Boligudvalget 2010-11 (1. samling)
BOU Alm.del
Offentligt
Samrådsspørgsmål C
Vil ministeren redegøre for, hvorfor der fra 2002 til og med 1. halvår 2010 har væreten uafbrudt stigning i antallet af tvangsudsættelser af lejere?
Svar:
Allerførst vil jeg understrege, at stigningen i antallet af udsættelser er en problemstil-ling, som regeringen tager alvorligt. Jeg finder det ikke acceptabelt, at antallet bliverved med at vokse år efter år, og jeg vil arbejde for at få udviklingen vendt.
Jeg er tidligere blevet spurgt om, hvorfor antallet af udsættelser bliver ved med at sti-ge. Ligesom dengang må jeg sige, at det findes der ikke nogen enkelt forklaring på.Derimod ligger der mange forskellige forklaringer bag udsættelser, hvilket viser, at deter komplekst.
Fra SFI's rapport om udsættelser har vi viden om, hvad der karakteriserer de lejere,som havner i en situation med huslejerestance og bliver sat ud.
Lejere, der bliver sat ud, har typisk en lav disponibel indkomst. Men det viser sig, atselve indkomstkilden ikke har betydning for en lejers risiko for at blive sat ud. Foreksempel var omkring 40 procent af de lejere, der blev sat ud i 2005, lønmodtagere ibeskæftigelse.
Udsatte lejere har en gæld, der er væsentligt højere end andre lejere. Og de har gælds-udvikling, som er kraftigere end hos lejere generelt.
Betydningen af alle disse forhold for risikoen for udsættelse, bliver forstærket, hvislejeren mister sit job, oplever ændringer i familiemæssige forhold, har misbrugspro-blemer eller psykisk lidelse.
Et vigtigt resultat fra rapporten er, at en meget stor del af de lejere, der bliver sat pågaden, oplever, at de har vanskeligt ved at administrere deres egen økonomi. Dertilkommer, at godt halvdelen ikke har søgt om boligstøtte, selv om de måske var beretti-get til det.
2Udsættelser er således komplekst. Det betyder, at der ikke findes en simpel løsning,som kan vende udviklingen og bringe antallet af udsatte lejere ned.
3Samrådsspørgsmål D
Vil ministeren redegøre for, om ministeren mener, at den nye lov, som trådte i kraftden 1. juli [korrekt dato: 1. juni] 2009, og som skulle forhindre tvangsudsættelser, harværet en succes, når procentandelen af udsættelsessager, der ender med effektivtvangsudsættelse, er steget?
Svar:
Som jeg allerede har givet udtryk for i min besvarelse af spørgsmål C, kan der ikkepeges på en enkelt bagvedliggende forklaring på, hvorfor lejere sættes ud af deresbolig. Det er typisk et sammenfald af flere uheldige faktorer, der er årsag til udsættel-sen.
Hertil kommer den økonomiske krise. Det er klart, at den økonomiske krise og stigen-de ledighed har presset mange husstandes økonomi.
Krisen har ført til flere tvangsauktioner. Antallet af bekendtgjorte tvangsauktioner forenfamiliehuse og ejerlejligheder er steget fra 890 i 2006 til 2.860 i 2009. Krisen harført til flere betalingsmisligholdelser i lejeboligsektoren – og dermed til flere udsættel-ser.
Set i lyset af disse forhold er det meget vanskeligt uden en forudgående grundig analy-se at redegøre for, hvordan enkelte konkrete tiltag spiller ind på antallet af udsættelseraf lejere. Selv om det måske ikke er kommet direkte til udtryk i Domstolsstyrelsenstal, kan den gennemførte indsats jo godt i sig selv have haft en positiv virkning påantallet af udsættelser.
Om det er tilfældet, får vi imidlertid et svar på, når den forskningsmæssige undersø-gelse, som satspuljepartierne i efteråret 2008 besluttede skal igangsættes i år, er gen-nemført. Hovedformålet med undersøgelsen er jo netop at få en vurdering af effektenaf den hidtil gennemførte indsats for at forhindre udsættelser af lejere.
4Samrådsspørgsmål E
Vil ministeren redegøre for, om ministeren har en målsætning for antallet af tvangsud-sættelser af lejere, der må finde sted på halvårsbasis?
Svar:
Den 17. maj 2010 spurgte hr. Thomas Jensen i alm. dels-spørgsmål 318, om jeg villeredegøre for regeringens målsætning for tvangsudsættelsessager.
I min besvarelse af 8. juni 2010 af dette spørgsmål oplyste jeg, at – og jeg citerer –”det blandt andet fremgår af lovforslag nr. L 92 om initiativer for at forhindre udsæt-telser af lejere som følge af manglende betaling af husleje m.v., der blev fremsat den11. december 2008, … (at det er) regeringens målsætning at reducere antallet af ud-sættelser af lejere væsentligt.
Da der er mange forskellige og ofte samvirkende årsager til udsættelser, er det ikkemuligt at sige noget præcist om, hvornår regeringens målsætning på området kan for-ventes opfyldt.”.
Dette gælder fortsat. Supplerende kan jeg oplyse, hvis nogen skulle være i tvivl, at viikke ændrer målsætning halvårligt. Vores målsætninger på årsniveau gælder såledesogså på halvårsniveau.
5Samrådsspørgsmål F
Vil ministeren redegøre for, om ministeren mener, at tvungen huslejebetaling via PBSvil give lejere flere penge til at betale deres husleje og dermed undgå tvangsudsættel-se?
Svar:
Om jeg mener, at PBS-betaling giver lejerne flere penge til at betale huslejen? Det vargodt nok et spøjst spørgsmål! Jeg ved ikke, om hr. Thomas Jensen nogensinde haroplevet at få flere penge ud af at betale sine regninger – uanset om det sker kontant,pr. giro, via betalingsservice eller noget andet?
Men det er jo så heller ikke formålet med et forslag om tvungen huslejebetaling viaPBS. Indbetaling af husleje via PBS, eller Nets, som det nu hedder, giver større sik-kerhed for, at huslejen indbetales rettidigt til udlejer. Det er der brug for – og jeg ersikker på, at det vil afværge nogle udsættelser.
Ifølge SFI’s undersøgelse tilkendegav 3 af 4 udsatte lejere selv, at de har svært ved atstyre deres økonomi. Disse lejere giver vi en hånd ved at få system i huslejebetalingen,så en tvangsudsættelse forhåbentlig kan undgås.
Jeg tror ikke, at forslaget vil kunne afværge alle udsættelser, men der er tale om etgodt og billigt råd, som jeg ikke kan se nogen grund til ikke at bakke op om.
Hvis vi bare kan hjælpe nogle lejere ved at give udlejerne mulighed for at forlangehuslejen indbetalt via PBS, mener jeg, at forslaget bør indgå i vores samlede indsatsfor at afværge udsættelser af lejere.
Det er den opgave, som vi bør koncentrere os om.
6Samrådsspørgsmål G
Er ministeren enig i hovedkonklusionen i SFI-rapporten ”Hvorfor lejere bliver sat udaf deres bolig – og konsekvenserne af en udsættelse” (2008) at de strukturelle årsagertil stigningen i tvangsudsættelser skal findes i, at lavindkomstgruppen er blevet større,hvilket har medført et større rekrutteringspotentiale for udsættelser. Og er ministerenenig i, at der er kommet flere i lavindkomstgruppen?
Svar:
Også dette spørgsmål har vi drøftet tidligere, nemlig i samrådet d. 4. maj 2010, hvorspørgsmål AH lød således: ” Er ministeren enig i hovedkonklusionen i SFI rapporten”Hvorfor lejere bliver sat ud af deres bolig – og konsekvenserne af en udsættelse”(2008), om at en medvirkende forklaring på, at antallet af udsættelser er steget i perio-den 2002-06, skyldes at lavindkomstgruppen i Danmark er blevet større under dennuværende regering?”
Jeg kan indledningsvist oplyse, at også mit svar vil svare meget godt til det, jeg svare-de d. 4. maj. Jeg blev jo spurgt om det samme, så alt andet ville da være mærkeligt.
Indkomsten spiller helt klart en vigtig rolle for risikoen for at blive sat ud. Men sombekendt er indkomstforhold ikke den eneste faktor, der har betydning for, hvor mangelejere, der mister grebet om deres økonomi og ikke får betalt huslejen til tiden.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at de disponible realindkomster faktisk har væ-ret voksende i perioden frem til 2007. For lavindkomstgruppen er den gennemsnitligedisponible indkomst vokset i stort set samme takt som den gennemsnitlige indkomst ihele befolkningen.
Udviklingen i størrelsen af lavindkomstgruppen kan måles på flere forskellige måder.Én måde er at opgøre den procentdel af befolkningen, som har en indkomst underhalvdelen af medianindkomsten. Det er et tal, der siger noget om, hvor stor en del afbefolkningen, der har en væsentligt lavere indkomst end det typiske i befolkningen.Både OECD og Finansministeriet følger udviklingen i lavindkomstgruppen opgjort pådenne måde. De indkomster, Finansministeriet bruger i beregningerne, er for bolig-ejernes vedkommende tillagt et mål for boligformuens udvikling. Udviklingen i bolig-formuerne har således stor betydning for udviklingen i størrelsen af lavindkomstgrup-pen.
7Finansministeriets tal viser, at lavindkomstgruppens andel af befolkningen har væretvoksende siden 1994. Det er altså ikke kun under VK-regeringerne, at lavindkomst-gruppens andel af befolkningen har været voksende. Den steg også i SR-regeringenstid.
Statistikken over antallet af udsættelser går kun tilbage til 2002. Det er ikke langt noktil, at vi kan konkludere, at der skulle være en entydig sammenhæng mellem størrelsenaf lavindkomstgruppen og antallet af udsættelser. Vi er nødt til at holde os til, at antal-let af udsættelser beror på mange forskellige faktorer. Og indkomsten er blot en afdisse faktorer.
8Samrådsspørgsmål H
Hvilke nye initiativer vil ministeren tage for at stoppe stigningen i antallet af tvangs-udsættelser af lejere?
Svar:
I de netop afsluttede forhandlinger om satspuljeaftalen for 2011 indgik to konkreteinitiativer, som gerne skulle bidrage til at nedbringe antallet af udsættelser af lejere.Det ene er, som jeg var inde på før, at sikre huslejebetalingen gennem øget anvendelseaf PBS.
Det andet initiativ, vi arbejder på, er et forsøg med en tidlig rådgivning af lejere, somikke betaler deres husleje til tiden. Forsøget forventes snarest muligt igangsat i enkeltealmene boligorganisationer.
Den tidlige rådgivning af udsættelsestruede lejere skal fremrykkes i forhold til den,kommunen kan tilbyde. Vi håber på at kunne lægge op til en bred og forebyggenderådgivning, herunder gældsrådgivning, hjælp til at lægge budgetter, familierådgivningm.m., så det undgås, at lejeren igen og igen kommer i restance med huslejebetalingen.
Der er i satspuljeaftalen for 2011 afsat penge til finansiering af rådgivningsinitiativet.Jeg er glad for, at socialdemokraterne med satspuljeaftalen har medvirket til, at vi kankomme i gang med dette initiativ.