Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 (1. samling)
EPU Alm.del Bilag 20
Offentligt
N O T AT
1. oktober 2010J.nr.Ref.
Danmarks JI/CDM-program (Joint Implementation/Clean Development Mechanism)BaggrundDanmarks statslige JI/CDM-program støtter klimaprojekter i Østeuropa og i udviklingslande.Danmark indledte sit JI-program i 2003 ved at redefinere og bygge videre på den tidl. danskemiljøstøtte i Østeuropa, som blev udfaset i takt med at østlandene blev optaget i EU. JI-programmet blev administreret af Miljøstyrelsen.CDM-programmet blev indledt i 2004 af Udenrigsministeriet med fokus på kapacitetsopbyg-ning af nationale CDM-institutioner og støtte til projektudvikling, hvor der samtidig blev afsatmidler til kontrahering af køb af CDM-kreditter. Ligesom JI-programmet byggede CDM-programmet videre på miljøstøtteprogrammet for udviklingslande med fokus på Sydøstasien.Siden 2008 har begge programmer været administreret af Energistyrelsen.JI/CDM-strategiRegeringen fremlagde i 2003 en omkostningseffektiv klimastrategi, der opstiller de overord-nede retningslinjer for prioritering af den nationale og internationale indsats for at nå det dan-ske Kyoto-mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 21 % inden 2012 i forholdtil niveauet i 1990. Da JI-programmet først blev startet op i 2003, blev der allokeret midler tilstatslige indkøb af JI-kreditter, og fra 2004 blev CDM-kreditter inkluderet.Antallet af kreditter, der skal hjemtages, blev fastlagt i den Nationale Allokeringsplan, somfastlagde kredit-grænsen for både kvoteomfattede virksomheder og den danske stat baseret påEU Kommissionens fortolkning af supplementaritetsprincippet. I forlængelse af allokerings-planen blev en fælles strategi til implementering af JI/CDM-programmet offentliggjort i 2007.Strategien omhandler den første Kyoto-periode fra 2008-12.Det danske JI/CDM-program er baseret på den overordnede ambition om at bidrage omkost-ningseffektivt til opfyldelsen af Danmarks Kyoto-forpligtelser gennem erhvervelse af driv-husgasreduktioner fra JI/CDM-projekter. Dette skal ske i kombination med fire strategiskedelmål:1. at bidrage til beskyttelsen af det globale klima ved hjælp af bæredygtige klimaprojek-ter i Østeuropa og udviklingslande2. at fremme bæredygtig udvikling i udviklingslande og Østeuropa via overførsel af tek-nologi og kapital, og via social udvikling og kapacitetsopbygningSide 1
3. at kompensere for CO2-udledninger fra COP15 og statslig flytransport, og4. at udøve støtte til dansk industri ved at facilitere kvoteomfattede virksomheders køb afJI/CDM-kreditter og at fremme eksporten af dansk teknologi og knowhow til JI/CDM-projekter.For at sikre, at bæredygtighedskriterierne for CO2-kreditter overholdes, og at CO2-kontraktertager højde for kriteriet om samfundsansvar, har JI/CDM-programmet været baseret på tidligdeltagelse i projektudviklingsfasen gennem et tæt samarbejde med projektdeltagere, lokale ognationale myndigheder og andre interessenter.Der stilles således i det danske JI/CDM-program klare krav til drivhusgasreduktionerne om, atde skal være:1)reelle,dvs. at et konkret projekt skal omsættes til kreditter,2)målbare,dvs. at reduktionerne skal kunne måles og dokumenteres,3)additionelle,dvs. sikre en CO2-reduktion, der ellers ikke havde fundet sted, og4)bæredygtige,dvs. levere et varigt bidrag til værtslandets bæredygtige udvikling.Som en del af statens købskontrakter er der desuden krav til, at national lovgivning overhol-des, og at FNs 10 principper om ”Global Compact” overholdes, herunder standarder for ar-bejdsmiljø.BæredygtighedEt vigtigt aspekt ved det danske JI/CDM-program er at sikre langsigtede miljømæssige, socia-le og økonomiske fordele for lande og lokalsamfund, som er værter for projekterne. Fra denindledende projekt-screening til den endelige gennemførelse af projektet sigter programmetefter at komme med helhedsløsninger i tråd med den danske tradition for samfundsansvar.JI/CDM-projekterne i statens portefølje fører ofte til positive sidegevinster såsom reduceretluftforureningen, nye arbejdspladser, forbedret arealudnyttelse, forbedret vandkvalitet, øgetsikkerhed og sundhed samt stabil og omkostningseffektiv energiforsyning. Når Energistyrel-sen involverer sig i projekter, prioriteres den langsigtede bæredygtighed af JI/CDM-projektet,og de fleste aktiviteter planlægges, så de kan fortsætte efter JI/CDM-projektets levetid. Detbetyder i praksis, at der ud over salget af CO2-kreditter er indbygget yderligere former forsidegevinster i de fleste projekter.Om projektporteføljenNu hvor vi nærmer os 2012, har kontraheringen af nye projekter ændret sig betydeligt. Indtilfor nyligt udviklede Energistyrelsen hovedsageligt sine egne projekter og benyttede sig afkonsulenter til arbejdet med projektdesignet (Product Design Document, PDD). Endvideretrak Energistyrelsen på den danske stats omfattende netværk i en række værtslande, når nyeprojekter skulle identificeres. Endvidere modtog man forslag gennem udbud og en åben-dørpolitik. I dag rekvireres næsten alle nye projekter enten gennem mæglere, som tilbyder pro-jekter på udviklingsmæssigt mere fremskredne stadier, eller ved at byde ind på projekter, somer udbudt på markedet. Baggrunden for denne ændring er, at der er ikke længere tid til at ud-vikle nye projekter helt fra bunden, hvis der skal udstedes kreditter inden 2012.
Side 2
Det er dog stadig en forudsætning for Energistyrelsen, at det er muligt nøje at granske projek-terne før indgåelse af kontrakt for at sikre, at projekterne overholder de væsentlige kriterierfor projekt porteføljen:Projekterne skal overholde FN-Klimakonventionens retningslinjer, bestemmelser ogprocedurer samt være kompatible med relevante nationale kriterier og lovgivning iværtslandetProjekterne skal leve op til kravene for EUs emissionshandelssystem (EU-ETS), jf.dog et særligt, mindre udviklingsprojekt vedr. skovPrioritet gives til projekter i Asien, Afrika og ØsteuropaProjekter inden for vedvarende energi og energieffektivisering foretrækkes, men val-get af projekter begrænses ikke til disse sektorerProjekterne skal benytte gennemprøvet teknologi. Det er ikke et krav, at projekterneanvender dansk teknologi, men hvor dansk udstyr og knowhow kan gøre en omkost-ningseffektiv forskel for projektet, giver Energistyrelsen anbefalinger heromProjekterne skal leve op til almindelige kriterier for økonomisk levedygtighed og skaloverholde de ti principper i FNs Global CompactBetalinger for emissionsreduktioner (ERU/CER) sker overvejende mod levering i detdanske register. Direkte forudbetaling af op til maksimalt 50 % er mulig på grundlagaf en nøje vurdering i det enkelte tilfælde og mod, at der stilles en bankgaranti fra enbank, som er godkendt af EnergistyrelsenGenerelt søger Energistyrelsen gennem kontraktklausuler at sikre sig fortrinsret tilyderligere genererede kreditter gennem sweeping og forkøbsretDer gives forrang til projekter, som leverer over 100.000 kreditter før-2012.Energistyrelsens egen portefølje inkluderer desuden ikke HFC og store vandkraftprojekter.N2O-projekter skal kunne demonstrere, at overskuddet fra salget af CO2-kreditter investeres imiljøforbedringer på og omkring fabrikken. Endvidere køber Energistyrelsen kun AAU’er,hvor disse bakkes op af en-til-en verificerbar emisionsreduktion. Det forudsættes således, atsådanne ”early credits” indgår som en integreret del af konkrete godkendte JI-projekter, hvor-fra Energistyrelsen allerede køber emissionsreduktionsenheder (ERU), eller i et enkeltståendetilfælde med skovkreditter fra New Zealands Permanent Forest Sink Initiative.Det historiske udgangspunkt i miljøstøtten forklarer hvorfor Energistyrelsens program rentgeografisk fokuserer på Sydøstasien og Østeuropa, hvilket er en atypisk geografisk fordeling iforhold til den gængse fordeling af JI/CDM projekter. Indtil videre har Energistyrelsen ikkeværet repræsenteret i Latin Amerika og har kun haft få projektinitiativer i Indien, men har tilgengæld haft en del projekter i Kina og særligt mange i Thailand og Malaysia samt relativtmange JI/europæiske projekter.I takt med at afslutningen af den anden forpligtelsesperiode nærmer sig, er tilgangen til nyeprojekter som nævnt ændret, da Energistyrelsen nu engagerer sig i mere færdigudviklede pro-jekter fra projektudviklere, ligesom Indien er et af de nye fokusområder. Ca. 3/4 af JI/CDM-projekterne i Energistyrelsens portefølje er inden for vedvarende energi - især vind, biomasseog biogas, hvilket afspejler Danmarks teknologiske ekspertise på disse områder. 12 % af pro-jekterne vedrører energieffektivitet og omlægning af brændsel. Det bør bemærkes, at når derkigges på de kontraktmæssige mængder i stedet for antallet af projekter, er det 70 %, derstammer fra vedvarende energi, energieffektivitet og brændselsskifte, da industrielle gaspro-Side 3
jekter ofte stammer fra meget store projekter. Dette gør sig også gældende på internationaltniveau.Via JI/CDM-programmet modregner den danske stat flyrejser foretaget af statslige institutio-ner. Et kreditbeløb svarende til 129.600 tons CO2annulleres som kompensation for udlednin-gen i forbindelse med flytransport for perioden 2008-2011.Den danske regering har også besluttet, at udledninger forårsaget af COP15-deltagernes rejse-aktivitet skal godtgøres. Dette sker gennem et Verdensbankprojekt i Bangladesh´s murstens-industri, hvor nye effektive og miljøvenlige murstensbrændeovne bygges for derved at erstatteden eksisterende traditionelle og meget forurenende teknologi. Projektet vil reducere 100.000ton CO2udledninger om året, og vil forbedre luftkvaliteten i en af verdenens mest forurenedebyer. Derudover annulleres en mindre del fra programmets generelle portefølje, således atCOP15 offsettes for 66.374 kreditter.Investeringer i fondeEnergistyrelsen deltager i den Danske Carbon Fond (DCF) sammen med private investorer.Fonden administreres af Verdensbanken. Kriterierne for finansieringsbidrag sigter på at brem-se klimaforandringer og fremmer bæredygtig udvikling. Fonden investerer 3,8 % af sine mid-ler i Community Development Carbon Fund (CDCF) med det formål at yde støtte til klimafi-nansiering til projekter i de fattigste udviklingslande, som kombinerer udvikling af lokalsam-fundet med reduktion af CO2-udledninger.Energistyrelsen deltager endvidere i to nordiske fonde under ledelse af NEFCO (Nordic Envi-ronmental Finance Cooperation): Baltic Sea Testing Ground Facility, hvor fokus er på projek-ter i Østeuropa og Rusland, og NEFCO Carbon Fund som sigter bredere rent geografisk.Organisation og samarbejdeEnergistyrelsen er ansvarlig for implementering af det danske kreditprogram. Energistyrel-sens JI/CDM team består af projektledere, herunder økonomer, jurister og ingeniører mv.samt lokale projektkoordinatorer, der normalt er tilknyttet den danske ambassade i de vigtig-ste værtslande. Denne tilgang sikrer, at Energistyrelsen har daglig kontakt med projektejerne,de relevante myndigheder, validatorer samt andre interessenter. Langt de fleste opgaver er di-rekte relateret til indkøb (fra opstart af projektudvikling til der skrives under på ERPA, fra va-lidering til monitorering, verificering og udstedelse af kreditter). JI/CDM-teamet hos Energi-styrelsen er også involveret i policyudvikling, betjening af Folketinget, EU-sager samt inter-nationale forhandlinger, som har en direkte kobling til CO2-markedet og andre relaterede om-råder.Energistyrelsens team samarbejder med Eksport Kredit Fonden (EKF) og Danmarks Eksport-råd med henblik på at fremme JI/CDM hos danske teknologileverandører. EKF kan yde øko-nomiske garantier, der dækker de risici som er forbundet med danske virksomheders eksportgrøn teknologi. Danmarks Eksportråd vejleder lokale virksomheder, som er interesseret i atudvikle klimaprojekter, hvor der er mulighed for at bruge dansk teknologi.Derudover samarbejder Energistyrelsen med departementet i Klima- og Energiministeriet, derer ansvarlig for de internationale klimaforhandlinger. Energistyrelsen arbejder også tæt sam-
Side 4
men med danske ambassader og med Udenrigsministeriet, som er ansvarlig for at opbyggekapacitet inden for klimaområdet i udviklingslande særligt i Afrika.
Side 5
