AMU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 469: Spm. om, hvor stort et provenu staten regner med at få ind som følge af de ændrede modregningsregler, til beskæftigelsesministeren

Jeg har bedt finansministeren om at besvare spørgsmålet. Finansministeren har sva-ret følgende:”Skærpelsen af pensionsmodregningen skal ses i sammenhæng med de øvrige æn-dringer af ydelsesstrukturen i efterlønsordningen – herunder den generelle forhøjel-se af efterlønsydelsen til 100 pct. af den maksimale a-dagpengesats, der er inde-holdt iAftale om senere tilbagetrækning.Den samlede ændring i ydelsesstrukturen afspejler ønsket om at skabe en meremålrettet social profil i efterlønsordningen, hvor personer med en pensionsformuepå under 966.000 kr. (2011-niveau) vil få en højere årlig efterlønsydelse efter pen-sionsmodregning end ved gældende regler fra det første år i efterlønsperioden. Per-soner med en pensionsformue på over 966.000 kr. vil derimod få en lavere årlig ef-terlønsydelse.I beregningerne af de samfundsøkonomiske virkninger afAftale om senere tilbage-trækninger det lagt til grund, at den gennemsnitlige årlige efterlønsydelse samletset er uændret for de personer, som fortsat benytter efterlønsordningen.De skærpede regler for pensionsmodregning skal i øvrigt ses på den baggrund, atreformen ændrer efterlønsordningen fra en 5-årig ordning, hvor pensionsmodreg-ningen afhænger af tidspunktet for overgang til efterløn, til en 3-årig ordning medskærpet pensionsmodregning uanset tidspunktet for overgang til efterløn. Det er så-ledes ikke entydigt, hvilket alternativt regelsæt aftalens regler i givet fald skullesammenlignes med.I det følgende er lagt til grund, at aftalens pensionsmodregningsregler sammenlig-nes med en hypotetisk efterlønsordning med en pensionsmodregning i alle tre efter-lønsår svarende til den nuværende, lempeligere modregning – dvs. modregning på

60 pct. og et bundfradrag på 13.800 kr. (2011-niveau) i stedet for de aftalte 80 pct.og intet bundfradrag. Samtidig er forudsat, at efterlønsydelsen før modregning ud-gør 100 pct. af den maksimale a-dagpengesats i alle tre efterlønsår.Den isolerede provenuvirkning af en ændring i pensionsmodregningen afhænger affordelingen af pensionsformuer blandt efterlønsmodtagerne i den nye ordning. Ta-ges der udgangspunkt i en gennemsnitlig pensionsformue på 966.000 kr., ville an-vendelsen af de nuværende lempeligere modregningsregler i stedet for reglerne iaftalen medføre en årlig merudgift pr. efterlønsmodtager på ca. 17.900 kr. (8.500kr. efter skat og afgifter) svarende til en stigning på 11 pct.Forudsat et uændret antal efterlønsmodtagere og efterlønsberettigede i forhold tildet, som er lagt til grund iAftale om senere tilbagetrækning,ville en stigning i dengennemsnitlige efterlønsydelse på 11 pct. skønsmæssigt indebære en forøgelse afudgifterne til efterlønsydelsen på 0,9 mia. kr. i 2020 (2011-niveau) og en svækkel-se af den primære saldo på 0,4 mia. kr. efter skat og tilbageløb. Den finanspolitiskeholdbarhed ville svækkes med knap � mia. kr.,jf. tabel 1.

Tabel 1Isoleret virkning af nuværende mildere pensionsmodregning i forhold til efterlønsreformen,jf. Aftale omsenere tilbagetrækningAntal efterlønsmodtagere2020Ekskl. virkning på frivillig udmel-delse og fremtidig tilmeldingInkl. virkning på frivillig udmel-delse og fremtidig tilmelding0+1.0002030-20500+7.000Mia. kr. (2011 niveau)Udgifter til efter-lønsydelse 2020+0,9+0,9Primærsaldo 2020-0,40,0HBI-�-1�

Den nuværende mildere pensionsmodregning ville imidlertid samtidig indebære, attilskyndelsen til at framelde sig efterlønsordningen ville blive mindre, hvilketskønsmæssigt ville øge antallet af efterlønsmodtagere med ca. 1.000 personer i2020 og 7.000 på sigt.Under de forudsætninger ville effekten på den primære saldo samlet set være no-genlunde neutral i 2020 – mens der var tale om en svækkelse, når der regnes meduændret adfærd. Det afspejler to modsatrettede effekter, idet der på den ene side ertale om færre skatteindtægter og højere udgifter til efterløn, men på den anden sidehøjere indbetalinger til efterløn (og mindre tilbagebetaling af efterlønsbidrag), fordiflere forbliver i efterlønsordningen. På lang sigt ville virkningen på arbejdsstyrkenog beskæftigelsen af det større antal efterlønsmodtagere dominere, og den finans-politiske holdbarhed skønnes samlet at ville blive forværret med ca. 1� mia. kr.,jf.tabel 1.

Der er usikkerhed om den gennemsnitlige pensionsformue fremadrettet og dermedom den gennemsnitlige modregning blandt de personer, som fortsat vælger at bi-drage til efterlønsordningen.På den ene side trækker den generelle modning af arbejdsmarkedspensionerne –som primært medfører større pensionsformuer blandt de faglærte og visse grupperaf ufaglærte på arbejdsmarkedet – i retning af en større pensionsmodregning ogdermed lavere gennemsnitlig efterlønsydelse.Omvendt forventes den skærpede pensionsmodregning netop at give personernemed størst pensionsformue incitament til ikke at gå på efterløn – enten ved at ud-nytte tilbuddet om at forlade ordningen i 2012 og dermed hæve de indbetalte efter-lønsbidrag skattefrit eller ved at forblive i ordningen med henblik på at optjene denskattefri præmie. Det trækker isoleret set i retning af en mindre gennemsnitlig pen-sionsformue blandt de tilbageværende efterlønsmodtagere og derved en højeregennemsnitlig efterlønsydelse.”Jeg henholder mig til finansministerens svar.