Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 (1. samling)
EPU Alm.del
Offentligt
938356_0001.png
Folketingets Energipolitiske UdvalgChristiansborg1240 København K
Energipolitisk Udvalg har i brev af 3. december 2010 stillet mig følgende spørgsmål66 alm. del, stillet efter ønske fra Per Dalgaard, DF, som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmål 66

”Hvilke beregninger er der lavet for CO2-regnskabet ved at importere biomasse tilDanmark fra Baltikum, Rusland, Canada og andre fjerne lande, samt for den forure-ning, skibene med denne last udøver på miljøet?”

Svar:

Jeg har spurgt Energistyrelsen, der ikke kender til undersøgelser af nyere dato, derbelyser CO2-udledningen ved at importere biomasse til Danmark.Tilbage i 2001 blev resultaterne af et studie offentliggjort, som dk-TEKNIK gennem-førte for Energistyrelsen. Det gik ud på at belyse, hvor meget energiforbrug og CO2-emission mv. der er forbundet med at bringe fossile og biomassebaserede brændslerfra udvinding, forarbejdning og transport frem til de danske værker.Studiet viser, at CO2-udledningen fra træpiller, der er importeret fra Finland, Canadaog Baltikum og transporteret til danske kraftværker, er 4,4 kg/GJ svarende til 40 pct.af udledningen ved at importere kul, som er studiets reference. Bliver træpillerne istedet produceret i Danmark, er udledningen 3.7 kg/GJ svarende til 33 pct. af CO2-udledningen ved at importere kul fra miner i de lande, som Danmark traditionelt im-porterer kul fra.Tallene dækker alene udvinding, forarbejdning og transport frem til de danske vær-ker. I et regnskab, der tillige omfatter forbrændingsprocessen, resulterer kul i klartden største CO2-emission med 106,1 kg CO2pr. GJ sammenholdt med fx importere-de træpiller 4,4 kg/GJ.Studiet er baseret på 1997-data fra nationale og internationale undersøgelser ograpporten kan downloades på Energistyrelsens hjemmesidehttp://ens.netboghandel.dk/publikationer/publikationsdetaljer.aspx?PId=6a2560eb-5b15-4b5a-aa93-e5cbd0bd5c73Se i øvrigt mit svar til udvalget på spørgsmål 49 alm. del, stillet af Ole Hækkerup (S).Med venlig hilsenMinisteren21. december 2010J. nr. 2010-1919
Lykke Friis