2010-11 (1. samling)
Alm.del Beretning 3
Offentligt
Offentligt
Beretning nr.
3
Folketinget 2010-11
Beretning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 4. februar 2011
Beretning
om
om gmo-analysemetoder
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
har den 4. februar 2011 haft fødevareministeren i samråd om
regeringens holdning til Kommissionens forslag til forordning
til fastlæggelse af metoder for prøvetagning og analyse til of-
ficiel kontrol af foder for indhold af genetisk modificeret
materiale, som er under godkendelse i EU, eller for hvilket
godkendelsen er udløbet, jf. FLF alm. del – bilag 158.
Et
flertal
i udvalget (V, S og KF) bemærker, at Kommis-
sionens forslag ikke ændrer på EU’s gmo-regler, som inde-
bærer, at det er ulovligt at markedsføre foder med indhold af
materiale fra en ikke-EU-godkendt gmo. Formålet med for-
slaget er alene at harmonisere prøveudtagning, analysemeto-
der og fortolkning af analyseresultater ved kontrol af foder for
indhold af materiale fra ikke-EU-godkendte gmo’er, som er
under godkendelse i EU, eller hvor en tidligere EU-godken-
delse ikke er søgt forlænget.
Forslaget sikrer, at medlemslandene i modsætning til i dag
anvender samme metoder ved kontrol af foder for disse
gmo’er, hvilket skaber større sikkerhed og gennemsigtighed i
EU’s foderkontrol og dermed forbedrede kontrolmæssige og
retlige vilkår for import af foder i EU. Flertallet bemærker
desuden, at forslaget samlet set ikke berører beskyttelsesni-
veauet negativt.
Flertallet er derfor enigt i, at regeringen bør stemme for
forslaget, og at Danmark kan tilslutte sig eventuelle yderligere
opstrammende præciseringer af forslagets rækkevidde, idet
der lægges vægt på, at forslaget alene omfatter gmo’er, der er
eller vil blive risikovurderet af den Europæiske Fødevaresik-
kerhedsautoritet (EFSA).
Et
mindretal
i udvalget (DF, SF, RV, EL og Christian H.
Hansen (UFG)) støtter indførelse af harmoniserede måle- og
analysemetoder i EU.
Mindretallet konstaterer, at Danmarks Miljøundersøgelser
i sit høringssvar i forbindelse med behandlingen af Kommis-
sionens forordning til forslag til fastlæggelse af metoder for
prøvetagning og analyse til officiel kontrol af foder for indhold
af genetisk modificeret materiale, som er under godkendelse
i EU, eller for hvilket godkendelsen er udløbet, påpeger, at
»indhold på op til 0,1 pct. af levende ikke-EU-risikovurderede
gmo i foder muligvis vil kunne være årsag til uønskede ef-
fekter på miljøet og bør underkastes en vejledende miljømæs-
sig risikovurdering før en afgørelse af frøpartiets videre
skæbne foretages«.
På den baggrund opfordrer mindretallet den danske rege-
ring til at stemme imod godkendelse af dette forslag til for-
ordning på mødet i Den Stående Komité for Fødevaresikker-
hed og Dyresundhed den 8. og 9. februar 2011.
AX012918