Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 (1. samling)
AMU Alm.del
Offentligt
Folketingets ArbejdsmarkedsudvalgChristiansborg1240 København K
BeskæftigelsesministerietVed Stranden 81061 København KT 72 20 50 00E [email protected]www.bm.dkCVR 10172748EAN 5798000398566
Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 16. maj 2011 stillet følgende spørgsmål nr.405 (AMU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fraUlla Tørnæs (V).
4. juli 2011J.nr. 2011-0008385/20110062130
”Vil ministeren give en vurdering af de økonomiske konsekvenser, såfremtforslagene i SF’s ’Arbejdsliv i balance’ gennemføres? ”
Det er ikke muligt at give en egentlig økonomisk vurdering af alle SF’s forslag.Dertil er hovedparten af forslagene for ukonkrete.Med hensyn til de mere konkrete forslag angiver SF selv finansieringsbehovet til160 mio. kr. årligt. Det dækker over50 mio. kr. til den forebyggende indsats på arbejdspladserne herunder bran-chearbejdsmiljørådene,35 mio. kr. til ansættelse af 75 ekstra medarbejdere i Arbejdstilsynet samt75 mio. kr. til etablering af stressklinikker.For så vidt angår den forebyggende indsats på arbejdspladserne og etablering afstressklinikker er der tale om rammebeløb. Fx fremgår det ikke, hvad de 75 mio.kr. til stressklinikker skal omfatte, og det er derfor svært at vurdere, om beløbet erdækkende.I forhold til de 75 ekstra medarbejdere i Arbejdstilsynet vurderes det, at finansie-ringsbehovet nok nærmere vil være 50 mio. kr. end 35 mio. kr. SF synes kun at ha-ve medregnet udgifterne til løn og ikke de medfølgende udgifter til øvrig drift, fxudgifter til kørsel i forbindelse med tilsyn på virksomhederne og husleje.Udover ovennævnte mere konkrete forslag indeholder oplægget en række mindrekonkrete forslag, der vil pålægge de danske virksomheder betydelige økonomiskeog administrative byrder. Ved disse forslag er det ikke angivet, hvor meget de for-ventes at koste.
For eksempel foreslår SF, at alle ledere med personaleansvar skal gennemgå tredages efteruddannelse i psykisk arbejdsmiljø. Det vil selvsagt betyde øgedeomkostninger for danske virksomheder og offentlige institutioner i form af kur-susudgifter og tabt arbejdstid for alle landets ledere med personaleansvar.
SF foreslår også, at alle arbejdspladser skal have en politik mod mobning. Ind-hold og form af denne politik specificeres dog ikke nærmere, hvorfor en vurde-ring af de økonomiske konsekvenser ikke er mulig. Hvis forslaget betyder, at al-le landets omkring 200.000 arbejdspladser med ansatte skal udforme en skriftligpolitik om mobning, vil omkostningerne dog være ganske betydelige.
Min politik over for mobning og dårligt psykisk arbejdsmiljø er klar og simpel: Nultolerance. Og virksomhederne har i dag pligt til at forholde sig til og løse eventuel-le problemer med mobning. Jeg deler ikke SF’s tro på, at løsningen ligger i at på-lægge alle virksomheder at udarbejde en mobbepolitik, uanset om de har problemermed mobning eller ej. Det vil medføre store administrative byrder.Jeg kan således konstatere, at SF skønner, at forslagene vil koste 160 mio. kr., menen gennemførelse af forslagene vil dog koste langt mere, bl.a. fordi der vil være be-tydelige omkostninger for virksomhederne forbundet med SF’s forslag. Det er ikkemuligt at give en egentlig økonomisk vurdering af alle SF’s forslag, da mange afdem er meget ukonkrete.
Venlig hilsen
Inger Støjberg
2
