Beretning af almen art - 2010-11 (1. samling) nr. 4

2010-11 (1. samling)
Alm.del Beretning 4
Offentligt

Offentligt

Beretning nr.

Folketinget 2010-11

Beretning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 3. marts 2011

Beretning

pattegrisedødelighed

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

har på flere møder drøftet problemet med den høje pattegri-

sedødelighed i den danske svineproduktion. Debatten har ofte

omhandlet, om det danske avlsarbejde for fødsel af større kuld

grise har ført til øget pattegrisedødelighed.

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF), Aarhus Uni-

versitet, har i en rapport om pattegrisedødelighed fra januar

2011 konkluderet følgende om pattegrisedødeligheden:

»Danske søer har igennem avlen opnået en af verdens hø-

jeste kuldstørrelser, men Danmark er også det land, som har

den højeste andel døde grise ud af det totale antal fødte grise

sammenlignet med de lande, vi har fundet oplysninger fra.

Dette skyldes en andel af grise, der enten er dødfødte eller dør

indenfor de første timer efter faring. Opgørelserne fra besæt-

ninger giver ikke mulighed for at vurdere, hvor meget der kan

tilskrives et øget antal dødfødte grise, og hvor meget der skyl-

des dødsfald efter fødsel, men litteraturgennemgangen tyder

på, at dødelighed i begge kategorier øges med kuldstørrelsen.

Den høje andel af døde grise er derfor både et etisk og vel-

færdsmæssigt problem, da de fleste grise, som dør efter føds-

len, synes at gøre det ved en lidelsesfuld død. Som det fremgår

af afsnit 1 har de seneste års avl mod større kuldstørrelse for-

modentlig været en stor del af årsagen til den stigende andel

af døde grise i perioden fra 1992 til 2004. Inddragelse af antal

levende grise ved dag 5 som avlsmål i stedet for kuldstørrelse

synes ikke at være et avlsmål, der kan nedbringe andelen af

døde grise, men målet har ført til en stagnering af den totale

dødelighed af pattegrise. Den store kuldstørrelse har nødven-

diggjort brug af ammesøer for at hindre overskydende grise i

at dø ved deres biologiske mor som følge af manglende patter

til alle grise. Brug af ammesøer udgør primært et velfærds-

mæssigt problem, fordi det betyder, at ammesøerne fikseres i

en længere periode. Desuden medfører brug af ammesøer et

stigende behov for farestipladser, som bør imødekommes for

at sikre, at søerne kan indsættes i farestalden i god tid før fa-

ring. Indførelse af pattegriseoverlevelse i det danske avlsin-

deks er en oplagt mulighed for at reducere pattegrisedødelig-

hed, og de nødvendige oplysninger og beregningsmetoder er

allerede tilgængelige eller kan fremskaffes med begrænset

indsats. Dette vil dog ikke føre til en reduktion her og nu af

pattegrisedødelighed i produktionsbesætningerne. Tidshori-

sonten for en effekt af inddragelse vil afhænge både af, hvor-

dan overlevelse vægtes i avlsindekset, og hvornår avlsarbejdet

slår igennem i produktionsbesætninger (første effekter kom-

mer tidligst efter 20-22 mdr. ). Der er desuden forskningsak-

tiviteter i gang, som på sigt kan bidrage til at effektivisere

avlen for egenskaber, som f.eks. overlevelse, vækst og patte-

antal, yderligere. Der vil fortsat være behov for en intensiv

indsats på managementområdet for at reducere pattegrisedø-

deligheden, da den høje kuldstørrelse stiller store krav til so

og management. Der er god dokumentation for, at forbedret

management i form af øget faringsovervågning og intensiveret

rådgivning omkring sosundhed nu og her vil kunne forbedre

grisenes overlevelse. Et bedre nærklima f.eks. i form af halm

eller opsætning af ekstra varmekilder, hvor pattegrisene fødes

vil hindre, at nyfødte pattegrise underafkøles straks efter føds-

len. Dette vil sandsynligvis kunne reducere dødeligheden.

Desuden viser flere undersøgelser, at en risikofaktor for død-

fødte grise er det skift fra løsdrift til fiksering, som søerne

udsættes for, når de flyttes til farestalden. Dette problem øges

med fuld implementering af løsdrift i alle drægtighedsstalde

fra 2013. Indførelse af løsdrift i hele reproduktionscyklus vil

kunne afhjælpe dette problem og samtidig sikre bedre velfærd

for søerne, men kan ikke forventes overordnet at føre til en

reduktion i pattegrisedødeligheden. På sigt vil flere andre til-

tag kunne vise sig at have en positiv indflydelse, men disse

forudsætter yderligere forskning, udvikling eller afprøvning.«

Rapportens konklusion peger altså på, at avlen er sagens

kerne, hvis pattegrisedødeligheden skal nedbringes, men og-

så, at det er vigtigt at fokusere på managementområdet.

Justitsministeren nedsatte i august 2010 en arbejdsgruppe

om avl af dyr. Arbejdsgruppen skal nærmere overveje, hvor-

dan det bedst muligt sikres, at avl af dyr finder sted på en måde,

der er etisk og dyrevelfærdsmæssig forsvarlig, samtidig med

at der tages hensyn til de positive aspekter ved målrettet avl

af dyr.

Arbejdsgruppen om avl af dyr er nedsat med henblik på at

overveje, hvordan de negative dyrevelfærdsmæssige konse-

kvenser af avl af dyr kan begrænses, samtidig med at der tages

behørigt hensyn til de positive aspekter ved målrettet avl af

AX013042

Beretning af almen art - 2010-11 (1. samling) nr. 4

dyr. Arbejdsgruppen er bl.a. nedsat på baggrund af en fælles

henvendelse om avl af dyr fra Dyreværnsrådet og Det Dyre-

etiske Råd.

Arbejdsgruppen skal indledningsvis forsøge at afdække

omfanget af de negative dyrevelfærdsmæssige konsekvenser

af avl af dyr. På baggrund heraf skal arbejdsgruppen overveje,

hvilke tiltag der kan iværksættes for at afhjælpe de konstate-

rede negative dyrevelfærdsmæssige konsekvenser af avl af

dyr, herunder eventuelle lovgivningsmæssige tiltag. Arbejds-

gruppen skal gennemgå og vurdere de praktiske, etiske og

retlige spørgsmål, som de enkelte tiltag rejser.

Arbejdsgruppen skal efter kommissoriet så vidt muligt fær-

diggøre sit arbejde inden udgangen af juni 2012.

I forlængelse af den fortsatte debat om pattegrisedødelig-

hed finder udvalget, at det vil være oplagt, at arbejdsgruppen

om avl af dyr påbegynder arbejdet med spørgsmålene i rela-

tion til svineproduktionen. Rapporten fra DJF, Aarhus Uni-

versitet, har netop påpeget, at de seneste års avl mod større

kuldstørrelse formodentlig har været en stor del af årsagen til

den stigende andel af døde grise i perioden fra 1992 til 2004,

og at inddragelse af antal levende grise ved dag 5 som avlsmål

i stedet for kuldstørrelse synes ikke at være et avlsmål, der kan

nedbringe andelen af døde grise, men at målet har ført til en

stagnering af den totale dødelighed af pattegrise.

Dødeligheden blandt pattegrise er meget høj (24 pct.) og

udvalget finder derfor, at justitsministeren bør pålægge ar-

bejdsgruppen om avl af dyr at behandle spørgsmålene i rela-

tion til de danske avlsmetoder i svineproduktionen som den

første opgave, og at arbejdsgruppen afgiver en delrapport om

emnet inden udgangen af 2011.

Umiddelbart efter afgivelsen af delrapporten skal der på

denne baggrund udarbejdes en koordineret plan for nedbrin-

gelse af pattegrisdødeligheden, hvor avlen, som er placeret

under justitsministeren, ses i sammenhæng med andre tiltag,

der fremmer grisenes overlevelse, som er placeret under fø-

devareministeren.

P. u. v.

RENÉ CHRISTENSEN

Udvalgsformand