"Vil ministeren kommentere analysen samt forslagene til løsning af barmarksværks-problemerne, som skitseres på side 62 og 63 i bilagsrapporten til "Varmeplan Dan-mark 2010" udarbejdet for Dansk Fjernvarme af Rambøll Danmark i samarbejde medAalborg Universitet?"

Svar:

På bilagsrapportens side 62-63 anbefaler Rambøll fire mulige virkemidler, som me-nes at kunne bidrage til lavere varmepriser på barmarksværkerne.Detførste virkemiddeler, at kommuner skal kunne lægge barmarksværker ind underde store fjernvarmesystemer. Dermed kan varmepriserne blive udlignet til gunst forbarmarksværkerne. Det anføres, at en praksis i Energitilsynet ikke gør dette muligt.Energitilsynets praksis er imidlertid ingen hindring. Energitilsynet oplyser, at der godtkan udlignes varmepriser, hvis et barmarksværk lægges sammen med et andet for-syningsområde. Energitilsynet kan påse, at sammenlægningen ikke medfører urime-lige priser og vilkår for varmeforbrugerne. Hvis et stort fjernvarmesystem således op-køber et barmarksværk, kan Energitilsynet sikre, at eksempelvis varmeprisen ikkestiger som følge af, at barmarksværket købes til mere end dets værdi opgjort efterVarmeforsyningsloven. Energitilsynet påser dette ved klager eller på eget initiativ.Detandet foreslåede virkemiddeler at give flere værker mulighed for at etablere enbiomassekedel, for eksempel med en effekt på op til 1 MW.Jeg kan henvise til min besvarelse af 29. september 2010 på udvalgets spørgsmål211 alm. del, hvor spørgsmålet allerede er besvaret.Dettredje foreslåede virkemiddeler at lade barmarksværkerne koordinere deres drift,for på den måde at optimere køb af naturgas og salg af el. Det nævnes, at Energi-net.dk eller et handelsselskab kan udføre det eller finansiere ordningen.Etablering af drifts- og administrationsfællesskaber samt fælles køb og salg finder al-lerede sted. Det sker på frivillig basis, hvor flere barmarksværker finder sammen om

at dele udgifter til fælles drift og værksledelse. Det kan spare betydelige udgifter tiladministration og teknisk vedligehold. Flere værker har også valgt at forlade de faste3-ledstariffer for at drage fordel af markedspriserne på el. En fælles styring af elsalghar på den måde gavnet flere barmarksværkers økonomi. Mange barmarksværkerhar således allerede etableret de forslåede samarbejdsformer, der er ingen hindrin-ger herfor, hvorfor jeg ikke ser nogen grund til at foretage yderligere initiativer.Detfjerde forslåede virkemiddeler at yde økonomisk tilskud.Barmarksværkerne har siden år 2000 modtaget godt 453 mio. kr. i direkte tilskud fraEnergiministeriet og naturgasselskaberne. Dermed har 2/3 af barmarksværkerne fåetgennemsnitligt 21.000 kr. i tilskud per husstand. Næsten hver fjerde barmarksværkhar modtaget et tilskud på gennemsnitligt 32.000 kr. per husstand.Langt størstedelen, dvs. 324 mio. kr., er udbetalt i de to første hjælpepakker, somRigsrevisionen har undersøgt effekten af. I Rigsrevisionens rapport (”Udvidet notat tilstatsrevisorerne om effekten af hjælpepakkerne til barmarksværkerne”) fra septem-ber 2005 konkluderes, ”at hjælpepakkerne og den ændrede kraftvarmebeskatninghar haft væsentlig effekt for barmarksværkernes varmepriser.”Efter den 3. hjælpepakke fra 2007 havde stort set alle trængte barmarksværker envarmepris, som var maksimalt 8-9 pct. højere end oliereferencen – dvs. hvad en ty-pisk parcelhusejer med oliefyr betalte for den tilsvarende varme.De statslige hjælpepakker har således ydet et væsentligt bidrag til at afhjælpe bar-marksværkernes anstrengte økonomi. Der er ikke planlagt yderligere hjælpepakker tilbarmarksværkerne.

Spørgsmål 45:

Svar: