Samrådsspørgsmål BU:

”Ministerenbedes redegøre for konsekvenserne af den nyetilbagetrækningsaftale.”

Svar:

Samrådsspørgsmålet lyder: ”Ministeren bedes redegøre forkonsekvenserne af den nye tilbagetrækningsaftale”.Her kan man da tale om et spørgsmål, som er meget bredtformuleret!Nuvel! Jeg vil gerne forklare de samlede konsekvenser afden aftale om senere tilbagetrækning, som regeringen i mid-ten af maj indgik med Dansk Folkeparti og Radikale Ven-stre.Som vi alle vel er enige om, står vi i de kommende år over-for den økonomisk set uholdbare situation, at der er langt fle-re, der forlader arbejdsmarkedet, end der kommer ind på ar-bejdsmarkedet.Vi kan vel også være enige om, at de offentlige finanser påsigt ikke hænger sammen, og at vi i 2020 vil have store un-derskud på de offentlige finanser, hvis vi ikke gør noget.Det er min – og regeringens – opfattelse, at løsningen på ud-fordringerne er at få flere mennesker i arbejde. Og som følgeaf det vil der blive færre på overførselsindkomst – og skatte-

indtægterne øges som følge af at flere mennesker kommer iarbejde.Når man står over for sådan en udfordring, har man to mu-ligheder.Man kan tage arbejdshandsken på og anvise konkrete forslagtil, hvordan man når i mål, eller man kan være ukonkret oghåbe det bedste.Regeringen har med de aftaler, der er indgået i forbindelsemed 2020-forhandlingerne, valgt det første.Den aftale om senere tilbagetrækning, som regeringen,Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har indgået, har føl-gende elementer:For det første fremrykker vi Velfærdsaftalen med 5 år, så ef-terlønsalderen gradvist sættes op fra 2014 og folkepensions-alderen fra 2019.For det andet forkortes efterlønsperioden gradvist for perso-ner, der er født efter 1955. Når tilbagetrækningsreformen erfuld indfaset i 2023 vil efterlønsperioden være på 3 år.For det tredje får efterlønsordningen en mere social profil,end den har i dag, hvor blandt andet de ufaglærte med min-dre pensionsopsparing, som vil tidligt på efterløn, får en hø-jere årlig efterløn end i dag.Og for det fjerde indfører vi seniorførtidspension til nedslid-te, der ikke kan fortsætte med at arbejde helt frem til folke-pensionsalderen.Hvad er så konsekvensen af alt dette?

I år bruger vi 16 mia. kr. på en efterlønsordning, der bl.a. be-taler sunde og raske mennesker for at forlade arbejdsmarke-det.Det sker, selv om der er brug for deres indsats til at skabevækst i virksomhederne, undervise vores børn og pleje voressyge. Det mener jeg, er en forkert prioritering.Det, at forhøjelsen af efterlønsalderen rykkes frem og efter-lønsperioden forkortes, er med til at beholde de sunde og ra-ske mennesker på arbejdsmarkedet i lidt længere tid.Og på den måde lettes presset på de offentlige finanser sam-tidig med, at disse mennesker faktisk fortsætter med at bi-drage økonomisk til samfundet.For de, der så senere vælger at gå på efterløn, indebærer afta-len som nævnt, at efterlønsordningen får en mere social pro-fil.Det betyder, at efterlønsordningen i meget højere grad mål-rettes mod mennesker, der ikke har store pensionsopsparin-ger. Dvs. at de personer, der gennem deres store pensionsop-sparinger er i stand til helt eller delvis selv at finansiere eneventuel tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet,fremover vil få en væsentligt lavere efterlønsydelse..For de personer, der er for nedslidte til at fortsætte med atarbejde, giver aftalen mulighed for at søge seniorførtidspen-sion fem år før folkepensionsalderen.Med seniorførtidspension sikres en hurtigere og enklere vejtil førtidspension for dem, der har behov.I sager om seniorførtidspension skal der ikke gennemføresarbejdsprøvning, revalidering eller andre beskæftigelsesret-

tede foranstaltninger, med henblik på at forsøge at udvikleborgerens arbejdsevne.Der kan derfor stilles krav om, at sagsbehandlingen foretageslangt hurtigere for denne gruppe borgere. Derved kan detsikres, at alle får en hurtig afklaring og et svar inden for seksmåneder.I modsætning til både den gældende og den kommende efter-lønsordning er seniorførtidspension ikke kun forbeholdtmennesker, som er medlem af en a-kasse.Nu er der så, selvfølgelig havde jeg nær sagt, nogle der kriti-serer forslaget for, at næsten ingen vil være berettiget til se-niorførtidspension, mens andre fx de økonomiske vismændfrygter, at antallet af førtidspensionister vil stige drastisk. Ogbegge dele kan i sagens natur ikke være korrekt.Jeg mener, at vi har fundet den rette balance.Regeringen har en forventning om, at der vil være omkring8.000 personer på seniorførtidspension i Danmark i 2020På et mere overordnet plan betyder aftalen om senere tilba-getrækning sammen med aftalen ”To streger under facit” ogGenopretningsaftalen fra sidste år, at de offentlige finanserstyrkes med godt 47 mia. kr. i 2020.Samtidig forøger reformerne arbejdsudbuddet med ca.75.000 fuldtidspersoner i 2020 (heraf 65.000 fra tilbagetræk-ningsreformen).Vi har dermed en helt konkret løsning, der kan håndtere definanspolitiske udfordringer, vi står over for i de kommendeår.***4

Når det er sagt, så ved jeg godt, at sortseerne har fremturetmed, at en afskaffelse af efterlønnen bare vil føre til masse-arbejdsløshed - for hvem vil ansætte personer, der er fyldt 60år?Men nu forholder det sig altså ikke sådan, at vi fremrykkerefterlønsalderen og forkorter efterlønsperioden i morgen.Regeringen har jo netop foreslået en gradvis indfasning afændringerne i efterlønsordningen. Dvs. det sker over en år-række, hvor vi ved, at der samtidig kommer til at mangle ar-bejdskraft pga. den demografiske udvikling.Samtidig er det værd at notere sig, at over 85 pct. af dem, dergik på efterløn i 2009, kom direkte fra beskæftigelse.Der er ingen grund til at tro, at den tilknytning lige pludseligskulle holde op, og at de pågældende pludselig skulle bliveuønskede på arbejdsmarkedet, blot fordi de ikke kan gå påefterløn. Mange af de personer, der går på efterløn, har kom-petencer og uddannelser, der vil blive brug for de kommendeår.Der er ingen tvivl om, at når vi øger arbejdsudbuddet, så vilbeskæftigelsen efterhånden også stige tilsvarende.Det viser alle internationale undersøgelser, og det bekræftesfx af erfaringerne fra afskaffelsen af overgangsydelsen ogkvindernes indtog på arbejdsmarkedet. Kvindernes indtog påarbejdsmarkedet skabte jo ikke massearbejdsløshed, men be-tød tværtimod, at flere kom i arbejde, og at vi er blevet et ri-gere samfund.***Hvis alt det, jeg nu har sagt forekommer bekendt, burde detvel ikke komme som en overraskelse. Så meget er der jo5

grundlæggende ikke sket siden vi sidst sad hér og diskutere-de ændringer i efterlønsordningen.Ja, det skulle da lige være, at efterlønsordningen ikke afskaf-fes, men bevares i en form, der tilskynder sunde og raskemennesker at blive på arbejdsmarkedet.Hvorom alt er, så ændrer det ikke ved det faktum, at de re-former, som regeringen har indgået aftale om, er de bedstebud på at løse de økonomiske og demografiske udfordringer,vi står overfor i de kommende år.***