BOU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm., om Hvidovre kommune har overholdt reglerne om boliganvisning i sagen om Sara Nielsen, som fremgik af et indslag i TV2 Nyhederne den 18/10-10 kl. 22, til socialministeren

Svar:Indledningsvis skal jeg bemærke, at jeg ikke har mulighed for at tage stillingtil den konkrete sag, som er omtalt i spørgsmålet.Generelt om reglerne om kommunal anvisningsret kan jeg dog oplyse, atkommunens anvisning til løsning af påtrængende boligsociale opgaver ikommunen omfatter både almene familie- og ungdomsboliger, jf. § 59 i lovom almene boliger m.v. (lovbekendtgørelse nr. 1040 af 1. september 2010 ).Anvisningen sker på baggrund af en vurdering af den boligsøgendes behovog beboersammensætningen i den afdeling, den boligsøgende anvises tileller bor i på anvisningstidspunktet. Kommunen foretager en skønsmæssigvurdering af, om de boligsøgende, der henvender sig, har et så akut og på-trængende boligbehov, at de bør anvises til en af de boliger, kommunen fårstillet til rådighed af den almene boligorganisation. I vurderingen af den bo-ligsøgendes behov kan inddrages den boligsøgendes økonomi, husstan-dens størrelse og sammensætning, boligens indretning og geografiske pla-cering m.v.

Der gælder således ikke en ret for den boligsøgende til at få anvist en bolig,idet anvisningen som nævnt beror på en konkret behovsvurdering i hvertenkelt tilfælde. Finder kommunen ikke, at der er tale om et påtrængendebehov, kan den henvise den boligsøgende til at lade sig skrive på ventelistehos de boligorganisationer, der har boliger i kommunen.Boligorganisationen og kommunen kan aftale, at husstande med 1 eller flerebørn har fortrinsret til boliger med 3 eller flere beboelsesrum. Der kan vedkommunal anvisning ses bort fra en sådan aftale, hvis dette skønnes nød-vendigt. Kommunen bør dog så vidt muligt tilstræbe at følge aftalen.Anvisning sker efter kommunens bestemmelse, og Socialministeriet modta-ger ikke indberetninger om, hvilke boliger der er omfattet af anvisningsretteni de enkelte kommuner.Kommunen skal i sin skønsudøvelse overholde de almindelige forvaltnings-retlige regler og principper om god forvaltningsskik. Det betyder bl.a., atkommunen alene må inddrage saglige hensyn ved beslutningen om anvis-ning, og at borgeren skal gives en rimelig frist til at tage stilling til et boligtil-bud.Der er ikke mulighed for at klage over kommunens skøn over den pågæl-dendes boligbehov. Såfremt skønnet ikke udøves inden for de rammer, derer fastsat i lovgivningen, kan dette dog påses af statsforvaltningen i denregion, hvori kommunen er beliggende, som led i tilsynet med kommunerne.Reglerne om kommunal anvisning er et redskab for kommunerne til at løsepåtrængende boligsociale opgaver. Der er tale om en decentral ordning,hvor det er op til kommunen at fastsætte de nærmere retningslinjer for ad-ministrationen af anvisningsretten inden for lovgivningens overordnederammer. Det er mit generelle indtryk, at kommunerne udfylder de nævnterammer på en fornuftig måde, og der er efter min opfattelse ikke behov foryderligere detailregulering af området.