Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 (1. samling)
AMU Alm.del
Offentligt
917097_0001.png
917097_0002.png
Folketingets ArbejdsmarkedsudvalgChristiansborg1240 København K
BeskæftigelsesministerietVed Stranden 81061 København KT 72 20 50 00E [email protected]www.bm.dkCVR 10172748EAN 5798000398566
Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 14. oktober 2010 stillet følgende spørgsmålnr. 53 (AMU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fraMette Frederiksen (S) og Torben Hansen (S).
17. november 2010J.nr. 2010-0016883

Spørgsmål nr. 53:

”Ministeren har udtalt, at der hver uge er 10.000 danskere, der kommer i job. Hvormange af de 10.000 personer kommer fra hhv. dagpenge og kontanthjælp, og hvormange af dem kommer fra matchgruppe 4 og 5.”

Endeligt svar:

Data for jobåbninger fra Danmarks Statistik viser, at uanset konjunkturerne er der igennemsnit hver uge 10.000 danskere, der skifter arbejdsplads. Dette dækker bådeover personer, der havde et job i forvejen, personer, der lige har færdiggjort en ud-dannelse og personer, der har haft en periode i ledighed.Det er ikke muligt at se, om disse personer kommer fra en periode med beskæfti-gelse, uddannelse eller ledighed.Data fra Jobindsats viser, at af de personer, der påbegyndte et forløb på dagpenge i1. kvt. 2010, modtog 50 pct. ikke offentlig forsørgelse (SU undtaget) tre månedersenere. For jobklare kontanhjælpsmodtagere (tidligere match 1-3), der startede pået forløb i 1. kvt. 2010, var der efter tre måneder 33 pct., der ikke modtog offentligforsørgelse (SU undtaget). Dette svarer til, at ca. 86.000 personer, der påbegyndteet forløb på enten dagpenge eller kontanthjælp i 1.kvt. 2010, ikke modtog offentligforsørgelse tre måneder senere.Det forventes derfor, at ud af de 10.000 danskere, der hver uge påbegynder et nytjob, kommer en relativ stor andel fra en periode på dagpenge eller kontanthjælp.De indsatsklare og midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere (tidligere match 4-5) har nogle barrierer, der gør, at de ikke umiddelbart er parate til at komme i ustøt-tet job. Derfor forventes de kun at udgøre en mindre andel af de danskere, der hveruge starter på en ny arbejdsplads.Der er dog nogle af de ressourcesvage kontanthjælpsmodtagere, der tre måneder ef-ter at være påbegyndt et forløb, er i selvforsørgelse. 13 pct. af de indsatsklare kon-tanthjælpsmodtagere, der påbegyndte et forløb i 1. kvt. 2010, var i selvforsørgelse
efter tre måneder, mens 7 pct. af de midlertidigt passive, der påbegyndte et forløb,var i selvforsørgelse efter tre måneder.
Venlig hilsen
Inger Støjberg
2