Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 (1. samling)
AMU Alm.del
Offentligt
1022033_0001.png
1022033_0002.png
1022033_0003.png
1022033_0004.png
1022033_0005.png
Folketingets ArbejdsmarkedsudvalgChristiansborg1240 København K
BeskæftigelsesministerietVed Stranden 81061 København KT 72 20 50 00E [email protected]www.bm.dkCVR 10172748EAN 5798000398566
1. august 2011
Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 10. juni 2011 stillet følgende spørgsmål nr.456 (AMU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fraLine Barfod (El).
J.nr. 20110065582
Spørgsmål nr. 456:
Det fremgår af artikel fra 3Fs nyhedsbrev den 12. maj 2011 "Arbejdstilsynet luk-ker øjnene for kræftpåbud"(http://forsiden.3f.dk/article/20110512/NYHEDER/110509879/2140/NYHEDER ),at der er givet adskillige fristforlængelser på forebyggelse af bl.a. kræftrisiko. Mi-nisteren bedes i forlængelse af artiklen besvare følgende:-Med hvilke begrundelser blev der giver fristforlængelse i de pågældende sager, oghvilket grundlag havde Arbejdstilsynet for at vurdere rimeligheden af fristforlæn-gelserne?-I hvilket omfang deltog medarbejderne på virksomhederne i at ansøge og behandlefristforlængelserne, og i hvilket omfang sørgede Arbejdstilsynet for at indhentemedarbejdernes opfattelse af rimeligheden af at give fristforlængelser?-Hvor mange sager med påbud i perioden 2007 til og med 2010 er der givet frist-forlængelser?-Hvor lange forlængelser er der givet?-Hvor mange ansøgninger om fristforlængelser er afvist af Arbejdstilsynet, hvormange af disse er behandlet i arbejdsmiljøklagenævnet, og i hvor mange af dissetilfælde har virksomheden fået medhold?-I hvor mange sager forekommer gentagne fristforlængelser?-På hvilke typer påbud er der givet fristforlængelse?-Vil ministeren redegøre for, hvilke typer af begrundelser virksomhederne har an-vendt ved ansøgning om fristforlængelser?-Hvilke retningslinjer har Arbejdstilsynet for at vurdere behovet for fristforlængel-ser og for at give fristforlængelser?-Hvilke retningslinjer har Arbejdstilsynet for udformningen af en fristforlængelseog hvilke oplysninger og betingelser skal fremgå af fristforlængelsen?-Kan der gives fristforlængelser med begrundelse i virksomhedens økonomiskehensyn - og i så fald - er der en økonomisk bagatelgrænse? Er der udstukket nogleretningsliner i den offentlige administration, for hvor denne grænse ligger?-I hvor mange tilfælde fremgår det, at de ansatte har været uenige i fristforlængel-sen, og hvorledes har Arbejdstilsynet håndteret disse sager?-Vil man ved anmodning om aktindsigt have krav på at få udleveret begrundelsefra virksomhed samt Arbejdstilsynets begrundelse for frist?-Hvordan sikres, at Arbejdsmiljøorganisationen er inddraget i beslutningen omvirksomhedens ansøgning om fristforlængelse?
-Hvordan håndterer Arbejdstilsynet en tilbagemelding fra virksomheden, hvor deansatte er uenig i begrundelsen, behovet eller betingelserne for fristforlængelse?-Hvilke forvaltningsmæssige principper ligger til grund for myndigheders håndte-ring af fristforlængelser, og hvilken lovhjemmel og praksis ligger til grund for dis-se?
Endeligt svar:
Jeg har indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet, som har oplyst følgende:”Ud over spørgsmål vedrørende de nævnte konkrete sager, spørges der til en rækkestatistiske oplysninger om fristforlængelser i alle sager samt om generelle regler ogretningslinjer for behandling af spørgsmål om fristforlængelse.I besvarelsen behandles spørgsmålene emnevis, således at der først redegøres forde generelle regler og retningslinjer for behandling af spørgsmål om fristforlængel-se. Herefter redegøres for forholdene vedrørende fristforlængelse i de konkrete sa-ger. Endelig behandles spørgsmålene om statistiske oplysninger om fristforlængel-ser.Regler og retningslinjer
En frist for efterkommelse af et påbud om at løse et arbejdsmiljøproblem fastsættespå baggrund af en afvejning mellem alvorligheden af pågældende problem, hvornårdet er realistisk muligt for virksomheden at efterkomme påbuddet samt eventueltbehov for midlertidige foranstaltninger. Disse elementer indgår også i vurderingenaf, om fristen kan forlænges. Endvidere indgår, om udefra kommende omstændig-heder - fx leverandørproblemer - har forsinket efterkommelsen, og om afgørelsener delvist efterkommet.I Arbejdstilsynets vurdering af spørgsmål om fristforlængelse indgår ikke hensyntil virksomhedens økonomi.For så vidt angår inddragelse af ansatte ved ansøgning om udsættelse, lægger Ar-bejdstilsynet som udgangspunkt til grund, at virksomheden har overholdt lovgiv-ning vedrørende samarbejde, herunder arbejdsgiverens pligt til at inddrage og ori-entere arbejdsmiljøorganisationen ved Arbejdstilsynets påbud.Det fremgår dog af Arbejdstilsynets interne retningslinjer, at der normalt indhentesen udtalelse fra arbejdsmiljøorganisationen. Arbejdstilsynets afgørelse om fristfor-længelse træffes ud fra en konkret vurdering af de faktiske forhold baseret på allerelevante oplysninger i sagen, herunder eventuelle oplysninger eller vurderinger frade ansatte, fx vedrørende begrundelsen, behovet eller betingelserne for fristforlæn-gelse.En afgørelse om fristforlængelse træffes efter reglerne i forvaltningsloven. Det føl-ger heraf, at imødekommelse af anmodninger om fristforlængelser eller afslag her-på altid skal gives skriftligt. Afgørelsen skal begrundes i en konkret vurdering af defaktiske forhold i den enkelte sag samt forsynes med klagevejledning.
2
En afgørelse om fristforlængelse indeholder herudover bl.a. oplysninger om, hvil-ket påbud forlængelsen vedrører, virksomhedens begrundelse for anmodningen,den nye frist, erindring om tilbagemelding på påbuddet samt indskærpelse af op-lysningspligten over for alle arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter, der er berørt affristforlængelsen.Det følger af forvaltningsloven, at der gives aktindsigt i afgørelser om fristforlæn-gelser, ligesom der gives aktindsigt i virksomhedens fristudsættelsesanmodning.Hvis de ansatte ikke er enige i Arbejdstilsynets afgørelse om fristforlængelsen, kande ansatte klage til Arbejdsmiljøklagenævnet over afgørelsen. I sagsbehandlingenvil de ansatte blive betragtet som part i klagesagen og vil således blive partshørt,inden der træffes afgørelse.Konkrete sager
Artiklen i 3Fs nyhedsbrev nævner tre virksomheder, hvor Arbejdstilsynet har givetfristforlængelse for efterkommelse af påbud.a) Møbelfabrikken:Arbejdstilsynet gennemførte den 16. maj 2007 tilsyn på en møbelfabrik og afgav etpåbud om at forbedre ventilationsforholdene samt et påbud om brug af arbejdsmil-jørådgiver til løsning af påbuddet. Virksomheden fik fire gange fristudsættelse forefterkommelse af påbuddet. Fristforlængelserne skyldtes først, at leverandøren afventilationsapparatet var forsinket med leveringen og derefter, at den nye ledelseplanlagde at gennemføre en omfattende renovering og et tilbygningsarbejde af fa-brikken, hvilket havde betydning for installeringen af ventilation. Herefter blevombygningen og dermed installeringen af ventilation forsinket pga. ny lokalplan.Sidste fristforlængelse blev givet, fordi et fald i produktionen havde medført min-dre belastning på udsugningsanlæggene.Arbejdstilsynet betingede den første fristforlængelse af sikkerhedsorganisationensaccept. Ved anden fristforlængelse bad Arbejdstilsynet om, at ansøgningen havdesikkerhedsrepræsentantens påtegning og anbefaling. Det fremgår ikke af de senereansøgninger, om sikkerhedsorganisationen var inddraget.Den 5. og 13. maj 2011 gennemførte Arbejdstilsynet nye tilsyn på virksomhedenog vurderede, at påbuddet var efterkommet.b) Bageriet:Arbejdstilsynet gennemførte den 28. juni 2007 tilsyn med et bageri, hvor der blevafgivet påbud om støj og om melstøv. Der blev også givet påbud om brug af autori-seret arbejdsmiljørådgiver til løsning af problemerne.Virksomheden fik fristforlængelse to gange. Først fordi virksomheden planlagde atudvide produktionen og ombygge virksomheden med indvirkning på de berørte lo-kaler. Den autoriserede arbejdsmiljørådgiver havde udarbejdet en kortlægning ogvurderet, at det var formålstjenligt at foretage forbedringerne efter gennemførelseaf ombygningen. Sikkerhedsorganisationen var inddraget i sagen, og sikkerhedsud-valget havde tiltrådt planen om at udsætte løsningen af støjproblemerne, til ombyg-ningen var gennemført. Den anden fristforlængelse blev givet efter et møde mellemArbejdstilsynet og virksomheden om sagen. Implementering af ny teknologi havde3
været mere omfattende end ventet og havde medført problemer med bl.a. rengø-ring. På mødet deltog en sikkerhedsrepræsentant. Efter mødet fremsendte virksom-heden en ny handlingsplan for gennemførelse af en løsning inden for den andenfristforlængelse.På et tilsyn den 9. juni 2011 konstaterede Arbejdstilsynet, at problemet medmelstøv var løst. Støjproblemerne ventes løst inden udgangen af 2011.c) Skolen:Arbejdstilsynet gennemførte den 9. juni 2007 tilsyn på en skole, hvor der blev af-givet påbud om gulvbelægning i sløjdlokale, støj, kontrolanordning på udsugning isløjdlokale, ulykkesrisici i en multihal, arbejde i rum med stærk varme og tempera-turudsving samt ventilation i arbejdslokaler. Skolen fik også påbud om brug af ar-bejdsmiljørådgiver til løsning af arbejdsmiljøproblemerne.Påbudene om gulvbelægning og ulykkesrisici i multihallen samt om brug af ar-bejdsmiljørådgiver blev efterkommet inden for fristen. Fristerne for efterkommelseaf påbudene om kontrolanordning på udsugning i sløjdlokalet og ventilation i ar-bejdslokaler blev udsat hver én gang, idet der blev afprøvet forskellige tiltag. Her-efter blev påbuddene efterkommet inden for den seneste frist. Fristen for efter-kommelse af påbud om støj blev udsat i alt fire gange på baggrund af oplysningerfra arbejdsmiljørådgiveren. Problemet blev løst inden for den senest angivne frist.Fristen vedrørende varme og temperaturudsving blev udsat i alt fem gange. Efter ettilsynsbesøg den 6. juni 2011 afviste Arbejdstilsynet yderligere fristforlængelse, dadet blev vurderet, at det var muligt at løse problemerne inden for den senest givnetidsramme.Ved to af fristforlængelserne var ansøgningen underskrevet af sikkerhedsrepræsen-tanten.Arbejdstilsynet har i alle tre sager løbende fulgt op på alle påbud, hvilket dog harmedført relativt langstrakte samlede sagsforløb i alle tre sager. Efter gennemgangaf de tre sager har Arbejdstilsynet derfor besluttet internt at sætte fornyet fokus påde gældende retningslinjer om fristforlængelse. Målet er at sikre, at alle sager føl-ges tæt, bl.a. så det samlede sagsforløb ikke bliver så langstrakt som i de nævntesager.Statistik over sager, hvor Arbejdstilsynet har givet fristforlængelse
Arbejdstilsynets journalsystem kan ikke levere dataudtræk over antallet af sager,hvor Arbejdstilsynet har givet fristforlængelse for efterkommelse af påbud. En sta-tistisk opgørelse over fristforlængelser vil derfor kræve en manuel gennemgang afsamtlige sager. Det bemærkes, at Arbejdstilsynet årligt træffer omkring 25.000 af-gørelser.Det betyder, at Arbejdstilsynet heller ikke kan oplyse, hvor lange fristforlængelserder er givet, i hvor mange sager gentagne fristforlængelser forekommer, og påhvilke typer af påbud der er givet fristforlængelse. Yderligere har Arbejdstilsynetikke mulighed for at levere data for, i hvor mange tilfælde ansatte har været uenigei fristforlængelsen.
4
Arbejdsmiljøklagenævnet behandler klager over Arbejdstilsynets afgørelser, fxklage over arbejdstilsynets påbud, forbud, efterkommelsesfrister, fristforlængelserm.v. Arbejdstilsynet har til brug for besvarelsen fra Arbejdsmiljøklagenævnet fåetoplyst, at der i årene 2007-2010 er blevet behandlet i alt 60 sager om efterkommel-sesfrist. Klagerne mente, at fristen var for kort. I 19 af disse sager er efterkommel-sesfristen blevet ændret af klagenævnet, således at klagerne har fået medhold.Der kan gives fristforlængelse ved alle typer af påbud. Det er Arbejdstilsynets erfa-ring, at der typisk bliver anmodet om fristforlængelse i sager, hvor virksomhedenvælger at efterkomme påbuddet med et tiltag, der indebærer en indgribende æn-dring for virksomheden. Det kan fx være tilfældet ved indeklimapåbud, hvor virk-somheden vælger at efterkomme påbuddet ved at foretage en ombygning eller flyt-te til andre lokaler. Tilsvarende er tilfældet ved påbud om at undersøge det psyki-ske arbejdsmiljø, påbud om etablering af effektiv ventilation, påbud om løft og på-bud om tekniske hjælpemidler, der kræver nyudvikling af hjælpemidlerne.Til spørgsmålet om, hvilke typer af begrundelser virksomhederne har anvendt vedansøgning om fristforlængelser kan det oplyses, at det er Arbejdstilsynets erfaring,at fristforlængelsesanmodningerne ofte er begrundet i, at virksomheden løber ind itidsproblemer, fordi løsning af arbejdsmiljøproblemet er mere kompliceret endførst antaget.Herudover kan baggrunden være, at påbuddet vil blive efterkommet ved en om-lægning fx af arbejdsprocesserne og intern organisering, der kræver omrokering ogoplæring af medarbejdere og nye arbejdsgange.Baggrunden for en fristforlængelsesanmodning kan også være leveringsproblemer.Det kan fx være, fordi leverandøren af en teknisk installation, der skal rette op påarbejdsmiljøproblemet, er blevet forsinket, eller at konsulentarbejdet med tids- oghandlingsplanen i forbindelse med et påbud om psykisk arbejdsmiljø tager længeretid end forventet.Anmodning om fristforlængelse kan endvidere være begrundet i ændrede produkti-onsforhold, som enten kan skyldes ændringer i afsætningsforhold eller andre fakto-rer, der har betydning for det oprindeligt konstaterede arbejdsmiljøproblem.”Jeg kan henholde mig til Arbejdstilsynets oplysninger.
Venlig hilsen
Inger Støjberg
5