Aftalen om justering af den aktive beskæftigelsespolitik mellem regeringen, DF,LA og KD betyder, at den direkte refusion af kommunernes udgifter til forsørgelsesættes ned, og at forskellen mellem refusion i aktive og passive perioder reduceres.Det gør kommunerne mere ansvarlige i forhold til, hvor meget aktivitet de sætter igang, og det samlede aktiveringsomfang ventes derfor at falde en smule.Samtidig skal kommunernes incitament til at vælge de mest virksomme redskaberstyrkes. Derfor får kommunerne fremover kun høj refusion af forsørgelsesudgiftenunder deltagelse i virksomhedsrettede tilbud og ordinær uddannelse. Særligt tilret-telagte projekter og anden vejledning giver lav refusion af forsørgelsesudgiften. Enøget brug af virksomhedsrettede tilbud, der generelt er billigere end vejledning ogopkvalificering, vil gøre indsatsen billigere.Samlet betyder refusionsomlægningen desuden en harmonisering af refusionssat-serne på tværs af ydelser, forenklede incitamenter for kommunerne og en lidt min-dre, men mere virksomhedsrettet aktiveringsindsats. Fokus bliver i højere grad påat få folk gjort selvforsørgende.Beregningsgrundlaget for vurderingen af de økonomiske konsekvenser af aftalenom justering af den aktive beskæftigelsespolitik fremgår af de økonomisk-administrative bemærkninger i forslag til ”Lov om ændring af lov om en aktiv be-skæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpoli-tik og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner(Virksomhedsrettet aktivering, ændring af refusionssystemet m.v.)”, der er vedlagtsom bilag.Lovforslaget udmønter aftalen om justering af den aktive beskæftigelsespolitikmellem regeringen, DF, LA og KD. Heri gennemgås for hver enkelt del af aftalen,hvad de enkelte delforslag betyder for det offentlige som helhed, herunder for hen-holdsvis staten og kommunerne. På baggrund heraf kan jeg i overordnede træk op-lyse følgende.

I forhold til udgifterne til forsørgelse er effekten af refusionsomlægningen udgifts-neutral for det offentlige under ét. Refusionsomlægningen medfører en forskydningaf finansieringen af forsørgelsesudgifterne fra staten til kommunerne som følge afden generelle nedsættelse af refusionssatserne. Desuden reduceres kommunernesrefusion som følge af, at satsen under ”øvrig vejledning og opkvalificering” og ”6ugers selvvalgt uddannelse” harmoniseres med refusionssatsen i passive perioder.Det vurderes, at sænkningen af refusionssatserne vil føre til kommunale merudgif-ter i størrelsesordenen ca. 8 mia. kr. årligt, og at statens udgifter til refusion vil bli-ve reduceret med samme beløb. Tilsvarende vil bloktilskuddet til kommunerne bli-ve hævet med ca. 8 mia. kr., således at kommunerne under ét kompenseres fuldt udfor de merudgifter til forsørgelse, der følger af refusionsomlægningen.Dette skøn er baseret på den forventede udvikling i aktiviteten på de enkelte for-sørgelsesordninger justeret for de som følge af aftalen forventede ændringer i akti-veringsindsatsen, jf. nedenfor.Kommunernes nettoudgifter til forsørgelse er omfattet af den kommunale budget-garanti for så vidt angår udgifterne til modtagere af kontanthjælp, starthjælp, reva-lidering og ledighedsydelse. Udgifterne til dagpengemodtagere er omfattet af detsærlige beskæftigelsestilskud, og udgifterne til uddannelsesydelse under 6 ugersselvvalgt uddannelse vil fremover blive omfattet af beskæftigelsestilskuddet.Kommunerne under ét kompenseres således fuldt ud for de merudgifter til forsør-gelse, der følger af refusionsomlægningen.

Udgifter til aktivering

Beregningerne forudsætter endvidere, at kommunerne som følge af refusionsom-lægningen vil målrette deres aktiveringsindsats, så færre vil få tilbud om aktiveringsom følge af, at forskellen mellem refusion i aktive og passive perioder bliver re-duceret. Samtidig vil der ske et kvalitativt løft i den aktive indsats, idet kommuner-ne i mindre omfang end hidtil vil sende ledige i aktivering i form af ”øvrig vejled-ning og opkvalificering”, som primært er kurser og kommunale projekter, for i ste-det at sende ledige i ”virksomhedsrettede tilbud” og i ”ordinær uddannelse”.Det forventes, at denne omstilling til en mere virksomhedsrettet aktiv indsats vilblive gradvist større i løbet af perioden 2011-2014. Det er denne forventede omstil-ling af den kommunale beskæftigelsesindsats, der medfører en forventet årlig re-duktion i driftsudgifterne til aktivering på ca. 525 mio. kr.

Et fælles driftsloft

Det skønnes, at de samlede offentlige driftsudgifter ved aktivering af de nævntemålgrupper i 2011 vil udgøre ca. 6,3 mia. kr., når der tages højde for den forvente-de reduktion i driftsudgifterne til aktivering på ca. 525 mio. kr. Med de nugældenderefusionsregler forventes kommunerne at kunne hjemtage refusion for ca. 2,7 mia.af de 6,3 mia. kr. Det svarer til en effektiv refusionsprocent på ca. 43 pct. Det erved beregningen af det nye driftsloft lagt til grund, at kommunerne under ét skalkunne hjemtage det samme beløb i refusion med det nye driftsloft. Med en forven-tet samlet målgruppe på knap 400.000 helårspersoner i 2011, er driftsloftet såledesberegnet til 13.700 kr., svarende til et landstotalt rådighedsbeløb på ca. 5,4 mia. kr.,hvoraf 50 pct. refusion vil udgøre 2,7 mia. kr.Som følge af etableringen af ét fælles driftsloft for de nævnte ydelser vil alle kom-munernes driftsudgifter blive omfattet af den kommunale budgetgaranti.Det betyder, at kommunerne under ét kompenseres fuldt ud for deres udgifter tilaktiveringsindsatsen, inklusiv eventuelle merudgifter som følge af stigende ledig-hed.

Spørgsmål:

Endeligt svar:

Udgifter til forsørgelse

Udgifter til aktivering

Et fælles driftsloft