EPU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om bekræftelse af, at de danske kraft-varme-værker er verdens mest effektive med en udnyttelse af kuls energiindhold m.v., til klima- og energiministeren

Kraftvarmeværkers energieffektivitetEt kraftvarmeværks energieffektivitet udtrykkes ofte vedkondensvirkningsgraden(el-virkningsgrad, når der ikke produceres varme sammen med el) samttotal-virkningsgraden imodtryk(el-virkningsgrad + varme-virkningsgrad, når al el produceres sammen med varme).De danske kulfyrede kraftvarmeværker kører hen over året i en vekselvirkning mellem:1. kondensdrift uden samtidig varmeproduktion2. modtryksdrift med fuld samtidig varmeproduktion, og3. udtagsdrift, hvor kun en del af varmekapaciteten udnyttes.Energistyrelsen har beregnet den gennemsnitlige kondensvirkningsgrad og totalvirkningsgradi modtryk for de nyeste fem danske kulværker over den sidste fem års periode. I beregningener taget hensyn til egetforbruget på kraftværkerne, reguleringstab m.v. Resultatet viser en be-regnet gennemsnitlig kondensvirkningsgrad på 41 pct. samt en gennemsnitlig totalvirknings-grad på 84 pct.Danmark anses normalt for at ligge i førerfeltet internationalt med hensyn til effektivitet afkulfyrede kraftvarmeværker. Danske kulfyrede kraftvarmeværker er alle placeret ved havetmed gode afkølingsforhold, hvilket giver gode muligheder for en høj kondensvirkningsgrad,og alle værkerne er koblet til store fjernvarmesystemer, hvilket muliggør en høj totalvirk-ningsgrad.Siden 1985 er de kulfyrede værker i Danmark bygget med såkaldte super-kritiske dampdata.Det betyder, at tryk og temperatur i kedlen er meget høje. Dermed opnår værkerne en relativhøj kondens-virkningsgrad. Effektiviteten af kraftvarmeværkerne afhænger derudover bl.a. afdet anvendte brændsel. Anvendes der i andre lande en højere andel naturgas på kraftvarme-værkerne, vil effektiviteten alt andet lige være højere i det pågældende land, sammenlignetmed Danmark.