Spørgsmål nr. 147 fra Folketingets Boligudvalg (Alm. del):

”Vil ministeren kommentere vedlagte brev, der belyser,hvordan et forsikringsselskab har trukket en sag om ejerskif-teforsikring i langdrag, jf. BOU alm. del – bilag 86? Især øn-skes ministerens holdning til forsikringsselskabernes mulig-hed for at trække sager i langdrag på trods af en mængde til-vejebragt uvildig dokumentation for skadernes omfang, oghvilke mulige tiltag, ministeren mener, ville kunne bidragetil, at man kommer denne langsommelige sagsbehandling tilliv?”

Svar:

1.

Det brev, som er nævnt i spørgsmålet, vedrører en konkret tvist omforsikringsdækning mellem et forsikringsselskab og en forsikringstager.Forsikringstageren tegnede hos det pågældende forsikringsselskab i 2007i forbindelse med købet af en villa en ejerskifteforsikring med udvidetdækning.Grundlæggende drejer den konkrete sag sig om, hvorvidt en råd- ogskimmelsvampeskade er dækningsberettigende i henhold til den ejerskif-teforsikring, som forsikringstagerne har tegnet hos det pågældende for-sikringsselskab. Tvisten mellem forsikringstagerne og forsikringsselska-bet har varet i adskillige år, og der er endnu ikke opnået enighed mellemparterne.Det er efter min opfattelse en meget ulykkelig sag for forsikringstagerne,at der endnu ikke har fundet en løsning med forsikringsselskabet, somalle parter kan være tilfredse med.Når det er sagt, har jeg dog intet grundlag for at udtale mig om, hvorvidtder foreligger en dækningsberettigende skade, og jeg finder af principiel-le grunde heller ikke at burde udtale mig herom. Heller ikke de tidsmæs-sige aspekter i den konkrete sag finder jeg at burde udtale mig om.

2.

Om ejerskifteforsikringens dækningsomfang kan jeg mere genereltoplyse, at standardforsikringen ifølge de gældende regler skal dække ud-bedring af aktuelle skader samt fysiske forhold ved bygningerne, der gi-ver nærliggende risiko for skader på de forsikrede bygninger eller byg-ningsdele, jf. pkt. 2 i bilag til bekendtgørelse nr. 705 af 18. juli 2000 omdækningsomfanget for ejerskifteforsikringer i henhold til lov om forbru-gerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.2

Ved »skade« forstås brud, lækage, deformering, svækkelse, revnedannel-se, ødelæggelse eller andre fysiske forhold i bygningen, der nedsætterbygningernes værdi eller brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsva-rende intakte bygninger af samme alder i almindelig god vedligeholdel-sesstand.Vurderingen af, om forekomst af fugt og skimmelsvamp udgør en skade iejerskifteforsikringens forstand, beror efter gældende ret på en sammen-ligning mellem på den ene side den konstaterede forekomst af fugt ogeventuelle skimmelsvampe i ejendommen og på den anden side, hvadman – på baggrund af husets opførelsestidspunkt og konstruktionsmåde –må forvente i relation til forekomst af fugt og eventuel skimmelsvamp itilsvarende intakte bygninger af samme alder i almindelig god vedlige-holdelsesstand.Det nævnte sammenligningsgrundlag indebærer, at forekomst af fugt ogskimmelsvamp i mange tilfælde efter gældende retikkei sig selv udgøren dækningsberettigende skade.Afgørende efter gældende ret vil herefter være, om det konkrete hus eropført efter gængs byggeskik. Hvis dette er tilfældet, vil fugt eller skim-melsvamp som udgangspunktikkevære omfattet af ejerskifteforsikrin-gen. Fugt og skimmelsvamp kan dog have en sådan udbredelse eller in-tensitet, at forholdeti sig selvudgør en dækningsberettigende skade. An-kenævnet for Forsikring har behandlet et betydeligt antal af sager herom,men kun i et fåtal af disse sager har klagerne fået medhold.

3.

Ved lov nr. 609 af 14. juni 2011 om ændring af lov om forbrugerbe-skyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v., lov om omsætning af fastejendom og lov om autorisation af elinstallatører m.v. (Revision af husef-tersynsordningen m.v.) er der gennemført en række ændringer af den nu-værende huseftersynsordning.Den gennemførte lovændring indebærer bl.a., at der i relation til fugt ogskimmelsvamp i 2013 administrativt vil blive foretaget en ændring af dennuværende minimumsdækning af fugt og skimmelsvamp således, at bl.a.fugtforekomst på gulv-, væg- eller loftflader i godkendte beboelsesrumvil blive dækket som en primærskade, når fugtforekomsten målt over tider højere end nærmere fastsatte grænseværdier. For så vidt angår fugt-skader i rum, der ikke er godkendt til beboelse – typisk tagrum og kældre3

– omfattes sådanne skader af det almindelige skadesbegreb i samme om-fang som hidtil. Fugtskader i f.eks. tagrum eller krybekældre vil derforsom hidtil efter omstændighederne kunne udgøre en dækningsberettigen-de skade.Skimmelsvamp vil blive dækket som enfølgeskadetil en dækningsberet-tigende fugtskade i godkendte beboelsesrum. Herudover vil det (nuvæ-rende) generelle skadesbegreb, jf. pkt. 2 ovenfor, blive opretholdt medhensyn til skimmelsvampeskader. Det betyder, at en skimmelsvampeska-de, der ikke dækkes som en følgeskade til en dækningsberettigende fugt-skade, vil være omfattet af ejerskifteforsikringen i samme omfang somhidtil.Justitsministeriet er opmærksom på, at en opretholdelse af det (nuværen-de) generelle skadesbegreb med hensyn til skimmelsvampeskader inde-bærer en vis risiko for, at der vil kunne opstå skuffede forventninger omejerskifteforsikringens dækningsomfang i relation til skimmelsvamp, idetnogle forbrugere muligvis vil kunne have en forventning om, at enhverskimmelsvampeforekomst altid er dækningsberettigende, hvilket imidler-tid ikke er tilfældet.Med henblik på at modvirke sådanne skuffede forventninger hos forbru-gerne forudsætter Justitsministeriet, at forsikringsselskaberne i ejerskifte-forsikringstilbuddet eller forsikringspolicen gør forsikringstager op-mærksom på, at forekomst af skimmelsvamp i de fleste tilfælde ikke i sigselv udgør en dækningsberettigende skade i henhold til det generelle ska-desbegreb. Der henvises herved til Justitsministeriets besvarelse af 12.maj 2011 af spørgsmål nr. 17 vedrørende forslag til lov om ændring afforbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v., lov om om-sætning af fast ejendom, lov om autorisation af elinstallatører m.v. (Revi-sion af huseftersynsordningen m.v) (L 89).

4.

Økonomi- og Erhvervsministeriet har oplyst, at forsikringsselskaber erunderlagt regler om god skik for finansielle virksomheder.Det følger af § 3 i bekendtgørelse nr. 769 af 27. juni 2011 om god skikfor finansielle virksomheder, investeringsforeninger m.v., at finansiellevirksomheder, herunder forsikringsselskaber, skal handle redeligt og lo-yalt over for deres kunder.

Det betyder bl.a., at et forsikringsselskab skal behandle forsikringskravinden for rimelig tid og uden unødvendige ophold. Det vil bero på enkonkret vurdering af sagens omstændigheder og udviklingen undervejs isagen, om bekendtgørelsens § 3 er overtrådt i tilfælde, hvor en tvist omforsikringsdækning trækker ud.Finanstilsynet fører tilsyn med finansielle virksomheders, herunder for-sikringsselskabers, overholdelse af god skik-reglerne, og tilsynet kan påbaggrund af en konkret klagesag eller af egen drift anmode en finansielvirksomhed om at redegøre generelt for et forhold med henblik på at un-dersøge, om virksomheden overholder de nævnte regler.Finanstilsynet har ikke kompetence til at træffe afgørelse ikonkretekun-desagsforhold. En forsikringstager har imidlertid mulighed for at klage tilAnkenævnet for Forsikring, herunder har forsikringstageren mulighed forat klage over f.eks. et forsikringsselskabs sagsbehandlingstid. En forsik-ringstager har endvidere mulighed for at indbringe f.eks. et selskabs af-slag på forsikringsdækning for domstolene.

5.

Om retshjælp og fri proces kan Justitsministeriet oplyse, at boligejereer omfattet af retsplejelovens almindelige regler herom. Reglerne fik de-res nuværende udformning ved lov nr. 554 af 24. juni 2005 om ændringaf retsplejeloven og forskellige andre love (Sagsomkostninger, retshjælpog fri proces), der trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven bygger påRetsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om adgang til domstolene.Enhver har således ret til helt grundlæggende (og gratis) mundtlig råd-givning (retshjælp) om juridiske spørgsmål af betydning for en tvist ogom de praktiske og økonomiske muligheder for at gå videre med en sag(trin 1). Rådgivningen ydes af advokatvagter og retshjælpsinstitutioner.Retshjælpssøgende, som opfylder de økonomiske betingelser for at få friproces, har endvidere ret til delvis vederlagsfri retshjælp i form af råd-givning og udfærdigelse af enkelte skriftlige henvendelser, herunder an-søgning om fri proces mv. (trin 2). Vederlaget til advokater for retshjælppå trin 2 udgør 950 kr. (inkl. moms) i 2011. Heraf betaler staten 75 pct.,mens den retshjælpssøgende betaler resten, dog således at hele vederlagetfor retshjælp til at søge om fri proces betales af staten.Når der foreligger en tvist, og der skønnes at være udsigt til, at sagen vedyderligere bistand fra en advokat vil kunne afsluttes forligsmæssigt, har5

den retshjælpssøgende endvidere ret til delvis vederlagsfri retshjælp vedadvokat (trin 3). Vederlaget til advokater for retshjælp på trin 3 udgør2.170 kr. (inkl. moms) i 2011. Heraf betaler staten og den retshjælpssø-gende hver halvdelen.Der kan dog som udgangspunkt ikke ydes tilskud fra staten til retshjælppå trin 2 og 3, hvis det på forhånd er klart, at sagen ikke kan afsluttes in-den for de beløbsmæssige rammer på henholdsvis 950 kr. og 2.170 kr.Endvidere omfatter tilskud fra statskassen til retshjælp på trin 2 og 3 ale-ne vederlag, der ikke er dækket af en retshjælpsforsikring eller andenform for forsikring.Fri proceser udtryk for, at det offentlige dækker en persons udgifter til atføre en civil retssag. Formålet er at sikre den enkelte borgers adgang tildomstolene ved at give personer med mindre gode økonomiske forholdmulighed for at føre retssag ved domstolene på linje med personer medbedre økonomiske forhold.Fri proces gives til personer, der opfylder nogle nærmere angivne øko-nomiske kriterier, hvis den pågældende skønnes at have en rimelig grundtil at føre proces, jf. retsplejelovens §§ 325 og 328 og bekendtgørelse nr.1428 af 14. december 2010 om fri proces. Fri proces kan bl.a. medførebeskikkelse af en advokat til at udføre retssagen mod vederlag af stats-kassen og fritagelse for at erstatte modparten sagens omkostninger, jf.retsplejelovens § 331, stk. 1.Når særlige grunde taler for det, kan en person få fri proces, selv om dealmindelige betingelser i retsplejelovens §§ 325 og 328 ikke er opfyldt.Dette gælder navnlig i sager, som er af principiel karakter eller af almin-delig offentlig interesse, eller som har væsentlig betydning for ansøge-rens sociale eller erhvervsmæssige situation, jf. retsplejelovens § 329.Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at der som hovedregel ikke kanbevilliges fri proces til personer, der har en forsikring, som dækker om-kostningerne ved en konkret retssag. Inden der ansøges om fri proces,skal forsikringsselskabet anmodes om tilsagn om forsikringsdækning.Afslår forsikringsselskabet at yde forsikringsdækning, kan der ansøgesom fri proces.Det er Civilstyrelsen, der behandler ansøgninger om fri proces efter rets-plejelovens §§ 328 og 329.6