Ministerens tale til samråd i Arbejdsmar-kedsudvalget den 1. april 2011Besvarelse af samrådsspørgsmål AV ogAW om mænds barsel stillet af JulieRademacher (S)DET TALTE ORD GÆLDER.LigestillingsafdelingenDato: 16. maj 2011J nr. 2011 - 2517/ANSMO

Spørgsmålene stillet til ministeren:

AV:”Mener ministeren, at det er et problem for li-gestillingen i Danmark, at det ene køn diskrimine-res og ikke har samme muligheder for at tage bar-sel som det andet?”AW:”Mener ministeren, at ligestilling på barsels-området påvirker ligestillingen mellem køn generelti Danmark?”

Jeg er således enig i, at de lovgivnings-mæssige rammer er i orden.Den danske barselslovgivning giver for-ældrene en udpræget grad af fleksibilitettil at fordele barslen, som de vil.Netop fordi det har været regeringensønske at skabe så fleksible og goderammer for at holde barsel som muligt,udvidede regeringen i 2002 den periode,hvor man som forældre kan modtage detfulde dagpengebeløb. Der er som nævntnu 32 ugers dagpenge til deling mellemforældrene.Derudover er der en dagpengeperiode på18 uger til moderen i den beskyttelsespe-riode, der er reserveret til moderen før ogefter fødslen.Jeg vil i denne forbindelse understrege,at beskyttelsesperioden på 18 uger tilmødrene ikke må forstås som diskrimina-tion af mænd.Øremærkningen af de 18 uger – 4 førfødslen og 14 efter - til moderen stammerfra EU’s graviditetsdirektiv fra 1992.

De 18 ugers beskyttelsesperiode er altsåikke et udtryk for en favorisering af kvin-der frem for mænd, men bygger på EU-lovgivning, der er gennemsyret af en”beskyttelsestankegang”;Kvindernes helbred skal beskyttes før ogefter fødslen.Og jeg forstår endda, at denne tanke-gang ikke er ny, men går helt tilbage tiltiden med Folkeforbundet.Efter de 18 uger er der fuld ligestillingmellem moderen og faderen både medhensyn til antallet af uger, man har ret tilat holde fri og med hensyn til adgangentil dagpenge.Inden jeg går videre til besvarelsen af detandet spørgsmål, vil jeg – selvom det nokikke kommer bag på Julie Rademacher -også understrege, at jeg helt i tråd medbeskæftigelsesministeren er modstanderaf øremærkning af barselsorlov til mænd.Det bygger på, at;- Fordelingen af barselsorloven skal væ-re op til den enkelte familie.- Det er ikke noget, vi politikere skalblande os i.3

Jeg vil indlede besvarelsen af spørgsmålAW med at sige, at jeg antager, at spør-geren egentlig mener følgende:"Mener ministeren, at manglende ligestil-ling på barselsområdet påvirker ligestil-lingen mellem køn generelt i Danmark?"Vi var jo nok ikke blevet kaldt sammenher i dag, hvis spørgeren var enig i, atder er fuld ligestilling på barselsområdet.For at vende tilbage til sagens kerne:Som jeg tidligere har været inde på,anerkender jeg ikke den præmis, der lig-ger til grund for spørgsmålet.Jeg mener som nævnt, at lovgivningengiver lige muligheder for fædres og mød-res barsel.Men jeg er enig i, at det må forventes athave konsekvenser, hvis kvindervælgerat tage hele barselsorloven uden at delemed deres mænd.Det kan ikke afvises, at en eller flere om-gange af fuld barselsorlov har indflydelsepå forhold til kvinders indkomst og karrie-remuligheder.

Men det er naturligvis en beslutning,kvinder selv træffer.Når det er sagt, så findes der stadig nor-mer og traditioner, som påvirker mulig-heder for reel ligestilling.Og dem skal vi gøre noget ved. For deter centralt, at de personlige og frie valgikke begrænses af gamle stereotyper ogfastlåste normer.Her tænker jeg på normer på nogle ar-bejdspladser om, at ”rigtige” mænd ikketager barsel.En sådan kultur kan vi ikke rive op medrode via lovgivningen, det kræver et langtsejt træk med holdningsbearbejdning.En effektiv måde at ændre de fastlåstenormer om hvad ”rigtige” kvinder gør, oghvad ”rigtige” mænd gør, er at sætte indimod det kønsopdelte arbejdsmarked.Ifølge tal fra Lønkommissionen er ca. 2/3af de ansatte i den private sektor mænd,mens omkring 80 procent af de ansatte ikommunerne og regionerne er kvinder.

Samtidig anslår SFI, at ca. 1/3 af allekvinder og mænd på arbejdsmarkedet erbeskæftiget på arbejdspladser, hvor detene køn udgør over 80 procent.Det er altså meget sandsynligt, at derdannes ”mandeghettoer” og ”kvindeghet-toer” rundt omkring, hvor der eksistererfaste forestillinger om, hvor meget barselmænd og kvinderburdetage.Derfor har regeringen også sat ind meden række tiltag til at nedbryde det køns-opdelte uddannelsesvalg og det kønsop-delte arbejdsmarked.Jeg vil ikke komme ind på dem alle, menblot omtale to initiativer, der bl.a. rettersig direkte mod fædres brug af barsel;”Barselsstafetten” og ”Mandepanelet”.MedBarselsstafetten,som er et nyt ini-tiativ under udvikling, er det tanken atsamle gode erfaringer fra virksomheder,der er lykkedes med at understøttemandlige ansattes brug af barselsorlov.Virksomhedernes gode eksempler skalså kommunikeres ud til andre virksomhe-der til inspiration for nye tiltag, der kanfremme mænds brug af barsel.6

Mandepaneletskal for det første fåmændene aktivt på banen i ligestillings-debatten. Så det ikke kun er en debat omkvinder og for kvinder. De skal ikke kundiskutere mænd, men også fx kvinder ibestyrelser. For det andet skal paneletstille skarpt på de udfordringer, der er formænd. En af disse udfordringer kunnef.eks. være mænds brug af barsel.Afslutningsvis vil jeg runde af med atfremhæve, at når regeringen ikke vil lov-give om øremærkning af barselsorlov tilmænd, så er det ikke et udtryk for, at re-geringen ikke gerne ser flere mænd tagebarsel.Det er derimod et udtryk for, at lovgivnin-gen er på plads, og at regeringen ikke vilblande sig i forældres frie valg.Budskabet er altså ikke, at målet helligermidlet.Ja, vi ønsker i regeringen at opnå en me-re ligelig fordeling af barslen. Men måletlegitimerer ikke, at vi griber ind i familier-nes frie valg.