Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 (1. samling)
EPU Alm.del
Offentligt
940824_0001.png
940824_0002.png
Folketingets Energipolitiske UdvalgChristiansborg1240 København K
Energipolitisk Udvalg har i brev af 3. december 2010 stillet mig følgende spørgsmålnr. 67 alm. del, som jeg hermed skal besvare.Dato: 7. januar 2011

Spørgsmål 67:

J.nr. 2010-2018
Ministeren bedes kommentere det materiale, udvalget fik præsenteret i forbindelsemed foretræde fra Hydrogen Link Danmark den 2. december 2010, jf. EPUalm. del - bilag 64 og 80.

Svar:

Det er absolut en interessant rapport, McKinsey har udarbejdet. Og med input fra bå-de olie- og energiselskaber samt alle de væsentlige bilproducenter mener jeg, at rap-porten giver et vigtigt bidrag til debatten om udviklingen af fremtidens privatbilisme.Jeg har noteret mig, at rapporten ud af tre scenarier fokuserer på et balanceret frem-tidsscenarie for 2050, hvor brændselscellebiler udgør 25 pct. af den samlede bilparktil privat brug, mens batteribiler og plug-in-hybrider hver især udgør 35 pct., og tradi-tionelle biler med forbrændingsmotorer udgør 5 pct. Rapportens analyser er foretagetmed den såkaldte well-to-wheel tilgang, hvor det samlede energiforbrug fra udvindingaf primær energikilde til fremdrift i bilen medregnes. Det giver det mest retvisendesammenligningsgrundlag biltyperne imellem og er også den metode, Energistyrelsenhar anvendt i drivmiddelrapporten, hvor forskellige drivmidler til transportmidler sam-menlignes.I en fremtid, hvor vi skal frigøre os fra fossile brændstoffer, ser jeg såvel batteribiler,brændselscellebiler som til dels plug-in hybrider som mulige bidragydere til at nå det-te mål.Batteri- og brændselscellebilerne er begge mere energieffektive end dagens benzin-og dieselbiler, og de giver mulighed for at introducere mere vedvarende energi itransportsektoren gennem lagring af vindmølle- og solcellestrøm. Dermed kan beggetyper på sigt forhåbentlig også bidrage til regulering af elforsyningen i en fremtid medmarkant mere vindenergi.Derimod adskiller de to biltyper sig ved, at små batteribiler er de mest energieffektive,mens brændselsceller giver bilerne længere aktionsradius og kan anvendes til størrebiler.
KLIMA- OGENERGIMINISTERIET
Side 2
Jeg bemærker, at brændselscellebiler ifølge rapporten har gennemgået et teknolo-gisk gennembrud, hvilket har forbedret deres effektivitet. Jeg finder det på den bag-grund positivt, at bilproducenterne har erklæret sig klar til at masseproducere og gåfra demonstration til den første kommercielle udrulning af brændselscellebiler indenfor de næste fem år. Et eksempel på en mulig udrulning er Nissan Motors, der harvist interesse for at udrulle de første masseproducerede brændselscellebiler i Kø-benhavn. Jeg har i den forbindelse tilkendegivet, at Danmark vil byde et sådant pro-jekt med Københavns Kommune velkomment.Rapporten viser også, at både batteribiler og brændselscellebiler forventes at faldedrastisk i pris over de næste 5-10 år, og at totalomkostningerne (excl. skatter og af-gifter) ved anskaffelse og brug af batteri- og brændselscellebilerne i 2030 vil konver-gere med udgifterne til konventionelle biler.En af de barrierer, man umiddelbart falder over for både batteribiler og brændselscel-lebiler, er nødvendigheden af ny forsyningsinfrastruktur i form af ladestandere ogbrinttankstationer. Her har jeg noteret mig, at McKinseyrapporten forventer, at enbrintinfrastruktur i Europa vil kunne etableres for ca. en femtedel af infrastrukturen forbatteri- og plug-in hybrider, og at distribution kun vil udgøre omkring 5 pct. af total-omkostningerne for en brændselscellebil.Afslutningsvis vil jeg nævne, at Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationspro-gram har bevilget støtte til en række projekter både inden for brændselsceller, bilbat-terier og infrastruktur til både brændselscellebiler og batteribiler, som bidrag til at gø-re transportsektoren uafhængig af fossile brændstoffer.
Med venlig hilsen
Lykke Friis