hæftelse i situationer, hvor brugeren har oplyst pinkoden til mis-brugerenPinkoden er personlig. Brugeren må ikke overlade eller oplyse pinkoden til andre, jf.også det i afsnit 1 refererede fra forarbejderne. Det forekommer imidlertid, at en bru-ger udlåner f.eks. sit dankort til andre med oplysning om pinkoden. Det kan der sik-kert være gode grunde til, eksempelvis så at en ægtefælle eller samlever kan foreta-ge indkøb, men det giver i alle tilfælde en risiko for, at den pågældende misbrugerkortet. I disse situationer kan der opstå spørgsmål om ubegrænset hæftelse efter be-talingsmiddellovens § 11, stk. 6, der omhandler situationer, hvor brugeren har oplystpinkoden til misbrugeren og ” brugeren indså eller burde have indset, at der var risikofor misbrug.”1. Brugeren skal frivilligt og forsætligt have overladt pinkoden til misbru-geren. Har brugeren alene handlet uagtsomt, skal hæftelsen afgøres efter stk. 2 ogstk. 3, nr. 32. Ankenævnet har forholdt sig til dette problem i flere sager.5.1.I sag328/2002havde en 18-årig klager i begyndelsen af april 2002 udlånt sithævekort med pinkode til sine venner K og R med lov til at hæve penge til spil efteraftale med klageren. Da klageren sidst i april ønskede kortet tilbage, oplyste R og K,

at de ikke kunne finde det. I perioden 22. april - 12. juli 2002 blev der ved 35 hæ-vetransaktioner i pengeinstituttets hæveautomater ved anvendelse af hævekortet ogkorrekt kode hævet i alt 50.100 kr. Der havde også forud herfor været uberettigedehævninger. Pengeinstituttet fandt, at klageren hæftede for misbruget efter § 11, stk.6. Ankenævnet delte sig, idet tre medlemmer udtalte:”Klageren udlånte i begyndelsen af april 2002 sit hævekort til to ven-ner og oplyste den til kortet hørende pinkode til dem. Efter det oplystevar formålet, at de to venner efter aftale med klageren skulle hævepenge på kortet til spil. Vi finder, at klageren under disse omstændig-heder burde have indset, at der var risiko for, at de to venner villemisbruge kortet. Vi finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, atindklagedes medarbejdere i de tilfælde, hvor der ved henvendelse tilkassen og under anvendelse af falsk underskrift blev foretaget kon-tante hævninger eller overførsler fra klagerens obligationskonto ellerkontante hævninger fra hans lønkonto, burde have opdaget misbrugetog standset dette. Efter det anførte hæfter klageren efter § 11, stk. 6, ilov om visse betalingsmidler ubegrænset for det misbrug, som sketeved hævninger i pengeautomater under anvendelse af hævekortet ogden hertil hørende pinkode. Vi stemmer derfor for ikke at tage klagentil følge. …”

To medlemmer udtalte:”Vi finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at klageren indsåeller burde have indset, at der var risiko for, at de to venner ville mis-bruge kortet. Vi finder, at klageren burde have spærret kortet, da han imidten eller slutningen af april 2002 af de to venner fik oplyst, at kortetvar blevet væk, og at klageren fik yderligere anledning til at spærrekortet, da han i midten af maj 2002 modtog et kontoudtog vedrørendeobligationskontoen, hvoraf flere uberettigede hævninger og overførs-ler fremgik. Den omstændighed, at det kan bebrejdes klageren, at hanikke efterfølgende spærrede kortet, kan imidlertid ikke føre til, at kla-geren i medfør af § 11, stk. 6, i lov om visse betalingsmidler hæfterubegrænset for tabet ved de uberettigede hævninger, der er foretageti pengeautomater under anvendelse af kort og pinkode. For dette tabhæfter klageren herefter alene med 8.000 kr. jf. lovens § 11, stk. 3, nr.1 og 2. Vi stemmer derfor for at tilpligte indklagede at anerkende, atklageren alene hæfter med dette beløb.”

nyt hævekort. Da han var ordblind, hjalp H ham med udfyldelsen af en ”pinkodehu-sker”. Pengeinstituttet anførte, at klageren under klarlægning af omstændighederneved misbruget havde oplyst, at han fra politiet havde modtaget meddelelse om, at Hhavde foretaget hævningerne, idet H havde taget hævekortet fra hans tegnebog oglagt det tilbage efter endt brug. Ankenævnet delte sig, idet tre medlemmer bl.a. udtal-te:”Vi finder det ikke godtgjort, under hvilke omstændigheder H kom ibesiddelse af hævekortet, og der er derfor ikke grundlag for at fastslå,at klageren har udvist groft uforsvarlig adfærd, der har muliggjort denuberettigede anvendelse uanset, at klageren måtte have oplyst H ompinkoden i forbindelse med udfyldelse af pinkodehuskeren. Med hen-syn til klagerens mulige hæftelse efter lovens § 11, stk. 6 for det sketemisbrug bemærkes, at det ikke er godtgjort, at klageren har udleverethævekortet til H eller ladet H have en let adgang til at sætte sig i be-siddelse af hævekortet. Misbruget kan derfor ikke anses for sket un-der omstændigheder, hvor klageren indså eller burde have indset, atder var risiko for et misbrug. At klageren måtte have oplyst H om pin-koden, er således ikke tilstrækkeligt til at bringe bestemmelsen i an-vendelse. Vi stemmer derfor for, at klagerens subsidiære påstand ta-ges til følge.” [dvs. alene de 1.200 kr.].

To medlemmer stemte for at afvise sagen som bevisuegnet, idet det måtte anses foruafklaret, om de omhandlede hævninger var foretaget af klageren selv eller meddennes samtykke, eller om de skyldtes tekniske fejl eller misbrug.5.3.I sag146/2008havde klageren overladt sit Dankort og pinkode til en veninde, A iforbindelse med, at han blev hospitalsindlagt. Klageren oplyste, at A kom på uan-meldt besøg den 19. oktober 2007, hvor han havde haft det meget dårligt i ca. enuge. A tilkaldte en ambulance, der kørte ham til hospitalet, hvor han blev indlagt. Førambulancen ankom, anmodede A, som han tidligere havde hjulpet økonomisk, ompenge. Da han ikke havde kontanter, gav han A sit dankort og pinkoden hertil. De af-talte, at A skulle hæve 4.000 kr., og at hun den følgende dag skulle aflevere kortet og2.000 kr. til ham. Den 30. oktober 2007 blev dankortet spærret efter anmodning fraen socialrådgiver på hospitalet. I perioden 19.-30. oktober 2007 var klagerens dan-kort blevet anvendt ved 70 hævninger på i alt 105.618,90 kr., herunder 43 hævningerá 2.000 kr. og 7 hævninger á 1.000 kr. i pengeautomater. Klageren anførte bl.a., athan på grund af alvorlig sygdom, herunder voldsom dehydrering, ikke var ved sinefulde fem, da han i god tro udleverede kortet og pinkoden til A. A kom ikke og afleve-rede kortet og pengene dagen efter indlæggelsen, men han var for syg til at registre-re det. Kortet blev spærret af en socialrådgiver på hospitalet. Banken burde havespærret kortet på grundlag af hævningernes antal og størrelse, der afveg væsentligtfra hans normale transaktioner med kortet. Pengeinstituttet anførte bl.a., at klagerenburde have indset, at der var risiko for misbrug, da A den 20. oktober 2007 ikke holdt

sin aftale og derfor burde have kontaktet banken. Klageren hæftede derfor efter dettetidspunkt for det fulde tab, som opstod på grund af misbruget, jf. lov om visse beta-lingsmidler § 11, stk. 6. Hovedparten af misbruget skete ved hævninger i bankenspengeautomater. Det fremgik klart af bankens prisliste, at der kan hæves op til15.000 kr. pr. dag i bankens pengeautomater med dankort udstedt af banken.Ankenævnet delte sig, idet tre medlemmer udtalte:”… Efter ordlyden [af § 11, stk.6] finder bestemmelsen kun anvendel-se, hvis brugeren på det tidspunkt, hvor koden (og betalingskortet) ud-leveres til den pågældende tredjemand, vidste eller burde have vidst,at der var risiko for misbrug, og vi finder ikke tilstrækkeligt grundlag forat anse bestemmelsen for analogt anvendelig i tilfælde, hvor brugerenførst på et senere tidspunkt bliver eller burde være klar over, at der errisiko for misbrug. Den 19. oktober 2007, kort før han skulle indlæg-ges på hospital, udleverede klageren sit dankort og den hertil hørendepinkode til en bekendt A, idet det aftaltes, at A skulle hæve 4.000 kr.og næste dag skulle aflevere kortet og 2.000 kr. til klageren. Vi finderikke grundlag for at fastslå, at klageren allerede på dette tidspunkt vareller burde have været klar over, at der var risiko for, at A ville mis-bruge kortet, hvilket heller ikke er gjort gældende af [banken]. Vi erenige med [banken] i, at klageren burde have fået mistanke om ensådan risiko, da A ikke som aftalt afleverede kortet under besøget påhospitalet den følgende dag, og at klageren derfor på dette tidspunktburde have spærret kortet. Dette kan imidlertid efter det foran anførteikke føre til, at klageren hæfter ubegrænset for det misbrug af kortet,som fandt sted efter den 20. oktober 2007, og klageren hæfter heref-ter alene for 8.000 kr. af det samlede misbrug, jf. § 11, stk. 3, nr. 1 og2, og stk. 4, nr. 1.”

To medlemmer udtalte:”Vi finder, at § 11, stk. 6, uanset ordlyden må forstås således, at be-stemmelsen også finder anvendelse i tilfælde, hvor brugeren først ef-ter udleveringen af koden (og betalingskortet) bliver eller burde væreblevet klar over, at der er risiko for misbrug, således at der i denne si-tuation hæftes ubegrænset for senere opstået tab. Vi er enige med[banken] i, at klageren den 20. oktober 2007, da hans bekendt besøg-te ham på hospitalet, men ikke som aftalt afleverede dankortet, burdehave indset, at der var risiko for misbrug, og burde have spærret kor-tet, og at han derfor i medfør af lovens § 11, stk. 6, hæfter ubegræn-set for det tab, som opstod ved misbrug af kortet efter den 20. oktober2007. Det usædvanlige hævningsmønster på kontoen kan ikke med-føre et andet resultat, da banken ikke over for klageren var forpligtet tilat overvåge kontoen og spærre den ved mistanke om misbrug.”

Efter stemmeflertal fik klageren herefter medhold i sin påstand om hæftelse begræn-set til 8.000 kr.5.4.Som nævnt indledningsvis omfatter bestemmelsen i § 11, stk. 6, alene tilfælde,hvor brugeren frivilligt og forsætligt har oplyst koden til misbrugeren. Vedrørende af-grænsningen til groft uforsvarlig adfærd efter stk. 3, nr. 3, vil jeg afslutningsvis nævnesag78/2006,hvor klageren mundtligt havde oplyst sin pinkode til kæresten, A. Mis-brugeren T forklarede under straffesagen mod ham, at han boede hos klageren ogtilfældigt havde overhørt klageren sige sin kode til dankortet højt. Han stjal så dan-kortet og misbrugte det. Klageren anførte for Ankenævnet, at T opholdt sig i hendeslejlighed i et tilstødende lokale og foregav at sove på en sofa. Samtalen med kære-sten skete ikke i et højt toneleje, nærmere tværtimod, da hun naturligvis ikke var inte-resseret i, at andre kom i besiddelse af koden. Hun havde derfor ikke oplyst pinkodentil T, og hendes opførsel kunne ikke karakteriseres som groft uforsvarlig adfærd.Dankortet blev stjålet af T fra hendes pung, der var i hendes jakkelomme. Kortet låsåledes ikke frit fremme. Hendes opbevaring af dankortet måtte anses for endogmeget naturlig. T kom i besiddelse af kortet ved at gennemsøge hendes ejendele.Hun var ikke bekendt med T’s kriminelle løbebane og ville ikke have haft T boende,såfremt hun havde været vidende herom. Pengeinstituttet anførte, at det fremgik afstraffesagen, at T fik oplyst pinkoden af klageren, da hun meddelte denne til A. Tskaffede sig dankortet uden besvær, da det lå frit fremme i klagerens tegnebog. Her-til kom, at T havde en længere kriminel løbebane, hvilket klageren utvivlsomt var vi-dende om. Det var derfor groft uforsvarligt at sige pinkoden højt over for en personmed flere domme bag sig. Klageren havde kendt T i mange år. Det var derfor usand-synligt, at hun ikke kendte til T’s kriminelle løbebane og uordentlige livsførelse. An-kenævnet udtalte bl.a.:” … Det forhold, at misbrugeren på klagerens bopæl tilfældigt fik mu-lighed for at overhøre klageren oplyse sin kode til dankortet til kære-sten sammenholdt med, at dankortet opbevaredes i hendes pung, derlå i hendes jakke på bopælen, kan ikke betegnes som groft uforsvarligadfærd, heller ikke selv om klageren havde givet T adgang til sin bo-pæl, uanset om hun måtte have kendskab til T’s kriminelle baggrund.”

og underskrive tro og love-erklæring, da hændelsesforløbet var usammenhængendeog atypisk. Det mest sandsynlige var, at klageren direkte eller indirekte havde med-virket ved videregivelse eller videresalg af kortet med tilhørende pinkode. Ankenæv-net fandt det imidlertid i den konkrete sag over for klagerens politianmeldelse og ind-holdet af afklaringsskemaet ikke godtgjort eller sandsynliggjort, at hævningerne varforetaget af klageren selv eller med hans samtykke. Herefter blev sagen afgjort efter§ 11 og således, at klageren hverken hæftede efter § 11, stk. 3, nr. 2 eller 3 eller ef-ter § 11, stk. 6. I sag240/2006med en tilsvarende problemstilling nåede Ankenæv-nets flertal frem til en lignende afgørelse, mens to medlemmer stemte for at afvisesagen som bevisuegnet. Sidstnævnte kendelse blev ikke fulgt af pengeinstituttet.Ankenævnet har ikke haft sager, hvor det er fundet godtgjort eller sandsynliggjort, athævningerne var foretaget af klageren selv eller med hans samtykke. Det er nærlig-gende at antage, at Ankenævnet i grænsetilfælde vil anse sagen for bevisuegnet ogafvise den i respekt for, at potentielt strafferetlige vurderinger ikke hører hjemme iAnkenævnet. I sådanne situationer må pengeinstitut forholde sig til, om man vil fore-tage politianmeldelse med henblik på en strafferetlig efterforskning, og det er vel og-så sådan, det allerede praktiseres.Det fremgår i øvrigt af forarbejderne, at brugerens eget misbrug af betalingsmidlet ik-ke er reguleret af § 11, men at brugeren som hidtil efter almindelige kontrakts- og er-statningsretlige regler kan ifalde økonomisk ansvar over for udstederen, såfremt bru-geren forsætligt eller ved grov uagtsomhed har medvirket til et misbrug1.Efter forslaget til lov om betalingstjenester § 62 hæfter betaleren (brugeren) uden be-løbsbegrænsning for tab, der opstår som følge af, at betaler har handlet svigagtigt el-ler med forsæt har undladt at opfylde sine forpligtelser efter forslagets § 59. Efter §59 skal betaleren således 1) ved modtagelse af betalingsinstrumentet træffe allenødvendige foranstaltninger for at beskytte den personlige sikkerhedsforanstaltning,2) anvende betalingsinstrumentet i overensstemmelse med betingelserne for udste-delse og brug af betalingsinstrumentet, og 3) snarest muligt underrette udbyderen,når betaler bliver opmærksom på tab, uberettiget tilegnelse eller anden uberettigetbrug af betalingsinstrumentet. Forslaget til § 64 indeholder bestemmelser om udby-derens bevisbyrde og bestemmelse om, at registrering af brug af et betalingsinstru-ment ikke i sig selv er (tilstrækkeligt) bevis for, at betaleren har autoriseret transakti-onen, har handlet svigagtigt eller undladt at opfylde sine forpligtelser efter § 59. Detvil derfor som hidtil, når brugeren bestrider at have brugt et betalingskort, være op tilAnkenævnet eller domstolene at tage stilling til, om brugen af kortet kan anses for fo-retaget af brugeren selv på baggrund af sagens omstændigheder2.

6. Afsluttende bemærkningerLovgiver har ved udformningen af betalingsmiddellovens § 11 foretaget den grund-læggende risikofordeling mellem brugeren og udstederen af et betalingsmiddel forandres uberettigede brug af betalingsmidlet. Stærkt forenklet hæfter brugeren kunubegrænset i de åbenlyse misbrugstilfælde. Har brugeren i øvrigt oplyst koden tilmisbrugeren eller udvist groft uforsvarlig adfærd eller undladt at underrette udstede-ren (eller PBS på dennes vegne) snarest muligt, er hæftelsen begrænset til 8.000 kr.Pengeinstituttet har bevisbyrden. Dette system er egnet til at skabe tryghed for bru-gerne af betalingsmidlet. Den såkaldte ”selvrisiko” på 1.200 kr. er vel i almindelighedtil at bære. Gennemførelse af direktivet om betalingstjenester i det indre marked vedlovforslaget om betalingstjenester ændrer ikke ved dette system1. Blot skal vi vendeos til en lidt ændret sprogbrug og en lidt større detailregulering med henblik på at sik-re ensartede regler.Gennemgangen af Ankenævnets praksis efter denne redegørelse viser, at de gene-relle betragtninger Blok anførte i Årsberetningen for 1996 om underretning ”snarestmuligt” fortsat synes dækkende for Ankenævnets praksis. Der tages således rimeligthensyn til den konkrete situation, kortindehaveren befandt sig i. Brugerens underret-ningspligt ”snarest muligt” må regnes fra det tidspunkt, hvor brugeren enten fik posi-tivt kendskab til, at kortet er bortkommet, eller det manglende kendskab til bortkom-sten skyldes en sådan mangelfuld kontrol med kortets tilstedeværelse, at det kan be-tragtes som groft uforsvarlig adfærd. Har brugeren mistanke om, at kortet er bort-kommet, gives der brugeren en vis frist til at lede efter kortet. Her tages der hensyn tilden konkrete situation, brugeren befandt sig i.Det må lægges til grund, at pengeinstitutterne i overensstemmelse med § 11, stk. 7,giver brugerne mulighed for når som helst at give meddelelse om spærring enten tilpengeinstituttet selv, evt. til en spærringsservice udenfor almindelig åbningstid ellervia PBS. Problemet er brugernes kendskab til kortreglerne og de heri indeholdte op-lysninger. Juridisk set har pengeinstitutterne ”fat i den lange ende”. Det er svært atpåberåbe sig ukendskab til de aftalte vilkår, ligesom Ankenævnet i sin praksis harfastslået pligten til at kende disse muligheder2, men der er for mange et informati-onsbehov. Reglerne skal også læses og være forståelige.I sag 12/2008 bemærkede Ankenævnet, at det også ville være hensigtsmæssigt somvejledning af kunden, at det af pengeinstituttets regler for dankort og Visa/Dankortfremgik, at manglende underretning om bortkomst af ikke alene pinkoden men ogsåkortet medfører hæftelse på op til 8.000 kr. for et eventuelt misbrug. Det må formo-

des, at kortreglerne senest i forbindelse med den forventede gennemførelse af lovom betalingstjenester vil blive ændret svarende til bl.a. lovforslagets § 62, stk. 3, nr.1, ligesom der i øvrigt i lovforslagets §§ 47-51 opstilles en række krav til den forud-gående information af brugeren. Det hedder herunder i forslaget til § 47, stk. 2, at”Oplysninger og betingelser skal være formuleret klart og letforståeligt på dansk elleret andet sprog, som parterne aftaler.”Den, der mister sit kort, vil ofte være opmærksom på at foretage politianmeldelse.Det er og bør jo være den naturlige reaktion, hvis man mener sig bestjålet. Her er detmin opfattelse, at politiet også ved anmeldelse som oftest vejleder om betydningen afat få kortet spærret for at forebygge misbrug og dermed anden kriminalitet. Men detkommer måske for mange brugere som en overraskelse, at spærring efter mere enden time efter et tyveri kan være for sent. Det bør imidlertid ikke overraske, at det formisbrugeren handler om at misbruge kortet hurtigst muligt, før en spærring kan nåsiværksat. Den såkaldte ”hurtigløberspærring”, det vil sige PBS’ spærring ved usæd-vanligt hævemønster kan være med til at bremse misbrug og er i almindelighed etgode, selvom det vel også forekommer, at en berettiget bruger tror, at et større kon-tantbeløb kan hæves ved flere kontanthævninger efter hinanden og derved utilsigtetfår sit kort spærret.Det er naturligt, at man ved bortkomst konstateret på bopælen i første omgang tror,at man har forlagt kortet og derfor lige vil lede en ekstra gang, før andre ulejliges elleri andre tilfælde f.eks. spørger i den forretning, hvor kortet sidst er anvendt, om manhar glemt det i dankortautomaten. Men det rigtige råd er, at kortet skal spærres om-gående, og at undersøgelserne foretages bagefter – dog alt med måde ud fra den si-tuation, brugeren befandt sig i.Den refererede praksis vedrørende brugerens hæftelse i situationer, hvor brugerenhar oplyst pinkoden til misbrugeren, giver mig ikke anledning til yderligere bemærk-ninger.

Oversigt over emner, der har været behandlet i tidligere årsberetninger:Gebyrer, udlånsrentens størrelseKlager vedrørende omlægning af realkreditlånBemærkninger til Højesterets dom af 1. november 1995 (UfR 1996 s. 200)Pengeinstitutankenævnets praksis vedrørende betalingskortlovens § 21,stk. 3, nr. 2 og 3Særlige problemer vedrørende lån overgivet til inkassoPengeinstitutankenævnets praksis vedrørende forældelseBank- og sparekasselovens § 41Nogle spørgsmål vedrørende kontofuldmagtFejl i boligberegningerTvister vedrørende deponeringer i forbindelse med ejendomshandlerRådgivning om investering i aktier og aktiebaserede investeringsbeviser- Ankenævnets praksis og de nye god skik reglerPengeinstitutternes ansvar for undladt eller fejlagtig skatterådgivningNogle ejerpantebrevsspørgsmålAnkenævnets praksis vedrørende anvendelse af netbanker– herunder navnlig om fejlbehæftede transaktionerDen nye forældelseslov og dens betydning i pengeinstitutforhold

8.1. Østre Landsrets dom af 19. december 2008, jf. Ankenævnets kendelse af-sagt den 5. oktober 2006 i sag nr. 325/2005 (Fjernsalgstransaktion, indsi-gelse mod betalinger via formidler af elektroniske penge)Klageren K var kunde hos pengeinstituttet P, hvor K havde en konto med et tilknyttetVisa/Dankort. K benyttede kortet til køb af virtuelle genstande til brug for et spil ud-budt på Internettet.Sælgeren af de virtuelle genstande var ikke identisk med udbyderen af spillet. K kun-ne ikke anvende sit Visa/Dankort til direkte betaling over for sælgeren. Betalingernetil sælgeren skete via betalingsformidlingsselskabet PayPal, der formidler betalingermellem forbrugere og erhvervsdrivende via Internettet.I december 2005 gjorde K over for P indsigelse imod 11 betalingstransaktioner medVisa/Dankortet på 110.062,02 kr. foretaget i perioden 11. august - 11. november2005. K anførte, at transaktionerne vedrørte hans køb til brug for Internetspillet. Dekøbte ydelser var ikke blevet leveret, og K havde opdaget, at sælgerens salg af ydel-serne var ulovlig.K indbragte sagen for Ankenævnet med påstand om, at P skulle tilbageføre betalin-gerne på i alt 110.062,02 kr.P nedlagde påstand om frifindelse.Ankenævnets afgørelse var således:Flertallet udtalte:”Vi finder, at Forbrugerombudsmandens retningslinier fra december1996 vedrørende fjernsalg m.v. i betalingssystemer med betalingskortefter deres ordlyd og formål må forstås således, at de også finder an-vendelse i et tilfælde som det foreliggende, hvor betalingen med beta-lingskortet over Internettet ikke sker direkte til sælgeren, men gennemen tredjemand, som efter aftale med henholdsvis kortindehaveren ogsælgeren formidler betalingen.Vi finder, at sagen ikke foreligger oplyst på en sådan måde, at vi kantage endelig stilling til K’s indsigelser. Disse kan imidlertid ikke på detforeliggende grundlag tilbagevises som uberettigede, og P skal derforforeløbig tilbageføre de debiteringer på i alt 110.062,02 kr., som K hargjort indsigelse mod, til K’s konto, således at gendebitering herefterkun kan ske i det omfang, P kan godtgøre, at indsigelserne er uberet-tigede, jf. pkt. 5 i de nævnte retningslinier.

Mindretallet udtalte:”K har forud for gennemførelse af den første overførsel indgået enklar aftale med betalingsformidleren PayPal med det formål at mulig-gøre betalinger mellem K og andre parter. K’s aftale med PayPal gørdet herefter muligt for K at foretage betalinger mellem K og andre par-ter, der også har en aftale med PayPal. Hver enkelt overførsel til be-talingsformidleren PayPal på grundlag af Visa/Dankortet er efterføl-gende autoriseret af K og korrekt gennemført.Forbrugerombudsmandens retningslinier fra december 1996 vedrø-rende fjernsalg m.v. i betalingssystemer med betalingskort har førstog fremmest til formål at sikre kortindehavere mod misbrug som følgeaf muligheden for at gennemføre betalingstransaktioner uden en af-læsning af betalingskortet. I den konkrete sag er selve betalings-transaktionen fra K’s konto hos P til PayPal korrekt gennemført, og vifinder ikke at retningslinjerne, i det mindste ikke under de foreliggen-de omstændigheder, kan udstrækkes til at omfatte de indsigelser,som K har over for den betalingsmodtager, som K efter gennemførel-se af VISA/Dankort hævetransaktionen valgte at overføre beløb til fraK’s konto hos PayPal.Vi stemmer derfor for ikke at tage klagen til følge.”

I kendelsens konklusion blev det bestemt, at indklagede foreløbigt skulle tilbageførehævningerne på i alt 110.062,02 kr.P meddelte, at P ikke ønskede at være bundet af kendelsen, hvorefter K indbragtesagen for domstolene.Den 19. december 2008 afsagde Østre Landsret dom i sagen. Sagen var jf. retspleje-lovens § 226, stk. 1 henvist til behandling ved landsretten. Af dommen fremgår:”Forbrugerombudsmandens retningslinjer vedrørende fjernsalg m.v. ibetalingssystemer med betalingskort af 16. december 1996 er ud-stedt i medfør af den dagældende lov om betalingskort § 12 a, stk. 2(nu betalingsformidlingslovens § 4, stk. 3) og den dagældende mar-kedsføringslovs § 17 (nu markedsføringslovens § 24).Det fremgår af ordlyden i Forbrugerombudsmandens retningslinjerpkt. 1, at disse finder anvendelse i betalingssystemer med betalings-kort. Det er endvidere forudsat, at der skal ske en ajourføring af ret-ningslinjerne, før disse kan finde anvendelse på elektroniske beta-

lingssystemer uden betalingskort. Da en sådan ajourføring ikke er fo-retaget, må det lægges til grund, at retningslinjerne kun finder anven-delse på betalinger foretaget i betalingssystemer med betalingskort.Hverken Forbrugerombudsmandens retningslinjer eller lovteksten el-ler bemærkningerne til lov om betalingskort, har nærmere defineretbegrebet ”betalingssystem med betalingskort”.Landsretten finder imidlertid at en naturlig forståelse af begrebet førertil, at et betalingssystem alene omfatter de parter, der udover kortud-steder har indgået aftale med denne om at afgive, modtage eller for-midle en betaling ved brug af betalingskortet.Det er under sagen ubestridt, at kortudstederen, VISA, ikke har ind-gået en indløsningstale med OwnYourGame, og at OwnYourGamederfor ikke er berettiget til at modtage betalinger, der foretages medet VISA-kort. Det er endvidere oplyst, at VISA og PayPal har indgåeten indløsningsaftale, men ikke en formidlingsaftale, og at PayPal der-for alene er berettiget til at modtage betalinger, der foretages med etVISA-kort. Under disse omstændigheder finder landsretten, at For-brugerombudsmandens retningslinjer, der er blevet til efter forhand-ling med de berørte parter, ikke kan udstrækkes til at gælde i forholdtil en betalingsmodtager, der ikke er omfattet af det pågældende beta-lingssystem.Det bemærkes herved, at [K] med sit VISA-kort har købt og fået leve-ret e-penge af PayPal. Den omstændighed, at PayPal efter aftalemed [K] har benyttet de købte e-penge til at betale de ydelser, somhan har købt hos OwnYourGame, er visasystemet uvedkommende.Det forhold, at der er en tidsmæssig sammenhæng mellem [K’s] købaf e-penge og disses anvendelse til betaling for ydelser leveret afOwnYourGame, kan ikke føre til et andet resultat.Som følge heraf tager landsretten den af Finansrådet som mandatarfor [P] nedlagte frifindelsespåstand til følge.”

På de følgende sider er i forkortet form gengivet nogle af de i 2008 afsagte kendel-ser. Udvalget er foretaget af sekretariatschefen i samråd med formandskabet. Det ertilstræbt at medtage kendelser, der er af en vis principiel og almindelig interesse, ogsom må formodes at være retningsgivende for Ankenævnets praksis.En oversigt over de udvalgte kendelser findes på de første sider. Kendelserne ermedtaget i nummerorden.Samtlige kendelser afsagt af Pengeinstitutankenævnet kan ses på Ankenævnetshjemmesidewww.pengeinstitutankenaevnet.dk,hvor der også kan søges anden in-formation om Ankenævnet.Der kan endvidere henvises til Lynge Andersen og Møgelvang-Hansen: Bankretligeemner - Klager over pengeinstitutter (GadJura, København 2005, 2. udgave).

Oversigt over udvalgte kendelser167/2007177/2007207/2007260/2007323/200723/200835/200839/200856/200857/2008100/2008132/2008146/2008172/2008179/2008225/2008Hensyntagen til skattefradrag ved fastsættelse af erstatning forbetalte renter ..........................................................................................50Spørgsmål om gæld stiftet efter samlivsophævelse var sikret vedejerpantebrev i fælles ejendom ..............................................................52Spørgsmål om ansvar i forbindelse med køb af sommerhus .................53Rådgivning vedrørende investering i garantiobligationer .......................54Forældelse, frist for indløsning af møntboner ........................................56Spørgsmål om saglig begrundelse for afslag på oprettelse aflønkonto .................................................................................................57Indsigelse mod rådgivning i forbindelse med ombytning afgarantbeviser til aktier, spørgsmål om forbrugeraftalelovens § 6 ..........58Spørgsmål om kautionists hæftelse for kautionssikret lån, der blevforhøjet. Indsigelse om falsk. .................................................................59Opsigelse af kassekredit begrundet i overtræk som følge af omtvistetrykkergebyr. ...........................................................................................61Spørgsmål om ansvar i forbindelse med udarbejdelse afboligberegning, betydning af egen skyld ...............................................62Validering af betalinger på lån, der skete på posthus ved anvendelseaf indbetalingskort .................................................................................65Krav om erstatning som følge af spærring af Visa/Dankort under feriei Thailand ...............................................................................................66Spørgsmål om ubegrænset hæftelse for dankort, når PIN-kode varoverladt til tredjemand i forbindelse med hospitalsindlæggelse .............67Indsigelse fra kautionist, spørgsmål om privat eller erhvervsmæssigkaution ...................................................................................................68Fortolkning af rentereguleringsbestemmelse for BoligPrioritet lån .........70Krav om udbetaling af indestående på konto, som ifølge bankenudgik i 1990 ...........................................................................................71

Kendelse afsagt den 23. april 2008 i sag nr.167/2007 (Hensyntagen til skattefradrag ved fastsættelse af erstatning for betalterenter)I forsommeren 2006 købte klageren K og dennes samlever S en ejerlejlighed underopførelse. Overtagelsesdag var aftalt til 1. juni 2007. Af kontantprisen på 1.595.000kr. skulle køberne stille bankgaranti for 1.540.000 kr.Pengeinstituttet P stillede den 29. juni 2007 på klagerens og S’ vegne garantien på1.540.000 kr. Samtidig ydede P klageren og S et boliglån på 600.000 kr. Etablerings-omkostningerne var 15.900 kr., hvoraf 6.000 kr. var kreditprovision, 1.000 kr. doku-mentgebyr og 8.900 kr. stempeludgift. Låneprovenuet på 584.100 kr. blev indsat påen mellemfinansieringskonto.På mellemfinansieringskontoen blev der hævet 50.000 kr. til at deponering hos denmedvirkende ejendomsmægler samt 42.059,50 kr. vedrørende andre udgifter.I foråret 2007 videresolgte K og S ejerlejligheden. Boliglånet blev herefter nedbragt til131.639,12 kr. ved overførsel af beløb fra mellemfinansieringskontoen.På boliglånet blev der i perioden 29. juni 2006 til 30. marts 2007 debiteret 38.639,92kr. i renter, mens der på mellemfinansieringskontoen i samme periode blev krediteret6.318,95 kr.K indbragte sagen for Ankenævnet med påstand om, at P skulle betale 33.826,99 kr.P nedlagde påstand om frifindelse mod betaling af 10.909,25 kr. med tillæg af renterfra klagens indgivelse.P’s påstand om frifindelse mod betaling af 10.909,25 kr. tog udgangspunkt i, at Kskulle godskrives afholdte renteudgifter på boliglånet på 38.639,32 kr. med fradrag afrenteindtægten på mellemfinansieringskontoen på 6.318,95 kr. eller 32.320,37 kr. Kskulle endvidere godskrives provision 6.000 kr. og dokumentgebyr 1.000 kr. vedrø-rende boliglånet samt en mistet renteindtægt på 9,52 kr. K burde derfor som ud-gangspunkt have i alt 39.329,89 kr. Fra dette beløb burde fratrækkes den skatte-mæssige fordel, som K havde haft af nettorenteudgiften på 32.320,37 kr.; med enfradragsprocent på 32 var den skattemæssige værdi heraf 10.342,52 kr. Ved opret-telsen af en kredit i stedet for et boliglån på 600.000 kr. skulle K have betalt 12.000kr. i bevillingsprovision samt dokumentgebyr på 1.000 kr. Endvidere var der renteud-gifter på 7.467,83 kr. af det faktiske træk på kreditten på i alt 92.059,50 kr. Korrigeretfor skat (32 %) udgjorde rentebeløbet 5.078,12 kr. Beløbet på 39.329,89 kr. skullesåledes i alt fratrækkes 28.420,64 kr. (10.342,52 kr. + 12.000 kr. + 1.000 kr. +5.078,12 kr.)Ankenævnets afgørelse var således:

”P har ikke bestridt at være erstatningsansvarlig som følge af, at K blev rådgivet omat optage boliglånet på 600.000 kr. allerede i juni 2006, selv om størstedelen af låne-provenuet først skulle anvendes i midten af 2007 og derfor i en længere periode hen-stod på en mellemfinansieringskonto, hvis indlånsrente var væsentligt lavere end ud-lånsrenten på boliglånet. Sagen angår således alene spørgsmålet om fastsættelse aferstatningen.”Flertallet udtalte herefter:”Vi finder, at P’s erstatningsopgørelse kan lægges til grund.Vi finder således, at det ved beregningen af erstatningen for nettorenteudgiften på32.320,37 kr. må anses for berettiget at foretage fradrag for den skattebesparelse,som K har haft i kraft af den skattemæssige fradragsret (beløbet på 10.342,52 kr.),hvorved bemærkes, at den nettoerstatning, som K herefter modtager, må antages ik-ke at være skattepligtig.Vi finder endvidere, at P har været berettiget til at lægge til grund, at alternativet tilboliglånet på 600.000 kr. havde været oprettelse af en kredit på 600.000 kr., idet Kselv må bære risikoen for, at der ikke blev behov for at udnytte det fulde lån/den fuldekredit som følge af, at han valgte at videresælge den købte ejerlejlighed. Vi finderheller ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte P’s oplysning om, at bevillings-provisionen for en boligkredit ville have udgjort 12.000 kr. Vi finder derfor, at ogsåfradraget på i alt 13.000 kr. i bevillingsprovision og dokumentgebyr vedrørende ensådan kredit er berettiget.I overensstemmelse med P’s beregning lægger vi endelig til grund, at K, hvis det fak-tiske træk på ca. 92.000 kr. var sket på en kredit, ville have haft en renteudgift på7.467,83 kr., og at den skattemæssige fradragsret for denne renteudgift kan ansæt-tes til 32 % af 7.467,83 kr. eller 2.389,71 kr., således K ville have haft en nettorente-udgift på 5.078,12 kr.”Mindretallet udtalte:”Vi finder, at det må lægges til grund, at bevillingsprovisionen også ville have været6.000 kr., hvis P have ydet en boligkredit på 600.000 kr. i stedet for et boliglån på600.000 kr. Idet vi i øvrigt er enige med de to øvrige medlemmer, stemmer vi for atpålægge P at betale en erstatning på 16.909,25 kr.”

Kendelse afsagt den 27. februar 2008 i sag nr.177/2007 (Spørgsmål om gæld stiftet efter samlivsophævelse var sikret ved ejerpan-tebrev i fælles ejendom)Et ejerpantebrev på 337.068 kr. blev i januar 2003 af klageren K og dennes ægtefæl-le M pantsat til sikkerhed for enhver forpligtelse, som parret havde eller senere måttefå over for pengeinstituttet P. Parret havde da et fælles boliglån hos P på 341.000 kr.I september 2005 ophævede parret samlivet. I denne forbindelse finansierede P M’skøb af en andelsbolig ved etablering af en kredit på ca. 328.000 kr.Medio oktober 2005 blev parret separeret. Lånet på oprindeligt 341.000 kr. var pådette tidspunkt indfriet.I januar 2006 blev M’s bo taget under konkursbehandling.I september 2006 oplyste P, at M’s gæld til P oversteg ejerpantebrevets pålydende.H protesterede gennem sin advokat mod, at P henholdt sig til sikkerheden i ejerpan-tebrevet. Pr. 1. marts 2007 overtog K M’s konkursbos andel af parrets fælles ejen-dom. K indfriede i denne forbindelse ejerpantebrevet.K indbragte sagen for Ankenævnet med påstand om, at P skulle betale 168,534 kr.med tillæg af renter. P nedlagde påstand om frifindelse.Ankenævnet tog K’s påstand til følge med disse bemærkninger:”Ejerpantebrevet på 337.068 kr. med pant i k’s og dennes daværende ægtefællesfælles ejendom var pantsat til sikkerhed for enhver gæld, som K og ægtefællen hav-de eller senere måtte få over for P. I oktober 2005, da P ydede en kredit på ca.328.000 til K’s ægtefælle, var samlivet mellem denne og K imidlertid ophævet, ogAnkenævnet finder, at ægtefællen i forhold til K under disse omstændigheder ikkelængere var berettiget til at stifte gæld med sikkerhed i ejerpantebrevet uden samtyk-ke fra K. Ankenævnet finder endvidere, at også P, som var bekendt med samlivsop-hævelsen, burde have indset dette. P’s krav mod K’s ægtefælle i henhold til denydede kredit kan derfor ikke anses for at have været sikret ved ejerpantebrevet, og Pvar således ikke berettiget til at forlange, at K i forbindelse med overtagelsen af ejen-dommen skulle betale et beløb svarende til ejerpantebrevets hovedstol til P. K’s an-del af ejendommens værdi er herved blevet reduceret med et beløb svarende tilhalvdelen af ejerpantebrevets hovedstol, og K’s påstand om, at P skal betale168.534 kr. med tillæg af renter, tages derfor til følge.”

Kendelse afsagt den 18. marts 2008 i sag nr.207/2007 (Spørgsmål om ansvar i forbindelse med køb af sommerhus)Klageren K, der var studerende og enlig mor med tre mindreårige børn, rettede i ef-teråret 2006 henvendelse til pengeinstituttet P om køb af et bestemt sommerhus, dervar sat til salg for 775.000 kr. K forespurgte til sin økonomi set i forhold til et køb afsommerhuset. Det nærmere indhold af drøftelserne mellem K og P var der ikke enig-hed om.K købte sommerhuset for 725.000 kr. med overtagelse 1. november 2006. K optog etafdragsfrit Totalkreditlån på 448.000 kr. i sommerhuset. Et eksisterende 4 % realkre-ditlån med afdrag i K’s helårsbolig med en restgæld 937.000 kr. blev forhøjet med340.000 kr. og omlagt til et 5 % afdragsfrit lån på 1.277.000 kr.Efter at den medarbejder hos P, som havde haft kontakten med K, havde skiftet jobpr. 1. april 2007, meddelte en ny rådgiver for K, at K ikke havde råd til udgifterne vedsommerhuset. Sommerhuset blev herefter sat til salg.K indbragte i juli måned 2007 sagen for Ankenævnet med påstand om, at P skullebetale erstatning.P nedlagde påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.Ankenævnets afgørelse var således:Tre medlemmer udtalte:”Klageren, K, der er studerende og enlig mor med tre mindreårige børn, rettede i ef-teråret 2006 henvendelse til P i forbindelse med sine overvejelser om køb af et be-stemt sommerhus, idet hun anmodede P’s medarbejder A om rådgivning med hen-syn til, om hun havde råd til at købe sommerhuset. A, som måtte være klar over, athans vurdering var afgørende for K’s beslutning, svarede bekræftende, og K købteherefter sommerhuset.Vi lægger til grund, at der ikke blev udarbejdet et egentligt budget, og der foreliggermodstridende forklaringer om, hvad A nærmere tilkendegav med hensyn til fremtidigtrådighedsbeløb og med hensyn til udlejning af sommerhuset m.v. Vi finder det imid-lertid ubetænkeligt at fastslå, at rådgivningen under alle omstændigheder var ufor-svarlig, idet vi finder, at A – uanset at K havde en vis formue – under hensyn til hen-des beskedne indtægter udtrykkeligt burde have frarådet hende at købe sommerhu-set. Vi lægger i denne forbindelse også vægt på, at K’s nye rådgiver i P efter det op-lyste har anbefalet K at sætte sommerhuset til salg.Vi finder herefter, at P er erstatningsansvarlig for det tab, K måtte lide som følge afkøbet af sommerhuset. Hvorvidt og i hvilket omfang K har lidt tab, kan imidlertid førstvurderes, når sommerhuset er solgt, hvilket skal ske snarest muligt.

Vi stemmer herefter for at tage klagen til følge som nedenfor bestemt.”To medlemmer udtalte:Vi lægger til grund, at udgifterne ved K’s køb af sommerhuset og den deraf afledtevirkning på hendes rådighedsbeløb blev korrekt beregnet og meddelt K. P havde li-geledes anbefalet udlejning af huset. Vi mener derfor, at K, der var i besiddelse afbetydelige likvide midler, forud for sin beslutning om at købe huset accepterede deøkonomiske konsekvenser heraf.Vi stemmer herefter for at frifinde P.”I kendelsens konklusion blev det bestemt, at under forudsætning af, at det omhand-lede sommerhus blev solgt snarest muligt, skulle P anerkende at være erstatnings-ansvarlig for det tab, K måtte lide som følge af købet af sommerhuset.

Kendelse afsagt den 9. juli 2008 i sag nr.260/2007 (Rådgivning vedrørende investering i garantiobligationer)I juni 2004 tegnede klageren K via pengeinstituttet P nominelt 1,5 mio. kr. obligatio-ner i Dexia Holger Danske 2004/2012. Obligationerne, hvis tegningskurs var 100, varudstedt af en bank i Luxembourg, som garanterede en udløbskurs på 100. Obligatio-nernes rente var variabel og blev beregnet som forskellen mellem seneste kvartalskuponrente fratrukket 6 måneder Cibor og tillagt en rentetrappe. Minimumsrenten var0,25 % p.a.I december 2004 orienterede P K om emissionen af en ny obligation, Dexia Danne-virke 2005/2016. Obligationerne, hvis tegningskurs var 100, var udstedt af en bank iTyskland, som garanterede en udløbskurs på 100. Renten blev fastsat som forskel-len mellem den europæiske 2-årige rente og den europæiske 20-årige rente gangetmed faktor 3. Renten kunne ikke blive mindre end 0,05 % p.a.Den 20. december 2004 rettede K personlig henvendelse i P’s afdeling med anmod-ning om at tale med en bestemt rådgiver med henblik på tegning af for 2,5 mio. kr. iDexia Dannevirke obligationen. Ifølge K blev hun i stedet betjent af afdelingens pri-vatkundechef, som erklærede sig fuldt ud i stand til at rådgive. Ifølge P huskedemedarbejderen, at K var blevet gjort opmærksom på, at investeringen var forholdsvisstor i forhold til K’s øvrige værdipapirinvesteringer.K tegnede for 2,5 mio. kr. obligationer i Dexia Dannevirke papirerne.

I oktober 2007 var renten på Holger Danske obligationerne 0,25 % p.a. For Danne-virke obligationerne var renten 0,783 % p.a.Det fremgik, at K via et helejet anpartsselskab havde tegnet for 500.000 kr. i DexiaHolger Danske 2004/2012 og for 1,4 mio. kr. i Dexia Dannevirke 2005/2016.K indbragte sagen for Ankenævnet med påstand om, at P skulle tilbagekøbe K’s be-holdning af de tegnede obligationer til kurs 100 og forrente de investerede beløb meden skønsmæssig rente på 4 % fra investeringstidspunkterne.P nedlagde påstand om principalt frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af etmindre beløb samt mere subsidiært afvisning.Ankenævnets afgørelse var således:”Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at den rådgivning, som K modtogforud for købet af nominelt 1,5 mio. kr. Dexia Holger Danske obligationer i juni 2004,var forkert eller mangelfuld. Obligationerne var garanterede i den forstand, at de villeblive indfriet til kurs 100 efter 8 år, men K måtte efter de oplysninger, hun modtog,herunder i P’s brochure, være klar over, at der bestod en risiko for, at forholdene pårentemarkedet ville udvikle sig sådan, at obligationernes variable rente blev mindreend forventet, herunder mindre end markedsrenten på almindelige obligationer.”Flertallet udtalte herefter:”Vi finder ikke grundlag for i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1 at afvise klagen ved-rørende K’s køb af Dexia Dannevirke obligationerne.P har anført, at bankens medarbejder, da K den 20. december 2004 rettede henven-delse i afdelingen om køb af nominelt 2,5 mio. kr. Dexia Dannevirke obligationer,bemærkede, at der var tale om en forholdsvis stor investering set i forhold til K’s øv-rige investeringer, men at der ikke herudover fandt nogen rådgivning sted, da med-arbejderen havde det indtryk, at K allerede havde besluttet sig. Under hensyn til be-løbets størrelse og til, at der var tale om obligationer af en særlig karakter, finder viimidlertid, at bankens medarbejder burde have sørget for, at K modtog en egentligrådgivning. Vi finder endvidere, at det under en sådan rådgivning ud fra et synspunktom risikospredning udtrykkeligt burde have været frarådet K at foretage den omhand-lede investering. Vi lægger herved vægt på, at der var tale om et produkt af sammekarakter og med lignende risici som Holger Danske obligationerne, i hvilke K alleredehavde investeret en væsentlig del af sine frie midler.Vi stemmer herefter for, at K’s påstand delvis bør tages til følge på den måde, at det,såfremt K anmoder herom, pålægges banken at overtage K’s beholdning på nominelt2,5 mio. kr. Dexia Dannevirke obligationer til kurs 100. Det bemærkes herved, at K iden indtil nu forløbne periode har modtaget en rimelig forrentning af obligationerne,

og at vi derfor ikke finder tilstrækkeligt grundlag for yderligere at pålægge banken atforetage en rentekorrektion som påstået af K.”Mindretallet udtalte:”Der foreligger modstridende oplysninger om rådgivningsforløbet i forbindelse medkøbet i december 2004 af Dexia Dannevirke obligationerne. Vi finder derfor, at enstillingtagen til denne del af klagen forudsætter en bevisførelse i form af parts- ogvidneforklaringer, der ikke kan finde sted for Ankenævnet, men i givet fald må ske fordomstolene. Vi stemmer derfor for, at afvise denne del af sagen i medfør af Anke-nævnets vedtægters § 7, stk. 1.”P har meddelt, at P ikke ønsker at være bundet af kendelsen.

Kendelse afsagt den 27. februar 2008 i sag nr.323/2007 (Forældelse, frist for indløsning af møntboner)Klageren K rettede henvendelse til pengeinstituttet P og gav udtryk for utilfredshedmed, at der ved et opslag ved mønttælleren i en af P’s afdelinger var anført, at enmøntbon skulle indløses ved kasseekspeditionen samme dag.P anførte, at opslaget i afdelingen havde pålydendet: ”Kassekvitteringen bedes ind-løst samme dag her i afdelingen.”.Den 4. december 2007 besvarede den pågældende afdeling K’s henvendelse vedmail, hvoraf det fremgik, ”at en udleveret møntbon skal indløses samme dag, da vi joi modsat fald får en kassedifference.”.Under sagen var fremlagt et eksempel på en møntbon, hvorpå var anført ”bon indlø-ses i kassen.”.K indbragte sagen for Ankenævnet med påstand om, ”at man forlænger fristen formøntbonerne, så det svarer til fristen for andre tilgodebeviser.”.P nedlagde påstand om principalt afvisning med henvisning til, at klagen ikke angiken konkret økonomisk tvist og i øvrigt var uegnet til behandling i Ankenævnet. Subsi-diært påstod P frifindelse.Ankenævnets afgørelse var således:”Klagen angår fristen for indlevering af en møntbon, der er udstedt af P. Ankenævnetfinder derfor, at klagen vedrører en formueretlig tvist, der kan behandles af Anke-nævnet, hvorfor bankens afvisningspåstand ikke tages til følge.

Ved indlevering af mønter i en mønttæller hos et pengeinstitut opstår en fordring påpengeinstituttet, der er undergivet 3-årig forældelse, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1.Da der udstedes et dokument (en møntbon) for fordringen, og pengeinstituttet frigø-res ved at betale til den, der har møntbonen i hænde, kan forældelsesfristen afkortes,selv om fordringshaveren er forbruger, jf. forældelseslovens § 26, stk. 2 og 4.Forældelsesfristen må imidlertid fremgå af selve bonen eller på anden tydelig mådeog kan ikke med rimelighed afkortes således, at fordringen bortfalder allerede vedudløbet af dagen for udstedelsen af møntbonen.P har oplyst, at møntboner også indløses ved præsentation efter udstedelsesdatoen.Den fremlagte møntbon (kassekvittering) indeholder da heller ikke nogen bestem-melse om indløsningsfrist, og efter det oplyste må det lægges til grund, at opslagetved mønttælleren i bankens afdeling i hvert fald nu er formuleret alene som en hen-stilling til kunden om at indløse møntbonen samme dag. En sådan henstilling kan ef-ter Ankenævnets opfattelse ikke kritiseres.Efter det anførte må det medgives K, at skrivelsen af 4. december 2007 fra P’s afde-ling var misvisende.”o–o–oKendelse afsagt den 3. juni 2008 i sag nr.23/2008 (Spørgsmål om saglig begrundelse for afslag på oprettelse af lønkonto)I starten af januar 2008 aftalte klageren K med pengeinstituttet P et møde med hen-blik på oprettelse af en lønkonto. Inden mødet kontaktede en medarbejder fra P K ogoplyste, at P ikke ønskede at oprette en konto for K.K rettede herefter skriftlig henvendelse til P og anførte, at P’s medarbejder under te-lefonsamtalen havde oplyst, at det var P’s politik ikke at oprette en lønkonto i en situ-ation, hvor K var registreret i RKI. K havde gjort medarbejderen opmærksom på, atdet var ulovligt at nægte oprettelse af en lønkonto på dette grundlag. K fastholdt sitønske om en lønkonto.Af P’s svar af 16. januar 2008 på K’s henvendelse fremgik bl.a., at P tog afstand fraK’s efter P’s opfattelse noget hysteriske beskyldning om lovbrud fra P’s side som føl-ge af, at P ikke ønskede at etablere et kundeforhold med K. Det var P’s opfattelse, atK’s situation var af en sådan art, at K på ingen måde kunne anses for at være beret-tiget til at beskylde andre for lovbrud. K’s åbenlyse og gentagne manglende vilje/ev-ne til at overholde indgåede aftaler var årsagen til, at P ikke fandt det forretnings-mæssigt fornuftigt at indgå i noget kundeforhold med K.K indbragte sagen for Ankenævnet med påstand om, at P skulle oprette en lønkontotil ham.

P nedlagde påstand om frifindelse.Ankenævnet tog K’s påstand til følge med disse bemærkninger:”Af bekendtgørelse nr. 686 af 20. juni 2007 om god skik for finansielle virksomhederfremgår (§ 19), at et pengeinstitut ikke uden en individuel og saglig begrundelse kannægte at oprette en almindelig indlånskonto, samt at begrundelsen på anmodningskal gives i papirformat eller på andet varigt medium.Ankenævnet finder ikke, at der i P’s skrivelse af 16. januar 2008 er oplyst sådannesaglige og individuelle forhold for K’s vedkommende, der med føje kan begrunde P’safslag på at oprette en almindelig indlånskonto for K.”o–o–oKendelse afsagt den 2. oktober 2008 i sag nr.35/2008 (Indsigelse mod rådgivning i forbindelse med ombytning af garantbeviser tilaktier, spørgsmål om forbrugeraftalelovens § 6)Klageren K underskrev i november 2003 i tilknytning til sit kundeforhold i sparekas-sen S en erklæring, hvorefter K gav S tilladelse til at kontakte sig ”uopfordret i forbin-delse med rådgivning og information om nye produkter og serviceydelser, enten viabrev, telefon eller gennem brug af elektroniske medier”.I begyndelsen af 2007 havde K i S et garantindskud på 32.000 kr. I marts 2007 blevS omdannet til et bankaktieselskab, i hvilken forbindelse K accepterede et tilbud omat ombytte sit garantindskud til aktier, således at der for hver 1.000 kr. garantikapitalblev tegnet fire aktier á nominelt 20 kr., svarende til kurs 250.I slutningen af januar 2008 blev mindretalsaktionærerne i S i medfør af § 144 i lov omfinansiel virksomhed tvangsindløst til kurs 59,30.S blev efterfølgende fusioneret med pengeinstituttet P.K indbragte i januar 2008 sagen for Ankenævnet med påstand om, at P skulle betale32.000 kr. K anførte bl.a., at K var blevet ringet op af sin bankrådgiver og overtalt tilat ombytte garantindskuddet til aktier.P nedlagde påstand om frifindelse.Ankenævnet tog P’ påstand til følge med disse bemærkninger:”K reagerede ikke på det skriftlige materiale med tilbuddet om ombytning af garant-indskud til aktier i S, og på et tidspunkt inden 14. maj 2007 rettede K’s bankrådgivertelefonisk henvendelse til K, som herefter besluttede at gøre brug af tilbuddet. Vederklæringen af 17. november 2003 havde K givet tilladelse til, at banken uopfordret

kunne kontakte hende telefonisk ”i forbindelse med rådgivning og information om nyeprodukter og serviceydelser”. Da K ikke herved havde givet udtrykkeligt samtykke tiluanmodet telefonisk henvendelse om investeringer eller lignende, finder Ankenæv-net, at bankens telefoniske henvendelse til K vedrørende muligheden for at ombyttegarantindskud til aktier var i strid med § 6 i lov om visse forbrugeraftaler. Efter lovens§ 7 indebærer dette, at aftalen ikke er bindende for K, men Ankenævnet finder, at K,som først påberåbte sig forholdet i forbindelse med sagens indbringelse for Anke-nævnet i januar 2008, som følge af passivitet har fortabt sin ret til at gøre ugyldighe-den gældende. Ankenævnet har herved – ud over, at der er forløbet mere end ethalvt år, før forholdet blev gjort gældende – lagt vægt på, at aftalen vedrører værdi-papirer, og at den telefoniske henvendelse skete efter forudgående tilsendelse af in-formationsmateriale.Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at bankens medarbejder har gjort sig skyldig iansvarspådragende fejl eller forsømmelser ved sin rådgivning af K i forbindelse meddennes beslutning om at ombytte sine garantindskud til aktier. Det bemærkes her-ved, at klageren i forvejen havde påtaget sig den risiko, som bestod i, at garantind-skuddene var ansvarlig lånekapital, og at børskursen på aktierne gennem en længe-re periode efter ombytningen var højere end den kurs på 250, som aktierne ved om-bytningen var erhvervet til.”o–o–o

Kendelse afsagt den 3. september 2008 i sag nr.39/2008 (Spørgsmål om kautionists hæftelse for kautionssikret lån, der blev forhøjet.Indsigelse om falsk.)Pengeinstituttet P ydede i oktober 2004 klageren K’s daværende samlever S et lånpå 45.000 kr., der skulle afvikles med en ydelse på 1.500 kr. månedligt. K underskrevsom selvskyldnerkautionist.I december måned 2004 blev lånet forhøjet med 10.000 kr. til 53.222,50 kr., og ydel-sen blev fastsat til 1.800 kr. pr. måned. Gældsbrevet, der var uden vitterlighedspå-tegning, fremtrådte som underskrevet af K som kautionist.I juni 2005 blev lånet forhøjet med 14.155,96 kr. til 60.000 kr., der fortsat skulle afvik-les med 1.800 kr. månedligt. Gældsbrevet, der var uden vitterlighedspåtegning, frem-trådte som underskrevet af K som kautionist.I august 2005 blev lånet forhøjet med 16.415,33 kr. til 74.130 kr. Lånet skulle fortsatafvikles med 1.800 kr. månedligt. Gældsbrevet, der fremtrådte som underskrevet af Ksom kautionist, var vitterlighedspåtegnet af en medarbejder hos P. P oplyste, at på-tegningen alene viste sig at være udtryk for, at P’s medarbejder sammenlignede un-derskriften med tidligere underskrifter.

I slutningen af 2005 ophævede K og S samlivet.I januar 2005 gjorde K indsigelse mod kautionsforpligtelsen, idet K anførte, at K ikkehavde underskrevet gældsbrevene vedrørende lånets forhøjelser. Efter at P i juli2006 havde opsagt lånet til indfrielse og gjort kautionen gældende over for K, indbe-talte K 7.600 kr. på lånet, svarende til lånets restance. S betalte herefter lånets ydel-se.K indgav politianmeldelse mod S for dokumentfalsk vedrørende selvskyldnerkautio-nen for låneforhøjelserne.I august 2007 meddelte politiet K, at efterforskningen af sagen var indstillet. Af politi-ets meddelelse til K fremgik bl.a., at S havde forklaret, at S havde underskrevet påselvskyldnerkautionen i K’s navn efter aftale med K.I januar 2008 gjorde P kautionsforpligtelsen gældende over for K. P opgjorde sit kravtil 48.968,15 kr. inkl. renter, p.t. 14,5 %.K indbragte sagen for Ankenævnet med påstand om, at P skulle frafalde subsidiærtnedsætte sit krav.P nedlagde påstand om frifindelse.Ankenævnets afgørelse var således:Flertallet udtalte:”Gældsbrevene af 3. december 2004, 10. juni 2005 og 9. august 2005 om forhøjelseaf det oprindelige lån på 45.000 kr. til K’s tidligere samlever er ikke underskrevet af Ksom kautionist, idet dennes tidligere samlever har erkendt, at underskrifterne, somfremtræder som K’s, er påført af hende. Det kan mod K’s benægtelse heller ikkelægges til grund, at K har givet samtykke til, at samleveren underskrev med K’s navn.Det bemærkes herved, at den bevistvivl, som følger af de modstridende forklaringerherom, i relation til spørgsmålet om kautionsforpligtelsens gyldighed må bæres af P,som ikke sørgede for, at gældsbrevene på korrekt måde blev underskrevet til vitter-lighed om ægtheden af K’s underskrift.Det må lægges til grund, at K i januar 2006 gjorde indsigelse mod den opgjorte kau-tionsforpligtelse på ca. 71.000 kr. med henvisning til, at K ikke havde underskrevetgældsbrevene om forhøjelse af lånet. Det forhold, at K i juni 2006 betalte 7.600 kr. pålånet, kan ikke anses for en erkendelse af, at K hæftede for den samlede gæld. Vifinder herefter ikke grundlag for at fastslå, at K som følge af passivitet eller stiltiendeaccept hæfter også for den gæld, som hidrører fra de tre låneforhøjelser.K har ikke bestridt, at K hæfter for det oprindelige lån på 45.000 kr. med tillæg af ren-ter. Vi finder imidlertid, at K under de foreliggende omstændigheder har krav på atblive stillet således, at alle indbetalinger på lånet anses for forlods afskrevet på den-

ne gæld. Dette gælder, selv om ydelsen blev forhøjet fra 1.300 kr. til 1.800 kr. ommåneden i forbindelse med låneforhøjelsen den 3. december 2004. De tre låneforhø-jelser, hvoraf den sidste fandt sted i august 2005, udgjorde tilsammen godt 40.000kr., og det må lægges til grund, at dette beløb med tillæg af renter overstiger rest-gælden, som er opgjort til ca. 49.000 kr. pr. 5. februar 2008. Det må herefter læggestil grund, at den gæld, for hvilken K hæfter, er afviklet, og vi stemmer derfor for at ta-ge K’s principale påstand til følge.”Mindretallet udtalte:”K’s tidligere samlever har til politiet forklaret, at det var efter aftale med K, at hununderskrev kautionserklæringerne i gældsbrevene om låneforhøjelse med K’s navn.Vi finder på denne baggrund, at en stillingtagen til klagen ville forudsætte en bevisfø-relse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for nævnet, men i givetfald må finde sted for domstolene. Vi stemmer derfor for at afvise sagen i medfør afvedtægternes § 7, stk. 1.”o–o–o

Kendelse afsagt den 26. november 2008 i sag nr.56/2008 (Opsigelse af kassekredit begrundet i overtræk som følge af omtvistet ryk-kergebyr.)Klageren K havde i pengeinstituttet P en kassekredit på 75.000 kr.Lørdag den 30. september 2006 blev der tilskrevet renter med 1.993,66 kr. på K’skredit, hvorefter saldoen var 76.993,52 kr. (negativ).Mandag, den 2. oktober 2006 sendte P rykkerbrev til K om overtrækket på kreditten.Efter tilskrivning af et rykkergebyr på 100 kr. var kredittens saldo 77.093,52 kr. (nega-tiv).Den 3. oktober 2006 indgik der 1.993,66 kr. på kreditten. Beløbet var den 30. sep-tember 2006 via netbank overført fra et andet pengeinstitut med betalingsdato den 2.oktober 2006. Kredittens saldo var herefter 75.099,86 kr. (negativ).K gjorde indsigelse imod rykkergebyret, som P afviste at tilbageføre.Den 14. november 2006 sendte P et varslingsbrev om overgivelse til inkasso.Den 19. december 2006 tilbød klageren at betale 48.750 kr. til fuld og endelig afgø-relse.Ved brev af 20. december 2006 opsagde P kreditten til indfrielse senest den 8. janu-ar 2007.

Den 25. januar 2007 anlagde P retssag mod K med krav om betaling af kassekredit-tens saldo på 76.859,26 kr. med tillæg af renter. I juni 2008 blev retssagen henvist tilAnkenævnet efter retsplejelovens § 361.K nedlagde for Ankenævnet påstand om at P skulle frafalde rykkergebyret på 100 kr.og trække opsigelsen af kassekreditten tilbage samt indgå en forligsmæssig ordningvedrørende gældens afvikling.P nedlagde påstand om frifindelse.Ankenævnet tog P’s påstand til følge med disse bemærkninger:”Som følge af rentetilskrivningen den 30. september 2006 var K’s kassekredit over-trukket den 2. oktober 2006, hvor P sendte et rykkerbrev og beregnede sig et gebyrherfor på 100 kr.På baggrund af overtrækket var P berettiget til at sende rykkerbrevet og beregne siget gebyr herfor, jf. de almindelige bestemmelser for kreditten pkt. 6. Det bemærkesherved, at det ikke kan bebrejdes P, at betalingen på 1.993,66 kr. til dækning af ren-tetilskrivningen først blev modtaget i banken den 3. oktober 2006.Da K undlod at efterkomme P’s anmodninger om at inddække det overtræk, der op-stod som følge af opkrævningen af rykkergebyret, var P berettiget til at opsige kredit-ten som sket ved brevet af 20. december 2006. K’s anmodning om en akkordering afgælden, som P ikke var forpligtet til at imødekomme, medførte ikke, at P var afskåretfra at opsige kreditten og efterfølgende overgive denne til inkasso, da betalingsfristenudløb den 8. januar 2007.Ankenævnet kan ikke pålægge P en akkordordning eller en bestemt afvikling af gæl-den.”

P udarbejdede to budgetberegninger baseret på finansiering med afdragsfrie lån,henholdsvis lån med afvikling. Beregningerne forudsatte en lønindtægt på årligt240.000 kr. for K, der var enlig. Beregningerne udviste begge et negativt rådigheds-beløb efter fradrag af 52.000 kr. til privatforbrug. P afviste at medvirke til finansierin-gen. Beregningerne medtog ikke fællesudgifter til ejerforening, ligesom der ikke varafsat udgifter til varme eller vand.Efter modtagelsen af beregningerne rettede K i en mail af 20. december 2006 hen-vendelse til P. Af mailen fremgik, at K skønnede sin årsløn til at ville ligge på ca.300.000 kr., ligesom K anførte sine skønnede udgifter til mad og tøj. K anførte endvi-dere, at han var villig til at tilpasse sit forbrug.P udarbejdede en ny rådighedsberegning den 20. december 2006, som viste et må-nedligt rådighedsbeløb på 3.790 kr. Ved beregningen var fortsat ikke medtaget udgif-ter til ejerforening, varme, el og vand, men der var afsat 24.000 kr. til privatforbrug(mad og tøj m.m.) og 7.400 kr. til andre fast udgifter end boligudgifter (telefon og for-sikring m.m.).Den 1. marts 2007 overtog K den omhandlede ejerlejlighed. Købet blev finansieretved hjemtagelse af et realkreditlån samt et boliglån ydet af P.Den 26. juli 2007 udarbejdede P en budgetberegning for K. Beregningen forudsatteen årlig indtægt på 400.000 kr. og viste et rådighedsbeløb på 4.357 kr. månedligt. Iberegningen var ikke medtaget udgifter til privatforbrug. Under årlige boligudgifter varmedtaget 22.000 kr. til fællesudgifter, 2.000 kr. til vand, 6.000 kr. til el og 6.000 kr. tilvarme.K indbragte i januar 2008 sagen for Ankenævnet. Ifølge klageskemaet fremgik, atklageren ønskede at opnå: ”Da jeg ikke tror at banken vil sælge min lejlighed for mig,og hæfte for underskuddet, samt finde mig en ny lejlighed, må det være rimeligt at degår ind og kompenserer for deres fejltagelse i form at et beløb i sådan størrelse, atjeg kan få det rådighedsbeløb de lagde ud med da jeg i sin tid købte lejligheden.”P nedlagde påstand om frifindelse.Ankenævnets afgørelse var således:Flertallet udtalte:”I den budgetberegning (boligberegning), som P udarbejdede for K den 20. decem-ber 2006, og som dannede grundlag for hans beslutning om at købe den pågælden-de ejerlejlighed, blev rådighedsbeløbet beregnet til 3.790 kr. Hvis de fratrukne udgif-ter på 24.400 kr. til privatforbrug medtages under rådighedsbeløbet, således somman normalt vil gøre, udgør rådighedsbeløbet ca. 5.800 kr. Imidlertid medtages un-der udgifter til bolig hverken fællesudgifter til ejerforeningen eller udgifter til varme, el,og vand. Disse udgifter er opgjort til i alt 36.000 kr. i den efterfølgende budgetbereg-

ning af 26. juli 2007. Andre faste udgifter end boligudgifter er i budgetberegningen af20. december 2006 medtaget med kun 7.400 kr. årligt, mens de i den efterfølgendeberegning er medtaget med 32.100 kr. At rådighedsbeløbet på 5.800 kr. ifølge be-regningen af 20. december 2006 er væsentligt for stort, illustreres også af, at den ef-terfølgende beregning af 26. juli 2007 viser et rådighedsbeløb på kun 4.357 kr., selvom den bygger på en væsentligt større indkomst, 400.000 kr. over for 300.000 kr.Vi finder, at bankens medarbejder ved udarbejdelsen af budgetberegningen af 20.december 2006 i hvert fald begik en klar fejl ved ikke at sørge for, at der under bolig-udgifter blev medtaget udgifter til ejerforening, varme, el og vand. Allerede som følgeheraf blev det beregnede rådighedsbeløb væsentligt for stort, og det må lægges tilgrund, at K ikke ville have købt lejligheden, hvis det korrekte rådighedsbeløb var ble-vet oplyst. Det må samtidig lægges til grund, at bankens medarbejder var klar over,at budgetberegningen var afgørende for K’s beslutning om, hvorvidt han ville løbeejerlejligheden. Vi finder herefter, at der foreligger en erstatningspådragende fejl frabankens side.Vi finder imidlertid, at også K selv burde have indset, at budgetberegningen viste etvæsentligt for stort rådighedsbeløb, allerede fordi der under boligudgifter ikke varmedtaget udgifter til ejerforening, varme, el og vand. Vi finder, at der foreligger ensådan egenskyld fra K’s side, at en eventuel erstatning bør nedsættes til halvdelen afdet lidte tab.Det forhold, at rådighedsbeløbet har vist sig at være væsentligt mindre end forventetaf K, kan ikke i sig selv anses for et tab i erstatningsretlig forstand. Konstatering af etsådant eventuelt tab må forudsætte, at K sælger den omhandlede ejerlejlighed. Detmå endvidere være en forudsætning for K’s krav på erstatning, at salget sker snarestmuligt. Hvis det herefter konstateres, at K har lidt et tab som følge af købet af ejerlej-ligheden, skal P efter det anførte betale halvdelen af dette tab til K.”Mindretallet udtalte:”P begik en fejl ved at udelade fællesudgifter samt forbrugsafgifter i budgetberegnin-gen af den 20. december 2006.Ved afgørelsen af, om denne fejl skal medføre et erstatningsansvar, lægger vi vægtpå, at banken i første omgang frarådede K at købe lejligheden på baggrund af bud-gettet. I sin mail af den 20. december 2006 oplyste K imidlertid, at hans lønforholdville være væsentligt bedre efter det første år - hvilket efter det oplyste viste sig atvære rigtigt - og at han i perioden indtil da kunne klare sig med et beskedent privat-forbrug.Vi lægger til grund, at K med disse oplysninger fik banken til at ændre sin beslutning.Under disse omstændigheder mener vi ikke, at P kan gøres erstatningsansvarlig ogstemmer derfor for, at klagen ikke tages til følge.”

Kendelse afsagt den 1. juli 2008 i sag nr.100/2008 (Validering af betalinger på lån, der skete på posthus ved anvendelse afindbetalingskort)Pengeinstituttet P ydede i 2003 klageren K et lån på 40.000 kr., som skulle afviklesmed 1.081 kr. månedligt svarende til en afvikling over 71 måneder. De årlige om-kostninger i procent udgjorde 26,9 %. Det fremgik, at P fremsendte et fælles indbeta-lingskort til brug for indbetaling af ydelser.Som følge af, at der havde været aftalt en ændring i afviklingen af lånet, var lånetssaldo ved årsskiftet 2007/2008 25.968,21 kr. K rettede henvendelse i anledning afrenteberegningen, idet K havde konstateret, at der gik flere dage, fra en indbetalingaf en ydelse var foretaget på et posthus, til ydelsen indgik på lånet.P anførte, at en modtaget ydelse blev bogført på lånet på det tidspunkt, hvor ydelsenindgik. Ved betaling af ydelser via et posthus gik der typisk et par dage, fra betalin-gen var foretaget, til betaling var modtaget hos P. Renter blev derfor også tilskrevet iperioden fra indbetalingen var sket, frem til P modtog ydelsen.Af kontoudtog fremgik, at ydelser rentemæssigt blev valideret første bankdag efterbogføringsdagen.K indbragte sagen for anmodning med påstand om, at P skulle betale en rentekom-pensation.P nedlagde påstand om frifindelse.Ankenævnet tog P’s påstand til følge med denne begrundelse:”K’s indbetalinger på lånet er sket ved brug af indbetalingskort, som K har anvendtved betaling af ydelserne på et posthus. Fra tidspunktet for indbetaling på posthusettil det tidspunkt, hvor P modtager beløbet, går der typisk nogle dage, og Ankenævnetfinder, at P har været berettiget til at validere indbetalingen på K’s lån til første eks-peditionsdag efter den dag, hvor beløbet modtages af P. Dette gælder, selv om P harudleveret indbetalingskort, og selv om indbetaling på posthus på sidste rettidige beta-lingsdag er rettidig betaling, jf. kreditaftalelovens § 25.”

Kendelse afsagt den 26. juni 2008 i sag nr.132/2008 (Krav om erstatning som følge af spærring af Visa/Dankort under ferie iThailand)Klageren K var kunde i pengeinstituttet P, hvor K havde en konto med et tilknyttet Vi-sa/Dankort.Mens K og dennes kæreste var på ferie i Thailand, spærrede P den 4. januar 2008K’s dankort, idet P havde modtaget meddelelse fra PBS om, at der var risiko for, atK’s kort var blevet misbrugt. P forsøgte forinden forgæves at kontakte K telefonisk.Den 5. januar 2008 (lørdag) kontaktede K telefonisk P’s kundelinje. K bekræftede, athævningerne med kortet var foretaget af K, men det lykkedes ikke at få spærringenaf kortet ophævet.P oplyste, at spærringen af kortet var blevet ophævet om formiddagen den 7. januar2008 (mandag). K anførte, at hun var blevet informeret om genåbningen af kortetsamme dag kl. 22.56 (lokal tid).K og dennes kæreste stillede efterfølgende krav om, at P betalte en erstatning på16.230,25 kr., hvoraf 5.468,25 kr. vedrørte spildte feriedage, 10.500 kr. tabt arbejds-fortjeneste og 262,08 kr. telefonudgifter. P betalte telefonudgifterne og ydede kulan-cemæssigt en godtgørelse på 2.000 kr.K indbragte sagen for Ankenævnet med påstand om, at P skulle betale en væsentligstørre erstatning.P nedlagde påstand om frifindelse.Ankenævnet tog P’s påstand til følge med disse bemærkninger:”Det lægges som erkendt af P til grund, at det beroede på P’s fejl, at K var afskåretfra at benytte sit Visa/Dankort i tre dage under sit ophold i Thailand i begyndelsen af2008.Det må lægges til grund, at P’s fejl ikke har medført andet økonomisk tab for K endden telefonudgift på 262,08 kr., som P har erstattet. P har herudover betalt en godt-gørelse på 2.000 kr. for ulempe, og Ankenævnet finder ikke grundlag for at pålæggeP at betale en større godtgørelse. ”o–o–o

Kendelse afsagt den 26. juni 2008 i sag nr.146/2008 (Spørgsmål om ubegrænset hæftelse for dankort, når PIN-kode var over-ladt til tredjemand i forbindelse med hospitalsindlæggelse)Klageren K, der var folkepensionist, havde en konto i pengeinstituttet P med et til-knyttet dankort.Af sagen fremgik, at K den 19. oktober 2007, hvor han havde haft det meget dårligt ica. en uge, fik besøg af en veninde A, som tilkaldte en ambulance med henblik påK’s indlæggelse. Forinden indlæggelsen anmodede A, som K tidligere havde hjulpet,om penge. K gav A sit dankort og PIN-koden, og det blev aftalt, at A skulle hæve4.000 kr., hvorefter A den følgende dag skulle aflevere kortet og 2.000 kr. til K.Den 30. oktober 2007 blev K’s dankort spærret efter anmodning fra en socialrådgiverpå hospitalet.I perioden 19. – 30. oktober 2007 var K’s dankort blevet anvendt ved 70 hævningerpå i alt 105.618,90 kr. Af en redegørelse om forløbet udarbejdet af socialrådgiverenden 2. november 2007 fremgik, at A havde besøgt K på hospitalet den 20. oktober2007. Da K efterspurgte sit dankort og beløbet på 2.000 kr., oplyste A, at hun ikkehavde dankortet med. K meddelte, at han ønskede sine penge og dankortet. Det blevaftalt, at A skulle komme på hospitalet den 22. oktober 2007, hvilket dog ikke skete.P meddelte efterfølgende K, at P havde besluttet at refundere K 12.431,05 kr. sva-rende til hævningerne med K’s dankort den 19. og 20. oktober 2007 med fradrag af4.000 kr. K hæftede derfor selv for hævningerne efter den 20. oktober 2007 på i alt89.187,85 kr.K indbragte sagen for Ankenævnet med påstand om, at P skulle nedsætte hans hæf-telse for misbruget af dankortet.P nedlagde påstand om frifindelse.Ankenævnets afgørelse var således:Flertallet udtalte:”Efter § 11, stk. 6, i lov om visse betalingsmidler hæfter brugeren uden beløbsbe-grænsning for tab som følge af andres uberettigede anvendelse af betalingsmidlet,”når den til betalingsmidlet hørende personlige, hemmelige kode er anvendt og ud-steder godtgør, at brugeren har oplyst koden til den, der har foretaget den uberetti-gede anvendelse, og at det er sket under omstændigheder, hvor brugeren indså ellerburde have indset, at der var risiko for misbrug.” Efter ordlyden finder bestemmelsenkun anvendelse, hvis brugeren på det tidspunkt, hvor koden (og betalingskortet) ud-leveres til den pågældende tredjemand, vidste eller burde have vidst, at der var risikofor misbrug, og vi finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at anse bestemmelsen for

analogt anvendelig i tilfælde, hvor brugeren først på et senere tidspunkt bliver ellerburde være klar over, at der er risiko for misbrug.Den 19. oktober 2007, kort før K skulle indlægges på hospital, udleverede K sit dan-kort og den hertil hørende pinkode til en bekendt A, idet det aftales, at A skulle hæve4.000 kr. og næste dag skulle aflevere kortet og 2.000 kr. til K. Vi finder ikke grundlagfor at fastslå, at K allerede på dette tidspunkt var eller burde have været klar over, atder var risiko for, at A ville misbruge kortet, hvilket heller ikke er gjort gældende af P.Vi er enige med P i, at K burde have fået mistanke om en sådan risiko, da A ikkesom aftalt afleverede kortet under besøget på hospitalet den følgende dag, og at Kderfor på dette tidspunkt burde have spærret kortet. Dette kan imidlertid efter det for-an anførte ikke føre til, at K hæfter ubegrænset for det misbrug af kortet, som fandtsted efter den 20. oktober 2007, og K hæfter herefter alene for 8.000 kr. af det sam-lede misbrug, jf. § 11, stk. 3, nr. 1 og 2, og stk. 4, nr. 1.”Mindretallet udtalte:”Vi finder, at § 11, stk. 6, uanset ordlyden må forstås således, at bestemmelsen ogsåfinder anvendelse i tilfælde, hvor brugeren først efter udleveringen af koden (og beta-lingskortet) bliver eller burde være blevet klar over, at der er risiko for misbrug, såle-des at der i denne situation hæftes ubegrænset for senere opstået tab.Vi er enige med P i, at K den 20. oktober 2007, da K’s bekendt besøgte K på hospita-let, men ikke som aftalt afleverede dankortet, burde have indset, at der var risiko formisbrug, og burde have spærret kortet, og at K derfor i medfør af lovens § 11, stk. 6,hæfter ubegrænset for det tab, som opstod ved misbrug af kortet efter den 20. okto-ber 2007.Det usædvanlige hævningsmønster på kontoen kan ikke medføre et andet resultat,da P ikke over for K var forpligtet til at overvåge kontoen og spærre den ved mistan-ke om misbrug.Vi stemmer derfor for ikke at tage klagen til følge. ”o–o–oKendelse afsagt den 26. november 2008 i sag nr.172/2008 (Indsigelse fra kautionist, spørgsmål om privat eller erhvervsmæssig kauti-on)I august 2005 ydede pengeinstituttet P klageren K og A, der var brødre, et lån på150.000 kr. Ifølge P blev lånet bevilget til anvendelse til A’s opstart af en erhvervs-mæssig virksomhed sammen med K.

I februar 2006 ydede P en erhvervskassekredit på 120.000 kr. til et entreprenørfirmaved A. K underskrev som selvskyldnerkautionist på kassekreditkontrakten.Ved breve af 11. og 13. marts 2008 meddelte P K, at kassekreditten var i overtrækmed 1.176,30 kr. samt, at lånet havde en restance på 658,61 kr.Den 28. marts 2008 blev A erklæret konkurs, hvorefter P afkrævede K gælden i hen-hold til kassekreditten opgjort pr. 28. marts 2008 til 123.865,71 kr.K indbragte sagen for Ankenævnet med påstand om, at P skulle frafalde sit krav ihenhold til kautionen og lånet.P nedlagde påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.Ankenævnets afgørelse var således:”K var ikke medejer af den virksomhed, som blev etableret og drevet af hans bror A.Ankenævnet finder herefter, at klagen vedrører et privat kundeforhold, herunder enprivat kaution, idet det ikke kan føre til andet resultat, at P muligvis har fået oplyst, atdet var hensigten, at K senere skulle indtræde som medejer af virksomheden. P’spåstand om, at klagen skal afvises som erhvervsmæssig, tages derfor ikke til følge.Der er ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at kautionsforpligtelsen stod i misfor-hold til K’s økonomi, jf. nu § 20, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1222 af 19. oktober 2007om god skik for finansielle virksomheder.På baggrund af bestemmelserne i kreditkontrakten, som K underskrev som selv-skyldnerkautionist, må det lægges til grund, at K blev informeret om indholdet ogkonsekvenserne af kautionsforpligtelsen.Der er herefter ikke grundlag for at tilsidesætte kautionsforpligtelsen i medfør af afta-lelovens § 38 c, jf. § 36.Der er heller ikke godtgjort omstændigheder, der kan medføre, at P er forpligtet tilhelt eller delvist at frafalde sit krav mod K som meddebitor for lånet.Kautionsforpligtelsen må også i relation til § 48 i lov om finansiel virksomhed ansesfor påtaget uden for erhvervsforhold. Det beløb, for hvilket K hæfter som kautionist,kan derfor ikke overstige kredittens maksimum på 120.000 kr., jf. § 48, stk. 4.På baggrund af A’s konkurs gjorde P kautionsforpligtelsen gældende ved brev af 15.april 2008. P kan derfor kræve beløbet forrentet efter renteloven fra den 15. maj2008, jf. rentelovens § 3, stk. 2.Det må for så vidt angår K’s kautionsforpligtelse lægges til grund, at P ikke har over-holdt bestemmelsen i § 48, stk. 7, i lov om finansielle virksomheder, hvorefter penge-instituttet årligt og skriftligt skal give kautionisten meddelelse om størrelsen af den

kautionssikrede gæld. Der er imidlertid ikke grundlag for at antage, at K’s mulighederfor at varetage sine interesser er blevet forringet som følge heraf.”o–o–oKendelse afsagt den 15. september 2008 i sag nr.179/2008 (Fortolkning af rentereguleringsbestemmelse for BoligPrioritet lån)Klageren K var kunde i pengeinstituttet P.I 2006 blev K’s rentetilpasningslån omlagt til et 30-årigt prioritetslån ydet af P. Rente-satsen variabel 4,15 % p.a. Samtidig blev der etableret en indlånskonto, hvorpå ren-tesatsen til enhver tid svarede til rentesatsen på lånet. Af pantebrevet for prioritetslå-net fremgik, at renten var variabel og blev fastsat på basis af Danmarks National-banks offentliggjorte rente på indskudsbeviser med et tillæg på 0,65 %. Renten blevreguleret, når der var ændringer i renten på indskudsbeviserne. Endvidere kunnerentetillægget ændres af P i henhold til P’s almindelige bestemmelser for lån og kre-ditter.I april måned 2008 varslede P en ændring af lånevilkårene, idet P hævede rentetil-lægget med 0,45 % svarende til en ny rentesats på i alt 5,35 %. P anførte, at æn-dringen skyldtes den internationale finansielle uro, der havde betydet højere finansie-ringsomkostninger.K gjorde indsigelse mod renteændringen, som K ikke fandt havde hjemmel i aftalen.P afviste K’s indsigelse.Medio maj 2008 varslede P en ny ændring af lånevilkårene, idet P med virkning framånedens udgang hævede rentetillægget med 0,25 %, således at rentesatsen frem-over var 5,60 % p.a.Af P’s ”Vilkår for lån og kreditter” fremgik, at P uden varsel kunne forhøje renten påudlån, hvis penge- eller kreditpolitiske ændringer i ind- og udland påvirkede det al-mindelige renteniveau af betydning for P, eller der var anden udvikling i det alminde-lige renteniveau, herunder bl.a. på penge- og obligationsmarkedet, som var af betyd-ning for P.K indbragte sagen for Ankenævnet med påstand om, at P skulle frafalde forhøjelser-ne af rentetillægget.P nedlagde påstand om frifindelse.Med stemmerne 3-2 tog Ankenævnet P’s påstand til følge.Flertallet udtalte:

”Af pantebrevets særlige bestemmelser fremgår tydeligt, at lånets samlede rente ikkealene reguleres i takt med ændringer i Nationalbankens rente på indlånsbeviser, menogså kan ændres ved, at rentetillægget, som ved lånets optagelse var på 0,65 %,ændres i henhold til bankens almindelige bestemmelser for lån og kreditter. K’s an-bringende om, at rentetillægget ikke kan ændres, kan derfor ikke tages til følge. Detkan ikke føre til et andet resultat, at vilkårene vedrørende renteændring ikke har væ-ret præcist beskrevet i P’s kortfattede produktbeskrivelser. Dette forhold udgør hellerikke tilstrækkeligt grundlag for at pålægge P at godtgøre K omkostningerne ved enomlægning af lånet til et andet lån.Vi finder ikke grundlag for at tilsidesætte de forhøjelser af rentetillægget med hen-holdsvis 0,45 procentpoint og 0,25 procentpoint, som P gennemførte i april og maj2008, og som efter det oplyste skyldtes stigning i pengemarkedsrenten.Vi stemmer herefter for ikke at tage klagen til følge.”Mindretallet udtalte:”Vi finder ikke, at der er indgået en klar og tydelig aftale om, at P kan hæve rentenudover ændringer i Nationalbankens rentesats for indskudsbeviser. Der lægges vægtpå, at låneaftalen (pantebrevet) ikke indeholder nogen direkte beskrivelse herom. Detforhold, at låneaftalen henviser til bankens almindelige forretningsbetingelser, og atdisse indeholder regler for, at banklån generelt har variabel rente, findes ikke at føretil andet resultat. For det første fordi de almindelige forretningsbetingelser kun gæl-der, når der ikke er aftalt andet, og for dette lån foreligger vilkårene nævnt ”Vilkår forBoligprioritet”, hvor afsnittet om rentefastsættelse netop kun henviser til ændringer iNationalbankens indskudsbeviser. For det andet er lånets regler om renteændringernetop ganske lig markedspraksis, fordi lånets rente ændrer sig i takt med det almin-delige renteniveau. For det tredje henvises alene til Nationalbankens renteniveau ibankens kortfattede produktbeskrivelser. Samlet findes P at være nærmest til at bæ-re risikoen ved, at produktets rentebestemmelser er beskrevet forskelligartet i P’s do-kumenter.”o–o–o

AUD, som var blevet indsat på en nyoprettet tremåneders konto benævnt Fixed TermDeposit (konto -134).Den omhandlede kontoform var en konto, hvor indskyder bandt indskuddet i tre må-neder ad gangen. Ved udløbet af en tremåneders periode blev indskuddet forlænget,medmindre indskyderen anmodede om andet. K’s indskud på konto -134 var løbendeblevet forlænget hver tredje måned.P oplyste, at konto -134 blev opgjort den 1. november 1990 med et indestående på61.098,41 AUD. Beløbet var blevet omvekslet til 280.239,78 kr., som ifølge P’s bog-føringsjournal blev indsat på en nyoprettet DKK-konto med K som kontohaver. Den2. november 1990 blev DKK-kontoens indestående hævet med 280.270,49 kr., hvor-efter kontoen udgik.K rettede i marts 2008 henvendelse til P om kontiene -434 og -134. P meddelte, at Kikke længere havde noget indestående og afslog K’s krav om udbetaling af indestå-endet på konto -134.K indbragte sagen for Ankenævnet med påstand om, at P skulle udbetale indeståen-det på konto -134 på 61.890,41 AUD med tillæg af renter.P nedlagde påstand om frifindelse.Ankenævnet tog P’s påstand til følge med disse bemærkninger:”Det må lægges til grund, at K’s indestående i P blev opgjort og udbetalt den 2. no-vember 1990. Ankenævnet finder, at det ikke på nuværende tidspunkt kan pålæggesbanken at føre bevis for de nærmere omstændigheder i forbindelse med udbetalin-gen, herunder til hvem udbetalingen skete.Ankenævnet lægger i denne forbindelse også vægt på, at det må antages, at K harmodtaget årsopgørelsen for 1990 fra P, hvoraf det fremgik, at hans konti var udgået,og at K heller ikke har reageret på, at han siden 1991 ikke har modtaget årsopgørel-ser eller andre meddelelser fra banken.”o–o–o

Nævnets kompetencer§2Stk. 1. Ankenævnet behandler klager over danske pengeinstitutter og deres hervæ-rende datterselskaber. Klager over grønlandske og færøske pengeinstitutter er ikkeomfattet af Ankenævnets kompetence. Ankenævnet behandler ikke klager over dan-ske pengeinstitutters fællesejede selskaber, som ikke har et direkte kundeforhold.Ankenævnet behandler endvidere klager over danske filialer af udenlandske penge-institutter, herunder grønlandske og færøske. (De nævnte institutter og selskaber er idet følgende dækket af ordet "pengeinstitutter").Stk. 2. Ankenævnet behandler klager vedrørende private kundeforhold. Klager fraerhvervsdrivende kan behandles, såfremt klagen ikke adskiller sig væsentligt fra enklage vedrørende et privat kundeforhold.Stk. 3. Klager fra erhvervsdrivende falder i øvrigt uden for Ankenævnets kompeten-ce.

Sekretariatets opgaver§8Stk. 1. Klager indgives skriftligt til Ankenævnets sekretariat. Ankenævnet kan fore-skrive, at der benyttes en særlig blanket. Sekretariatet har i øvrigt til opgave at be-svare skriftlige, telefoniske eller personlige henvendelser til Ankenævnet samt at for-berede klagesagerne til Ankenævnet. Sekretariatet drager omsorg for sagens oplys-ning. Klageren skal i forbindelse med klagens indgivelse til Ankenævnet give sam-tykke til, at pengeinstituttet uanset tavshedspligt kan afgive oplysninger til Ankenæv-net til brug for sagens behandling.Stk. 2. Efter modtagelsen af klagen sender sekretariatet med anmodning om en udta-lelse det pågældende pengeinstituts direktion en genpart af det modtagne materialemed undtagelse af det, som utvivlsomt er direktionen bekendt. Sekretariatet drager i

øvrigt omsorg for, at hver af parterne får kendskab til oplysninger fra modparten, sommå anses at have betydning for sagens afgørelse, og til sagkyndige erklæringer ellerudtalelser indhentet til brug for ankenævnsbehandlingen.Stk. 3. Hvis pengeinstituttet ikke inden 5 uger efter modtagelsen har fremsendt enudtalelse til Ankenævnet, kan sagen behandles på grundlag af klagerens materiale,medmindre sekretariatet på pengeinstituttets anmodning har forlænget fristen.Stk. 4. Klageren kan til enhver tid tilbagekalde sin klage. Ankenævnsbehandlingenbortfalder ligeledes, hvis pengeinstituttet under sagens behandling opfylder klage-rens krav, eller der indgås forlig mellem parterne.

§9Stk. 1. Ankenævnet kan i særlige tilfælde efter en parts anmodning eller af egen driftindkalde parterne til mundtlig forhandling. Såfremt klageren uden oplyst lovligt forfaldudebliver fra en sådan forhandling eller undlader at fremkomme med de af Anke-nævnet ønskede oplysninger, kan Ankenævnet afvise klagen eller behandle den pådet foreliggende grundlag. Hvis pengeinstituttet udebliver eller undlader at fremkom-me med de af Ankenævnet ønskede oplysninger, kan sagen ligeledes behandles pådet foreliggende grundlag.Stk. 2. Ankenævnet kan på begæring af en part eller af egen drift indhente sagkyndi-ge erklæringer eller udtalelser.

Information/offentliggørelse§ 10Stk. 1. Ankenævnets kendelser skal sendes til sagens parter inden 10 dage efter af-sigelsen. Der gives normalt en frist på 4 uger til opfyldelse af kendelsen. Klagerenorienteres samtidig om muligheden for at indbringe sagen for domstolene, om rets-hjælp, fri proces eller dækning af sagsomkostninger gennem eventuel retshjælpsfor-sikring.Stk. 2. Ankenævnets kendelser offentliggøres på Internettet og sendes endvidere tilFinanstilsynet og Forbrugerstyrelsen – i alle tilfælde uden angivelse af klagers ogeventuelle tredjemænds identitet. Ankenævnet kan i forbindelse med en sags afgø-relse bestemme, at også pengeinstituttets identitet skal tilbageholdes, såfremt særli-ge forhold taler herfor. Ved offentliggørelsen angives, såfremt pengeinstituttet har af-givet meddelelse efter § 11, stk. 2. Ankenævnet kan i øvrigt fastsætte nærmere reg-ler for offentliggørelsen.Stk. 3. Ankenævnet udarbejder en årsberetning, der tilsendes Finanstilsynet og For-brugerstyrelsen. Ved Ankenævnets omtale af kendelser anonymiseres disse i det istk. 2 angivne omfang.

§ 11Stk. 1. Når Ankenævnet har truffet afgørelse i en klagesag, kan sagen af enhver afparterne – af pengeinstituttet dog med den i stk. 2 angivne begrænsning – indbringesfor domstolene.Stk. 2. Et pengeinstitut kan tilslutte sig Ankenævnet med den virkning, at det er bun-det af Ankenævnets kendelser, medmindre det inden 4 uger efter Ankenævnets af-sendelse af den enkelte kendelse skriftligt meddeler Ankenævnet, at det ikke ønskerat være bundet af kendelsen.Stk. 3. Et pengeinstitut, der har tilsluttet sig Ankenævnet i henhold til stk. 2, kan vedskriftlig opsigelse til Ankenævnets sekretariat udtræde heraf med et varsel på 6 må-neder til et kalenderårs udløb.

Nævnets sammensætning§ 12Stk. 1. Finansrådet og Forbrugerrådet udpeger et af organisationerne nærmere fast-sat antal ankenævnsmedlemmer. Organisationerne udpeger herudover formandenog op til to næstformænd, der alle skal opfylde betingelserne for udnævnelse tillandsdommer.Stk. 2. Hvad der i disse vedtægter bestemmes om formanden og dennes kompeten-ce, finder tilsvarende anvendelse på næstformænd.Stk. 3. Ankenævnets medlemmer udpeges for en 3-årig periode. Medlemmerne fra-træder deres hverv med udgangen af det år, hvori de fylder 70 år.Stk. 4. Organisationerne fastsætter Ankenævnets forretningsorden. Bestemmelsen istk. 2 finder tilsvarende anvendelse.Stk. 5. Til Ankenævnet knyttes et sekretariat. Sekretariatet skal være uafhængigt. Or-ganisationerne ansætter sekretariatschefen.

Habilitet§ 14Stk. 1. Ingen må deltage i behandlingen af en sag, når1. den pågældende selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sa-gens udfald eller tidligere i samme sag har været repræsentant for nogen, derhar en sådan interesse,2. den pågældendes ægtefælle, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedsti-gende linje eller sidelinje så nær som søskendebørn eller andre nærståendehar en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er re-præsentant for nogen, der har en sådan interesse, eller3. der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnet til at vække tvivl om denpågældendes fuldstændige upartiskhed.Stk. 2. Den, for hvis vedkommende noget af de i stk. 1 nævnte forhold foreligger, skalomgående underrette Ankenævnets formand herom.Stk. 3. Ankenævnets formand træffer beslutning om, hvorvidt en person som følge afbestemmelsen i stk. 1 ikke kan deltage i behandlingen af en sag.