Besvarelse af spørgsmål 106 alm. del stillet af Folketingets Erhvervs-

udvalg den 24. marts 2011 efter ønske fra Orla Hav (S).

Spørgsmål:

Finder ministeren, at styrelsens måde at sikre overholdelse af reglerne omaktionærlån i eget firma – således som det er beskrevet i NordjyskeStiftstidende den 20. marts 2011 i artiklerne ”Højesteret uden effekt” og”Ulovlige lån i årevis” – er i overenstemmelse med lovgivningen?

Svar:

Jeg har anmodet Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om en udtalelse:”Erhvervs- og Selskabsstyrelsens primære opgave i relation til årsrappor-terne, som danske virksomheder skal indsende, er at offentliggøre dem, såde er til rådighed for regnskabsbrugerne.Ud over at offentliggøre de modtagne årsrapporter udtager styrelsen ioverensstemmelse med årsregnskabslovens § 159 stikprøvevist årsrappor-ter for bl.a. at se, om der af revisionspåtegningen fremgår oplysning omaktionærlån.Hvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i den forbindelse konstaterer, at etselskab i strid med reglerne har ydet lån til en ejer eller et ledelsesmed-lem, stiller styrelsen krav til selskabets ledelse om, at lånet skal tilbagebe-tales med de lovpligtige renter.Under skærpende omstændigheder anmelder Erhvervs- og Selskabssty-relsen også forholdet til politiet foruden at kræve tilbagebetaling. Deskærpende omstændigheder kan bl.a. være lånets størrelse, eller at der ertale om gentagelsestilfælde.Hidtil har det været Erhvervs- og Selskabsstyrelsens praksis ikke at stillekrav om tilbagebetaling, hvis lånet var under en vejledende minimums-grænse. Styrelsen har imidlertid besluttet at ændre denne praksis, såledesat der ikke længere opereres med en sådan minimumsgrænse.Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har siden midten af 2010 gennemført enmere risikobaseret kontroltilgang. Som led i denne kontroltilgang har sty-relsen i samarbejde med SKAT foretaget en målrettet indsats mod størreulovlige aktionærlån. Som følge heraf har styrelsen siden 2010 anmodetledelsen af 110 selskaber om at dokumentere, at ulovlige lån på i alt 220mio. kr. er blevet indfriet med tillæg af lovpligtige renter. Samtlige dissesager er herudover oversendt til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk

Kriminalitet (SØK) med henblik på at få vurderet, hvorvidt der skal rejsestiltale mod selskabernes bestyrelses- eller direktionsmedlemmer for athave ydet og/eller opretholdt lånene.Det bemærkes, at ansvaret for, at selskabslovgivningen og dermed aktio-nærlånsreglerne overholdes, ligger hos virksomhedens ledelse. Hertilkommer, at hvis en revisor i forbindelse med revision af det pågældendeselskabs årsrapport konstaterer, at der er ydet et ulovligt aktionærlån, skalrevisoren afgive en supplerende oplysning i sin påtegning på årsrapportenog dermed informere ledelsen om overtrædelsen, idet overtrædelsen afaktionærlånsreglerne er bødesanktioneret.I grove tilfælde er revisor ligeledes efter revisorloven forpligtet til at an-melde forholdet til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet(SØK).Konkret til artiklen i Nordjyske ”Højesteret uden effekt” skal det bemær-kes, at Højesteret ved en dom i 1994 har fastsat bødeniveauet for ulovligeaktionærlån. Det betyder ikke, at styrelsen – som artiklen måske kunnelægge op til – er forpligtet til at melde samtlige aktionærlån til politiet.Dommen vedrører alene spørgsmålet om bødeniveauet i denne type sa-ger, og tager således ikke stilling til, hvornår styrelsen skal anmelde ulov-lige aktionærlån til politiet.I artiklen med overskriften ”Ulovlige lån i årevis” vurderer professor LarsBo Langsted fra Aalborg Universitet, at lovgiverne – med den lov, der i1994 forpligtede Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til stikprøvevist at kon-trollere de modtagne årsrapporter – forventede, at styrelsen reagerede, nården konstaterede et ulovligt aktionærlån.Loven pålagde Erhvervs- og Selskabsstyrelsen at gennemføre en stikprø-vevis kontrol af de modtagne årsrapporter. Loven tog derimod ikke stil-ling til styrelsens reaktion på stikprøvekontrollen, ligesom loven ikke togstilling til styrelsens reaktion til forhold, der blev konstateret på andenvis. Styrelsen har ikke mulighed for at skride ind over for alle ulovligeaktionærlån i Danmark. Dermed er overskriften i sig selv ikke forkert,men den er heller ikke fuldt dækkende som en kritik af styrelsen for ikkeat gøre noget overhovedet på dette område.”Som det fremgår af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens udtalelse, admini-strerer den – uanset de overskrifter, spørgeren henviser til – i overens-stemmelse med reglerne på området.Styrelsen har siden midten af 2010 i samarbejde med SKAT haft størrefokus på aktionærlån og gennemført en målrettet indsats mod større,ulovlige aktionærlån.Jeg har endvidere med tilfredshed noteret mig, at styrelsen fremover altid