Samrådsspørgsmål I

Hvordan vil ministeren sikre, at almindelige danskere ikke afskæres fra detprivate lejeboligmarked i de større byer, når tendensen er at færre og færreboliger reguleres med omkostningsbestemt husleje?

Svar:

Jeg går ud fra, at spørgsmålet er stillet under inspiration af de artikler om dendanske lejeboligsektor, som Politiken bragte den 31. januar og den 1. februar2011, og som er omtalt i spørgsmål K og L.

Som det er spørgeren bekendt, har jeg skriftligt besvaret en række spørgsmålfra udvalget – nemlig spørgsmål 71-76, alm. del, fra 3. februar 2011 – somtillige udspringer af de nævnte artikler i Politiken.

Af mit svar på spørgsmål 76 fremgår, at bestanden af lejeboliger med direkteeller indirekte omkostningsbestemt husleje fra 2000 til 2010 steg fra 346.000til 364.300. Det er således ikke korrekt, at der i denne periode er en tendenstil, at færre og færre boliger reguleres efter reglerne om omkostningsbestemthusleje.

Den forkerte antagelse om, at de omkostningsbestemte lejeboliger forsvinder,beror på oplysningerne i de nævnte artikler i Politiken.

Desværre er disse oplysninger forkerte, da antallet af lejeboliger med omkost-ningsbestemt husleje er opgjort på en forkert måde. Fejlen opstår især ved, atdet i opgørelsen er antaget, at boliger i de såkaldte småejendomme ikke haromkostningsbestemt husleje. Det har de, men til forskel fra de store ejen-domme fastsættes huslejen ved en sammenligning med sammenlignelige bo-liger i store ejendomme med omkostningsbestemt husleje. Formålet med desærlige regler for småejendomme er alene at lempe administrationen af disseejendomme.

Vi taler her om mellem 1/3 og 1/2 af alle lejeboligerne, og undtager man demfra gruppen af lejeboliger med omkostningsbestemt husleje, er det klart, at det

Tvært imod er der som tidligere nævnt i realiteten tale om en stigning i antalletaf lejeboliger med omkostningsbestemt husleje på godt 18.000, mens denprivate udlejningssektor samlet er øget med godt 53.000 boliger.

Spørgsmål J

Vil ministeren redegøre for, om ministeren har skiftet holdning til huslejeregu-leringen, idet ministeren tidligere mente, at huslejereguleringen var en gavnligordning og nu giver udtryk for, at det ikke er et problem, at flere og flere leje-boliger ikke reguleres i henhold til den omkostningsbaserede husleje?

Svar:

Her kunne jeg i princippet nøjes med at henvise til det, jeg netop har svaret påspørgsmål I, nemlig at præmissen for spørgsmålet ikke svarer til virkelighe-den. Jeg vil nu alligevel godt knytte nogle kommentarer til det rejste spørgs-mål.

Jeg har hverken sagt eller givet udtryk for, at det ikke er et problem, at flere ogflere lejeboliger undtages fra den omkostningsbaserede husleje. Det er alt forunuanceret at se på det på den måde. Det, jeg har sagt, er, at en bevægelseimod mindre regulering for visse boligers vedkommende er udtryk for, at dersker gennemgribende modernisering af boligerne. Det ser jeg ingen problemeri – tvært imod, det ser jeg faktisk som en rigtig god udvikling. Det er i allesinteresse, at der løbende sker en modernisering af lejeboligerne, så de i høje-re grad lever op til en nutidig standard.

Og lad mig så, når vi er ved den særlige ordning i boligreguleringslovens § 5,stk. 2, slå fast, at myten om, at man blot kan udskifte et siddebadekar med enbruseniche for at kunne opkræve en tårnhøj helt fri markedsleje simpelthen erfuldstændig forkert.

Der kræves helt anderledes store investeringer i den gennemgribende moder-nisering for at kunne anvende ordningen. Og når man har opfyldt disse inve-steringskrav, er der ikke frit slag med hensyn til huslejens størrelse. Den fast-sættes efter det lejedes værdi og ikke markedslejen, og er dette ikke over-holdt, kan huslejenævnet efterfølgende nedsætte lejen. Hvis der var tale ommarkedsleje ville nævnene ikke efterfølgende kunne ændre den aftalte husle-je.

Det er også vigtigt at huske, at ordningen kun kan anvendes ved genudlejning,og den kan således ikke bruges i et eksisterende lejeforhold. Den efterfølgen-

4de lejeregulering i lejeperioden sker efter reglerne om omkostningsbestemthusleje fuldstændig som i andre lejeboliger med omkostningsbestemt husleje.

Det var jo bl. a. med Socialdemokraternes og SF’s stemmer ordningen i sin tidblev indført. Ja, den blev ligefrem indført med et forslag, stillet af en socialde-mokratisk boligminister. Det var faktisk ikke så dumt. Det har jo vist sig, at dergrundlæggende er tale om en fornuftig ordning.

Afsluttende skal jeg til de sammenligninger, Politiken har lavet om huslejen iforskellige lejemål, bemærke, at det jo ikke er helt ligegyldigt, hvad man sam-menligner. Det er forholdsvis klart, at en sammenligning mellem en legetøjsbilog en BMW 5 nok ikke falder ud til legetøjsbilens fordel på ret mange dimen-sioner – hvis vi ser bort fra benzinforbruget!

Det burde være lige så klart, at en topmoderniseret bolig naturligvis har enhøjere leje end en nedslidt bolig uden moderne faciliteter. Det kan ikke nyttenoget, at man sammenligner to lige store lejeboliger og undrer sig over, at derer forskel i huslejen. Det må nødvendigvis være sådan, at en markant bedrebolig har en markant højere husleje.

Spørgsmål K

Vil ministeren redegøre for, om ministeren er enig med forskningschefen forCEPOS Henrik Christoffersen i, at huslejereguleringen afskaffer sig selv, så-dan som han udtalte til Politiken d. 31. januar?

Svar:

Nu skal man jo passe på med at spå – især om fremtiden. Men som jeg serdet, er der ingen tegn på, at huslejereguleringen er i færd med at afskaffe sigselv. Tvært imod kan vi se en tilgang til den del af lejeboligmassen, som erunder huslejeregulering.

Det er ikke ensbetydende med, at der ikke sker bevægelser i sektoren og ind-byrdes forskydninger imellem forskellige segmenter. Det ser jeg som et sundttegn på, at sektoren lever og er i løbende tilpasning til det omgivende samfundog de krav, der stilles herfra.

Men at beskrive en beskeden bevægelse hen imod en lidt lempeligere leje-fastsættelse - som anvendelsen af boligreguleringslovens § 5, stk. 2, er udtrykfor – som om huslejereguleringen synger på sidste vers, er langt fra et retvi-sende billede af forholdene.

Jeg kan derfor slet ikke genkende den beskrivelse af forholdene på lejebolig-markedet, som fremgår af Politikens artikel fra den 31. januar.

Spørgsmål L

Vil ministeren redegøre for, om ministeren finder, at det i fremtiden udeluk-kende skal være den almene boligsektor, der skal løfte ansvaret i forhold til attilbyde lejeboliger til en pris, der kan betales af almindelige danskere jf. mini-sterens udtalelser i Politiken d. 31. januar?

Som jeg under de foregående spørgsmål har gjort rede for, er denne påstandikke korrekt. Allerede af den grund må mit svar være nej.

Den private lejeboligsektor vil - som den allerede er i dag - også i fremtidenvære en del af et varieret boligudbud med boliger i alle prisklasser og dermedogså til husstande med almindelige indkomster.

Statens Byggeforskningsinstitut har i en undersøgelse fra 2007 belyst denprivate lejeboligsektors rolle på det danske boligmarked. Undersøgelsen giveret godt billede af forholdene i sektoren.

Af de mere overordnede resultater af undersøgelsen kan nævnes, at personerudenfor arbejdsmarkedet, herunder førtidspensionister, kontanthjælpsmodta-gere, arbejdsløse og studerende, er overrepræsenteret i de private udlej-ningsboliger, der således yder et solidt og værdifuldt bidrag til løsning af deboligsociale opgaver.

Helt på linie med LLO kan jeg derfor konstatere, at der i dag i den private leje-boligsektor bor mange med små indkomster.

Noget overraskende viser undersøgelsen tillige, at mobiliteten i de private ud-lejningsboliger er meget høj. 27 % af de private udlejningsboliger fraflyttesårligt, hvilket er dobbelt så højt som det samlede gennemsnit. Det er med an-dre ord relativt let at få en privat udlejningsbolig, og derfor har sektoren ogsåen meget stor betydning for personer, som står i akut behov for en bolig.

7I lyset af påstanden om, at man skal ”kende en der kender en” for at få en bil-lig privat lejebolig, er det en overraskende oplysning. Det hænger måskesammen med, at påstanden nok kun er rigtig, når vi taler om et meget be-grænset segment af meget attraktive, store, billige og velbeliggende privatelejeboliger. Faktisk viser tal fra SBI, at kun 14 pct. af de private lejeboligerformidles via venner og bekendte.

Alt i alt kan jeg således glæde mig over, at den boligsociale opgave ikke bliverløst alene af den almene sektor, men at også den private lejeboligsektor bi-drager hertil.

DET TALTE ORD GÆLDER

Samrådsspørgsmål I

Svar:

Spørgsmål J

Svar:

Spørgsmål K

Svar:

Spørgsmål L

Svar