Spørgsmål nr. 31 fra Folketingets Erhvervsudvalg (Alm. del):

”Ministeren bedes fremsende materiale om den tyske modelvedrørende virksomhedspant.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fraden danske ambassade i Tyskland, der – på baggrund af en redegørelseudarbejdet af det tyske Justitsministerium – har oplyst følgende:

”I. Tyske regler, som er anvendelige i forbindelse med

sagsforhold, der i Danmark reguleres under betegnelsen

virksomhedspant

Tysk ret kender ikke til et regelsæt, der svarer til det nordiskevirksomhedspant, hvor en samlet pantsættelse af en virksom-hed lader sig gøre. Tysk ret indeholder dog muligheder forkreditsikring, som ligger tæt op ad virksomhedspantet.

1. Panteret (Pfandrecht), § 1204 BGB (Bürgerliches Ge-

setzbuch)

Tysk ret indeholder en panteret i henhold til § 1204 BGB.Denne spiller dog, for så vidt angår retspraksis på kreditsik-ringsområdet, en ubetydelig rolle, da den kræver panthave-rens besiddelse, altså den faktiske rådighed over sags-genstanden, jf. § 1205 BGB). Dette er i erhvervslivet uhen-sigtsmæssigt, da debitor ofte har behov for rådighed oversagsgenstanden.

2. Overdragelse af ejendomsret til sikkerhed (Sicherung-

sübereignung), §§ 929, 930 BGB

Inden for erhvervslivet er overdragelsen af ejendomsret tilsikkerhed (die Sicherungsübereignung) trådt i pantets sted, ihenhold til §§ 929, S.1, 930 BGB. Således kan debitor ek-sempelvis overdrage kreditor retten til løsøre, der tilhører de-bitor, som sikkerhed. Overdragelsen af ejendomsret til sik-kerhed forudsætter i tinglig henseende en aftale mellem sik-ringsgiver og sikringstager vedrørende ejendomsrettens over-gang, købers berettigelse og enigheden om et konkret rå-dighedskonstitut. Dette betyder, at sikringstager/kreditor juri-disk bliver ejer af sagsgenstanden, mens sikringsgiver bibe-holder faktisk rådighed over den. Der etableres forbindelsemellem den fordring, der søges sikret, og den tingslige rets-handel via en sikringskontrakt, som regulerer kontrahenternesrettigheder og pligter, jf. Bundesgerichtshof, Neue juristischeWochenschrift 2000, 352. I forholdet mellem kreditor og de-2

bitor er kreditor på grundlag af kontrakten forpligtet over fordebitor til ikke at sælge sagsgenstanden, inden den sikredefordring forfalder. Efter opfyldelse af fordringen skal kreditortilbageoverdrage sagsgenstanden til debitor.

3. Sikringsoverførsel (Sicherungszession), § 398 BGB

Tilsvarende virker den såkaldte sikringsoverførsel (Siche-rungszession) af debitors fordring mod tredjemand. Dennefinder sted på den måde, at debitor til sikring af den mod hamrettede fordring, overfører sin kreditor en udestående fordringmod tredjemand, jf. § 398 BGB). Sikringsformålet svarer så-ledes til formålet med overdragelsen af ejendomsret til sik-kerhed. Forskellen består i, at en fordring – ikke retten tilløsøre – overdrages. Såfremt kreditors krav ikke opfyldes afdebitor inden forfaldsfristen, er kreditor berettiget til at indfridet overførte krav mod kreditor.

II. Vareleverandørers ejendomsforbehold (Eigentums-

vorbehalte von Warenlieferanten)

I tysk erhvervsliv spiller ejendomsforbeholdet en stor rolle.Det bliver ofte indgået i forbindelse med leverandørers leve-rancer til detailhandlere, ofte ligeledes i forbindelse med de-tailhandlerens leverance til kunden. Loven indeholder (§ 449,Abs.1, BGB) en fortolkningsregel: såfremt sælger har forbe-holdt sig ejendomsretten til løsøre frem til betalingen afkøbsprisen, må det i tvivlstilfælde antages, at ejerskabetsovergang er betinget af fuldstændig betaling af købsprisen.Det betyder, at den tingslige aftale i betydningen af § 929 S.1BGB erklæres ”opsættende betinget”, § 158 Abs.1 BGB.Sælgeren forbliver således ejer, indtil den fuldstændige beta-ling af købsprisen har fundet sted. Sælgeren kan dog i hen-hold til § 449 Abs.2 BGB kun forlange udlevering af sags-genstanden, såfremt han – eksempelvis på grund af manglen-de ratebetalinger – har hævet kontrakten.Derudover kender tysk ret til særlige former for ejendoms-forbehold, som ikke er udtrykkeligt reguleret i loven. Det så-kaldte forlængede ejendomsforbehold (verlängerter Eigen-tumsvorbehalt) tager sigte på muligheden for køberens vide-resalg eller videreforarbejdning. Dette er frem for alt rele-vant, når leverandøren leverer sagsgenstande, der skal bear-bejdes (eksempelvis: A leverer B et svin, som B forarbejdertil pølse). I dette tilfælde videreføres ejendomsforbeholdet tilpølsen, om end den præcise juridiske begrundelse både i teoriog retspraksis er omstridt. Ligeledes findes der indenfor tyskret det såkaldt udvidede ejendomsforbehold (erweiterter Ei-gentumsvorbehalt). Dette har den særegenhed, at betingelsenfor ejendomsovergangen (§§ 158 Abs.1 BGB, 449 Abs.1BGB) ikke alene knytter sig til den konkrete købsprisfor-3