Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 (1. samling)
AMU Alm.del
Offentligt
915105_0001.png
915105_0002.png
915105_0003.png
915105_0004.png
915105_0005.png
915105_0006.png
915105_0007.png
TALE
29. oktober 2010
Beskæftigelsesministerens tale til samråd om for sentanmeldte arbejdsskader.
J.nr. 2010-0016553Internationalt og Politisk Sekreta-riat/MAW
Spørgsmål AI svaret på AMU alm. del – spørgsmål 524 svarer ministerenfølgende: ”Endelig skal det nævnes, at Arbejdsskadestyrel-sen ikke i alle sager har fået en tilbagemelding fra politietom, hvorvidt politiet har rejst sigtelse i sagen. Det er såledeskun i 17 sager fra perioden 2001-2010, at Arbejdsskadesty-relsen med sikkerhed kan sige, at der er rejst bødekrav modarbejdsgiveren, men det kan ikke udelukkes, at der er tale omflere sager.” På den baggrund bedes ministeren bekræfte, atministeren ikke har kendskab til andre sager end de omtalte17, at alt andet er gisninger og gætværk, og at det ikke pånogen måde kan udelukkes, at de omtalte 17 sager, hvori derer rejst bødekrav mod arbejdsgiver, er det endelige og fuld-stændige antal.Spørgsmål BMinisteren bedes redegøre for, hvorvidt ministeren finder detrimeligt, at Arbejdsskadestyrelsen kun politianmelder virk-somheder, der har misligholdt anmelderpligten af arbejds-skader, såfremt den arbejdsskaderamte er gået glip af er-statning, jf. ministerens egen bemærkning i svaret på AMUalm. del – spørgsmål 409, hvoraf følgende fremgår: ’Af hen-syn til ressourceanvendelsen, både i Arbejdsskadestyrelsenog hos politiet, politianmeldes kun de sager, hvor den ar-bejdsskaderamte er gået glip af en erstatning.’ Ministerenbedes i forlængelse heraf redegøre for, hvorvidt den relevan-te lovgivning på området – ikke mindst Lov om Arbejdsska-desikring § 82 stk. 3 – giver anledning til at sondre mellemsager, hvor en tilskadekomne er gået glip af en erstatning,og sager, hvor dette ikke er tilfældet, i forhold til spørgsmå-
let om politianmeldelse og bødestraf. Såfremt lovgivningenikke lægger op til en sådan sondring, bedes ministeren rede-gøre for, hvorvidt ministeren finder styrelsens forvaltning aflovgivningen rimelig og i overensstemmelse med god for-valtningsskik.Spørgsmål CI svaret på AMU alm. del – spørgsmål 409 svarer ministerenfølgende: ”Det skal bemærkes, at der efter straffeloven skalrejses krav mod arbejdsgiveren inden for 2 år fra overtræ-delsen fandt sted. Da mange af de for sent anmeldte sageranmeldes mere end 2 år efter skaden skete, og arbejdsgive-ren burde have anmeldt sagen, vil kravet være forældet efterstraffeloven. Politiet har derfor i disse sager ikke rejst kravmod arbejdsgiveren på grund af den sene anmeldelse.” Mi-nisteren bedes dokumentere, at mange af de for sent anmeld-te sager anmeldes mere end 2 år efter skaden skete.Spørgsmål DMinisteren bedes redegøre for, hvorvidt der er tale om enkoordineret forvaltningspraksis mellem Beskæftigelsesmini-steriet og Justitsministeriet – respektive Arbejdsskadestyrel-sen og politiet – når for sent anmeldte arbejdsskader ikkepolitianmeldes, såfremt sagen ikke indebærer, at den ar-bejdsskaderamte er gået glip af erstatning.
Svar:Jeg er blevet bedt om at svare på 4 spørgsmål om Arbejds-skadestyrelsens praksis for politianmeldelse af arbejdsgivere,som ikke anmelder arbejdsskadesager inden for den lovplig-tige anmeldelsesfrist.Jeg vil indlede med nogle generelle betragtninger, hvorefterjeg vil besvare de stillede spørgsmål i en lidt anden række-følge, end de er stillet i – nemlig i en rækkefølge svarende til
2
sagsgangen: anmeldelse af arbejdsskade, eventuel politian-meldelse af arbejdsgiver og bødeudstedelse.Jeg vil godt have lov til at starte med at slå fast, at jeg ikkeser politianmeldelse og straf som et mål i sig selv i forhold tilarbejdsskadesystemet.Den vigtigste opgave i arbejdsskadesystemet er at sikre, at detilskadekomne så hurtigt som muligt modtager den erstat-ning, som de er berettigede til efter arbejdsskadesikringslo-ven.Det er den opgave, som Arbejdsskadestyrelsen primært harfokus på. Og det har Arbejdsskadestyrelsen uanset om ska-den er anmeldt rettidig eller for sent.Det er heldigvis langt, langt de fleste af de mange tusindenye anmeldelser om arbejdsulykker, som Arbejdsskadesty-relsen hvert år behandler, der anmeldes rettidigt – af arbejds-giveren.Mit klare indtryk er altså, at det er de færreste arbejdsgivere,som bevidst undlader at anmelde arbejdsskader. Og som jegtidligere har nævnt, blandt andet i mit svar på spørgsmål 524,så kan der være flere grunde til, at arbejdsskader ikke an-meldes til tiden eller at der ikke rejses bødekrav mod ar-bejdsgiveren.Som jeg tidligere har redegjort for i svar på spørgsmål 18 tiludvalget, så er der en del sager, hvor arbejdsgiveren ikkehavde kendskab til den skade, der senere bliver anmeldt. Ogdet virker uden tvivl overvældende på de fleste arbejdsgive-re, som ikke har haft kendskab til en skade, at blive konfron-teret med en politianmeldelse.Der er også tilfælde af for sent anmeldte småskader, hvor ar-bejdsgiveren faktisk ikke har haft pligt til at anmelde skaden3
– eller hvor arbejdsgiveren ikke har haft kendskab til følger-ne af en tilsyneladende mindre skade – og derfor ikke harværet bevidst om sin pligt til at anmelde skaden.***Arbejdsgiveren har pligt til at anmelde en arbejdsulykke,hvis skaden forventes at kunne give erstatning, eller hvis dentilskadekomne ikke forventes at kunne genoptage sit arbejdei fuldt omfang senest 5 uger efter skaden.Der er dog intet i vejen for, at den tilskadekomne

selv

an-melder en ulykke, hvis arbejdsgiveren ikke har anmeldt den.Det skal ske inden for 1 år fra ulykken, men der kan dispen-seres fra fristen, hvis skaden medfører erstatning.Så arbejdsgiverens anmeldepligt skal ses i sammenhængmed den tilskadekomnes anmelderet. Tilsammen giver reg-lerne den størst mulige sikkerhed for, at arbejdsulykker, dermedfører erstatning, bliver anmeldt.Det vigtigste for mig er, at de tilskadekomne får den erstat-ning, de har krav på. Derfor har Arbejdsskadestyrelsen fokuspå, at få de nødvendige oplysninger til brug for sagsbehand-lingen.Reglen, der giver mulighed for at pålægge arbejdsgivere enbøde, hvis de ikke anmelder arbejdsskader, er i den sam-menhæng mere blevet betragtet som et tvangsmiddel end enstraf. Ved at politianmelde arbejdsgiverne har Arbejdsskade-styrelsen kunne fremtvinge de oplysninger, som arbejdsgive-ren skal give til anmeldelsen.Og det er naturligvis for dårligt, at det i nogle tilfælde kanvære nødvendigt med en politianmeldelse for at få oplysnin-gerne ud af arbejdsgiverne.
4
Men Arbejdsskadestyrelsen har ikke fundet det påkrævet atindlede en sag om bødestraf, hvis arbejdsgiveren har med-virket til sagens oplysning og givet de oplysninger, somskulle være givet med anmeldelsen.Hovedfokus har som nævnt været at få oplyst sagen, så til-skadekomne kan få den berettigede erstatning.Derfor har Arbejdsskadestyrelsen fundet det rimeligt og ioverensstemmelse med arbejdsskadesikringsloven – og i øv-rigt også i overensstemmelse med god forvaltningsskik – kunat politianmelde arbejdsgivere, som ikke har anmeldt ar-bejdsskader rettidigt, i de tilfælde, hvor den tilskadekomne ergået glip af en erstatning.Og det er en praksis, som jeg synes er helt rimelig.***Jeg er i spørgsmål D blevet spurgt om, hvorvidt der er taleom en koordineret praksis mellem Arbejdsskadestyrelsen ogpolitiet angående for sent anmeldte arbejdsskader.Der er

ikke

tale om en koordineret praksis mellem Arbejds-skadestyrelsen og politiet om, hvorvidt for sent anmeldte ar-bejdsskader kun skal politianmeldes, når den tilskadekomneer gået glip af erstatning.Det er Arbejdsskadestyrelsen, der vurderer, om en arbejdsgi-ver i en konkret sag skal politianmeldes.Og som jeg svarede i spørgsmål 17, så kan

alle –

også dentilskadekomne selv – politianmelde en arbejdsgiver, der ikkehar anmeldt en arbejdsskade rettidigt.***
5
Som jeg også har været inde på i svaret på spørgsmål 409, såer det ikke alle politianmeldelser af arbejdsgivere, der førertil bøde. Det skyldes blandt andet, at kravet mod arbejdsgi-veren forældes efter 2 år. Nogle af de for sent anmeldte sagerer anmeldt så sent, at fristen efter straffeloven er overskredet.Hr. Lennart Damsbo-Andersen beder i spørgsmål C om, atjeg skal dokumentere, at det så også er tilfældet i mange afsagerne.Dokumentationen findes i de konkrete sager, som jeg dogikke har mulighed for at fremlægge her, fordi de konkretesager indeholder personfølsomme oplysninger og det går jegud fra, at man også har fuld forståelse for her i udvalget.Men jeg kan oplyse, at der i mindst 100 af de i alt 233 sager,som Arbejdsskadestyrelsen har gennemgået, er gået mereend 2 år fra udløbet af arbejdsgivers anmeldelsesfrist og ind-til skaden blev anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen.Og Arbejdsskadestyrelsen har jo af gode grunde ikke mulig-hed for at bede politiet om at rejse krav mod arbejdsgiveren,før styrelsen får kendskab til skaden.
***I spørgsmål A spørges der til, om jeg har kendskab til andreend de 17 sager, som jeg har nævnt i svaret til udvalget påspørgsmål 524.Som nævnt findes dokumentationen i de konkrete sager. Tilbesvarelsen af de mange spørgsmål fra Arbejdsmarkedsud-valget og hr. Lennart Damsbo-Andersen vedrørende for sentanmeldte arbejdsskader er der derfor foretaget en manuelgennemgang af sagerne.
6
Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingssystem ikke er sær-ligt indrettet til at fremsøge for sent anmeldte arbejdsskade-sager. Derfor er søgningen og den manuelle gennemgang afsagerne forbundet med en vis usikkerhed.Det er grunden til, at jeg i svar på spørgsmål 524 har oplyst,at Arbejdsskadestyrelsen kun i 17 sager med

sikkerhed

kansige, at politiet har rejst bødekrav mod arbejdsgiveren, og atdet ikke kan udelukkes, at der er tale om flere sager.Så til slut vil jeg som svar på spørgsmål A give hr. LennartDamsbo-Andersen helt ret i, at jeg kun kan bekræfte at havekendskab til de 17 konkrete sager. Og når det ikke kan ude-lukkes, at der er tale om flere sager, kan det i sagens naturheller ikke udelukkes, at de 17 sager er det endelige og fuld-stændige antal.***Så alt i alt er det min klare vurdering, at praksis og håndte-ringen af sager vedrørende politianmeldelse af arbejdsgiverevirker fornuftig og medvirker til at understøtte arbejdsskade-sikringslovens vigtigste formål: Nemlig at sikre at menne-sker, der er kommet til skade på arbejde, får den hjælp de harbrug for så hurtigt som muligt.
7