2010-11 (1. samling)
Alm.del Beretning 1
Offentligt
911217_0001.png
Offentligt
Beretning nr.
1
Folketinget 2010-11
Beretning afgivet af Finansudvalget den 4. november 2010
Beretning
om
visse forhold vedrørende sagen om betaling til private sygehuse
1. Udvalgsarbejdet
Finansudvalget har behandlet sagen om betaling
til private sygehuse. Udgangspunktet for behand-
lingen har været Statsrevisorernes beretning nr.
15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling
på private sygehuse.
Finansudvalget har som et led i udvalgets behand-
ling af Statsrevisorernes beretning stillet en række
skriftlige spørgsmål og har haft følgende ministre i
samråd:
– Statsministeren – den 21. januar 2010 - jf. FIU
§ alm. del § 5 samrådsspørgsmål C, folketings-
året 2009-10
– Udenrigsministeren – den 29. oktober 2010 - jf.
FIU § alm. del § 6 samrådsspørgsmål A, folke-
tingsåret 2010-11
– Indenrigs- og sundhedsministeren – den 29. ok-
tober 2010 - jf. FIU § alm. del § 16 samråds-
spørgsmål A, folketingsåret 2010-11.
Finansudvalget har herudover stillet FIU § alm.
del § 5 samrådsspørgsmål B, folketingsåret 2010-11
til statsministeren. Statsministeren har ved skrivelse
af 3. november 2010, jf. FIU § alm. del § 5 Bilag 1,
meddelt, at han ikke finder anledning til at besvare
det stillede spørgsmål, idet han finder det fuldt be-
svaret ved tidligere lejligheder.
2. Politiske bemærkninger og indstilling
Finansudvalget
bemærker på denne baggrund føl-
gende:
1. Vedrørende Statsrevisorernes beretning nr.
15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling
på private sygehuse
I Statsrevisorernes beretning nr. 15/2008 om pris,
kvalitet og adgang til behandling på private syge-
huse anfører rigsrevisor bl.a., at
– »Det er på den baggrund Rigsrevisionens vur-
dering, at Sundhedsministeriet ikke har sikret, at
de private sygehusydelser er erhvervet under
skyldig hensyntagen til økonomien. «,[.. ]
– »Endvidere er det Rigsrevisionens vurdering, at
regionerne ikke i tilstrækkelig grad har taget
hensyn til og fulgt op på kvaliteten af de be-
handlinger, som private sygehuse udførte under
udvidet frit sygehusvalg«, og, at
– »Endelig er det Rigsrevisionens vurdering, at
Sundhedsministeriet ikke har fulgt op på, om
stigningen i antallet af arbejdsgiverbetalte sund-
hedsforsikringer har påvirket borgernes adgang
til sundhedsydelser.«
Finansudvalget tager rigsrevisors vurdering af
sagen til efterretning.
2. Vedrørende udlevering af materiale til
rigsrevisor vedrørende sagen om betaling til
private sygehuse
For så vidt angår rigsrevisors undersøgelser i sag-
en henviser udvalget til rigsrevisorloven, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 3 af 7. januar 1997 om revisionen
af statens regnskaber m.m., § 12, stk. 1, der har føl-
gende ordlyd:
AX012613
Beretning af almen art - 2010-11 (1. samling) nr. 1
911217_0002.png
2
Ȥ 12. Rigsrevisor kan af enhver offentlig myn-
dighed forlange sig meddelt alle sådanne oplysnin-
ger og forelagt sådanne aktstykker, som efter
rigsrevisors skøn er af betydning for udførelsen af
rigsrevisors hverv. Rigsrevisor kan fastsætte en frist
herfor.«
Denne ret omfatter principielt alt skriftligt udfær-
diget materiale, herunder referater og notater m.v.,
der er af væsentlig betydning. Oplysningspligten
går således videre, end hvad der flyder af oplysnin-
ger indeholdt i regnskaber, som er omfattet af Rigs-
revisionens revision og regnskabsgennemgang. Det
er ikke usædvanligt, at undersøgelser i meget vidt
omfang bygger på gennemgang af materiale, her-
under internt materiale, i ministerier.
Rigsrevisionens arbejde er en afgørende del af
grundlaget for Finansudvalgets virke og kontrol-
muligheder med eksempelvis bevillingsansøgnin-
ger. Finansudvalget understreger i denne sammen-
hæng sin opbakning til Rigsrevisionens arbejde
med på baggrund af rigsrevisorloven og med afsæt
i lovens § 12, stk. 1 at kunne varetage hvervet med
revision af statens regnskaber.
Finansudvalget henviser samtidig til rigsrevisor-
lovens § 1, stk. 3, hvoraf det fremgår, at »Rigsrevi-
sor er uafhængig ved udførelsen af sit hverv«.
Finansudvalget konstaterer på baggrund af oven-
stående,
– at rigsrevisor har kritiseret, at Rigsrevisionen -
trods ifølge eget udsagn flere anmodninger her-
om til ministeriet - ikke før den 2. juli 2009
modtog materiale om det interne udredningsar-
bejde, der foregik i ministeriet,
– at indenrigs- og sundhedsministeren i brev af 7.
oktober 2010 meget har beklaget, at der, i for-
hold til det konkrete spørgsmål om udlevering af
ministeriets interne udredningsarbejde, er opstå-
et en situation, hvor Rigsrevisionen finder, at
ministeriet ikke tilstrækkeligt tidligt har udleve-
ret materiale, som Rigsrevisionen har efter-
spurgt, og
– at Statsrevisorerne den 13. oktober 2010 fandt
forløbet særdeles utilfredsstillende og henvend-
te sig til Folketingets formand, som på Statsre-
visorernes anmodning efterfølgende gjorde re-
geringen opmærksom på, at alle ministre,
ministerier, styrelser og andre myndigheder, der
er omfattet af statens revision fortsat og uop-
fordret bør stille alt materiale til rådighed for
rigsrevisor.
Finansudvalget noterer sig ministerens beklagel-
se, men understreger samtidig, at Rigsrevisionen,
som en uafhængig institution under Folketinget har
ret til at få alle oplysninger, som Rigsrevisionen
skønner, har betydning for udførelsen af institutio-
nens opgaver, og at der påhviler det enkelte mini-
sterium et vigtigt ansvar for, at Rigsrevisionen også
rent faktisk modtager de ønskede oplysninger. Fi-
nansudvalget kan på den baggrund tilslutte sig
Statsrevisorernes kritik – at forløbet har været sær-
deles utilfredsstillende - som udtrykt i forbindelse
med mødet den 13. oktober 2010.
3. Vedrørende udenrigsminister Lene Espersens
besvarelse af spørgsmål i folketingssalen om
betaling til private sygehuse
For så vidt angår daværende økonomi- og er-
hvervsminister Lene Espersens besvarelse af MF
Jonas Dahls spørgsmål om betaling til private sy-
gehuse i Folketingets spørgetime den 13. maj 2009
konstaterer Finansudvalget, at Lene Espersen i brev
af 4. oktober 2010 til Folketingets formand har op-
lyst, at hun på et bestemt punkt ikke svarede præcist
og fuldt dækkende på et spørgsmål fra Jonas Dahl.
Ministeren anfører endvidere i brevet, at hun natur-
ligvis finder det afgørende, at de oplysninger, som
en minister giver Folketinget, er korrekte.
Folketingets Præsidium har i relation hertil i notat
af 14. oktober 2010 bl.a. anført, at
»[det er] centralt, at udenrigsministeren i samme
brev understreger, at hun naturligvis finder det helt
afgørende, at de oplysninger, som en minister giver
til Folketinget, er korrekte«, og at
»Præsidiet lægger afgørende vægt på, at der sva-
res præcist og fyldestgørende på folketingsmed-
lemmers spørgsmål til ministrene«.
I Folketingets Lovsekretariats notat af 14. decem-
ber 2004 om ministres oplysningspligt i forhold til
Folketinget hedder det bl.a.:
»Ministre har ingen almindelig pligt til at videre-
give oplysninger til Folketinget, herunder pligt til
at besvare spørgsmål fra Folketinget.
Der er ikke i grundloven eller i lovgivningen i øv-
rigt fastsat generelle regler, som pålægger den of-
Beretning af almen art - 2010-11 (1. samling) nr. 1
911217_0003.png
3
fentlige forvaltning en almindelig pligt til at
videregive oplysninger til Folketinget. Pligt til på
bestemte områder at videregive oplysninger kan
dog følge af særlige bestemmelser i lovgivningen.«
… [men]
»Ministeren skal svare rigtigt og fuldstændigt,
hvis ministeren svarer på spørgsmål fra Folketinget.
Efter ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 1, kan
en minister straffes, hvis han forsætligt eller ved
grov uagtsomhed tilsidesætter de pligter, der påhvi-
ler ham efter grundloven eller lovgivningen i øvrigt
eller efter hans stillings beskaffenhed.«
Finansudvalget er enig i ovenstående betragtnin-
ger og tager herudover ministerens brev og Præsi-
diets notat til efterretning.
Finansudvalget finder på baggrund af ovenståen-
de ikke, at udenrigsministeren har udtalt sig i tråd
med ministeransvarlighedsloven ved på spørgsmål
af MF Jonas Dahl ikke at have udtalt sig præcist og
fyldestgørende om betaling til private sygehuse i
Folketingets spørgetime den 13. maj 2009. Uden-
rigsministeren bekræftede på samråd i Folketingets
Finansudvalg den 29. oktober 2010, at denne alle-
rede i marts måned 2009 blev bekendtgjort med
indholdet af regeringens udredningsarbejde om af-
regning med de private sygehuse.
Finansudvalget finder, at det er stærkt kritisabelt,
at udenrigsministeren den 13. maj 2009 i Folketin-
gets spørgetime ikke svarede præcist og fyldestgø-
rende overfor Folketinget.
P. u. v.
Kristian Thulesen Dahl
formand