Boligudvalget 2010-11 (1. samling)
BOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Boligudvalg
DepartementetHolmens Kanal 221060 København K
Tlf. 3392 9300
Dato: 30. maj 2011
EAN/ J.nr. 2009-301
Under henvisning til Folketingets Boligudvalgs brev af 14. april 2011følger hermed socialministerens endelige svar på spørgsmål nr. 126(BOU Alm. del).Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Bjarne Laustsen (S)
Spørgsmål nr. 126:”Vil ministeren redegøre for hvad en tvangsudsættelse koster samlet set, nårman tager højde for de omkostninger, som de involverede parter har i for-bindelse med en tvangsudsættelse, herunder inkluderende de omkostninger,der påhviler hhv. den udsatte lejer, udlejer, kommunen og øvrige myndighe-der?”
Svar:Udover de menneskelige omkostninger, som selvsagt skal tages meget al-vorligt, har tvangsudsættelser fra lejemål en række økonomiske omkostnin-ger for de berørte lejere, udlejere, kommuner, domstole, politiet mv. Det erikke muligt at foretage en præcis opgørelse af de enkelte omkostningsele-menter, idet der ikke foretages en særskilt kontering af de udgifter, der skyl-des udsættelserne. De samlede omkostninger kan derfor kun skønnes meden betydelig usikkerhed.Ministeriet er ikke i besiddelse af præcise oplysninger om størrelsen af deudgifter, der påhviler udlejerne i form af tabt husleje, istandsættelse mv. Hvisdet antages, at udlejernes tilgodehavende hos lejere, der bliver sat ud, igennemsnit, udgør 50.000 kr. pr. udsat husstand, havde udlejerne i 2010 etumiddelbart tab på omkring 219 mio. kr. Nogle af pengene kommer ind igen,men størsteparten må antagelig afskrives som tab. Hvis 15 pct. af pengenekommer ind, når kravene sendes til inkasso, udgør de almene og privateudlejeres tab i størrelsesordenen 186 mio. kr. årligt.
2
Kommunerne har udgifter til administration i forbindelse med behandlingenaf boligorganisationernes indberetning af restancesager og fogedretternesindberetning af udsættelsessager. Herudover har kommunerne udgifter til foreksempel administration af kontanthjælp og social pension, hvis en borgergentagne gange har misligholdt sin huslejebetaling. Endelig har kommuner-ne udgifter til deltagelse i udsættelsesforretninger vedrørende børnefamilier.Kommunernes administrative udgifter i forbindelse med udsættelser skønnesmed betydelig usikkerhed at udgøre i størrelsesordenen 23 mio. kr. årligt.Regnestykket er baseret på de forudsætninger, der blandt andet er anvendt iforbindelse med beregningerne af de seneste års tiltag på udsættelsesom-rådet.Hittegodskontorernes nettoudgift vedrørende udsatte lejeres bohaver (jf. pkt.1 d.) skønnes på landsplan at udgøre i størrelsesordenen 15 mio. kr. årligt.Til belysning af domstolenes omkostninger i forbindelse med tvangsudsæt-telser har jeg indhentet bidrag fra Domstolsstyrelsen, som oplyser følgende:"Domstolsstyrelsen har forstået spørgsmålet således, at det ønskes oplyst,hvilke udgifter der samlet set påhviler udlejer, lejer, kommunen og øvrigemyndigheder i forbindelse med fogedrettens bistand til udlejer ved udsættel-se af en lejer fra et beboelseslejemål.Domstolsstyrelsen kan herefter indledningsvist oplyse, at udgifterne forbun-det med udsættelsessager generelt afhænger af sagens omstændigheder. Ide tilfælde, hvor lejer er fraflyttet lejemålet, vil udgifterne til tvangsudsættelsealt andet lige være mindre end de tilfælde, hvor lejer stadig anvender lejemå-let.Udgifterne i udsættelsessager vil kunne omhandle følgende udgiftsposter:1)Lejers/udlejers udgifter til: a) retsafgifter, b) advokatbistand, c) låse-smed, d) flytning og evt. opbevaring af lejers ejendele.2)Politiets udgifter til bistand i forbindelse med udsættelse af lejer3)Domstolenes lønudgifter til personale og øvrige driftsudgifter.4)Kommunens udgifter til a) socialforvaltningens deltagelse, hvis der erbørn på adressen, b) evt. betaling af restance for at undgå udsættel-se, c) genhusning af lejer.Udgifterne til retsafgift i udsættelsessager, jf. pkt. 1, udgør som udgangs-punkt 300 kr. med tillæg af 400 kr., hvis der bliver tale om en udkørendefogedforretning.På baggrund af statistikdata for 2010 om det samlede antal af udsættelses-sager vedrørende lejemål kombineret med oplysninger om det samlede antalårlige fogedsager og det samlede årsværksforbrug for jurister og kontorfunk-tionærer til behandling af fogedsager skønner styrelsen umiddelbart, at der
3
anvendes ca. 7-8 juristårsværk og ca. 20 kontorfunktionærårsværk pr. år tilbehandling af udsættelsessager om private lejemål. Det svarer til en årligudgift (vedr. pkt. 3) på ca. 15-16 mio. kr. inkl. et såkaldt administrativt over-head (andre udgifter end lønudgifter, herunder f.eks. til it, husleje, el, varmeog porto), eller ca. 750 kr. pr. afsluttet sag. Det foretagne skøn er behæftetmed en vis usikkerhed.Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er alle udsættelsessager,der ender med, at der rent faktisk sker en udsættelse, idet nogle sager afvi-ses, ligesom der også er sager, der trækkes tilbage af udlejer eller henvisestil en anden ret. Ovennævnte skøn dækker byretternes behandling af densamlede portefølje af udsættelsessager – dvs. både sager, hvor der rentfaktisk sker udsættelse og sager, hvor der ikke sker udsættelse.Det kan oplyses, at der i 2010 blev afholdt i alt 20.756 udsættelsessager,hvoraf de 4.382 sager endte med en faktisk tvangsudsættelse af lejer.Styrelsen har ikke oplysninger om de øvrige udgiftsposter."Jeg henholder mig til Domstolsstyrelsens svar for så vidt angår byretternesudgifter til administration af udsættelsessager.Udgiftsskønnene omfatter ikke udgifter til politiets bistand ved udsættelsersamt kommunale udgifter til opfølgning på udsættelser, som er blevet effek-tueret.
Benedikte Kiær/ Lise Nielsen