Spørgsmål 147:

"Vil ministeren oplyse om de samfundsøkonomiske konsekvenser af, at Danmark re-ducerer udledningen af CO2 uden for kvotesektoren med 40 pct. i 2020, som tænke-tanken CONCITO foreslår og som Socialdemokraterne støtter, jf. artiklen i Morgen-avisen Jyllands-Posten den 27. juni 2011: ”Politisk uenighed om anvisning fra grøntænketank”?"

Svar:

Indledningsvist skal jeg bemærke, at de mål, som andre nordeuropæiske lande harmeldt ud i den senere tid, er mål for samlede emissioner, inkl. de kvoteomfattede ud-ledninger. Det danske reduktionsmål og EU-forpligtelsen for 2020 omfatter alene desektorer, der ikke er omfattet af EU’s CO2-kvoteordning. Vore nabolandes mål er så-ledes ikke sammenlignelige med det danske mål, hvilket er en central pointe, da derer markant forskel på både muligheder / virkemidler, potentialer og omkostninger vedreduktion af udledningen af drivhusgasser uden for henholdsvis inden for CO2-kvoteordningen.Regeringen arbejder for, at der i EU træffes en fælles beslutning om at stramme mål-sætningen for reduktionen af EU’s samlede udledninger i 2020 fra 20 pct. til 30 pct.Foreløbig er det dog udover Danmark alene Storbritannien, der officielt støtter en så-dan stramning.Danmarks nuværende forpligtelse er en reduktion i drivhusgasemissionerne uden forCO2-kvoteordningen med 20 pct. i 2020 i forhold til 2005. Det er kun Irland og Lu-xemburg, der har påtaget sig en forpligtelse på samme niveau. Andre lande har mål-sætninger, der er væsentligt lavere. Den gennemsnitlige reduktion, der skal findested i hele EU på tværs af de ikke-kvoteomfattede sektorer, er omtrent 10 pct. i for-hold til 2005.I perioden fra 2013 og frem til 2020 er der en såkaldt reduktionssti med årlige reduk-tionsmål, der leder frem mod målet på 20 pct. i 2020. Der er indbygget en række mu-ligheder for fleksibilitet, der blandt andet betyder, at overopfylder man i ét år, vil mankunne overføre denne overopfyldelse til et af de følgende år. Ser man bort fra de mu-

ligheder, denne fleksibilitet giver, må de danske udledninger fra de ikke-kvoteomfattede sektorer i 2020 ikke overstige 29,6 mio. ton CO2-ækvivalent.De ikke-kvoteomfattede emissioner stammer overordnet fra henholdsvis transport-sektoren (godt 1/3), landbruget (ca. 1/3) og energiforbrug i ikke-kvoteomfattede virk-somheder samt energiforbrug til individuel opvarmning i boliger (knap 1/3). De sam-lede ikke-kvoteomfattede emissioner udgjorde i 2005 ca. 37 mio. ton, og målet om en20 pct. reduktion i 2020 svarer således til en reduktion på ca. 7½ mio. ton i forhold til2005-niveauet. Ifølge den seneste fremskrivning fra april 2011 udestår heraf en man-ko på ca. 4 mio. ton i 2020. Initiativerne i Energistrategi 2050 vurderes tilsammen atkunne reducere de ikke-kvoteomfattede emissioner med ca. 1½ mio. ton i året 2020.Et mål om en 40 pct. reduktion i 2020 ville kræve, at de ikke-kvoteomfattede emissi-oner i 2020 er reduceret med ca. 15 mio. ton i forhold til 2005-niveauet. Det vil i for-hold til den nyeste energifremskrivning stille krav om en yderligere reduktionsindsats i2020 på ca. 11½ mio. ton.RapportenAnnual Climate Outlook 2011fra CONCITO anviser tænketankens forslagtil, hvorledes man kunne tænkes at nå en 30 pct. reduktionsmålsætning i 2020. Derer således ikke i rapporten udarbejdet forslag til en reduktion på 40 pct. Endvidere erder – som CONCITO selv understreger – ikke for forslag til en 30 pct. reduktion reg-net med samfundsøkonomiske omkostninger for alle sektorer, kun finansielle om-kostninger, og der er typisk en betragtelig forskel på de to.Hertil kommer, at der ikke er angivet noget om indfasningen af virkemidlerne, hvilketer af stor betydning, både for effekten og omkostningerne. Endelig skal det bemær-kes, at hovedparten af de virkemidler, der anvises på landbrugsområdet, er virkemid-ler til fremme af CO2-optag (såkaldte sinks), og det er stadig uafklaret, i hvilket om-fang sinks vil kunne medregnes i målopfyldelsen frem mod 2020.Det er ikke umiddelbart muligt at sætte tal på de samfundsøkonomiske omkostningerved at hæve reduktionsmålsætningen for de ikke-kvoteomfattede sektorer fra 20 pct.til 40 pct. i 2020. Omkostningerne er i høj grad betinget af, hvilke virkemidler, der an-vendes, og der er hverken i CONCITO’s rapportAnnual Climate Outlook 2011eller iartiklen i Morgenavisen Jyllands-Posten 26. juni 2011 anvist, hvilke virkemidler, manville bruge for at nå en målsætning om 40 pct. reduktion.Hvis man imidlertid som et forenklet regneeksempel antager, at prisen for at reducereemissionerne uden for kvotesektoren svarer til den hidtil forventede kvotepris på godt200 kr./ton CO2, vil omkostningen for nå målsætningen i året 2020 stige fra 0,8 mia.kr. til ca. 2,2 mia. kr., hvis målsætningen for de ikke-kvoteomfattede emissioner øgesfra en reduktion på 20 pct. til en reduktion på 40 pct.De samlede omkostninger for hele perioden 2013-20 vil under disse stiliserede om-stændigheder stige fra ca. 1,9 mia. kr. til ca.7,8 mia. kr.Regneeksemplerne må betragtes som underkantsskøn, da prisen for drivhusgasre-duktioner ofte er højere uden for kvotesektoren end indenfor. Omkostningerne vil doggenerelt kunne reduceres ved at benytte de fleksible mekanismer, der er indbygget i

2013-20 forpligtelsen (køb af kreditter og udledningstildelinger fra andre EU lande).Det skal endvidere understreges, at der er tale om en forenklet beregning i den for-stand, at der ikke er taget stilling til valg af virkemidler, og dermed heller ikke harkunnet tages højde for afledte virkninger, der normalt indgår i en egentlig samfunds-økonomisk vurdering (f.eks. virkninger NOx- og partikelforurening, kvælstofudled-ning, støj og lignende).Regeringen arbejder som nævnt for, at der i EU træffes en fælles beslutning om atstramme målsætningen for reduktionen af EU’s samlede udledninger i 2020 fra 20pct. til 30 pct. En fælles beslutning om at stramme målsætningen for reduktionen afEU’s samlede udledninger i 2020 fra 20 pct. til 30 pct. vil på mange måder være enfordel. For det første fordi et fælles mål i EU vil kunne sende et stærkt signal til de in-ternationale klimaforhandlinger, men også fordi et fælles mål vil kunne øge anven-delsen af stærke fælles virkemidler i EU, herunder ikke mindst CO2-kvoteordningen,og fremme teknologiudviklingen til gavn for både klimaet og økonomien. Også i for-hold til dansk erhvervslivs konkurrenceevne og afsætningsmuligheder for grønneteknologier er et fælles mål at foretrække.