AMU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 388: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 5. maj om lige muligheder for barselsorlov til mænd og kvinder, til beskæftigelsesministeren

Spørgsmål AR-AU/AV:AR: Er ministeren enig i, at arbejdsgiverne skaber barriererfor mænd, der gerne vil på barsel, som det fremgår af artik-len ”Mænd på barsel diskrimineres” i Jyllands-Posten den22. februar 2011?AS: Mener ministeren, at arbejdsgiverne er klar over, hvilkemuligheder der ligger i barselsfonden, og hvad vil ministerengøre for at informere flere om dette?AT: Hvad mener ministeren er årsagen til, at mænd bliverdiskrimineret, når de vil på barsel – set i lyset af, at barsels-fonden bugner af penge – og hvad har ministeren tænkt sig atgøre ved dette?AU: Set i lyset af, barselsordningen i Folketinget er ens forbåde kvinder og mænd, hvorfor vil regeringen så ikke ogsåvære med til at give lige muligheder for mænd og kvinderuden for Christiansborg?Ministeren bedes redegøre for, hvad regeringen vil gøre forat fremme barselsmulighederne for mænd.[AV: Mener ligestillingsministeren, at det er et problem forligestillingen i Danmark, at det ene køn diskrimineres og ik-ke har samme muligheder for at tage barsel som det andet?]Det talte ord gælder.Tale:Tak fordi I ville se mig i dag til dette fælles samråd med li-gestillingsministeren om mænd på barsel og mænds barsels-muligheder.

Anledningen er artiklen om, at mænd på barsel diskrimine-res. En artikel, som Jyllandsposten bragte den 22. februar.Det er da sandelig også dyster læsning: om nordisk bundre-kord til danske mænd på barsel, og om fyringer af de mænd,der insisterer på deres ret til barsel.Jeg mener også, at billedet er noget fortegnet. Jeg er derforglad for at få lejlighed til at kommentere på artiklen og til atrette visse misforståelser.Jeg har allerede i mit mundtlige svar på et § 20 spørgsmål (S1249) redegjort for det mangelfulde talmateriale bag artiklen.Nok ligger DK bag Island, Sverige og Norge. Det skyldes enanderledes lovgivning og tilgang til fædres barselorlov. MenDK ligger altså nogenlunde på niveau med Finland – hvorFinland endda mig bekendt ligger lavere.I DK følger vi EU-reglerne om barsel nøje. Det betyder, at vihar en beskyttelsesperiode på 18 uger til mødre og en foræl-dreorlovsperiode til hver af forældrene på 32 uger.Til sammenligning har Norge en beskyttelsesperiode på kun9 uger til mor og en øremærket barselorlov til fædre på 10uger. Resten kan forældrene dele.Jeg og regeringen lægger vægt på, at forældrene skal væreligestillede, og at de selv skal kunne bestemme, hvordan defordeler deres barselorlov. Alle vore evalueringer viser daogså, at der er det, forældrene helst vil. Og det bekræftesigen i den nyligt udsendte evaluering af barseludligningsord-ningen, som er gennemført af COWI.Jeg vil også gerne gentage, hvad jeg tidligere har svaret: Jegmener, at vi i DK har ganske gunstige og fleksible vilkår, nårdet kommer til barsel.2

[AR: Arbejdsgiver skaber barrierer]Jeg bliver spurgt til arbejdsgiverskabte barrierer. Et omdrej-ningspunkt i artiklen er nemlig kulturen på arbejdspladsen.Her peger udtalelser fra HK og Dansk Magisterforening på,at en kommende far risikerer en fyring, når han over for sinarbejdsgiver beder om at gå på barsel. Og ikke mindst på detprivate arbejdsmarked peger man på, at et kønsopdelt ar-bejdsmarked har skabt en selvforstærkende tradition for ikkeat tage orlov.Lad mig sige det klart: Jeg og regeringen arbejder for, at alleden slags barrierer bliver nedbrudt.Det er helt uacceptabelt og dybt ulovligt at afskedige medar-bejdere, bare fordi de vil udnytte deres ret til at gå på barsel.Og vi har da også strenge regler og straffe, som beskyttermedarbejderen, som bliver usagligt afskediget på grund afbarsel eller graviditet.Jeg følger udviklingen på området meget tæt. Jeg hører der-for årligt arbejdsmarkedets parter om deres sager, hvad angårafskedigelser af gravide og lønmodtagere på barsel. Og jegfølger ligeledes sagerne om usaglig afskedigelse ved dom-stolene. Beskæftigelsesministeriet har derfor et detaljeretkendskab til sagerne på området helt tilbage fra sommeren2005. Jeg har for nylig redegjort herfor i mit svar på et § 20-spørgsmål (S 1248).Herudover skal vi fortsætte arbejdet med at nedbryde et altfor kønsopdelt arbejdsmarked. Men det vil ligestillingsmini-steren helt sikkert komme mere ind på.3

[AS: Muligheder i barseludligningsordningen]Angående spørgsmålet om barseludligningsordningen og ar-bejdsgivernes kendskab hertil, vil jeg vende tilbage til dennye evaluering af barseludligningsordningen fra COWI.Evalueringen er lavet på baggrund af en spørgeramme, dervar bred enighed om mellem min forgænger (den daværendebeskæftigelsesminister) og forligskredsen i april 2009.I evalueringen er der blandt andet spurgt til holdningerne hosprivate arbejdsgivere og deres lønmodtagere angåendemænds brug af barselreglerne.I svarene ser vi frem for alt, at mænd i stigende grad tagerdel i forældreorloven. Hertil kommer, at arbejdsgiverne si-den lovens ikrafttræden er blevet meget mere positivt indstil-let over for, at deres mandlige medarbejdere tager barselor-lov. Tilsvarende siger langt de fleste mandlige lønmodtagere,at de oplever, at deres arbejdsgivere giver mænd og kvindersamme muligheder for at holde barsel.Den positive udvikling i virksomhedernes kulturer kan altsåmærkes af både mændene selv og deres arbejdsgivere. Ogdet er da positive skridt i den rigtige retning.Det bringer mig dernæst ind på de muligheder, som ligger ibarseludligningsloven fra 2006. Loven betyder, at alle priva-te arbejdsgivere i dag får udligning for udgifter til medarbej-dere på barsel. Med loven fik viet godt redskab til at få fordeltudgifterne til barsel på alle arbejdsgivere. Det er vi alle godt tjentmed, også som samfund.

I evalueringen er der også spurgt til arbejdsgivernes kend-skab til ordningen. Konklusionen er her, at der endnu ikke erfuldt kendskab til loven blandt de adspurgte virksomheder.Det synes jeg bestemt, at vi skal se nærmere på i forligskred-sen, hvor vi jo allerede har taget hul på de politiske drøftel-ser. Jeg ser gerne, at vi får udbredt kendskabet til mulighe-derne.Men er det vigtigt for mig at slå fast, at arbejdsgiverne ikkemister deres refusion fra barseludligningsordningen, Bar-sel.dk, - uanset deres manglende kendskab til ordningen.Ordningen bygger på en automatik, sådan at den supplerenderefusion kommer til udbetaling som følge af, at arbejdsgive-ren har bedt om dagpengerefusion fra kommunen.Arbejdsgiverne er generelt bekendt med, at de kan få dag-pengerefusion fra kommunen. Har en arbejdsgiver ansøgt omdenne refusion, får arbejdsgiveren altså også automatisk densupplerende refusion fra Barsel.dk. Vi har dermed sikret, atingen arbejdsgivere mister deres barselsrefusion – uansetkendskab til ordningen eller ej.Jeg mener derfor, at vi må være forsigtige med ikke at over-vurdere betydningen af manglende kendskab. Men jeg er damed på, om vi må overveje, om vi kan gøre ordningen meresynlig, og den snak tager vi i forligskredsen.[AT:Årsagen til, at mænd bliver diskrimineret, når bar-selsfonden bugner af penge]

Her vil jeg så gerne rette en misforståelse. Det er rigtigt, at vitilbage i 2009 så betydelige overskud i barseludligningsord-ningerne. Men den tid er forbi!Det har selvfølgelig aldrig været meningen, at pengene blotskulle hobe sig op i ordningen. Derfor blev der også tagetinitiativer til at få tilpasset balancen i indtægter og udgifter.

Efter indstilling fra ATP’s bestyrelse kunne jeg derfor i 2009sætte bidraget ned og samtidig hæve både refusionsbeløbetog refusionsperioden.Siden har trækket på refusion været jævnt stigende, sådan atdet årlige bidrag for 2011 igen måtte forhøjes til sit nuvæ-rende niveau (på 825 kr.).Situation er altså ikke, at ”barselfonden bugner af penge”.Tværtimod – ligestillingskronerne kommer derud, hvor degør gavn, og vi ser et stadigt større træk på ordningen.Så er der nogen, der mener, at barselsudligningsloven diskri-minerer mænd. Synspunktet er, at loven er skruet sådansammen, at faderens arbejdsgiver reelt ikke har adgang til re-fusion fra fonden, fordi mor typisk holder barsel i det førstehalve år efter fødslen.Jeg bliver nødt til allerede her at sige, at barseludligningslo-ven er neutral i forhold til forældrenes fordeling af orlov.Barsel.dk kan i alt udbetale refusion i 29 uger, og automatik-ken i ordningen betyder, at refusionen udbetales for perio-derne, der afholdes først.Derfor kommer ordningen primært kvinderne til gavn i prak-sis, men det er jo ganske i overensstemmelse med ordnin-gens formål. Loven skulle især sikre ligestilling gennem enøget beskæftigelsesfrekvens blandt kvinder i den fødedygtigealder.Men jeg vil også gøre opmærksom på, at fædres arbejdsgive-re får udbetalt mere refusion end mødres arbejdsgivere for de9 uger af forældreorloven, som Barsel.dk for tiden dækker.Det fremgår nemlig også af ATP’s tal i COWI’s evaluerings-rapport.

[AU/AV:Udbredelsen af lige muligheder for mænd ogkvinder uden for Christiansborg, jf. barselsordningen iFolketinget.]Jeg er lidt forbavset over spørgsmålet om lige barselsmulig-heder, hvor spørgeren henviser til Folketingets orlovsmulig-heder. Denne regering har om nogen arbejdet for lige mulig-heder for mænd og kvinder. Hverken mænd eller kvinder måkunne diskrimineres på grund af deres køn, og både kvinderog mænd skal have de samme muligheder – ikke mindst i de-res ansættelse og arbejdsliv.Jeg synes, vi har nogle gode og fleksible barselorlovsregler iDanmark. Reglerne lever fuldt ud op til EU-reglerne og giverforældrene barseldagpenge i ét år. Efterhånden får flere ogflere forældre løn under barselorlov ved overenskomst. Og iet vist omfang får deres arbejdsgivere refusion for lønnen viabarseludligningsordningerne.Reglerne betyder selvsagt ikke, at man ikke kan have gunsti-gere regler. Men det ligger da i hvert fald ikke i den danskemodel, at vi fører overenskomstforhandlinger via lovgivning.[Initiativertil fremme af barselsmulighederne for mænd]Regeringen ser gerne, at flere mænd tager del i forældreorlo-ven, men den bedste måde at få flere mænd til at holde bar-sel, er, at overenskomsterne og individuelle aftaler udbyggerløn under forældreorlov til både far og mor. Det er jo ogsåsådan, at det er sket i Folketinget.Afslutningsvis vil jeg glæde mig over, at danske mænd i sti-gende grad tager del i forældreorloven. Gode barselsvilkår erblevet en vigtig konkurrenceparameter for virksomhederne.Og løn i barselsperioden er et tilbagevendende tema vedoverenskomstfornyelserne.Der er altså en positiv udvikling i gang!