Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 (1. samling)
EPU Alm.del
Offentligt
1022645_0001.png
Folketingets Energipolitiske UdvalgChristiansborg1240 København K
Energipolitisk Udvalg har i brev af 14. juli 2011 stillet mig følgende spørgsmål 155alm. del, stillet efter ønske fra Per Clausen (EL), som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmål 155:

8. august 2011J.nr. 2011-3550
"Kan ministeren bekræfte, at der er nu flere konkurrerende leverandører ogunderleverandører på markedet for havvindmøller, og at nye og størrehavvindmøller på 5-7 MW er introduceret eller er på vej til at blive introduceret, ogat også disse forhold indikerer, at prisen burde blive lavere og ikke højere endforudsat af Energistyrelsen i 2008?"

Svar:

Jeg henviser til min besvarelse af spørgsmål 154, alm. del, hvoraf det fremgår, atEnergistyrelsen ikke har beregnet de samlede omkostninger for en havmøllepark vedAnholt, men alene foretaget sammenlignelige samfundsøkonomiske beregninger afet antal velegnede placeringer af store fremtidige havmølleparker.Jeg kan bekræfte, at der er flere nye leverandører og mølletyper på vej ud på marke-det. Der er derfor god grund til at antage, at der over de næste ti år vil være faldendeomkostninger til havmøllerne. Deloitte vurderer således i rapporten ”Analyse vedrø-rende fremme af konkurrence ved etablering af store havmølleparker i Danmark” april2011, at omkostningerne ved etablering af havmølleparker forventes at falde med 25-30 pct. i 2020 i forhold til 2010 målt i faste priser.Til de store havmølleparker anvendes typisk, for at minimere risikoen, velafprøvedehavmøller. Der går derfor nogen tid fra nye mølletyper bliver introduceret på marke-det, til de anvendes i de store havmølleprojekter. De nye mølletyper har derfor ikkeværet aktuelle i forbindelse med udbuddet af Anholt Havmøllepark.Med venlig hilsen
Lykke Friis