AMU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 501: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 1/7-11 om kviksølvsforgiftning på virksomheden Kamstrup, til beskæftigelsesministeren

SvarJeg er blevet bedt om at redegøre for, hvad jeg kan oplyseom den sag, der har været omtalt i pressen med problemermed kviksølv på virksomheden Kamstrup og en række andrevirksomheder.Jeg er blevet beskyldt for meget i denne sag:At jeg siden 2008 har haft adgang til navne, CPR-numreog adresser på ansatte fra Kamstrup og de øvrigt nævntevirksomheder, der har haft for meget kviksølv i kroppenAt jeg har fortiet mit kendskab til de høje kviksølvmålin-ger på Kamstrup og andre virksomheder nævnt i Grind-sted-redegørelsens bilag 14Og at jeg løber fra mit ansvar ved ikke at kontakte ansat-te, der har haft målinger over grænseværdien på alle virk-somheder, der har arbejdet med kviksølvOg mere af samme skuffe.Jeg er derfor meget tilfreds med at få mulighed for at redegø-re for, hvad der er op og ned i denne sag.Det kan da også undre, at S og SF, som tilsyneladende ermeget bekymrede over sagen, ikke synes at have tid til at fåde samrådsspørgsmål, som de har stillet, besvaret indensommerferien.

Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg godt kan forstå, hvisman, som nuværende eller tidligere ansat på en virksomhed –det kan være Kamstrup eller en anden virksomhed – hvorman har arbejdet med kviksølv, er blevet bekymret efter densenere tids medieomtale.Det er meget ubehageligt og bekymrende at være i en situa-tion, hvor man ikke ved, om man er blevet eller kan blivesyg af at gå på arbejde. Det forstår jeg til fulde.Der skal derfor ikke herske tvivl om, at jeg tager den bekym-ring, som nuværende og tidligere ansatte er blevet udsat for,meget alvorligt.For at være sikker på at komme helt til bunds i denne sagbad jeg derfor, da sagen kom frem, Arbejdstilsynet og Ar-bejdsskadestyrelsen om at redegøre for, hvad der er sket si-den Grindsted-redegørelsen blev offentliggjort i 2008.Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen har arbejdet hurtigtog redegørelsen blev sendt til udvalget i går. Hvis I ikke harnået at læse den vil jeg gerne kommentere de vigtigste punk-ter.De ansatte har fået oplysningerFørst og fremmest vil jeg gerne understrege, at jeg ikke lig-ger inde med hemmelige kviksølvmålinger, som de berørteansatte ikke har haft kendskab til. Hverken min forgængereller jeg har holdt noget skjult.Redegørelsen underbygger, at de ansatte allerede i forbindel-se med målingerne blev informeret om resultatet af de må-linger, som var af betydning for dem.Redegørelsen viser, at det er det sundhedsfaglige personale –fx en læge – der har været ansvarlige for prøverne og for atinformere de ansatte om resultatet.2

Der er flere forhold, som underbygger denne konklusion.For det første er det et grundprincip i sundhedsretten, at plig-ten til at informere en person om undersøgelsesresultater,ligger hos den sundhedsperson – fx den læge – som er an-svarlig for undersøgelsen. Det er et gammelt princip, somstammer tilbage fra den første lægelov fra 1934.Det hænger bl.a. sammen med, at patienten ud over selveundersøgelsesresultatet har krav på en sundhedsfaglig vurde-ring af resultatet og information om, hvilke relevante be-handlingstiltag, der eventuelt måtte være. Denne vurderingog information er den sundhedsfaglige person den nærmesteog den bedste til at give den undersøgte.For det andet udsendte den daværende direktør for Arbejds-tilsynet allerede i 1942 en instruks til tilsynskredsene. Derstod i instruksen, hvordan arbejdsgivere, ansatte, tillidsmændmv. skulle orienteres om resultater af lægeundersøgelser somfx undersøgelser, hvor der indgik analyser af urinprøver forindhold af kviksølv.Og for det tredje står der i en betænkning fra 1977 meget ty-deligt, at – og jeg citerer: ”som hovedprincip skal orienteringom resultatet fra en personundersøgelse altid gives det enkel-te individ”.Dertil kommer, at de ansatte også har fået oplysninger ommålingerne på anden vis, primært gennem virksomheden.Det underbygges af det kendskab, som Arbejdstilsynet har tilpraksis dengang. En praksis, der bl.a. indebar, at ansatte, derfik målt for høje koncentrationer af kviksølv, blev sendt til”udluftning”. En lidt pudsig vending, der dækker over, at denansatte blev sat til andet arbejde på virksomheden, indtil må-lingerne igen lå under grænseværdierne. Og det er svært at3

forestille sig, at de ansatte, der blev sendt til udluftning, ikkevidste hvorfor.Endvidere underbygges det af dokumenter fra Kamstrup. Afet dokument fra 1973 fremgår det, at resultaterne af urin-kviksølvanalyserne for de enkelte ansatte for de seneste femår havde været ophængt på en opslagstavle på virksomheden.Det fremgår også af dokumenter fra 1979 og frem, at ansattemed urinmåling over grænseværdien skulle flyttes til andetarbejde, hvor der ikke blev anvendt kviksølv. Og lignendefremgår af dokumenter fra Esbjerg Kemikaliefabrik og fraSojakagefabrikken.Vedr. CPR-numreDet har også været påstået, at jeg skulle ligge inde med CPR-numre og adresser på alle de ansatte, som har arbejdet på devirksomheder, der er nævnt i Grindsted-redegørelsen fra2008. Her kan jeg klart sige, at det gør hverken jeg, Arbejds-tilsynet eller Arbejdsskadestyrelsen.Det dokument, der lå til grund for bilag 14 i Grindsted-redegørelsen, indeholdt ikke oplysninger om CPR-numre ogadresser. I de dokumenter som 3F har fået aktindsigt i, varder et begrænset antal CPR-numre, men altså slet ikke i detomfang, som 3F har antydet.Arbejdstilsynet har kun CPR-numre på nogen af de ansatte,som er blevet målt.Og jeg mener, det vil være en dårlig idé, hvis jeg begyndte atrette henvendelse til disse relativt få personer.For det første fordi de – som jeg allerede har redegjort for –må antages at have fået besked på det tidspunkt, hvor målin-gerne blev foretaget, hvis målingerne havde betydning.

For det andet fordi målinger selvfølgelig bør ledsages af envurdering og forklaring, som kun sundhedsfaglige personerkan give.For det tredje fordi en kviksølvsmåling ikke er ensbetydendemed, at personen er blevet eller vil blive syg.Derfor er det eneste rigtige, at den enkelte henvender sig tilsin læge, hvis man ved at man har arbejdet med kviksølv ogføler sig syg eller er utryg. Så kan lægen hjælpe med at fåsagen anmeldt, hvis der er mistanke om, at den pågældendeer blevet syg af arbejdet med kviksølv.3F har vidst beskedJeg vil da også gerne benytte lejligheden til at sige, at jegundrer mig lidt over, at 3F først rejser problematikken om-kring information til de ansatte nu. 3F, (tidligere) SID og an-dre relevante fagforeninger må jo formodes at have haftkendskab til resultaterne af målingerne gennem deres med-lemmer eller tillidsrepræsentanten allerede dengang målin-gerne blev foretaget.Fx fik tillidsmanden tilbage i tiden besked når en måling gavanledning til fx at flytte en ansat til andet arbejde. Det var fxtilfældet, når en ansat blev sendt til den såkaldte udluftning.Men lad nu det ligge. Jeg har med tilfredshed kunnet konsta-tere, at 3F nu har et godt samarbejde med Arbejdsskadesty-relsen om en fremadrettet løsning. Det vender jeg tilbage til.Ingen forældelsesreglerHar jeg så løbet fra mit ansvar? Nej – tværtimod.Jeg har taget initiativ til og fået gennemført en ændring afforældelsesreglerne, så der nu ikke længere findes en 30-årigforældelsesfrist for erhvervssygdomme. De nye regler trådtei kraft den 12. maj i år.5

Det betyder, at regeringen på den måde har gjort op med etaf de store problemer i Grindsted-sagen tilbage i 2008, nem-lig at man risikerede, at nogle af de sager, der kunne bliveanmeldt og formentlig anerkendt efter datidens forældelses-regler, ville have været forældede.Afskaffelsen af forældelsesreglerne er derfor et klart og væ-sentligt fremskridt.Dernæst vil jeg sige, at hvis nogen er blevet syge af at arbej-de med kviksølv, så skal der straks gøres noget ved det. Jegbad derfor allerede den 10. juni Arbejdsskadestyrelsen om atgøre en ekstra indsats for at finde frem til de tidligere ansattepå Kamstrup og andre virksomheder, som kunne være blevetsyge af kviksølv.Direktøren i Arbejdsskadestyrelsen inviterede øjeblikkeligt3F til et møde, fordi 3F og Arbejdsskadestyrelsen tidligere –blandt andet i forbindelse med Grinstedsagerne – har haftgodt udbytte af at være i tæt dialog om en sådan proces.De to parter aftalte en række samarbejdspunkter for det vide-re samarbejde.Jeg ved også, at Dansk Metal og LO er ved at undersøge omde kan finde frem til ansatte, der er blevet syge af en kvik-sølvpåvirkningJeg håber, at vi finder alle de tidligere ansatte, som går rundtmed en mistanke om at de måske er blevet syge af kviksølv,så de dermed kan få anmeldt deres skade til Arbejdsskade-styrelsen.Jeg vil så gentage, at man ikke må blive unødig urolig fordiman på et tidspunkt har været udsat for en kviksølvpåvirk-

ning. En kviksølvpåvirkning kan være alvorlig nok, men deter ikke ensbetydende med, at man er blevet syg. Heldigvis.Men, det er jo meget vigtigt for den enkelte, at få afklaret omman er syg. Derfor vil jeg opfordre alle, der har en mistanke,til at gå til sin læge og anmelde sin sag til Arbejdsskadesty-relsen, som herefter vil sørge for det videre forløb og en af-klaring for den enkelte.Alle der opfylder betingelserne for at få en arbejdsskadeer-statning, kan få erstatning. Og det gælder uanset hvor mangeår der er gået, siden de arbejdede med kviksølv. Det er formig det vigtigste i denne sag.