Beretning af almen art - 2010-11 (1. samling) nr. 6

2010-11 (1. samling)
Alm.del Beretning 6
Offentligt

Offentligt

Beretning nr.

Folketinget 2010-11

Beretning afgivet af Finansudvalget den 7. april 2011

Beretning

Finansudvalgets arbejdsform m.v.

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Indledning

2. Udvalgets arbejdsfelt

2.1. Bevillingslovgivning

2.2. Generel økonomisk politik

3. Generelle regler m.v.

3.1. Afstemninger om procedurespørgsmål

3.1.1. Procedurespørgsmål, som er sat på dagsordenen for udvalgsmødet

3.1.2. Procedurespørgsmål, der ikke er på dagsordenen for det pågældende møde

3.2. Udvalgets mødetidspunkt

3.3. Embedsmænds deltagelse i samråd i udvalget

3.4. Deputationer og skriftlige henvendelser

3.5. Behandling af visse EU-sager

3.6. Behandling af beretninger fra Statsrevisorerne

3.7. Finansudvalgets mødelokale

4. Behandling af lov‑ og beslutningsforslag

4.1. Behandling af lovgivning

4.2. Behandling af forslag vedrørende aktstykker, der er til behandling i Finansudvalget

5. Finanslovforslaget

5.1. Fremsættelse og behandling af finanslovforslaget

5.1.1. Oversendelse af finanslovforslaget

5.1.2. 1. behandling af finanslovforslaget

5.1.3. Udvalgsbehandling af finanslovforslaget

5.1.4. 3. behandling af finanslovforslaget

5.2. Lovgivning på finansloven

6. Aktstykker

6.1. Arbejdsgange og frister vedrørende aktstykker

6.2. Procedurer vedrørende aktstykker

6.2.1. »Varsling« af aktstykker i form af et »lovkatalog«

6.2.2. Regler vedrørende udvalgets behandling af aktstykker

6.2.2.1. Reglen om, at »stolene tæller«

AX013250

Beretning af almen art - 2010-11 (1. samling) nr. 6

6.2.2.1.1. Hovedreglen

6.2.2.1.2. Undtagelser fra reglen om, at »stolene tæller«

6.2.2.1.2.1. Tilstedeværende medlemmer tegner partiet

6.2.2.1.2.2. Forhåndsmeddelelse om stillingtagen til aktstykker

6.2.2.2. Opsættende virkning af spørgsmål stillet vedrørende aktstykker

6.2.3. Regler om »telefonisk votering« om aktstykker

6.2.4. Udsættelse af Finansudvalgets færdigbehandling af et aktstykke, der er ført frem i Folketingssalen

6.2.5. Behandling af fortrolige aktstykker (og bilag)

6.2.6. Behandling af aktstykker efter udskrivelse af folketingsvalg

6.3. Indhold af aktstykker

6.3.1. Fortrolige aktstykker (og bilag)

6.3.2. Aktstykker af hastende karakter

6.3.3. Angivelse af, om bevillinger på aktstykker erstatter finanslovbevillinger m.v.

6.3.4. Lovgivning på aktstykker

6.3.5. Angivelse af konsekvenser af aktstykker

6.4. Særligt vedrørende afgørelse af og påtegninger til aktstykker

──────────────────

1. Indledning

– den kontrolfunktion, der ligger i behandlingen af de lø-

Finansudvalget har en central placering i det statslige

bende revisionssager og af Statsrevisorernes endelige

budget‑ og bevillingssystem. Udvalget behandler bl.a. fi-

betænkning over statsregnskabet samt i den almindelige

nanslovforslaget, tillægsbevillingslovforslaget, lovforslag

adgang til at stille skriftlige spørgsmål til og anmode om

om statslån og Statsrevisorernes endelige betænkning over

samråd m.v. med ministre.

statsregnskabet. Endvidere behandler Finansudvalget et stort

antal bevillingsansøgninger (aktstykker) fra ministre. Så-

2.2. Generel økonomisk politik

fremt Finansudvalget har tiltrådt en bevillingsansøgning, er

Udvalget vil i forlængelse af sin centrale placering vedrø-

vedkommende minister efter gældende sædvane stillet, som

rende bevillinger og kontrollen med anvendelsen heraf yder-

om bevilling var givet ved lov med de eventuelle særlige be-

ligere styrke behandlingen af den generelle økonomiske po-

grænsninger, som af Finansudvalget måtte være knyttet til

litik og drøftelsen af overordnede prioriteringer. Dette sker,

tiltrædelsen, jf. nedenfor under punkt 6.4.

med henblik på at Finansudvalget fortsat er det centrale fo-

Finansudvalgets arbejdsform er beskrevet i beretning nr.

rum i Folketinget for behandlingen af sådanne emner.

1 af 27. oktober 2005. Nærværende beretning erstatter den i

Finansudvalget har derfor nedsat et underudvalg. Under-

2005 afgivne beretning, der beskrev de vigtigste regler

udvalget består som udgangspunkt af de i udvalget repræ-

vedrørende Finansudvalgets arbejde. Udvalget finder det på

senterede partiers finansordførere og mødes efter behov,

baggrund af de erfaringer, der er indhøstet siden beretningen

men mindst to gange årligt med henblik på at drøfte konkre-

fra 2005, hensigtsmæssigt at udbygge og præcisere denne

te forslag om aktiviteter i udvalget, herunder samråd, hørin-

beskrivelse.

ger, møder, konferencer og udvalgsbesøg og -rejser.

Finansudvalget har endvidere i forlængelse af de tidligere

Der er enighed i udvalget om følgende:

afgivne beretninger i 1998 og 2005 overvejet udvalgets

– Finansudvalget mødes to gange årligt med De Økonomi-

fremtidige arbejdsområde. Udvalget finder det bl.a. på bag-

ske Råds formandskab med henblik på en orientering om

grund af de indhøstede erfaringer hensigtsmæssigt yderlige-

og en drøftelse af vismandsrapporten. Mødet afholdes så

re at fastholde og eventuelt udvide udvalgets arbejdsfelt, så-

tæt som muligt på offentliggørelsen af rapporten.

ledes at udvalget ud over den grundige behandling af bevil-

– Finansudvalget anmoder herudover om et møde så vidt

lingslove og

‑ansøgninger

i endnu højere grad end tilfældet

muligt hvert år med Nationalbanken med henblik på at

er i øjeblikket tillige drøfter de overordnede linjer i den øko-

få en orientering om aktuelle økonomisk-politiske pro-

nomiske politik og de rammer, der herigennem lægges for

blemstillinger.

bevillingslovgivningen.

– Finansudvalget anmoder om samråd med finansministe-

ren, hver gang en Økonomisk Redegørelse offentliggø-

2. Udvalgets arbejdsfelt

res. Samråd afholdes på dagen for offentliggørelsen eller

umiddelbart herefter. Det er aftalt med finansministeren,

2.1. Bevillingslovgivning

at ministeriet i god tid inden vil advisere Finansudvalget

Der er enighed i Finansudvalget om, at hovedvægten i

om datoen for offentliggørelse af Økonomisk Redegørel-

udvalgets arbejde fortsat skal ligge på

se (ØR), og at Finansudvalget får oversendt ØR i klausu-

– behandlingen af bevillingslovgivning, herunder bevil-

leret form senest kl. 20.00 dagen før offentliggørelsen.

lingsansøgninger (aktstykker) fra ministre, og

Det er endvidere aftalt med Finansministeriet, at såfremt

Beretning af almen art - 2010-11 (1. samling) nr. 6

–

ministeriet på et tidligere tidspunkt vælger at publicere

nøgletal el.lign., som relaterer sig direkte til ØR, over-

sendes ØR til Finansudvalget senest samtidig hermed.

Finansudvalget overvåger udviklingen i statens finanser.

Finansudvalget afholder høringer og ekspertmøder og

foretager rejser m.v. med henblik på belysning af aktuel-

le økonomiske og konjunkturpolitiske problemstillinger.

3. Generelle procedureregler m.v.

3.1. Afstemninger om procedurespørgsmål

Ved afstemninger om procedurespørgsmål er det ikke på

forhånd entydigt fastlagt, hvad der skal stemmes ja eller nej

til. Det giver derfor i sådanne tilfælde ikke mening at anven-

de reglen om, at »stolene tæller«, jf. nedenfor under pkt.

6.2.2.1. Ved afstemninger om procedurespørgsmål anvendes

i stedet følgende regler:

3.1.1. Procedurespørgsmål, som er sat på dagsordenen for

udvalgsmødet

Såfremt procedurespørgsmålet er sat på dagsordenen, af-

gøres spørgsmålet af de tilstedeværende partier, således at

hvert parti – medmindre et eller flere medlemmer tilkende-

giver en fra partiets flertal afvigende holdning – stemmer-

med en vægt svarende til partiets antal medlemmer i udvalg-

et, uanset om partiets udvalgsmedlemmer er til stede eller ej.

Fraværende medlemmer kan på forhånd meddele deres stil-

ling til procedurespørgsmålet, jf. punkt 6.2.2.1.2.2.

3.1.2. Procedurespørgsmål, der ikke er på dagsordenen for

det pågældende møde

Såfremt der under behandlingen af en sag opstår behov

for afklaring af et procedurespørgsmål, afgøres spørgsmålet

således, at hvert parti – medmindre et eller flere medlemmer

tilkendegiver en fra partiets flertal afvigende holdning –

stemmer med en vægt svarende til partiets antal medlemmer

i udvalget, uanset om alle partiets udvalgsmedlemmer er til

stede.

Såfremt et eller flere partier ikke har medlemmer til stede

ved mødet, og hvis de fraværende partiers stemmeafgivning

kan have indflydelse på afstemningens udfald, udsættes ud-

valgsmødet i op til 1 time. Fraværende partiers medlemmer

kontaktes af Finansudvalgets sekretariat med henblik på at

få fastslået deres stilling til procedurespørgsmålet.

Ethvert medlem af udvalget kan i øvrigt begære udvalgs-

mødet udsat i op til en time med henblik på at afklare fravæ-

rende medlemmers stilling til et procedurespørgsmål.

3.2. Udvalgets mødetidspunkt

Finansudvalget har drøftet udvalgets faste mødetids-

punkt. Der er enighed om, at det nuværende mødetidspunkt

– torsdag kl. 13.00 i mødeperioden – bør fastholdes.

3.3. Embedsmænds deltagelse i samråd i udvalget

Udvalget har endvidere drøftet, om der skal åbnes mulig-

hed for, at embedsmænd kan deltage i samråd i Finansudval-

get sammen med vedkommende minister.

Udvalget finder, at den hidtil gældende regel, hvorefter

embedsmænd fra ministerier ikke deltager i samråd, bør

fastholdes, idet ministeren dog, for så vidt angår åbne sam-

råd, der transmitteres direkte i tv, kan bistås af embeds-

mænd.

Reglen om, at embedsmænd ikke deltager i lukkede sam-

råd, kan efter formandens skøn fraviges i ganske særlige til-

fælde, hvor meget tungtvejende hensyn, f.eks. til en hurtig

afklaring af teknisk betonede spørgsmål taler herfor.

Som opfølgning på samråd oversender ministeren talepa-

piret til samrådet til Finansudvalget.

3.4. Deputationer og skriftlige henvendelser

Finansudvalget modtager efter gældende praksis ikke de-

putationer eller skriftlige henvendelser fra organisationer el-

ler borgere. I stedet henvises pågældende til at rette henven-

delse til det fagudvalg, under hvilket emnet hører, eller

eventuelt at kontakte medlemmerne af Finansudvalget en-

keltvis. En skriftlig henvendelse kan dog omdeles i udval-

get, hvis et medlem af Finansudvalget ønsker en ministers

kommentar til henvendelsen.

3.5. Behandling af visse EU-sager

Udviklingen i den europæiske økonomi har en meget væ-

sentlig betydning for Danmark. Finansudvalget ser det der-

for som en vigtig opgave nøje at følge samt at deltage i be-

handlingen af Den Europæiske Unions budget og regnskab.

Den gældende procedure for behandlingen af visse EU-sag-

er er følgende:

Op til Økofin-ministerrådets behandling af

– EU-budgettet og,

– henstilling til Europa-Parlamentet om meddelelse af de-

charge til Kommissionen for gennemførelse af budgettet

anmoder Finansudvalget om et grundnotat fra og et sam-

råd med finansministeren. På baggrund heraf afgiver Finans-

udvalget indstilling til Europaudvalget vedrørende mødet i

Økofin.

Finansudvalget kan beslutte også at anvende ovennævnte

procedure, for så vidt angår andre økonomiske problemstil-

linger inden for EU-samarbejdet.

3.6. Behandling af beretninger fra Statsrevisorerne

Finansudvalget har med statsrevisorerne drøftet udvalgets

behandling af de beretninger, der er omtalt i § 17 i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m. (rigsrevisorloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar 1997.

Proceduren ved behandling af statsrevisorberetninger er

følgende, jf. bl.a. rigsrevisorlovens § 18:

– Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle be-

mærkninger de i § 17 nævnte beretninger til Folketinget

og vedkommende minister, jf. stk. 1.

– På førstkommende møde i Finansudvalget sættes beret-

ningen på dagsordenen med henblik på eventuelle

spørgsmål, samråd m.v.

– Inden 4 måneder afgiver ministeren til statsrevisorerne

en redegørelse for de foranstaltninger og overvejelser,

beretningen har givet anledning til, jf. stk. 2. Fristen er

Beretning af almen art - 2010-11 (1. samling) nr. 6

dog kun 2 måneder for Beretning om revisionen af stats-

regnskabet.

– Redegørelsen sendes samtidig hermed til rigsrevisor, der

inden 1 måned fremsender sine bemærkninger til Stats-

revisorerne, jf. stk. 4.

– Ministrenes redegørelser og rigsrevisors bemærkninger

indgår i Statsrevisorernes endelige betænkning til Folke-

tinget, jf. stk. 5.

Såfremt Finansudvalget/Folketinget i forbindelse med

denne procedure har taget stilling til den i beretningen om-

talte sag, kan rigsrevisor – og dermed Statsrevisorerne - føle

sig foranlediget til trække sig ud af sagen. Stillingtagen kan

f.eks. ske, ved at

– Folketinget vedtager et lov- eller beslutningsforslag

vedrørende sagen,

– Folketinget vedtager et forslag til vedtagelse om sagen i

forbindelse med en forespørgselsdebat i Folketinget eller

– et folketingsudvalg afgiver en beretning om sagen.

Det har i den forbindelse været drøftet, at der kunne være

mulighed for, at rigsrevisor og Statsrevisorerne ville trække

sig ud af sagen, såfremt man fandt, at Finansudvalget eller et

andet folketingsudvalg havde truffet beslutning vedrørende

en beretningssag. Det kunne f.eks. ske i perioden mellem

Statsrevisorernes fremsendelse af beretningen til Folketinget

og de (maksimalt) 4 måneder, der går, inden ministeren af-

giver sin redegørelse til Statsrevisorerne.

Spørgsmålet har været drøftet på et møde mellem Finans-

udvalget, statsrevisorerne og rigsrevisor den 14. januar

2004. Finansudvalgets udgangspunkt er, at udvalget ikke

ønsker at afskære rigsrevisors behandling af sager. Udvalget

ønsker tværtimod, at rigsrevisor i videst muligt omfang un-

dersøger sager, der er genstand for behandling i Folketinget.

Der var derfor på mødet enighed om, at udgangspunktet er,

at Finansudvalget ikke tager stilling til en sag, mens rigsre-

visors arbejde foregår, og at det faktum, at Finansudvalget

har stillet skriftlige spørgsmål til en minister eller kaldt den-

ne i samråd, ikke skal tages som udtryk for, at udvalget har

truffet beslutning i sagen.

Finansudvalget har drøftet generelt at forkorte fristen for

ministerens redegørelse vedrørende Statsrevisorernes beret-

ning på de lovbestemte 4 måneder (dog kun 2 måneder for

beretning om revisionen af statsregnskabet), jf. rigsrevisor-

lovens § 18, stk. 2. Udvalget har noteret sig, at Statsreviso-

rerne i samarbejde med rigsrevisor har iværksat en ordning,

der indebærer, at rigsrevisor indstiller til Statsrevisorerne,

hvis han vurderer, at det vil være muligt at fastsætte en kor-

tere svarfrist end 4 måneder. Statsrevisorerne har herefter i

fremsendelsesskrivelsen til ministeren, hvis de har fundet

dette formålstjenligt, anmodet om svar inden for en nærmere

angiven frist. Finansudvalget ser dette som et fremskridt og

har noteret sig, at muligheden for at fastsætte en kortere frist

end 4 måneder, er blevet brugt i udstrakt grad. Udvalget er

bekendt med, at det i øjeblikket overvejes ved en lovæn-

dring at åbne mulighed for at forkorte fristen. Udvalget er

enig heri, idet udvalget gerne ser, at fristen for ministerens

redegørelse gøres kortest mulig.

3.7. Finansudvalgets mødelokale

Finansudvalget har drøftet spørgsmålet om anvendelsen

af udvalgets mødesal, vær. 2-011 på Christiansborg. Der er

enighed om, at Finansudvalgets mødesal bør kunne fremvi-

ses, i lighed med hvad der gælder for andre udvalgsværelser.

Udvalget forudsætter dog i denne forbindelse, at liberalise-

ring af adgangen til at fremvise lokalet er sket, under forud-

sætning af at dette ikke er et skridt på vejen til, at mødeloka-

let fremover kan anvendes til møder af andre folketingsud-

valg end Finansudvalget, da medlemmerne bl.a. lægger vægt

på, at de har deres egen personlige plads i Finansudvalget,

og da fortrolige papirer opbevares i mødelokalet.

4. Behandling af lov‑ og beslutningsforslag

Henvisning af forslag til udvalgsbehandling besluttes af

det samlede Folketing.

4.1. Behandling af lovgivning

Udvalget finder, at når bortses fra finans‑ og tillægsbevil-

lingslovene og lovforslag om statslån, bør udvalget normalt

ikke behandle lovforslag.

4.2. Behandling af forslag vedrørende aktstykker, der er til

behandling i Finansudvalget

For så vidt angår lovforslag eller forslag til folketingsbe-

slutning, der fremsættes vedrørende aktstykker, der er til be-

handling i Finansudvalget, jf. nedenfor under punkt 6.2.4.,

finder udvalget, at sådanne forslag som udgangspunkt bør

behandles i vedkommende ressortudvalg.

Udvalget finder dog, at forslag vedrørende aktstykker

fremsat af statsministeren, finansministeren eller økonomi-

og erhvervsministeren eventuelt kan henvises til udvalgsbe-

handling i Finansudvalget. Endvidere kan forslag vedrøren-

de andre ministerområder, når særlige grunde taler herfor,

udvalgsbehandles i Finansudvalget.

Henvises et forslag til behandling i Finansudvalget, kan

udvalget beslutte i forbindelse med behandlingen af forsla-

get at fravige den almindeligt gældende regel, jf. punkt 3.4.,

om, at udvalget alene modtager skriftlige henvendelser fra

ministre, og om, at det ikke er muligt at søge foretræde for

udvalget.

5. Finanslovforslaget

5.1. Fremsættelse og behandling af finanslovforslaget (FFL)

Ifølge grundlovens § 45, stk. 1, skal forslag til finanslov

fremsættes senest 4 måneder før finansårets begyndelse,

dvs. ikke senere end den 31. august. Finansudvalget finder

det hensigtsmæssigt, at udvalgets tekniske gennemgang af

finanslovforslaget foretages inden 1. behandling, der, jf. ne-

denfor under punkt 5.1.2., finder sted mellem den 6. og den

10. september. Med henblik på at sikre, at Finansudvalget

har tilstrækkelig tid til forberedelse af den tekniske gennem-

gang, har udvalget i brev af 3. november 1999 henvendt sig

til finansministeren og anmodet om, at finanslovforslaget

fremsættes tidligst muligt. Finansministeren har i svar af 29.

november 1999, jf. Finansudvalget, § 7 – bilag 37, folke-

tingsåret 1999-2000, på denne baggrund tilkendegivet, at fi-

Beretning af almen art - 2010-11 (1. samling) nr. 6

nanslovforslaget ikke vil blive fremsat senere end den 29.

august. Finansudvalget forudsætter, at denne ordning fort-

sættes.

5.1.1. Oversendelse af finanslovforslaget

Vedrørende oversendelse af finanslovforslaget er det af-

talt med Finansministeriet, at Finansudvalget får oversendt

finanslovforslaget i klausuleret form senest kl. 20.00 dagen

før fremsættelsen, og at FFL, såfremt Finansministeriet på et

tidligere tidspunkt vælger at publicere nøgletal el.lign., som

relaterer sig direkte til finanslovforslaget, oversendes til Fi-

nansudvalget senest samtidig hermed.

5.1.2. 1. behandling af finanslovforslaget

Folketinget har siden 1998 kort tid efter fremsættelsen

foretaget 1. behandling af finanslovforslaget i et møde i be-

gyndelsen af september. Finansudvalget finder fortsat, at det

mest hensigtsmæssige tidspunkt for denne 1. behandling er

den førstkommende tirsdag eller torsdag efter den 5. sep-

tember.

For så vidt angår 1. behandling af det genfremsatte fi-

nanslovforslag, finder Finansudvalget fortsat, at denne pas-

sende kan foretages umiddelbart efter folketingsårets begyn-

delse, således at 1. behandling af finanslovforslaget finder

sted sammen med forhandlingen om statsministerens åb-

ningsredegørelse som et selvstændigt punkt på dagsordenen,

men således at den efterfølgende sag, 1. behandling af for-

slag til finanslov, kan omtales under åbningsdebatten.

5.1.3. Udvalgsbehandling af finanslovforslaget

Kort før 1. behandling af FFL foretager Finansudvalget

en teknisk gennemgang af hele eller dele af finanslovforsla-

get. Det foregår, ved at de ministerier, hvis paragraffer Fi-

nansudvalget ønsker at gennemgå, anmodes om mundtligt i

typisk ca. �½ time at besvare spørgsmål af teknisk karakter.

Spørgsmål, der ikke kan besvares mundtligt, stilles skriftligt

til efterfølgende besvarelse hurtigst muligt og senest den

sidste tirsdag i september. Udvalget udpeger på forhånd et

medlem, der har som opgave i særlig grad at orientere sig

om indholdet af pågældende ministers paragraf(fer) på fi-

nansloven. Dette medlem indleder med at stille spørgsmål,

hvorefter øvrige medlemmer kan stille supplerende spørgs-

mål.

Udvalgsbehandlingen af finanslovforslaget mellem 1. og

2. behandling og mellem 2. og 3. behandling foregår i øvrigt

efter samme retningslinjer, som gælder for andre lovforslag,

jf. dog punkt 3.4., med mulighed for at stille skriftlige

spørgsmål, anmode om samråd m.v.

Fagudvalgene kan naturligvis til enhver tid drøfte det af

finansministeren fremsatte finanslovforslag, foretage en tek-

nisk gennemgang heraf og tilkendegive deres holdninger til

forslaget.

5.1.4. 3. behandling af finanslovforslaget

Finansudvalget har drøftet 3. behandling af finanslovfor-

slaget. Udvalget ønsker, at debatten bliver så levende som

muligt og dermed også interessant for dem, der overværer

debatten i Folketingssalen eller via radio, tv eller internet.

De nugældende regler – som Finansudvalget kan tilslutte sig

– for debatten ved 3. behandling om FFL er følgende:

– Efter hvert ordførerindlæg har alle medlemmer adgang

til to korte bemærkninger i forlængelse af hinanden. De

korte bemærkninger skal være afviklet inden for 1 time

efter ordførertalen. Øvrige ordførere, der ønsker en kort

bemærkning, vil have fortrinsret hertil inden for den

nævnte periode, og herudover tilstræbes en rimelig for-

deling grupperne imellem.

– Eventuelle privatistindlæg afvikles med adgang til korte

bemærkninger i op til �½ time.

– Finansministeren har herefter ordet efterfulgt af adgang

til korte bemærkninger for alle medlemmer i 1�½ time.

Ordførere har også her fortrinsret til korte bemærknin-

ger.

– Eventuelle ordførerindlæg i 2. omgang afvikles med ad-

gang til korte bemærkninger i op til �½ time.

– Finansministerens eventuelle 2. indlæg.

5.2. Lovgivning på finansloven

Finansloven er i princippet en lov på linje med alle andre

love og kan derfor ud over at fastsætte bevillinger tillige

supplere og ændre gældende materiel lovgivning. Det sker

normalt ved tekstanmærkninger, der opføres i hver finans-

lovparagraf under Afsnit C. Tekstanmærkninger opdeles i

1) dispositionsbeføjelser, der f.eks. bemyndiger ministe-

ren til at anvende en bevilling på en given måde eller at

indgå forpligtelser, der medfører udgifter i senere fi-

nansår, og

2) materielle bestemmelser, der supplerer eller i nogle til-

fælde endog ændrer gældende materiel lovgivning.

Finansudvalget anerkender, at tekstanmærkninger under

nærmere givne betingelser i visse særlige tilfælde kan være

et hensigtsmæssigt styringsredskab. Imidlertid knytter der

sig en række betænkeligheder af kundgørelsesmæssig, lov-

teknisk, processuel og gyldighedmæssig art til tekstanmærk-

ninger, som gør, at disse kun bør anvendes, når det er strengt

nødvendigt. Dette gør sig navnlig gældende, for så vidt an-

går de under 2) nævnte materielle bestemmelser, der i et vist

omfang retter sig direkte mod borgerne.

Generelt finder Finansudvalget, at

– antallet af tekstanmærkninger bør begrænses mest mu-

ligt,

– regulering af bevillingsfremmede forhold ved tekstan-

mærkning ikke må finde sted,

– ændring af eksisterende lovgivning kun bør finde sted,

såfremt ændringen er tidsbegrænset eller ændring af lov-

givningen ikke kan afventes,

– varige eller generelle lovændringer ikke bør gennemfø-

res ved tekstanmærkning.

Dette betyder bl.a. følgende:

– Tekstanmærkninger af materiel art ikke bør opføres

uændrede på finansloven over en årrække, men i stedet

indarbejdes i gældende materiel lov. Finansudvalget har

noteret sig, at Finansministeriet har tilkendegivet, at mi-

nisteriet vil foranledige, at de tekstanmærkninger, der

findes på finansloven, af denne art vil blive søgt indar-

Beretning af almen art - 2010-11 (1. samling) nr. 6

bejdet, når lejlighed byder sig, f.eks. når den pågældende

lovgivning af andre grunde foreslås ændret.

– Hjemmel til opkrævning af og fastsættelse af størrelsen

af gebyrer m.v. bør, hvor der er tale om ordninger af per-

manent karakter, fastsættes ved lov eller administrativ

forskrift med hjemmel i lov, ikke på finansloven.

Finansudvalget har noteret sig, at Finansministeriet har

tilkendegivet, at ministeriet vil foranledige, at hjemmel til

opkrævning og fastsættelse af gebyrer, medmindre væsentli-

ge grunde taler herimod, når lejlighed byder sig, vil blive

søgt indarbejdet i gældende lovgivning, med henblik på at

sådanne tekstanmærkninger på finansloven udgår.

Hvor anden gældende materiel lovgivning ændres eller

suppleres, bør der i tekstanmærkningen eller i anmærknin-

gerne hertil angives titel på loven(e) og reference til, hvor

lovbekendtgørelse og/eller ændringslov(e) er optrykt i Lov-

tidende.

6. Aktstykker

6.1. Arbejdsgange og frister vedrørende aktstykker

De vigtigste arbejdsgange i forbindelse med modtagelse

og behandling af aktstykker og bilag til Finansudvalget samt

frister i forbindelse hermed kan beskrives som følger:

– Fristen for elektronisk oversendelse af færdigbearbejde-

de aktstykker til Finansudvalgets sekretariat er normalt

onsdage kl. 10.00 ugen før det møde, hvor aktstykket

forventes behandlet første gang. I helt ekstraordinære til-

fælde, hvor normalfristen ikke har kunnet overholdes og

aktstykket derfor ikke har kunnet omdeles i førstkom-

mende ugentlige aktstykkehæfte, vil der eventuelt kunne

træffes aftale om en ekstraordinær procedure. Aftale her-

om kan kun træffes mellem vedkommende minister og

Finansudvalgets formand.

– For så vidt angår frister for svar på spørgsmål vedrøren-

de aktstykker, kan et aktstykke ikke i almindelighed for-

ventes afgjort, såfremt der til mødet foreligger besvarel-

ser, som er Finansudvalgets medlemmer i hænde efter

kl. 16 dagen før det møde, hvor aktstykket behandles.

Vedrørende frist for svar på spørgsmål, der ikke vedrø-

rer aktstykker, gælder de i Folketingets forretningsorden

§ 8, stk. 6, fastsatte regler. Udvalget kan dog efter en

konkret vurdering fastsætte en frist, der er kortere end 4

uger.

– Finansudvalgets sekretariat omdeler til medlemmerne

elektronisk senest på mødedagen kl. 11.00 en oversigt

over nye og henstående aktstykker til behandling, med

angivelse af til hvilke aktstykker der er stillet spørgsmål,

og hvorvidt disse er besvaret, samt andre relevante op-

lysninger vedrørende afgørelse af aktstykket. Vedrøren-

de opsættende virkning af spørgsmål om aktstykker hen-

vises til punkt 6.2.2.2.

– Spørgsmål vedrørende nye aktstykker meddeles til Fi-

nansudvalgets sekretariat snarest muligt og så vidt mu-

ligt senest på førstkommende udvalgsmøde. Der kan til

enhver tid stilles spørgsmål som opfølgning på svar

modtaget fra ministeren.

– Partierne meddeler på det udvalgsmøde, hvor et aktstyk-

ke afgøres, deres stillingtagen til aktstykket samt en

eventuel påtegning til aktstykket. Påtegninger, jf. punkt

6.4., indleveres på selve mødet eller senest kl. 15.00

samme dag.

– Afgjorte aktstykker påføres udvalgets afgørelse samt

eventuelle påtegninger og sendes snarest muligt og se-

nest den følgende dag kl. 9.00 til den pågældende mini-

ster.

6.2. Procedurer vedrørende aktstykker

6.2.1. »Varsling« af aktstykker i form af et »lovkatalog«

Finansudvalget finder det vigtigt, at udvalget på et tidligt

tidspunkt har mulighed for at forberede behandlingen af

kommende bevillingssager. For så vidt angår lovgivning,

publicerer regeringen i forbindelse med Folketingets åbning

et katalog over, hvilke lovforslag regeringen forventer at

fremsætte i det kommende folketingsår. Finansudvalget har

derfor aftalt med Finansministeriet, at Finansudvalget regel-

mæssigt – f.eks. i januar, maj og oktober – modtager en

samlet varsling af kendte, kommende aktstykker.

6.2.2. Regler vedrørende udvalgets behandling af aktstykker

6.2.2.1. Reglen om, at »stolene tæller«

6.2.2.1.1. Hovedreglen

Der er enighed i udvalget om, at udgangspunktet i forbin-

delse med opgørelse af resultatet af votering om et aktstykke

som hidtil er, at medlemmer af Finansudvalget, der ikke er

til stede ved voteringen, tiltræder pågældende aktstykke.

Dette gælder i tilfælde, hvor fraværende medlemmer ikke

på forhånd har meddelt deres stillingtagen til bevillingsan-

søgningen, jf. punkt 6.2.2.1.2.2., også selv om der kan her-

ske tvivl om, hvorvidt de, såfremt de havde være til stede

ved voteringen, ville have kunnet tiltræde aktstykket. Fra-

værende medlemmer kontaktes således ikke med henblik på

afklaring af deres stillingtagen til aktstykker.

6.2.2.1.2. Undtagelser fra reglen om, at »stolene tæller«

Reglen om, at »stolene tæller«, gælder ikke i følgende til-

fælde:

6.2.2.1.2.1. Tilstedeværende medlemmer tegner partiet

Såfremt et partis tilstedeværende medlem(mer) af Finans-

udvalget stemmer nej eller undlader at stemme ved voterin-

gen om et aktstykke, regnes fraværende medlemmer af dette

parti for at have stemt på samme måde som de(t) tilstedevæ-

rende, medmindre de(t) fraværende medlem(mer) på for-

hånd har meddelt en anden stillingtagen end de(t) tilstede-

værende medlem(mer), jf. punkt 6.2.2.1.2.2.

6.2.2.1.2.2. Forhåndsmeddelelse om stillingtagen til

aktstykker

Såfremt et medlem kan forudse, at den pågældende ikke

har mulighed for at give møde ved voteringen om et aktstyk-

ke, kan medlemmet på forhånd meddele sin stillingtagen

Beretning af almen art - 2010-11 (1. samling) nr. 6

hertil. Forhåndsmeddelelse om stemmeafgivning vedrørende

aktstykker skal ske skriftligt eller ved elektronisk post enten

– til formanden inden voteringen, eller

– senest 1 time inden udvalgsmødets start til Finansudval-

gets sekretariat.

Meddelelsen om stemmeafgivning gælder for samtlige

partiets medlemmer af Finansudvalget, medmindre andet til-

kendegives

– af det medlem, der foretager meddelelsen, eller

– ved voteringen af et eller flere tilstedeværende medlem-

mer af partiet.

Såfremt et på mødet tilstedeværende medlem på partiets

vegne tilkendegiver en anden holdning end den forhånds-

meddelte, er det den på mødet tilkendegivne stillingtagen,

der er gældende.

6.2.2.2. Opsættende virkning af spørgsmål stillet vedrørende

aktstykker

Ved beslutning vedrørende aktstykker er udgangspunktet,

at ubesvarede spørgsmål har opsættende virkning. Følgen

heraf er, at et aktstykke ikke kan afgøres, såfremt der ved

behandlingen af aktstykket foreligger ubesvarede spørgsmål

eller for sent besvarede spørgsmål, jf. punkt 6.1.

De(t) medlem(mer), der har taget initiativ til at stille

spørgsmålet, kan dog, i forbindelse med at spørgsmålet stil-

les, tilkendegive, at spørgsmålet ikke har opsættende virk-

ning, og at et aktstykke derfor kan afgøres, selv om spørgs-

målet ikke er besvaret. Såfremt der, i forbindelse med at et

spørgsmål stilles, er uenighed om, hvorvidt det skal have

opsættende virkning, afgøres dette spørgsmål efter reglerne

om afstemninger om procedurespørgsmål, jf. punkt 3.1.

Når et spørgsmål er stillet, betragtes det som værende

stillet af formanden på vegne af hele udvalget. Afgørelser

om ændring af et spørgsmåls status henholdsvis fra at have

opsættende til ikke at have opsættende virkning eller om-

vendt træffes derfor af udvalget på et udvalgsmøde efter

reglerne om afgørelse af procedurespørgsmål, jf. punkt 3.1.

6.2.3. Regler om »telefonisk votering« om aktstykker

Beslutninger vedrørende aktstykker træffes som udgangs-

punkt i et møde. På et udvalgsmøde eller efter formandens

skøn kan dog i ganske særlig hastende sager og/eller i perio-

der med meget lange tidsintervaller mellem udvalgsmøder

besluttes, at et aktstykke afgøres efter følgende procedure:

–

Aktstykket fordeles blandt samtlige Finansudvalgets

medlemmer, bl.a. med henblik på mulighed for at stille

skriftlige spørgsmål, anmode om samråd med ministeren

m.v.

– Sekretariatet indhenter inden for en nærmere fastsat tids-

frist telefonisk eller på anden vis finansordførernes stil-

lingtagen til pågældende aktstykke.

– Samtlige et partis medlemmer regnes for at have stemt

som finansordføreren, medmindre andet meddeles inden

fristens udløb. Såfremt det ikke er muligt inden for fri-

sten at opnå forbindelse med finansordføreren kontaktes

– hvor dette er muligt – et andet medlem af samme parti.

– Såfremt melding fra finansordføreren eller et andet med-

lem af et parti ikke modtages af sekretariatet inden fri-

stens udløb og det vurderes som værende åbenbart, at

partiets ordfører har kendskab til aktstykket, regnes

samtlige et partis medlemmer for at have tiltrådt aktstyk-

ket efter reglen om, at »stolene tæller«, jf. afsnit 6.2.2.1.

6.2.4. Udsættelse af Finansudvalgets færdigbehandling af et

aktstykke, der er ført frem i Folketingssalen

Ethvert medlem af Folketinget og enhver minister har ad-

gang til at føre et aktstykke vedrørende en bevillingsansøg-

ning frem i Folketingssalen i form af et lovforslag eller et

forslag til folketingsbeslutning.

Udvalget har drøftet spørgsmålet om, i hvilket omfang

Finansudvalget i sådanne tilfælde kan forventes at stille be-

handlingen af aktstykket i bero, indtil forslaget er færdigbe-

handlet i Folketingssalen.

Dette spørgsmål har i folketingsåret 1968‑69 været be-

handlet af et udvalg bestående af Udvalget for Forretnings-

ordenen suppleret med et finansudvalgsmedlem fra hvert af

de på dette tidspunkt i Finansudvalget repræsenterede parti-

er. Udvalget afgav den 11. april 1969 en beretning (jf. Fol-

ketingstidende 1968‑69, Tillæg B, sp. 1232‑1234), hvorfra

citeres:

»Finansudvalgets aktstykker er tilgængelige for Folketin-

gets medlemmer såvel som for pressen, og ethvert medlem

af Folketinget har adgang til at føre et aktstykke vedrørende

en bevillingsansøgning frem i folketingssalen i form af et

lovforslag eller et forslag til folketingsbeslutning. Selv om

et sådant skridt kun tages af et lille mindretal i Tinget, vil

det i almindelighed kunne forventes, at Finansudvalgets be-

handling af bevillingsansøgningen vil blive stillet i bero, til

forhandlingen i folketingssalen har fundet sted.

Uden for Tingets mødeperioder, dvs. navnlig i de 3‑4 sid-

ste måneder af folketingsåret, er der ikke en tilsvarende ad-

gang for ethvert folketingsmedlem til at føre en bevillings-

sag frem for Folketinget. Ifølge grundlovens § 39 tilkommer

det alene Folketingets formand at indkalde Folketinget til

møde, idet det dog påhviler ham at indkalde til møde, når

mindst 2/5 af Folketingets medlemmer eller statsministeren

skriftligt fremsætter begæring herom med angivelse af dag-

sorden. I sommertiden vil det ikke være let at fremskaffe en

sådan skriftlig begæring fra 2/5 af Tingets medlemmer, men

Folketingets formand har tilkendegivet, at hvis mindst 7 af

Finansudvalgets 17 medlemmer, repræsenterende 2/5 af Fol-

ketingets medlemmer, ønsker Folketinget indkaldt i anled-

ning af en bevillingssag, som er forelagt i Finansudvalget til

afgørelse i den mødefri del af folketingsåret, da vil han ind-

kalde Folketinget, selv om den i grundlovens § 39 krævede

betingelse: skriftlig begæring fra 2/5 af medlemmerne, ikke

formelt er opfyldt. Formanden vil træffe sin afgørelse efter

at have drøftet sagen med statsministeren og partiformænde-

ne, bl.a. for at undersøge, om sagen eventuelt vil kunne ud-

sættes, til Folketinget genoptager sine møder.«

Den ovenfor skitserede ordning er i overensstemmelse

med den af Finansudvalget siden afgivelsen af beretningen

fulgte praksis og bør fastholdes.

I den forbindelse konstaterer udvalget, at ordningen også

gælder vedrørende forslag fremsat af medlemmer af partier,

der ikke er repræsenteret i Finansudvalget, såfremt

Beretning af almen art - 2010-11 (1. samling) nr. 6

–

forslaget er fremsat senest dagen før det møde, hvor akt-

stykket behandles i Finansudvalget, og

– forslagsstillerne ligeledes senest dagen før udvalgsmødet

skriftligt har meddelt Finansudvalgets formand og/eller

dettes sekretariat, at forslagsstillerne anmoder om, at be-

handlingen af bevillingsansøgningen stilles i bero, til

forslaget er færdigbehandlet i Folketingssalen.

6.2.5. Behandling af fortrolige aktstykker (og bilag)

For så vidt angår behandlingen af fortrolige aktstykker

(og udvalgsbilag) finder udvalget, at det er af afgørende vig-

tighed at sikre, at fortroligheden overholdes både i forbin-

delse med ministeriernes forberedelse og i forbindelse med

Finansudvalgets behandling af aktstykkerne. Udvalget fin-

der, at den hidtil gældende ordning, hvorefter fortrolige akt-

stykker kan drøftes af Finansudvalgets medlemmer med an-

dre folketingsmedlemmer og på partiernes gruppemøder,

bør fastholdes, men understreger, at fortrolige aktstykker

kun undtagelsesvis bør drøftes med andre end finansud-

valgsmedlemmer, og at dette altid sker under den ufravigeli-

ge forudsætning, at fortroligheden overholdes af dem, der på

denne måde måtte blive inddraget i behandlingen.

Finansudvalget understreger, at fortrolige aktstykker (og

udvalgsbilag) kun fordeles til Finansudvalgets medlemmer

og derfor ikke til partier, der ikke har medlemmer i udval-

get.

6.2.6. Behandling af aktstykker efter udskrivelse af

folketingsvalg

Før 1998 stoppede Finansudvalget sin virksomhed med

valgudskrivelsen og færdigbehandlede ikke aktstykker,

medmindre en minister skriftligt kunne sandsynliggøre, at

dette var afgørende nødvendigt. Efter 1998 har Finansudval-

get efter valgudskrivelsen holdt ét møde med henblik på at

færdigbehandle politisk ukontroversielle aktstykker. Akt-

stykker, om hvilke der har været nogen form for tvivl eller

konflikt, er ikke blevet færdigbehandlet. Finansudvalget fin-

der, at denne praksis er hensigtsmæssig, og at den bør fort-

sætte i forbindelse med udskrivelsen af fremtidige folke-

tingsvalg.

6.3. Indhold af aktstykker

6.3.1. Fortrolige aktstykker (og bilag)

Hvor ministeren skønner, at særlige hensyn (f.eks. af sik-

kerhedspolitisk eller forretningsmæssig karakter) gør dette

påkrævet, kan et aktstykke gøres fortroligt.

Udvalget finder det vigtigt, at aktstykker og udvalgsbilag

i videst muligt omfang er offentligt tilgængelige, og at så få

oplysninger som muligt stemples fortroligt.

Udvalget finder herudover, at den ved beretningen fra

2005 indførte mulighed for at »graduere« fortroligheden af

aktstykker bør fastholdes. Det betyder, at eksistensen af et

aktstykke kan være offentlig, mens indholdet af aktstykket

er fortroligt. Ministeren har derfor mulighed for i et aktstyk-

ke at angive enten, at

– eksistensen og indholdet af aktstykket er fortrolig, eller

– eksistensen af aktstykket er offentlig, mens indholdet er

fortroligt.

Finansudvalget understreger, at ministeren, så snart det er

muligt at ophæve fortroligheden af et aktstykke, bør medde-

le Finansudvalget dette. Ministeren bør i forbindelse hermed

udtrykkeligt angive, om ministerens svar på eventuelle

spørgsmål stillet af Finansudvalget i forbindelse med be-

handlingen af aktstykket ligeledes er offentlige.

En minister, der fremsender et fortroligt aktstykke til be-

handling i udvalget, bør endvidere i bevillingsansøgningen

gøre rede for

– den nøjagtige årsag til, at aktstykket er gjort fortroligt,

– om, og i givet fald, hvornår ministeren vil tage skridt til-

at hæve fortroligheden af aktstykket.

Ministeren bør endvidere i forbindelse med oversendelse

af fortrolige udvalgsbilag til Finansudvalget overveje, hvor-

når fortroligheden kan hæves, og så vidt muligt i bilaget gø-

re rede for, hvornår bilaget kan gøres tilgængeligt for offent-

ligheden.

6.3.2. Aktstykker af hastende karakter

Ved behandlingen af aktstykker opstår i nogle tilfælde

tvivl om, i hvilket omfang et aktstykke »haster«, dvs. om til-

trædelse efter en given dato kan have som konsekvens, at en

(f.eks. købs- eller salgs-) frist overskrides. I andre tilfælde

retter vedkommende minister selv efter oversendelsen af

aktstykket på grund af en i aktstykket ikke opført tidsfrist

henvendelse til udvalget med ønske om, at en given sag

fremmes mest muligt. I disse tilfælde vil udgangspunktet

under alle omstændigheder være, at Finansudvalgets be-

handling af aktstykker skal ske på et fyldestgørende grund-

lag, og at udvalget naturligvis må anvende den fornødne tid

til tilvejebringelsen heraf. Imidlertid vil det være relevant

for udvalgets behandling af en given bevillingsansøgning,

hvis der eventuelt kan være konsekvenser af negativ art som

følge af afgørelse af et aktstykke efter en given dato. Hvis

dette er tilfældet, angiver ministeren i aktstykket følgende:

– Årsagen til, at aktstykket er hastende,

– grunden til, at ministeren ikke på et tidligere tidspunkt

har oversendt aktstykket,

– på hvilket tidspunkt eventuelle negative konsekvenser

måtte indtræde, og

– hvilke konsekvenser en manglende tiltrædelse før dette

tidspunkt måtte have.

Finansudvalget understreger, at udvalget ikke på nogen

måde er bundet af ministerens tilkendegivelser, og at beslut-

ningen om, hvornår et aktstykke kan færdigbehandles, na-

turligvis alene tilkommer udvalget selv.

6.3.3. Angivelse af, om bevillinger på aktstykker erstatter

finanslovbevillinger m.v.

Finansudvalget har noteret sig, at aktstykker i et vist om-

fang af ministrene anvendes til at tilgodese formål, der tidli-

gere har været finansieret ved bevillinger på finansloven.

Som et af flere eksempler herpå kan nævnes adskillige mi-

nistres anvendelse af udmøntningen af tips- og lottomidler

til at erstatte bevillinger på finansloven, der f.eks. af bespa-

relsesgrunde er reduceret eller bortfaldet.

Beretning af almen art - 2010-11 (1. samling) nr. 6

Finansudvalget finder, at der i visse tilfælde kan være

grunde til denne fremgangsmåde, men at den medvirker til

at gøre budget- og bevillingssystemet unødigt uigennem-

skueligt.

Finansudvalget finder derfor, at ministrene på eget initia-

tiv i alle aktstykker, hvor formål, der inden for et eller flere

af de seneste 3 år har været tilgodeset gennem bevillinger på

finansloven, men som nu foreslås finansieret på aktstykke

fra andre kilder, skal angive dette i bevillingsansøgningen.

Endvidere skal angives størrelsen af bevillingen på finanslo-

ven i de(t) pågældende år. Ligeledes bør i aktstykket angi-

ves, hvis bevillingen på aktstykket er del i medfinansiering

af en allerede på finansloven opført konto, således at den

samlede bevilling til formålet kan fastslås.

For så vidt angår aktstykker vedrørende fordeling af tips-

og lottomidler, som nu er blevet samlet, således at de be-

handles én gang om året, Landlegatet og lignende tilbage-

vendende bevillingsansøgninger, hvor puljer udmøntes til

navngivne modtagere, bør disse altid ledsages af oversigter

over de seneste 3 års udmøntning af bevillingen samt over,

hvilke ansøgere der det pågældende år har fået afslag på an-

søgning om del i midlerne.

6.3.4. Lovgivning på aktstykker

I forlængelse af den under punkt 5.2. omtalte drøftelse af

tekstanmærkninger på finansloven har udvalget diskuteret

spørgsmålet om regulering ved tekstanmærkning på aktstyk-

ke med efterfølgende optagelse på tillægsbevillingsloven.

Udgangspunktet for en drøftelse heraf er de samme betænk-

eligheder, der gør sig gældende ved lovgivning på finanslo-

ven og herunder navnlig i forbindelse med tekstanmærknin-

ger af materiel art på aktstykker. Hertil kommer de indven-

dinger, der følger af, at aktstykker i modsætning til finanslo-

ven ikke har lovs form og dermed bl.a. ikke er underkastet

de processuelle krav, der er forbundet hermed, og herunder

bl.a. de ved grundloven foreskrevne tre behandlinger i Fol-

ketingssalen med mellemliggende udvalgsbehandlinger.

Ganske vist optages tekstanmærkninger efterfølgende på til-

lægsbevillingsloven, men dette sker typisk, længe efter at

den af Finansudvalget givne bemyndigelse er udnyttet, og

under alle omstændigheder efter bevillingsårets udløb.

Finansudvalget har noteret sig, at der til trods for oven-

nævnte betænkeligheder har eksisteret en årelang praksis for

at anvende tekstanmærkninger på aktstykker. Finansudval-

get finder, at der i visse ganske særlige tilfælde – navnlig for

så vidt angår tekstanmærkninger, der fastsætter dispositions-

beføjelser vedrørende bevillingsanvendelsen – kan være be-

grundelse herfor.

For så vidt angår materielle tekstanmærkninger, finder

Finansudvalget, at der kun i helt særlige tilfælde ved tekst-

anmærkning i aktstykker bør gennemføres fravigelse eller

supplering af eksisterende materielle lovbestemmelser. I så-

danne tilfælde skal følgende gælde:

–

Tekstanmærkningen skal være præcis og konkret i sin

udformning. Hvor anden gældende materiel lovgivning

ændres eller suppleres, bør der i tekstanmærkningen el-

ler i anmærkningerne hertil angives titel på loven(e) og

–

reference til, hvor lov, lovbekendtgørelse og/eller æn-

dringslov(e) er optrykt i Lovtidende.

Tekstanmærkningen skal gælde for en begrænset kreds

af borgere m.fl.

Tekstanmærkningen skal være af ikkebebyrdende karak-

ter.

Tekstanmærkningen skal være begrundet i væsentlige

hensyn.

Tekstanmærkningen skal ikke kunne afvente at blive

gennemført ved lov.

Tekstanmærkningen skal have en begrænset gyldigheds-

periode.

Tekstanmærkningen skal ikke regulere bevillingsfrem-

mede forhold.

6.3.5. Angivelse af konsekvenser af aktstykker

Som nævnt ovenfor i indledningen og under punkt 6.2.1.

er aktstykker på mange måder at sammenligne med bevil-

lingslovforslag. Dette gælder, uanset at aktstykker ikke er

undergivet samme behandling i Folketinget som forslag til

bevillingslove. Finansudvalget har på denne baggrund over-

vejet, hvordan kvaliteten af de aktstykker, der forelægges

for udvalget, kan forbedres. Udvalget er opmærksomt på, at

det i den gældende budgetvejlednings punkt 3.5.2. om sags-

fremstillingen i aktstykker er anført, at sagsfremstillingen

har samme funktion og betydning som anmærkningerne til

et bevillingsforslag på finansloven. Det indebærer efter Fi-

nansudvalgets opfattelse, at sagsfremstillingen i aktstykker

skal udgøre et fyldestgørende beslutningsgrundlag for Fi-

nansudvalget, herunder at der ud over de økonomiske kon-

sekvenser i relevant omfang skal redegøres for administrati-

ve, erhvervsmæssige og miljømæssige konsekvenser og

eventuelt forholdet til EU-retten m.v. Finansudvalget under-

streger endvidere vigtigheden af, at de retlige spørgsmål

overvejes særlig nøje i forbindelse med aktstykker af princi-

piel juridisk karakter, herunder navnlig i de meget sjældne

tilfælde, hvor et aktstykke måtte indebære lovgivning på

aktstykke/tillægsbevillingslov.

6.4. Særligt vedrørende afgørelse af og påtegninger til

aktstykker

Som beskrevet ovenfor bl.a. under punkterne 1, 2.1., 6.1.,

6.2. og 6.3. behandler Finansudvalget bevillingsansøgninger

fra ministre. Såfremt Finansudvalget har tiltrådt en bevil-

lingsansøgning, er vedkommende minister efter gældende

sædvane stillet, som om bevilling var givet ved lov. Beslut-

ninger om aktstykker træffes af udvalgets flertal, og ved

stemmelighed bortfalder et aktstykke. I forbindelse med til-

trædelsen af et aktstykke kan udvalget eller dele heraf knytte

en eller flere påtegninger til aktstykket. En påtegning kan

have karakter af enten

– en stemmeforklaring eller,

– hvis der er tale om en påtegning, som støttes af (et flertal

i) udvalget: en betingelse eller en særlig begrænsning

vedrørende bevillingen eller ministerens anvendelse he-

raf, f.eks. om, at ministeren periodevis orienterer om an-

vendelsen af bevillingen.

Beretning af almen art - 2010-11 (1. samling) nr. 6

Finansudvalget fremhæver i denne forbindelse, at udval-

get ganske vist har mulighed for at opstille visse betingelser

eller begrænsninger vedrørende aktstykker. Udvalget vil

imidlertid ikke udvælge dele af et aktstykke, som udvalget

P.u.v.

ikke kan tiltræde, eller som ønskes ændret af udvalget. Fi-

nansudvalget understreger, at ved afgørelsen af et aktstykke

vil udvalget(s flertal) alene tiltræde eller forkaste hele akt-

stykket.

KRISTIAN THULESEN DAHL

formand