Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 (1. samling)
AMU Alm.del
Offentligt
Bilag til svar på spørgsmål 92 fra AMU
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeDe økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige i dette lovforslag skal ses isammenhæng med de samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om en aktivbeskæftigelsesindsats (Prisloft på 6 ugers selvvalgt uddannelse) og lovforslaget om ændring af lovom dagpenge ved sygdom (Ændring af refusionssatser).Det indgår i nærværende lovforslag, at der gives høj refusion af kommunernes udgifter til tilskuddettil arbejdsgiveren ved ansættelse af personer med løntilskud samt til deres udgifter til forsørgelse afledige i perioder under aktive tilbud i form af virksomhedspraktik og ordinær uddannelse, jf.afgrænsningen heraf i forslaget til § 32, stk. 1, nr. 1, mens der gives lav refusion til forsørgelse afledige under øvrig vejledning og opkvalificering, 6 ugers selvvalgt uddannelse og i passiveperioder.I vurderingen af de økonomiske konsekvenser er det skønnet, at kommunerne vil ændre adfærd, såfærre vil få tilbud om aktivering som følge af, at forskellen mellem refusion i aktive og passiveperioder bliver reduceret, samt at kommunerne i mindre omfang end hidtil vil anvende øvrigvejledning og opkvalificering i form af kurser og kommunale projekter i aktiveringsindsatsen for istedet at aktivere ledige i virksomhedsrettede tilbud og i ordinær uddannelse.Arbejdsløshedsdagpenge og uddannelsesydelse under deltagelse i 6 ugers selvvalgt uddannelseudbetales til de ledige af a-kasserne, der refunderes herfor af staten, og ikke, som det er tilfældet forde øvrige forsørgelsesydelser, herunder kontant- og starthjælp m.v., af kommunerne. Derfor er derikke tale om, at kommunerne modtager refusion for deres udgifter vedrørende dagpenge, menderimod om at de medfinansierer statens udgifter hertil. Af hensyn til en ensartet beskrivelse af deøkonomiske konsekvenser af lovforslaget, beskrives betydningen af forslaget for kommunernesmedfinansiering af dagpenge og uddannelsesydelse, som kommunerne som følge af aftalen ogsåskal bidrage til finansieringen af, alligevel som ”ændring af refusion” svarende til statens refusiontil kommunernes udgifter til de øvrige nævnte målgrupper.De samlede økonomiske konsekvenser af dette lovforslag er offentlige mindreudgifter på 722,6mio. kr. i 2011, 731,7 mio. kr. i 2012, 732,3 mio. kr. i 2013 og 732,4 mio. kr. i 2014, jf. detsammenfattende skema i pkt. 9. Heraf skønnes for 2011 merudgifter (netto) for kommunerne på7.646,8 mio. kr. og mindreudgifter (netto) for staten på 8.369,4 mio. kr. Heraf vedrører 8 mio. kr.tilpasning af it-systemer (heraf 7 mio. kr. til kommunale systemer) og 2 mio. kr. årligt til drift afkommunale systemer samt 2 mio. kr. til evaluering, jf. punkt 3.5 nedenfor. Her fremgår også, at dersom følge af en forventet reduktion i aktiveringsomfanget vedrørende modtagere af sygedagpenge,vil blive foretaget en reduktion i det kommunale bloktilskud med 209,5 mio. kr. årligt, hvilket ogsåindgår i vurderingen af de økonomiske konsekvenser.De samlede økonomiske konsekvenser af gennemførelse af aftalen ”En aktiv beskæftigelsesindsats,der virker” er mindreudgifter på 1.115,7 mio. kr. i 2011, 1.124,7 mio. kr. i 2012, 1.125,3 mio. kr. i2013 og 1.125,4 mio. kr. i 2014. I denne total indgår de økonomiske konsekvenser af dettelovforslag, af de ændringer vedrørende sygedagpenge, der følger af lovforslaget om ændring af lovom dagpenge ved sygdom (Ændring af refusionssatser) og af de ændringer vedrørende 6 ugerselvvalgt uddannelse, der følger af lovforslaget om ændring af lov om en aktivbeskæftigelsesindsats (Prisloft på 6 ugers selvvalgt uddannelse), hvortil der henvises.
Derudover foretager Beskæftigelsesministeriet som led i udmøntningen af aftalen besparelser på enrække puljer for sammenlagt 86,0 mio. kr. i 2011. Besparelserne vil vedrørebeskæftigelsesregionernes bevilling til beskæftigelsesrettede aktiviteter, puljen til styrkelse af denvirksomhedsrettede revalidering og den centrale pulje til en særlig beskæftigelsesindsats.Forslaget træder i kraft den 1. januar 2011.Samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget fordelt på stat og kommuneMio. kr., 2011-priser201120122013Stat i alt-8.369,4-8.568,7-8.237,2Heraf:Drift-222,4-222,1-220,0Forsørgelse-8.150,0-8.346,6-8.017,2Øvrig3,00,00,0Kommuner i alt7.646,87.837,07.504,9Heraf:Drift-302,7-302,1-304,88.150,08.346,68.017,2ForsørgelseØvrig200,5207,5207,5Heraf:DUT-25,8-32,8-32,8Budgetgaranti3.226,83.170,12.952,94.445,84.699,74.584,8Det særlige beskæftigelsestilskudStat og kommune i alt-722,6-731,7-732,3Heraf:Drift-525,1-524,2-524,8Forsørgelse0,00,00,0-197,5-207,5-207,5Øvrig
2014-8.073,0-219,5-7.853,50,07.340,6-305,47.853,5207,5-32,82.901,14.472,4-732,4-524,90,0-207,5
De økonomiske konsekvenser for kommunerne skal forhandles med de kommunale parter.Nedenfor gennemgås de økonomiske konsekvenser af lovforslaget for de enkelte elementer ilovforslaget.3.1. En ny og effektiv refusionsmodel: forsørgelsesudgifterKommunerne kan fremover hjemtage 50 pct. refusion af tilskuddet til arbejdsgiveren ved ansættelseaf ledige med løntilskud og af forsørgelsesudgifterne til personer i perioder med aktivering i form afvirksomhedspraktik og ordinær uddannelse eller under delvis raskmelding (gælder kun modtagereaf sygedagpenge), og 30 pct. i perioder med øvrig vejledning og opkvalificering, 6 ugers selvvalgtuddannelse eller passiv forsørgelse. Under virksomhedspraktik og løntilskud for revalidenderfastholdes en refusion på 65 pct.Ud over ændringen i refusionsprocenterne, som er udgiftsneutral for det offentlige under ét, er detved vurderingen af de økonomiske konsekvenser lagt til grund, at kommunerne dels vil aktivere imindre omfang, dels ændre sammensætningen i aktiveringen fra øvrig vejledning og opkvalificeringtil ordinær uddannelse og virksomhedspraktik. Disse forventede justeringer i aktiveringsindsatsen
medfører ændringer i fordelingen mellem aktive og passive forsørgelsesudgifter og dermed ifinansieringen mellem stat og kommuner, men er udgiftsneutral for det offentlig under ét.Det følger af aftalen ”En aktiv beskæftigelsesindsats, der virker”, at kommunerne skalmedfinansiere en del af forsørgelsesudgifterne til uddannelsesydelse under forsikrede ledigesdeltagelse i 6 ugers selvvalgt uddannelse. Refusionsprocenten foreslås fastlagt til 30 pct. svarendetil, at kommunerne skal medfinansiere 70 pct. af udgifterne. Da der er tale om forsørgelsesudgiftertil forsikrede ledige, skal karensperioden medregnes, eftersom staten finansiererforsørgelsesudgifterne fuldt ud under denne periode. Karensperioden er 12 uger i 2011, 8 uger i2012 og 4 uger i 2013 og frem. På baggrund af data fra E-indkomstregisteret skønnes den andel afuddannelsesydelsen, som udbetales i karensperioden, at udgøre 39,0 pct. i 2011, 23,6 pct. i 2012 og9,2 pct. i 2013 og frem. Kommunernes medfinansiering er således stigende som følge af dengradvise afkortning af karensperioden.De samlede udgifter til uddannelsesydelse skønnes at udgøre 519,8 mio. kr. årligt, idet der henvisestil den forventede besparelse som følge af lovforslaget om etablering af et prisloft på 6 ugersselvvalgt uddannelse. Heraf forventes kommunernes medfinansiering at udgøre 222,2 mio. kr. i2011, 278,0 mio. kr. i 2012 og 330,4 mio. kr. i 2013 og 2014. I de samme år vil der være tilsvarendestatslige mindreudgifter (herunder udgifter til uddannelsesydelse i karensperioden). Også for dennedel af lovforslaget er der alene tale om en forskydning af finansieringsbyrden mellem stat ogkommuner, hvorfor der fortsat ikke er egentlige økonomiske konsekvenser for det offentlige underét.For de økonomiske konsekvenser af forslaget for driftsudgifterne til 6 ugers selvvalgt uddannelsehenvises til afsnit 3.3. om et fælles driftsloft.Af nedenstående skema fremgår de samlede konsekvenser vedrørende udgifterne til forsørgelse.De kommunale nettoudgifter er omfattet af den kommunale budgetgaranti for så vidt angårudgifterne til modtagere af kontanthjælp, starthjælp, revalidering og ledighedsydelse, mensudgifterne til dagpengemodtagere (herunder udgifterne til uddannelsesydelse) er omfattet af detsærlige beskæftigelsestilskud.Økonomiske konsekvenser (forsørgelsesudgifter) af lovforslaget fordelt på stat og kommuneMio. kr., 2011-priser2011201220132014Stat i alt-8.150,0-8.346,6-8.017,2-7.853,5Kommuner i alt8.150,08.346,68.017,27.853,5Heraf:DUTBudgetgaranti2.822,02.842,52.965,12.994,6Beskæftigelsestilskud5.328,05.504,15.052,14.859,0Stat og kommune i alt0,00,00,00,03.2. En ny og effektiv refusionsmodel: driftsudgifterDet vurderes, at kommunerne som følge af den ændrede refusionsmodel for forsørgelsesudgifterne,jf. afsnit 3.1., dels samlet vil aktivere i mindre omfang, og dels vil reducere andelen af aktiveringmed øvrig vejledning og opkvalificering og i stedet anvende virksomhedspraktik og ordinæruddannelse. Det er endvidere ved vurderingen af de økonomiske konsekvenser lagt til grund, at den
tilpasning af kommunernes aktiveringsindsats, som de nye regler vil give anledning til, vil væregradvist større i løbet af perioden 2011-14.Initiativet skønnes derfor at medføre årlige besparelser på driftsudgifterne ved aktivering på i alt525,1 mio. kr. i 2011, 524,2 mio. kr. i 2012, 524,8 mio. kr. i 2013 og 524,9 mio. kr. i 2014. Deøkonomiske konsekvenser vedrørende omlægningen af refusion for modtagere af sygedagpengefremgår af lovforslaget om ændring af lov om dagpenge ved sygdom (Ændring af refusionssatser),hvortil der henvises.Udgifterne er omfattet af den kommunale budgetgaranti for så vidt angår kommunernes udgifter tilmodtagere af kontanthjælp, starthjælp, revalidering og ledighedsydelse, mens kommunernesudgifter til arbejdsløshedsdagpengemodtagere efter de nugældende regler er omfattet af det særligebeskæftigelsestilskud.Økonomiske konsekvenser (driftsudgifter) af lovforslaget fordelt på stat og kommuneMio. kr., 2011-priser2011201220132014Stat i alt-204,7-204,4-202,3-201,8Kommuner i alt-320,4-319,8-322,5-323,1Heraf:DUTBudgetgaranti-252,1-251,5-262,0-264,1Beskæftigelsestilskud-68,3-68,3-60,5-59,0Stat og kommune i alt-525,1-524,2-524,8-524,93.3. Et fælles driftsloftDer etableres ét fælles driftsloft på 13.700 kr. pr. helårsperson for kommunernes driftsudgifter vedaktivering af modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, starthjælp, sygedagpenge,revalideringsydelse og ledighedsydelse samt driftsudgifterne til 6 ugers selvvalgt uddannelse.Beskæftigelsesministeriet skønner, at de samlede offentlige driftsudgifter ved aktivering afovennævnte målgrupper vil udgøre 6.273,6 mio. kr. i 2011. Efter nugældende finansieringsreglerkan kommunerne få 50 pct. refusion inden for de to fastsatte rådighedsbeløb af deres driftsudgifterved aktivering for modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, starthjælp og revalidering.Udgifterne til aktivering af sygedagpengemodtagere og ledighedsydelsesmodtagere refunderes i dagmed 50 pct., men uden et rådighedsbeløb, og kommunernes udgifter til køb af 6 ugers selvvalgtuddannelse refunderes med 100 pct., ligeledes udenfor et rådighedsbeløb. På baggrund af detovennævnte udgiftsskøn vurderer Beskæftigelsesministeriet, at kommunerne efter de nugældenderegler ville kunne hjemtage i alt 2.704,1 mio. kr. i statsrefusion på de nævnte ordninger i 2011,hvilket ville svare til en effektiv refusionsprocent på ca. 43 pct.Det er ved fastlæggelsen af det nye driftsloft lagt til grund, at kommunerne under ét skal kunnehjemtage det samme samlede refusionsbeløb på ca. 2,7 mia. kr. efter de nye regler. På baggrund afen forventning om, at den samlede målgruppe i 2011 vil udgøre knap 400.000 helårspersoner, erdriftsloftet derefter fastlagt til 13.700 kr. Det vurderes således, at såvel de samlede offentligeudgifter som fordelingen mellem statens udgifter til refusion og de kommunale nettoudgifter vilvære uændrede ved indførelsen af det fælles driftsloft.
Efter nugældende regler er udgifterne omfattet af den kommunale budgetgaranti for så vidt angårudgifter til modtagere af kontanthjælp, starthjælp, revalideringsydelse og ledighedsydelse, menskommunernes udgifter til arbejdsløshedsdagpengemodtagere er omfattet af det særligebeskæftigelsestilskud. Kommunernes udgifter til aktivering af sygedagpengemodtagere samtudgifterne til 6 ugers selvvalgt uddannelse er ikke omfattet af budgetgarantien eller det særligebeskæftigelsestilskud efter de nugældende regler. Som følge af forslaget om etablering af et fællesdriftsloft vil alle kommunernes driftsudgifter vedrørende ovenstående ordninger skulle væreomfattet af den kommunale budgetgaranti. Forslaget medfører således nogle forskydninger mellemde forskellige ordninger, jf. tabel nedenfor (2011-tal).Da der etableres et fælles driftsloft, der inkluderer driftsudgifter til modtagere af sygedagpenge ogkommunernes udgifter til køb af 6 ugers selvvalgt uddannelse, beskrives de økonomiskekonsekvenser i dette lovforslag. Der henvises i øvrigt til lovforslaget om ændring af lov omdagpenge ved sygdom (Ændring af refusionssatser) samt lovforslaget om ændring af lov om enaktiv beskæftigelsesindsats (Prisloft på 6 ugers selvvalgt uddannelse).Økonomiske konsekvenser af forslaget om et fælles driftsloft fordelt på stat og kommuneMio. kr., 2011-priser2011201220132014Stat i alt0,00,00,00,0Kommuner i alt0,00,00,00,0Heraf:DUT-34,8-34,8-34,8-34,8Budgetgaranti866,4788,6459,3380,1Beskæftigelsestilskud-831,6-753,8-424,5-345,3Stat og kommune i alt0,00,00,00,03.4. Ingen refusion for administrative udgifter til andre aktørerFremover skal der alene være 50 pct. refusion for kommunernes driftsudgifter til aktivering forledige henvist til en anden aktør, mens udgifterne til anden aktørs administrative opgaver fremoverikke skal være refusionsberettigende. Finansieringsreglerne bliver dermed de samme, uanset omindsatsen gennemføres af anden aktør eller jobcentret og uanset målgruppe.I forbindelse med etableringen af det kommunale enstrengede beskæftigelsessystem ogfinansieringsomlægningen af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge og aktivering af forsikredeledige pr. 1. januar 2010 blev der som led i DUT-forhandlingerne overført 35,1 mio. kr. (35,5 mio.kr. i 2011 pl) til kommunerne via bloktilskuddet. Beløbet, der svarede til de forventede samledeadministrative udgifter hos anden aktør på landsplan i 2010, blev omfattet af servicerammen. Medde gældende regler kan kommunerne hjemtage refusion for anden aktørs administrative udgifter, ogder blev derfor indarbejdet en teknisk reduktion af særlige beskæftigelsestilskud på 35,1 mio. kr.således, at kommunerne ikke blev dobbeltkompenseret.Som følge af dette lovforslag kan kommunerne ikke længere få refusion for de administrativeudgifter hos anden aktør. De samlede driftsudgifter forventes derfor at blive 35,5 mio. kr. mindre i2011 og som følge heraf vil statens udgifter til refusion (17,7 mio. kr.) og kommunernesnettoudgifter (de resterende 17,8 mio. kr.) blive reduceret tilsvarende. I alt vil kommunerne såledesfå i alt 35,5 mio. kr. mindre i indtægter i 2011 (-17,7 mio. kr. i refusion og -17,8 mio. kr. viabeskæftigelsestilskuddet). Dette indtægtstab vil dog blive kompenseret ved en samtidig annulleringaf den tekniske justering af beskæftigelsestilskuddet på 35,5 mio. kr., og ændringen af
refusionsreglerne vedrørende administrative udgifter hos anden aktør, vil derfor være udgiftsneutralfor stat og kommuner under ét, jf. nedenstående skema.Økonomiske konsekvenser af forslaget om finansieringsreglerne vedrørende administrativeudgifter hos anden aktør fordelt på stat og kommuneMio. kr., 2011-priser2011201220132014Stat i alt-17,7-17,7-17,7-17,7Kommuner i alt17,717,717,717,7Heraf:DUTBudgetgarantiBeskæftigelsestilskud17,717,717,717,7Stat og kommune i alt0,00,00,00,03.5. Øvrige reguleringerSom følge af den tidligere forventede stigning i aktive tilbud til modtagere af sygedagpenge blevder foretaget en positiv regulering af udgiftsniveauet i kommuneaftalen for 2011. I forbindelse medforhandlingerne om kommunernes økonomi for 2011 blev der taget udgangspunkt i det pådaværende tidspunkt skønnede udgiftsniveau for 2011, som udgjorde ca. 245 mio. kr. forkommunerne. Indførelsen af det fælles driftsloft indebærer, at de kommunale driftsudgifter nu erindregnet med en udgift på 34,8 mio. kr. svarende til det, der forudsættes i Aftale om nye rammerfor sygefraværsindsatsen. Kommunerne er således blevet kompenseret med 209,5 mio. kr. for megeti 2011. På det grundlag er der efter sædvanlig praksis indregnet en negativ regulering i deøkonomiske konsekvenser af lovforslaget svarende til de 209,5 mio. kr., som kommunerne har fåetfor meget i bloktilskud.Som led i aftalen om en aktiv beskæftigelsesindsats, der virker, foreslås afsat 8 mio. kr. tiltilpasning af it-systemer (heraf 7 mio. kr. til kommunale systemer) og 2 mio. kr. årligt til drift afkommunale systemer samt 2 mio. kr. til evaluering.Økonomiske konsekvenser af øvrige forslag fordelt på stat og kommuneMio. kr., 2011-priser201120122013Stat i alt3,00,00,0Kommuner i alt-200,5-207,5-207,5Heraf:DUT9,02,02,0Budgetgaranti-209,5-209,5-209,5BeskæftigelsestilskudStat og kommune i alt-197,5-207,5-207,5
20140,0-207,52,0-209,5-207,5
Der foreslås indført en overgangsordning i 2011, der kompenserer de kommuner, der efterIndenrigs- og Sundhedsministeriets beregning vil få et byrdefordelingsmæssigt tab på mere end 0,1pct. af deres beskatningsgrundlag. De pågældende kommuner kompenseres for de beregnedevirkninger ud over 0,1 pct. af deres beskatningsgrundlag. Overgangstilskuddet finansieres af detgenerelle statstilskud til kommunerne. Overgangstilskuddet er beregnet endeligt af Indenrigs- ogSundhedsministeriet.
