Energipolitisk Udvalg har i brev af 15. juli 2011 stillet mig følgende spørgsmål 157alm. del, efter ønske fra Per Clausen (EL), som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmål 157

Vil ministeren i en uddybning af sit svar på spørgsmål nr. S 1924 redegøre for, hvilkesaglige og objektive forhold der har ført til den store forskel på prisen på el i forskelli-ge dele af landet?

Svar:

Som nævnt i besvarelsen af spørgsmål nr. S 1924 og S 1925 varierer betalingen fornet- og transmissionsydelser for el fra netvirksomhed til netvirksomhed på grund aftekniske og historiske forhold, herunder netvirksomhedernes effektivitet.Før 1. januar 2005 var netvirksomhederne underlagt en indtægtsrammeregulering,der var baseret på deres omkostninger til drift og afskrivninger, tillagt mulighed forforrentning af den kapital, der var bundet i netaktiverne. Omkostningerne varieredefra netvirksomhed til netvirksomhed afhængigt af bl.a. anlæggenes alder og tekniskekvalitet.Renteelementet i prisen varierede ligeledes fra netvirksomhed til netvirksomhed.Primært fordi ikke alle netvirksomheder ønskede at opkræve den mulige forrentning,idet især forbrugerejede netvirksomheder hellere ville holde lave priser end at mak-simere den opkrævede forrentning.Med ELFOR-aftalen af 29. marts 2004, som blev udmøntet i en ændring af elforsy-ningsloven, der trådte i kraft 1. januar 2005, ændredes grundlaget for netvirksomhe-dernes indtægtsrammer. Udgangspunktet var, at priserne ikke måtte stige, regnet ifaste priser. Netvirksomhedernes indtægtsrammer blev derfor fastsat svarende til ni-veauet for hver enkelt netvirksomheds

faktiske indtægter i 2004,

tillagt en pristals-regulering. Hertil kommer visse muligheder for, at Energitilsynet kan hæve indtægts-rammerne, f.eks. i forbindelse med kabellægning af luftledningsnettet.Da indtægterne pr. kWh varierede fra netvirksomhed til netvirksomhed i 2004, blevdenne forskel videreført i den nye regulering. Der er imidlertid to mekanismer i denøkonomiske regulering, der over tid vil bidrage til at reducere prisforskellene.Prisforskelle, der skyldes forskelle i netvirksomhedernes effektivitet, vil over tid blivereduceret via effektivitetskrav til de mindre effektive netvirksomheder. Effektivitets-krav udmøntes i en procentvis reduktion af netvirksomhedernes indtægtsrammer.Dato: 12. august 2011J.nr. 2011-3507

Reguleringen indeholder endvidere et forrentningsloft, svarende til den lange bygge-rente plus 1 pct. Hvis en netvirksomheds overskud overstiger forrentningsloftet, vildens indtægtsramme blive reduceret varigt med et tilsvarende beløb. I takt med atnetvirksomhederne effektiviserer, vil deres forrentning stige, med mindre de reduce-rer deres indtjening gennem lavere priser. Da netvirksomhederne generelt ikke øn-sker at få deres indtægtsrammer beskåret, har de et incitament til at holde forrentnin-gen under forrentningsloftet. Forrentningsloftet indebærer derfor, at effektiviserings-gevinster vil komme forbrugerne til gode i form af lavere priser.