Beretning af almen art - 2010-11 (1. samling) nr. 5

2010-11 (1. samling)
Alm.del Beretning 5
Offentligt

Offentligt

Beretning nr.

Folketinget 2010-11

Beretning afgivet af Europaudvalget den 22. marts 2011

Beretning

Danmarks tilslutning til Konkurrenceevnepagten

flertal

i udvalget (V, S, SF, KF og RV) er blevet enige

om følgende: Eurolandenes stats- og regeringschefer beslut-

tede den 11. marts 2011 at etablere en konkurrenceevnepagt

med henblik på at styrke koordinationen af den økonomiske

politik i euroområdet. I den forbindelse blev det ligeledes be-

sluttet, at pagten præsenteres ved Det Europæiske Råd den

24.-25. marts med henblik på at ikkeeurolande vil kunne til-

kendegive, om de ønsker at deltage i pagten.

I den forbindelse baserer Danmarks tilslutning til Konkur-

renceevnepagten sig på følgende observationer og præmisser.

Baggrund

Den finansielle og økonomiske krise har afsløret, at flere

EU-lande har ført en uholdbar økonomisk politik og står over

for meget store økonomiske udfordringer, særligt meget store

offentlige gældsproblemer, som ikke bare truer deres egen

økonomi, men den økonomiske stabilitet i hele EU. Erfaringen

er, at de europæiske landes økonomier hænger så tæt sammen,

at ændringer i den økonomiske politik eller økonomiske pro-

blemer i et land hurtigt kan smitte af på andre lande.

Partierne har støttet arbejdet i Van Rompuy Taskforcen

med at styrke den økonomiske koordination i EU. Partierne

har ligeledes støttet implementeringen af dette arbejde i form

af bl.a. indførelsen af det europæiske semester, rammen for

overvågning af makroøkonomiske ubalancer samt styrkelser-

ne af stabilitets- og vækstpagten.

Arbejdet i taskforcen og implementeringen heraf er et væ-

sentligt bidrag til at forhindre en gentagelse af den aktuelle

økonomiske og finanspolitiske krise. Eurolandene har imid-

lertid nu taget initiativ til at styrke samarbejdet på en række

centrale områder for den økonomiske politik og forankrer det-

te arbejde på højeste politiske niveau. Danmark har en klar

interesse i at deltage i et sådant arbejde og bidrage til at sikre,

at EU-landene fører en sund og ansvarlig økonomisk politik.

Konkurrenceevnepagtens indhold

Konkurrenceevnepagten bygger videre på de etablerede

EU-rammer for samarbejdet om økonomisk politik, og styr-

kelserne heraf, herunder det europæiske semester, EU-2020-

strategien (mål om vækst, uddannelse, jobskabelse, grøn

omstilling og social inddragelse), de integrerede retningslin-

jer, den nye ramme for overvågning af makroubalancer og

styrkelsen af stabilitets- og vækstpagten.

Konkurrenceevnepagten indeholder fire overordnede mål:

– Styrket konkurrenceevne

– Højere beskæftigelse

– Styrket holdbarhed af de offentlige finanser

– Understøttelse af finansiel stabilitet.

Pagtens metode er, at i det omfang de enkelte lande har

behov for at tage initiativer inden for målene, forpligter lan-

dene sig årligt til – og har ansvaret for – at gennemføre de

økonomisk-politiske initiativer, der efter landets opfattelse vil

være effektive for at nå disse mål.

Valget af specifikke tiltag vil være op til det enkelte land.

Der er udarbejdet vejledende lister over tiltag og reformer,

som der indenfor de enkelte områder vil være særlig fokus på.

Der vil blive gennemført en løbende overvågning af forplig-

telserne på stats- og regeringschefsniveau på basis af en række

udvalgte indikatorer og på grundlag af vurderinger fra Kom-

missionen, forankret i rammerne for de eksisterende processer

i det økonomiske samarbejde i EU.

Præmisser for Danmarks deltagelse i Konkurrenceevne-

pagten

Danmarks velstand og vækst hænger sammen med Euro-

pas. Derfor har Danmark en klar interesse i at medvirke til at

skabe et mere konkurrencedygtigt Europa med høj beskæfti-

gelse, sunde offentlige finanser og et stabilt finansielt system.

Danmarks tilslutning til Konkurrenceevnepagten skal sikre

Danmark fuld indflydelse på samarbejdet mellem de delta-

gende lande og baseres overordnet på at fastholde følgende

centrale principper i pagten:

– På EU-niveau fastsættes overordnede mål for EU som

helhed

– Hvert enkelt lands regering har selv ansvar for formulering

af konkrete økonomisk-politiske initiativer til indfrielse af

AX013091

Beretning af almen art - 2010-11 (1. samling) nr. 5

pagtens overordnede mål, idet pagten primært fokuserer

på områder, der er under national kompetence

– Lister over relevante økonomisk-politiske initiativer til at

nå de overordnede mål er vejledende og foreskriver ikke

valg af konkrete midler (er ikke præskriptiv).

I tillæg hertil konstateres det og lægges til grund vedrø-

rende:

Det danske euroforbehold

Dansk deltagelse i Konkurrenceevnepagten respekterer det

danske euroforbehold. Den danske undtagelse fra at deltage i

Den Økonomiske og Monetære Unions tredje fase består. Det

er bekræftet af den analyse som Udenrigsministeriet i samar-

bejde med Justitsministeriet har udarbejdet, jf. bilag 1.

Det danske euroforbehold kan kun afskaffes ved en folke-

afstemning.

Den danske arbejdsmarkedsmodel

Konkurrenceevnepagten respekterer de nationale arbejds-

markedsmodeller, herunder arbejdsmarkedets parters selv-

stændige kompetence mht. forhandling af løn og arbejdsvil-

kår.

Løn- og arbejdsmarkedsforhold er således fortsat national

dansk kompetence.

Det aktuelle arbejde med at styrke det økonomisk-politiske

samarbejde i EU

Konkurrenceevnepagten bekræfter det eksisterende EU-

samarbejde om økonomisk politik og understøtter implemen-

teringen af Van Rompuy Taskforcens arbejde med at styrke

den økonomiske koordination, herunder indførelsen af det

europæiske semester, styrkelserne af Stabilitets- og vækst-

pagten og overvågning af makroøkonomiske ubalancer, i

overensstemmelse med de mandater der er afgivet herom i

Europaudvalget.

Konkurrenceevnepagten indebærer ikke nye procedurer

for henstillinger til landene om økonomisk politik eller nye

sanktioner. Konkurrenceevnepagten opretholder Stabilitets-

og vækstpagten i sin nuværende form, og fastholder således

bestemmelserne om exceptionelle omstændigheder, der blev

justeret i 2005-reformen af Stabilitets- og vækstpagten.

Finansloven

Koordinationen under det europæiske semester indebærer

en styrket drøftelse af økonomisk politik forud for vedtagelse

af nationale økonomisk-politiske initiativer, herunder i fi-

nansloven. Konkurrenceevnepagten bekræfter imidlertid

princippet i det europæiske semester om, at den økonomiske

politik er hvert enkelt lands ansvar. Finansloven vil fortsat

være et suverænt dansk anliggende.

Konkurrenceevnepagten har karakter af en politisk, men

ikke juridisk aftale. Derfor indebærer Konkurrenceevnepag-

ten ikke en juridisk forpligtelse til f.eks. at gennemføre en

budgetlov.

Inddragelse af Europaudvalget

Folketingets Europaudvalg vil i overensstemmelse med de

gældende procedurer fastlagt i beretningerne fra Folketingets

Europaudvalg blive involveret forud for drøftelser af de over-

ordnede mål i Det Europæiske Råd og i Rådet.

De økonomisk-politiske initiativer som Danmark i givet

fald måtte forpligte sig til at gennemføre er imidlertid et præ-

rogativ for den til enhver tid siddende regering og en integreret

del af den økonomiske politik på linje med initiativerne og

målene i det nationale reformprogram og konvergensprog-

rammet.

Mindretalsudtalelser

mindretal

(DF) anfører følgende: Dansk Folkeparti kan

ikke støtte Danmarks tilslutning til Europagten. Det er vores

klare opfattelse, at der intet er til hinder for at udskyde be-

slutningen, således at der vil være tid til at føre en ordentlig

og saglig debat i Danmark inden stillingtagen.

Den danske regerings økonomiske politik vil med dansk

tilslutning til Konkurrenceevnepagten blive underlagt kontrol

fra EU. Danmark vil være forpligtet til at følge EU’s over-

ordnede økonomiske mål – og vil blive pålagt konkrete for-

pligtelser for at opnå disse mål.

Danmark vil med tilslutning til Konkurrenceevnepagten

blive knyttet til euroen i et omfang, der reelt betyder, at Dan-

mark er en del af »euroklubben« – blot uden mønt. Set i lyset

heraf vil den eneste rigtige – og rimelige – fremgangsmåde,

hvis man ønsker, at Danmarks skal tilslutte sig Konkurren-

ceevnepagten, være at udskrive en folkeafstemning om dansk

deltagelse i euroen. Det er ganske enkelt ikke rimeligt på den-

ne måde at forsøge at »snige euroen ind ad bagdøren« uden at

spørge danskerne.

Det er endvidere på mange punkter uklart, hvordan Kon-

kurrenceevnepagten i praksis vil blive ført ud i livet.

Med hensyn til den danske arbejdsmarkedsmodel fore-

kommer det selvmodsigende at hævde, at Konkurrenceevne-

pagten respekterer den danske arbejdsmarkedsmodel samtidig

med, at man med pagten lægger op til »gennemgang af løn-

fastsættelsesordningerne og om nødvendigt af graden af cen-

tralisering i forhandlingsprocessen«, og at man på EU-plan vil

sikre, at offentlige overenskomster »understøtter bestræbel-

serne vedrørende konkurrenceevnen i den private sektor«.

Hvad er en garanti for den danske arbejdsmarkedsmodels be-

ståen værd på denne baggrund?

Derudover indeholder pagten en stribe »hensigtserklærin-

ger« i forhold til tilpasning af pensionsalder, begrænsning af

førtidspensionsordninger, skattereformer m.v. Når Danmark

med pagten underlægges EU’s overordnede mål, som i sagens

natur vil være baseret på bl.a. de her nævnte hensigter, må

konklusionen være, at Konkurrenceevnepagten klart griber

ind i Danmarks ret til suverænt at bestemme vores politik på

disse centrale områder.

Et andet

mindretal

(EL) anfører følgende: Med den danske

tilslutning til Europagten er vi med til at lægge grunden for en

egentlig økonomisk regering på EU-plan, som fremover vil

sikre en stram styring af rammerne for det nationale råderum

i EU-landenes økonomiske politikker. I realiteten fører til-

slutningen til Europagten sammen med tilslutningen til Euro-

pa 2020-strategien, det europæiske semester, de integrerede

retningslinjer, stabilitets- og vækstpagten og den nye ramme

Beretning af almen art - 2010-11 (1. samling) nr. 5

for makroøkonomisk overvågning til, at Danmark reelt indgår

gten, forpligter os til at indføre en sådan mekanisme, og at

i euroen med de samme forpligtelser som eurolandene.

dette også forpligter kommende regeringer.

Det er blevet bekræftet i behandlingen af Europagten, at

I det hele taget er det usikkert, om en ny regering kan vikle

den bygger oven på og giver os større politiske forpligtelser

sig ud af de forpligtelser, som den nuværende regering påtager

til at følge EU-politikken på det økonomiske område, end til-

sig til topmøderne i Europagten – uden i det mindste at gen-

slutningen til alle de øvrige stramninger af EU’s kontrol med

nemføre tilsvarende forslag.

vores økonomiske politik, som vedtages som et led i udmønt-

Det er derfor ikke overraskende, at det europæiske LO klart

ningen af Lissabontraktaten.

har taget afstand fra denne politiske udvikling i EU, og at So-

Der er ingen tvivl om, at alle eurolandene og de lande, der

cialdemokraterne i Sverige har spillet en ledende rolle i at

tilslutter sig pagten, kommer til at føre en stærkt tysk inspireret

afvise svensk tilslutning til Europagten.

økonomisk politik. Men om pagten og alle de andre tiltag til

Kombinationen af en – næsten – total fjernelse af Dan-

EU-styring af medlemslandenes økonomiske politik vil øge

marks muligheder for at føre en selvstændig økonomisk poli-

beskæftigelsen er tvivlsomt. Indtil videre har EU’s nedskæ-

tik og bindingen til en borgerlig økonomis krisepolitik, hvor

ringspolitik ført til markante forringelser i velfærden og stærk

krisens omkostninger væltes over på almindelige mennesker,

stigende arbejdsløshed i langt de fleste EU-lande.

mens de ansvarlige for krisen går fri, gør det indlysende, at

Europagten indskrænker ikke bare Danmarks politiske rå-

Enhedslisten må afvise Danmarks tilslutning til Europagten.

derum til at føre en selvstændig økonomisk politik, men den

Gennemførelsen af Danmarks tilslutning sker med et helt

refererer ensidigt til en borgerlig kriseløsningspolitik, hvor

utilladeligt hastværk. Der er gået under 14 dage, fra medlem-

VKOI-flertallets politik med nedskæringer på den offentlige

merne af Folketingets Europaudvalg første gang så det udkast

velfærd, forringede dagpenge, reallønsnedgang samt fornyede

til Europagt, flertallet nu vil tilslutte sig. Glemt er alle løfter

angreb på efterlønnen bliver italesat som den eneste relevante

om, at der skal være god tid til en folkelig debat forud for store

økonomiske politik.

ændringer i EU og vores tilslutning til disse. Euroforbeholdet

Dette fremgår tydeligt af beskrivelserne af, hvilke politiske

bevares juridisk set, siger man, mens man systematisk tømmer

tiltag, der skal »rettes særlig opmærksomhed på« eller »meget

det for politisk indhold.

stor opmærksomhed på«. Når dette kobles sammen med kra-

Det står ikke klart, om det er ønsket om at tilfredsstille

vet om, at de økonomiske forudsætninger og hovedtal for

Merkel og Sarkozys krav om hurtig tilslutning, eller det er

vores finanslov skal sendes til kommentering hos EU, før ar-

frygten for befolkningens reaktion, hvis man opdager, hvad

bejdet med at udarbejde en konkret finanslov går i gang, og at

der er ved at ske, der er årsagen til hastværket. Konsekvensen

vi fremover vil kunne blive ramt med automatiske modreg-

er i hvert fald, at befolkningen fratages muligheden for at sige

ninger i vores indtægter fra EU, som svarer til de bøder, som

nej og selv tage stilling til, om der er tale om et brud med

eurolandene vil få, så tegner der sig et tydeligt billede af de

euroforbeholdet.

vanskeligheder enhver regering, der ønsker at bryde med den

Tilhængerne af vores tilslutning til Europagten påstår, at

kriseløsningsstrategi, som EU har lagt sig fast på, vil blive

de respekterer euroforbeholdet, og at en afskaffelse af dette

udsat for.

kræver folkeafstemning. Til gengæld tøver de ikke med at

Tilhængerne af tilslutning til Europagten har lagt meget

tømme dette forbehold for politisk indhold uden at spørge be-

vægt på, at kravet om, at der skal indføres en klar budgetlov-

folkningen.

givning, der begrænser den offentlige sektors omkostninger

Det mener Enhedslisten er helt urimeligt. Uanset vores

flere år ud i fremtiden, ikke er en juridisk forpligtelse. Dette

holdning til Europagten burde vi kunne blive enige om, at be-

ændrer dog ikke ved, at Danmark, når vi tilslutter os Europa-

folkningen skal spørges før en så vidtgående beslutning.

P. u. v.

ANNE-MARIE MELDGAARD

Formand

Beretning af almen art - 2010-11 (1. samling) nr. 5

»A pact for the euro - stronger economic policy coordination for competitiveness and convergence«, jf. eurolandenes stats- og regeringschefers konklusioner

den 11. marts 2011 (SN 1803/11)

Beretning af almen art - 2010-11 (1. samling) nr. 5

Bilag 1

NOTAT

Udenrigsministeriet og Justitsministeriet

J.nr.:

400. A. Jur. 10-5.

Bilag:

Udenrigsministeriet og Justitsministe- Dato:

19. marts 2011

riet

Emne: Forholdet mellem det danske euroforbehold og en ny pagt for euroen.

Europaudvalget har den 14. marts 2011 i forbindelse med forelæggelse af ECOFIN-mødet den 15. marts

anmodet om et notat om foreneligheden af dansk deltagelse i »Pagten for euroen« (også kendt som »Kon-

kurrenceevnepagten«) med euroforbeholdet.

Konkurrenceevnepagtens indhold og EU-retlige karakter

Indhold

Den 11. marts 2011 blev euroområdets stats- og regeringschefer enige om at godkende »en pagt for

euroen« med undertitlen »stærkere koordinering af den økonomiske politik med henblik på konkurrenceevne

og konvergens.« Pagtens indhold var vedlagt som bilag I til mødets konklusioner.

Pagtens hensigt defineres i pagten som »at styrke Den Monetære Unions økonomiske søjle, opnå en ny

kvalitet i koordineringen af den økonomiske politik i euroområdet og forbedre konkurrenceevnen og deri-

gennem nå frem til en højere grad af konvergens.«

I Pagten forpligter medlemsstaterne i euroområdet sig mere specifikt til »at træffe alle nødvendige for-

anstaltninger til at arbejde hen imod følgende mål:

– fremme konkurrenceevnen,

– fremme beskæftigelsen,

– bidrage yderligere til holdbare offentlige finanser

– styrke den finansielle stabilitet.«

Der nævnes yderligere i pagten et sæt af mulige foranstaltninger, som medlemsstaterne med fordel vil

kunne rette særlig opmærksomhed mod.

Det fastslås i aftalen, at pagten skal være »i overensstemmelse med og bygge videre på«den eksisterende

økonomiske styring i EU. Pagten vil således blive integreret i de eksisterende relevante processer, dvs. især

det europæiske semester, de økonomisk-politiske retningslinjer og den igangværende reform af stabilitets-

og vækstpagten.

Det understreges i pagten, at den fokuserer på områder, som primært er medlemsstatskompetence, ligesom

det flere steder i pagten gøres klart, at det er de enkelte medlemsstater, som identificerer og udvælger de

konkrete tiltag, som man ønsker at gennemføre mhp at opnå pagtens mål.

Medlemsstater uden for euroområdet indbydes til at deltage på frivillig basis.

Pagtens EU-retlige status

Pagten skal endeligt vedtages ved, at enigheden om indholdet reflekteres i konklusionerne fra det kom-

mende møde i Det Europæiske Råd (DER) den 24. og 25. marts 2011. Det er efter det oplyste ikke hensigten,

at DER-konklusionerne efterfølgende skal omsættes til EU-lovgivning.

Til:

CC:

Fra:

Folketingets Europaudvalg

Beretning af almen art - 2010-11 (1. samling) nr. 5

Det fremgår eksplicit af artikel 15 TEU, at DER fastlægger Unionens overordnede politiske retningslinier

og prioriteter, og at DER »udøver ingen lovgivende funktioner«. Da Konkurrenceevnepagten skal vedtages

som DER-konklusioner, må pagten på den baggrund karakteriseres som et rent politisk, ikke-retligt bindende

dokument.

Den ikkeretligt bindende karakter understreges af pagtens ordlyd. Midlerne til at nå de fastsatte mål er

ikke nærmere konkretiserede (ved eksempelvis bestemte lovforslag, som de deltagende stater påtager sig at

fremsætte). Endvidere er det flere steder i pagten eksplicit angivet, at der er tale om »politiske forpligtelser

og overvågning.«

Anvendelsen af ordet »pagt« kan ikke føre til noget andet resultat. »Pagt« har ikke noget fast defineret

indhold, og karakteren vil således altid skulle fastslås konkret. Historisk er betegnelsen »pagt« blevet anvendt

om både politiske og juridiske aftaler. Efter det oplyste var det i den konkrete kontekst for at give initiativet

større politisk tyngde, at ordet »pagt« blev anvendt.

Det må på den baggrund fastslås, at konkurrenceevnepagten er en rent politisk aftale, som ikke pålægger

de deltagende medlemsstater juridiske forpligtelser, ligesom pagten ikke vil skulle implementeres efterføl-

gende gennem nye bindende forskrifter på EU-niveau.

Det danske euroforbehold

Danmark har med Edinburgh-afgørelsen fra 1992 meddelt de andre EU-lande, at Danmark ikke deltager

i Den Økonomiske og Monetære Unions tredje fase med den fælles valuta. Forbeholdet fremgår nu af

protokol nr. 16 om visse bestemmelser vedrørende Danmark til Lissabontraktaten. Om forbeholdets indhold

fremgår af art. 1 i protokollen:

På baggrund af den danske regerings meddelelse til Rådet af 3. november 1993 har Danmark en undta-

gelse. Virkningen af denne undtagelse er, at alle artikler og bestemmelser i traktaterne og statutten for ESCB

og ECB, hvori der henvises til en dispensation, vil gælde for Danmark.

Virkningen af det danske euroforbehold er således, at Danmark i forhold til Traktatens materielle be-

stemmelser juridisk stilles som de medlemsstater, der endnu ikke opfylder kravene til indførelse af euroen

og derfor har en dispensation. Retsstillingen for medlemslande med dispensation fremgår af artikel 139, stk.

2-4, TEUF:

2. Følgende bestemmelser i traktaterne gælder ikke for medlemsstater med dispensation:

a) vedtagelse af de dele af de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker, der vedrører euro-

området generelt (artikel 121, stk. 2)

b) bindende midler til at afhjælpe uforholdsmæssigt store underskud (artikel 126, stk. 9 og 11)

c) mål og opgaver for ESCB (artikel 127, stk. 1, 2, 3 og 5)

d) udstedelse af euro (artikel 128)

e) Den Europæiske Centralbanks retsakter (artikel 132)

f) foranstaltninger vedrørende anvendelsen af euroen (artikel 133)

g) monetære aftaler og andre foranstaltninger vedrørende valutakurspolitikken (artikel 219)

h) udnævnelse af medlemmerne af Den Europæiske Centralbanks direktion (artikel 283, stk. 2)

i) afgørelser, der fastlægger fælles holdninger vedrørende spørgsmål af særlig interesse for Den Økono-

miske og Monetære Union inden for rammerne af de kompetente internationale finansielle institutioner

og konferencer (artikel 138, stk. 1)

j) foranstaltninger for at sikre en samlet repræsentation inden for rammerne af internationale finansielle

institutioner og konferencer (artikel 138, stk. 2).

I de i litra a)-j) nævnte artikler forstås derfor ved »medlemsstater« medlemsstater, der har euroen som

valuta.

Beretning af almen art - 2010-11 (1. samling) nr. 5

3. Medlemsstater med dispensation og deres nationale centralbanker er udelukket fra rettighederne og

forpligtelserne inden for ESCB i overensstemmelse med kapitel IX i statutten for ESCB og ECB.

4. Stemmerettighederne for de medlemmer af Rådet, der repræsenterer medlemsstater med dispensation,

suspenderes i forbindelse med Rådets vedtagelse af de foranstaltninger, der er nævnt i de i stk. 2 anførte

artikler, samt i forbindelse med

a) henstillinger rettet til medlemsstater, der har euroen som valuta, som led i den multilaterale overvågning,

herunder vedrørende stabilitetsprogrammer og advarsler (artikel 121, stk. 4)

b) foranstaltninger vedrørende uforholdsmæssigt store underskud for medlemsstater, der har euroen som

valuta (artikel 126, stk. 6, 7, 8, 12 og 13).

Det kvalificerede flertal af de øvrige medlemmer af Rådet defineres som angivet i artikel 238, stk. 3, litra

Danmark deltager således ikke i ordningen med den fælles valuta og vil derfor ikke være bundet af de

regler vedrørende økonomisk politik, som kun gælder for medlemsstater, der deltager i 3. fase af ØMU’en

(den fælles valuta). Danmark bevarer sine beføjelser med hensyn til pengepolitik i henhold til danske love

og forskrifter, herunder Danmarks Nationalbanks beføjelser i pengepolitiske anliggender. Danmark deltager

derimod fuldt ud i de øvrige dele af ØMU’en.

Euroforbeholdets betydning for dansk tilslutning til Konkurrenceevnepagten

Allerede fordi pagten ikke er retligt bindende, vil deltagelse i pagten ikke stride mod det danske eurofor-

behold. De rettigheder og pligter for Danmark, som er fastlagt i traktaterne og de dertilhørende protokoller

kan ikke fraviges blot ved en politisk aftale, som f.eks. konkurrenceevnepagten.

Udenrigsministeriet og Justitsministeriet