Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 (1. samling)
EPU Alm.del Bilag 20
Offentligt
27. september 2010
Dagbladet Politiken har i to artikler hhv. 22. og 23. september 2010 sået tvivl om reelleCO2emissions reduktioner i to kinesiske industrigasprojekter, registreret som CDM pro-jekter hos UNFCCC i Bonn.En forsker på Risø-DTU tages i artiklen til indtægt for at bekræfte, at der er tale om svin-del, som Energistyrelsen ved anvendelse af Risø DTUs tal burde have opdaget og reage-ret på. Risø DTU’s forsker er grundlæggende fejlciteret og Risø DTU hverken ønsker ellerser grundlag for at kritisere dansk myndighedsudøvelse på baggrund af universitetets da-tamateriale.Risø DTU bliver i Politikens artikel nævnt i en sammenhæng, hvor der gives udtryk for enrække misvisende antagelser om CDM systemets virkemåde og formål og hvor der lige-ledes påstås massiv svindel med CDM kreditter. På denne baggrund har RISØ DTU udar-bejdet nedenstående gennemgang, hvor faktuelle misforståelser i artiklerne adresseres.Følgende områder kommenteres:1)2)3)4)5)Aftaler hvori Danmark indgår med navngivne kinesiske fabrikker er virkningsløseDer er massiv svindel med aftalerneDanske virksomheder tjener store summer på virkningsløse aftalerDanske myndigheder har undladt at føre nødvendig kontrolGenerelle misforståelser omkring CDM
Ad 1: Aftaler hvori Danmark indgår med navngivne kinesiske fabrikker er virkningsløseIndustrigasprojekter vedrører begrænsning eller eliminering af meget potente drivhus-gasser. De to kinesiske HFC-23 projekter, som artiklen omtaler, er tilknyttet produktio-nen af HCFC-22, et kølemiddel til køleskabe. Industrigasprojekterne er underlagt særligskarp kontrol af UNFCCC, netop fordi værdien af CO2-kreditter fra f.eks. eliminering af af-faldsproduktet HFC-23 fra kølemiddelproduktionen kunne friste til at øge produktionen afHCFC-22 blot for at kunne fjerne affaldsproduktet.En sådan øget produktion er forbudt. Det er imidlertid ikke forbudt at følge markedsef-terspørgslen efter HCFC-22 og destruere HFC-23 forholdsmæssigt. Alternativet ville væ-
Danmarks Tekniske Universitet
Tlf.Fax
re, at HFC-23 ikke blev elimineret og altså udledt til atmosfæren. Aftalerne sikrer, at ensådan udledning ikke finder sted. Der er derfor ikke tale om virkningsløse aftaler.Tværtimod.Ad 2: Der er massiv svindel med aftalerneDe to nævnte projekter i artiklen har udstedelsesgrader på hhv. 103 og 107 % af detforventede ifølge registreringen hos UNFCCC. Projekterne har akkumuleret siden 2007udstedt hhv. 28,1 og 23,9 millioner CERs (Certified Emissions Reductions). Ved vurderin-gen af udstedelsesgraderne er det vigtigt, at være opmærksom på, at der kan frem-komme procentvise udsving i aftaleperioden. En udstedelsesgrad på over 100 % kan så-ledes evt. kompenseres i aftaleperioden. Projekterne er store i emissionsreduktionster-mer og repræsenterer tilsammen 12,0 % af samtlige udstedte CERs globalt. Havde pro-jekterne kun udstedt 100 % ville de have repræsenteret 11,4 % af markedet. De over-skydende kreditter, der sås tvivl om, udgør således 2,5 millioner CERs eller 0,6 % afmarkedet. Skulle der være tale om svindel, er den formentlig ikke ’massiv’ men nærmereforholdsvis begrænset i de nævnte tilfælde.Ad 3: Danske virksomheder tjener store summer på virkningsløse aftalerUden kendskab til de konkrete aftaler er det vanskeligt at vurdere, hvad de danske virk-somheder måtte have tjent på ’svindlen’, om en sådan måtte kunne påvises. Artiklen an-fører, at der indkøbes 300.000 CERs fra projekterne årligt. Den begrænsede mængde seti forhold til den samlede produktion af kreditter fra projekterne afspejler, at Danmarkkun er én blandt i alt ni lande (herunder alle nordiske lande med undtagelse af Island),der via Verdensbanken indkøber kreditter fra de pågældende projekter. Er de oversky-dende kreditter (hhv. 103 og 107 % i stedet for 100 %) fordelt ligeligt mellem de indkø-bende lande, kunne det antages at det danske indkøb i stedet er 315.000 CER, altså år-ligt 15.000 CERs mere end aftalt. Det er imidlertid slet ikke givet, at der aftages mereend aftalt.Beregning af en mulig ’fortjeneste’ ved ekstra levering af overskydende kreditter kunnetage udgangspunkt i forskellen mellem den aftalte kreditpris (som er Risø-DTU ubekendt)og den nuværende markedspris i EU ETS (EU's emissionshandelssystem) på ca. 13 €,dvs. 15.000 multipliceret med prisforskellen. Der er næppe tale om store summer set iforhold til aftalens værdi som helhed.
Ad 4: Danske myndigheder har undladt at føre nødvendig kontrolCDM systemet bygger på omfattende kontrol med udstedelse af kreditter for at sikre, atder ikke udstedes kreditter, der ikke kan dokumenteres som reelle emissionsreduktioner.Kontrollen er nødvendig for at undgå, at mekanismen ikke fører til øgede emissioner, ef-tersom kreditterne reelt er emissionsrettigheder hos de indkøbende lande og virksomhe-
2
der. Kontrollen varetages af FN-autoriserede revisorer – Designated Operational Entities(DOEs). Det er virksomheder, der i forvejen er velanskrevne certificeringsvirksomhedersom fx Det Norske Veritas, Lloyds of London, eller som for de to konkrete kinesiske pro-jekters vedkommende SGS. DOEs er oftest betalt af køberne af CERs, der her er Energi-styrelsen eller Verdensbanken afhængig af aftalestrukturen.De verificerede kreditter udstedes af UNFCCC efter en kontrol af verifikationsrapporten.Dvs. UNFCCC kontrollerer yderligere. Er der grund til at rejse tvivl, kan anmodningen omudstedelse underkastes et ’review’, hvor der stilles en række spørgsmål, som DOE måsvare på, før der kan udstedes kreditter.Der er således et omfattende, velfungerende og transparent system til at sørge for kon-trollen. Umiddelbart er det således ikke en national myndighedsopgave, yderligere atkontrollere de enkelte projekter, idet kontrollen allerede udføres under de gældende afta-ler. Det er dog en politisk vurdering om danske myndigheder skal foretage yderligerekontrol.At kontrollen har effekt bekræftes ved at UNFCCC netop (7. august 2010) har underka-stet det ene af de i artiklen nævnte to kinesiske projekter et sådant ’review’ for at sikre,at kreditter kun udstedes i tilladt omfang. Spørgsmålene rejst af UNFCCC kan findes påUNFCCCs hjemmeside underhttp://cdm.unfccc.int/Projects/DB/JQA1144312898.95/iProcess/SGS-UKL1260806927.57/Review/RKWU6VWL3ZT649IEH0NN784TI83WML/displayI ovenstående konkrete tilfælde hvor der nu foretages ’review’ er det endnu ikke afgjort,hvorvidt der er tale om svindel. Skulle det vise sig at være tilfældet, vil kreditterne ikkeblive udstedtAd 5. Generelle misforståelser omkring CDMDet anføres afslutningsvis i artiklen, at formålet med CDM er at mindske udslippet og ik-ke at hjælpe danske virksomheder til at slippe billigst muligt. Det er en grundlæggendemisforståelse af CDM. CDM har globalt set ikke til formål at reducere nuværende emissi-oner, men i stedet at sikre, at aftalte emissionsreduktioner kan ske omkostningseffektivt(se UNFCCCs omtale af de ’fleksible mekanismer’, herunder CDM påhttp://unfccc.int/kyoto_protocol/mechanisms/items/1673.php). Mekanismens formål erdermed netop at sikre, at både danske og andre landes virksomheder kan opnå at redu-cere emissioner billigst muligt, mens man samtidig støtter udviklingslandenes drejning iretning af en mere bæredygtig og mindre CO2-belastet vækststrategi.
3
