AMU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om, hvilke EU lande der anvender ID-kort på byggepladser, til beskæftigelsesministeren

Udenlandske ordninger om ID-kort og sikkerhedsuddannelse for personer beskæftiget på byggepladserNorgeKort beskrivelse af ordningenAlle der arbejder på en byggeplads –inkl. udenlandske medarbejdere ogselvstændige - skal have et ID-kort.Personer som udfører faste støtte-funktioner, som fx rengøring ogkantinedrift, på byggepladsen, samtpersoner, som regelmæssigt trans-porterer varer til byggepladsen, skalogså have et ID-kort.Ordningen trådte i kraft den 1.januar 2008.FinlandAlle der arbejder på en byggeplads –inkl. udenlandske medarbejdere ogselvstændige - skal have et ID-kort.Personkort kræves ikke af personer,som transporterer varer til arbejds-pladsen, eller personer, der arbejderpå en arbejdsplads, hvor bygherrener en privatperson, som bygger tileget brug.Efter loven skal der findes en listepå byggepladsen over alle, derarbejder på pladsen.EnglandI England er der en ordning med tfrivilligt bygningskvalifikationscertifikat (Construction SkillsCertificate Scheme (CSCS)).CSCS er et privatejet system,udviklet af byggebranchen.IrlandIrland har en lovbefalet uddannelsei byggeindustrien. Der er to over-ordnede systemer:En bygningskvalifikationscertifikat ordning (Construc-tion Skills Certificate Scheme- CSCS) oget sikkerhedspas (Safepass).CSCS sørger for uddannelse, evalu-ering, certificering og registreringaf personer i specifikke beskæfti-gelseskategorier inden for bygge-sektoren.Alle bygningsarbejdere skal efterloven have et gyldigt sikkerheds-pas. Sikkerhedspasset er et uddan-nelsesprogram om sikkerhedsbe-vidsthed for alle medarbejdere ibygningsindustrien.Sikkerhedspasprogrammet blevintroduceret i 2001, og indtil i dager der udstedt næsten 1.000.000kort.Systemet er godkendt af de socialepartnere, og myndighederne sørgerfor styrkelsen af kompetencernehvert femte år.Hvad er formålet med ordningen?Hensigten er at kunne identificerebåde den enkelte, og hvem denenkelte arbejder for.Kortet skal gøre det muligt at iden-tificere de personer, der arbejder påen byggeplads, samt at føre kontrolCSCS ID kortordningen har til for-mål at registrere medarbejdernesanerkendte kompetencer i bygge-Sikkerhedspaskurset skal sikre, atalle medarbejdere i byggebranchenhar en basisviden om sundhed og

Finlandmed/sikre, at arbejdsgiverne opfyl-der deres forpligtigelser for så vidtangår sociale forsikringer og over-enskomstmæssig løn.Det er målet at forbedre sikkerhedenpå arbejdspladsen. En god introduk-tion kan kun gennemføres, hvis manved, hvem der arbejder på pladsen.På større arbejdspladser har hoved-entreprenøren overtaget ansvaret foralle arbejdstagernes introduktion.Ordningen skal medvirke til, at til-synsmyndighederne bedre kan føretilsyn med de udenlandske virksom-heder og den udenlandske arbejds-kraft.ID-kortet skal (bl.a.) indeholdefølgende:FotoNavn m.vOplysning om ansættelses-forholdArbejdsgiverens /den selv-stændiges navn, herunderfirmanavn.Der behøverikkestå, hvilken bygge-plads kortet gælder til.Der er ikke nogen bestemte form-krav til kortet. Kortet kan såledesvære et plastkort, papkort ellerelektronisk. Det eneste krav tilkortet er, at informationerne påkortet skal være svære at ændre.

Englandbranchen. Formålet er at forhøjestandarderne for sundhed og sikker-hed, reducere risici og ulykker ogsøge at motivere byggefirmaer ogderes kunder til at bruge kvalifice-rede medarbejdere. CSCS kortet kanhjælpe ved fremskaffelse af under-støttende dokumentation af kompe-tencer påkrævet i forhold tilbyggereglerne.

Irlandsikkerhed og er i stand til at arbejdepå stedet uden risiko for dem selveller andre.

Ordningen er indført på initiativ frabyggebranchen i samarbejde medmyndigheden for at rydde op ogskabe seriøsitet i branchen.ID-kort-ordningen er også et aftiltagene i den norske regeringsinitiativ for at forebygge socialdumping.

Hvilke oplysninger indeholderkortet?

ID-kortet skal indeholde følgende:Navn på arbejdsgiver ellerenkeltmandsvirksomhedOrganisationsnr. forregistreringspligtigevirksomhederNavn på kortindehaverenFotoFødselsdato og kønKortindehaverens underskriftGyldighedsperiodeKortnummerNavn og adresse på udsteder afkortetID-kortet bliver udstedt for enperiode, der svarer til ansættelses-forholdets længde, men ikke længe-re end to år. Begrænsningen på

CSCS kortet indeholder følgendeoplysninger:Kortbærerens identitetKortindehaverens generellekompetencer.

Sikkerhedspasset dokumenterer, atsikkerhedspaskurset er gennemført.

Norgekortets gyldighedsperiode er sat forat sikre, at oplysningerne er så op-daterede og korrekte som muligt.Hvis ansættelsesforholdet ophører,eller virksomheden ophører, ellergyldighedsperiode udløber, skalarbejdsgiver sørge for, at kortetsendes til udstederen.Er ordningen lovreguleret ellerfrivillig?Er det offentlige eller private, derudsteder kort og administrererordningen, og hvordan foregåradministrationen?Kortet er indført ved lov. Ordningentrådte i kraft den 1. januar 2008.Arbejdsgiveren har ansvaret for, atalle har, der arbejder på enbyggeplads, har et kort.Kortet udstedes af den privatevirksomhed Oberthur Technologies(tidl. NORSIK) på Arbejdstilsynetsvegne.Det er Arbejdstilsynet, der førerkontrol med, hvorvidt de ansatte harID-kort, og giver de enkelte arbejds-givere påbud om at skaffe et ID-kort, hvis den ansatte ikke er i be-siddelse af et sådant.

Kortet er indført ved lov.

Frivillig ordning - ingen lovgivning.

Systemet er indført ved lov.

Bygherren har ansvaret for, at kortetfindes som foreskrevet i loven.Hver arbejdsgiver skaffer selvkortet, men kan via en aftale medhovedentreprenøren aftale, athovedentreprenøren overvåger, atkortet findes hos den enkelte påbyggepladsen.Hvis myndigheden konstater, atkortet ikke findes som forskrevet, erdet bygherren, der får sanktioner.

Det er en privat organisation, derudsteder kortet.

Begge systemer er administreret ogovervåget af FAS, den nationaleuddannelses og beskæftigelses-myndighed.Efter fuldført kursus udstedes etFAS kort. Kortet skal derefteropdateres i henhold til FAS’procedurer.Myndigheden fører kontrol med, atloven overholdes.Myndigheden arbejder i øvrigtmeget tæt sammen med FAS og desociale partnere om vedligeholdelseaf det gældende system, ændringertil systemstrukturen eller introduk-tion af nye systemer.Det koster mellem 80-100 EUR atdeltage i en sikkerhedsuddannelse.Normalt er det arbejdsgiverne, derbetaler uddannelsesafgiften. Der eren registreringsafgift på 25 EUR,der betales, når der ansøges om

Hvordan finansieres ordningen?

Hvert kort koster 63 nkr. og finan-sieres af arbejdsgiveren.

Hvert kort koster ca. 7-10 eurostykket og finansieres afarbejdsgiveren.

Ordningen er privat finansieret –betalt af dem, der (frivilligt) ansøgerom kortet.

Irlanduddannelsen.Ikke oplyst.

Erfaringer med ordningen,herunder om formålet medordningen er nået?

Skattemyndighederne har opnået enmærkbar gevinst ved ordningen.

ID-kort og liste gør det muligt atidentificere, hvem der findes påbyggepladsen.

Har der været nogen arbejds-miljøgevinster ved ordningen?

Det er ikke undersøgt, om der ernogen arbejdsmiljøgevinst vedordningen (som er indført i 2008).

De irske arbejdsmiljømyndighederoplyser, at antallet af arbejdsulyk-ker er reduceret, men det er ikkemuligt at fastslå, om det skyldesden generelle sikkerhedsuddan-nelse for irske byggepladser, idetder er andre forhold end sikker-hedspas’et der har indflydelse påantallet af ulykker.