Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 (1. samling)
AMU Alm.del
Offentligt
Folketingets ArbejdsmarkedsudvalgChristiansborg1240 København K
BeskæftigelsesministerietVed Stranden 81061 København KT 72 20 50 00E [email protected]www.bm.dkCVR 10172748EAN 5798000398566
Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 27. oktober 2010 stillet følgende spørgsmålnr. 82 (AMU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fraLeif Lahn Jensen (S).
22. november 2010J.nr. 2010-0017408
Spørgsmål nr. 82:
”Ministeren bedes redegøre for, hvor høj dagpengenes kompensationsgrad (inkl.pension) er for en gennemsnitligt lønnet industriarbejder i Danmark sammenlignetmed andre lande i EU, herunder Sverige, Frankrig, Norge, Finland, Tyskland ogBelgien.”
Endeligt svar:
OECD har for 2008 opgjort nettokompensationsgraden, dvs. kompensationsgradenefter relevante skatter og overførsler for landene i OECD. Disse tal er de eneste til-gængelige tal, hvor det er muligt at foretage de ønskede landesammenligninger.Der findes i OECDs opgørelse kun nettokompensationsgrader for personer med enløn på 67, 100 og 150 pct. af den gennemsnitlige løn for en arbejder. Tallene fraOECD bygger på oplysninger om, hvad personer får udbetalt og er således udenpensionsbidrag.Det er ikke muligt at beregne separate nettokompensationsgrader opdelt efter ud-dannelsesbaggrund. Nedenfor fremgår nettokompensationsgrader for personer med67, 100 og 150 pct. af lønnen for en arbejder.Nettokompensationsgraden for personer med en indkomst på 67 pct. af gennem-snitslønnen for en arbejder er højest i Danmark, både for enlige uden børn og forpar med børn. For par med børn er nettokompensationsgraden 93 pct., og for enligeer den 83 pct.
Figur 1.Nettokompensationsgraden ved korterevarende ledighed, for person medtidligere indkomst svarende til 67 pct. af den gennemsnitlige løn for en arbejder,gift med børn og enlig uden børn, 2008.StorbritannienIrlandSverigeNorgeTysklandFrankrigFinlandDanmarkBelgien020406080100Par m. 2 børnEnlig u. børn
Kilde: OECD.Anm.: For gifte er det antaget, at ægtefællen, der ikke er ledig, tjener 67 pct. af gennem-snitslønnen for en arbejder. Det er antaget, at der er to børn på 4 og 6 år. Udgifter til børne-pasning indgår ikke i beregningerne.
Det fremgår af figur 2 nedenfor, at nettokompensationsgraden for enlige uden børn,der har en indkomst svarende til 100 pct. af gennemsnitslønnen for en arbejder, erhøjest i Frankrig, Norge og Danmark, mens den er lavest i Irland, Storbritannien,Finland og Sverige.I Danmark har en arbejder med en gennemsnitlig løn, der er enlig uden børn, ogsom bliver ledig, 61 pct. af den hidtidige udbetalte indkomst. I Frankrig er den til-svarende procent på 66, mens den i Irland er på 31 pct.Nettokompensationsgraden er i alle lande højere for personer, der er gift og harbørn, end for personer, der er enlige og uden børn. Nettokompensationsgraden fordenne gruppe er i Tyskland, Frankrig og Norge er noget højere end i Danmark. Fin-land og Sverige har en lidt lavere nettokompensationsgrad end Danmark. Irland ogStorbritannien er de lande, der har den laveste nettokompentationsgrad.I Danmark er nettokompensationsgraden således 77 pct. af den hidtidige udbetalteindkomst. Nettokompensationsgraden er højest i Tyskland, hvor den er 89 pct., oglavest i Storbritannien, hvor den er 56 pct.
2
Figur 2.Nettokompensationsgraden ved korterevarende ledighed, for person medtidligere indkomst svarende til en gennemsnitlig løn for en arbejder, gift med børnog enlig uden børn, 2008.StorbritannienIrlandSverigeNorgeTysklandFrankrigFinlandDanmarkBelgien020406080100Par m. 2børnEnlig u.børn
Kilde: OECD.Anm.: For gifte er det antaget, at ægtefællen, der ikke er ledig, tjener 67 pct. af gennem-snitslønnen for en arbejder. Det er antaget, at der er to børn på 4 og 6 år. Udgifter til børne-pasning indgår ikke i beregningerne.
Det fremgår af figur 3, at nettokompensationsgraden for personer med en løn på150 pct. af gennemsnitslønnen for en arbejder, der er enlige uden børn, er højest iFrankrig, Tyskland og Danmark, mens den er lavest i Irland, Storbritannien ogSverige.I Danmark har en enlig uden børn, der bliver ledig, 47 pct. af den hidtidige udbetal-te indkomst. I Frankrig er den tilsvarende procent 69, mens den i Irland er 23 pct.Nettokompensationsgraden er i alle lande højere for personer, der er gift og harbørn, end for personer, der er enlige og uden børn. Nettokompensationsgraden erhøjest i Tyskland og Frankrig. Norge, Danmark og Finland har nogenlunde densamme nettokompensationsgrad, mens den er lidt lavere i Sverige. Irland og Stor-britannien har den laveste nettokompensationsgrad.I Danmark får en gift person med børn, der bliver ledig, 62 pct. af den hidtidigeudbetalte indkomst. Nettokompensationsgraden er højest i Tyskland, hvor den er79 pct., mens den er lavest i Storbritannien med 39 pct.
3
Figur 3.Nettokompensationsgraden ved korterevarende ledighed, for person dertidligere havde en løn svarende til 150 pct. af en gennemsnitlig arbejder løn, giftmed børn og enlig uden børn, 2008.StorbritannienPar m. 2 børnIrlandSverigeNorgeTysklandFrankrigFinlandDanmarkBelgien020406080100Enlig u. børn
Kilde: OECD.Anm.: For gifte er det antaget, at ægtefællen, der ikke er ledig tjener 67 pct. af gennem-snitslønnen for en arbejder. Det er antaget, at der er to børn på 4 og 6 år og udgifter til bør-nepasning indgår ikke i beregningerne.
Sammenlignes de tre figurer fremgår det, at kompensationsgrad for personer medlave lønninger er højest i Danmark. Tyskland og Frankrig har de højeste nettokom-pensationsgrader for dem med lønninger som gennemsnitsarbejderen eller derover.I de øvrige lande, herunder også Danmark, er kompensationsgraden betydeligt la-vere for personer med lønninger over gennemsnittet end for personer med lønnin-ger under gennemsnittet.
Venlig hilsen
Inger Støjberg
4
