Spørgsmål 187:

"I forbindelse med de energipolitiske forhandlinger om en ny dansk energipolitik lig-ger der til politikernes orientering undersøgelser og redegørelse til de politiske be-slutninger på transportområdet. Herunder har Energistyrelsen lagt en redegørelse omDong Energys Inbicon 2. generationsproduktionskoncept. På Grenaa Havn har engruppe erhvervsfolk via udviklingsselskabet DBH Technology A/S udviklet og sam-mensat et produktionskoncept benævnt hveiti A/S til en gigantisk produktion på200.000.000 liter bioætanol om året. Initiativtagerne er angiveligt meget langt fremmemed deres udviklingsarbejde og har uden offentlig støtte udviklet et koncept, der kanlevere bioætanol til bl.a. det danske marked fra 2013 med en CO2-reduktionskapacitet på 70 pct. Vil ministeren fremsende oplysninger om disse visio-nære planer på Grenaa havn, der synes at være et særdeles interessant og slagkraf-tigt alternativ eller supplement til det igangværende Inbicon-projekt, der kører i regi afDong Energy? Herunder ønskes en vurdering af hveiti-projektets potentiale og mulig-heder samt en vurdering af, hvilken betydning det kan få, for at vi når de danske målfor VE til transport i 2020. Endvidere ønskes en vurdering af projektets forventedenationaløkonomiske effekt, herunder den beskæftigelsesmæssige effekt, idet projek-tet angiveligt ikke kun handler om produktion af bæredygtigt brændstof"

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen, der oplyser følgende.DBH Technology har i august ændret navn til hveiti A/S. hveiti A/S planlægger at op-starte en bioethanolproduktion i Grenaa, angiveligt i 2013. Produktionsvolumen er iudgangspunktet angivet til ca. 200 mio. liter om året baseret på 530.000 ton foder-hvede. Der er tale om 1. generations bioethanol, da foderhveden i stedet kunne be-nyttes som dyrefoder. Foderhveden kan normalt ikke anvendes til fødevarer, da dethøje stivelsesindhold gør den uegnet hertil.Ifølge det oplyste vil bioethanolproduktionen på hveitis anlæg nå en bæredygtighedpå ca. 67-70 pct. Dette ligger væsentligt over EU’s krav til bæredygtighed frem mod2020.

Ved siden af produktionen af bioethanol, produceres også proteinfoder, fibre og renCO2. Proteinfoderet kan bl.a. erstatte importeret sojaprotein. Fibre kan benyttes somtilskud til fødevarer eller foderblandinger. CO2 dannes under fermenteringsproces-sen. Denne CO2 er renere end den CO2, der kommer fra f.eks. afbrænding af fossilebrændsler, hvorfor der ikke kræves den samme grad af rensning mv. for videre brugtil bl.a. sodavand.200 mio. liter bioethanol svarer til knap 130 mio. liter benzin – eller ca. 6,7 pct. af detforventede danske benzinforbrug i 2014. Danmark har et EU mål på 10 pct. VE itransportsektoren i 2020. Erstatning af 130 mio. liter benzin med bioethanol svareroverslagsmæssigt til 2,4 pct. VE i transportsektoren i 2020.

Input/output

InputHvedeEnergiEthanolMængde530.000 t?200 mio. lBrændværdi 7,7 PJ?4,2 PJKilde: Videncentret for Landbrug og hveiti A/S.OutputProteinFibre132.000 t 63.000 t2,2 PJ0,5 PJRen CO2110.000 t-

hveiti har oplyst, at der tænkes anvendt biomasse baseret energi til proces.Danish Biofuel har over for Energistyrelsen oplyst, at bioethanolen forventes at kunnesælges til en pris der ligger på niveau med verdensmarkedsprisen. Grundlaget fordenne vurdering er bl.a., at det forventes, at man kan opnå en væsentlig indtægt frasalg af biprodukter.Der forventes, når anlægget er i drift, at være beskæftigelse til 250 medarbejdere. Ianlægsfasen vil antallet af beskæftigede være højere. Det er vanskeligt at udtale sigpræcist om de nationaløkonomiske konsekvenser. Dette afhænger af mængder ogværdien af de produkter der hhv. eksporteres og importeres som følge af bioetha-nolproduktionen.