Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 (1. samling)
AMU Alm.del
Offentligt
TALE
27. april 2011
Beskæftigelsesministerens tale om sygedagpenge ogbehandling til samråd den 28. april 2011BB stillet af Özlem Sara Cekic (SF)BC stillet af Eigil Andersen (SF)BF, BG, BH, BI og BJ stillet af Lennart Damsbo-Andersen (S)(Det talte ord gælder)Samrådsspørgsmål BB
Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at kommunerne ikketvinger borgere til at tage lykkepiller mod deres vilje for atbeholde deres sociale ydelse?Samrådsspørgsmål BC
Hvad vil ministeren gøre for at indskærpe over for kommu-nerne, at lykkepiller – som 1. indebærer alvorlige bivirknin-ger for mange mennesker, 2. kun har gunstig virkning for enmindre del af patienterne og 3. kun er én ud af flere behand-lingsmuligheder for syge med depression – ikke uden viderekan betegnes som ”nødvendig behandling” i den nuværendesygedagpengelovs forstand, og at en syg persons afvisning afbehandling med lykkepiller derfor heller ikke kan dannegrundlag for at fratage vedkommende retten til sygedagpen-ge?Samrådsspørgsmål BF
Ifølge sygedagpengelovens § 21 bortfalder retten til syge-dagpenge, hvis den sygemeldte mod lægens opfordring afvi-ser at lade sig indlægge på sygehus, afviser at modtage nød-vendig lægebehandling, mod lægens eller kommunens op-fordring afviser at deltage i hensigtsmæssig optræning for atgenvinde arbejdsevnen eller hvis den sygemeldte ved sin ad-færd forhaler helbredelsen. Ministeren bedes redegøre for, ihvilket omfang sygemeldte, der ønsker at opretholde rettentil sygedagpenge, har ret til at nægte at medvirke til en speci-
J.nr. 2011-00050133.kt./msm/lle
fik behandlingsform eller tage en specifik type medicin? Detønskes i den forbindelse oplyst, hvorvidt den sygemeldte mi-ster retten til sygedagpenge, hvis denne afviser én ud af fleremulige forhåndenværende behandlingsformer?Samrådsspørgsmål BH
Ministeren bedes oplyse, hvorvidt ministeren vil pålæggekommunerne at tilbyde den sygemeldte flere behandlings-former, såfremt flere forskellige behandlingsformer er til-gængelige i forbindelse med en given lidelse?Samrådsspørgsmål BH
Ministeren bedes oplyse, hvilke relevante afgørelser der fo-religger i regi af Ankestyrelsen eller Folketingets Ombuds-mand, samt redegøre for, hvorvidt der er en tendens i de fo-religgende afgørelser, angående kommunernes mulighederfor at kræve, at den sygemeldte underkaster sig behandlingfor at opretholde retten til sygedagpenge?Samrådsspørgsmål BI
Af gældende vejledning om sygedagpenge nr. 9300 af 25.juni 2008 fremgår det jf. punkt 21.2, at retten til sygedag-penge bortfalder, såfremt den sygemeldte 'modsætter siggennemførelse af en operation eller anden behandling, derhar klar betydning for arbejdsevnen, og som ikke er forbun-det med en risiko for liv eller førlighed'. På den baggrundbedes ministeren redegøre for, hvorvidt der ifølge ministerenkan være tale om en 'risiko for førlighed', hvis kommunenpålægger den sygemeldte at medvirke i behandling med an-tidepressiva, som den sygemeldte har dokumenteret erfaringfor vil forværre den sygemeldtes sindstilstand?Samrådsspørgsmål BJ
Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt en given kommuneskrav om medvirken til behandling for at opretholde retten tilsygedagpenge, ifølge ministerens vurdering, kan være i stridmed den europæiske menneskerettighedskonvention?2
Svar:
[Indledning]Tak til indenrigs- og sundhedsministeren.Der er stillet syv spørgsmål om sygedagpenge og behand-ling. Jeg vil give et samlet svar på spørgsmålene.[Hvad siger princippet i sygedagpengeloven]Når jeg ser på alle spørgsmålene til i dag, de fem § 20spørgsmål og de syv alm. del spørgsmål fra arbejdsmarkeds-udvalget, så kan jeg se, at der er brug for, at jeg kort forkla-rer sammenhængen mellem sygedagpenge og spørgsmåletom behandling.Jeg vil gerne starte med at slå to helt afgørende principperfast.For det første synes jeg, at det er helt rimeligt, at vi somsamfund stiller krav om, at en person skal medvirke i rele-vant behandling, når personen modtager ydelser fra det of-fentlige.For det andet, så er der tale om en lægefaglig vurdering af,om behandlingen er nødvendig og helbredende. Det er læ-gernes vurdering. Det er vigtigt for mig at slå fast, at det ikkeer kommunerne - hverken sagsbehandlere eller lægekonsu-lenter - eller politikerne - som Bertel eller jeg - som skal be-stemme, hvornår en behandling er relevant.Folketingets Ombudsmand har i en udtalelse fra 1994 fast-slået, at det må være en speciallæge, der afgør, om der er be-hov for psykiatrisk behandling. I den konkrete sag fandtOmbudsmanden, at det var yderst kritisabelt at kommunenuden nogen form for accept fra den sygemeldtes side af enmulig psykiatrisk sygdom, og uden forudgående speciallæ-3
geundersøgelse stillede krav om, at den sygemeldte skulleunderkaste sig psykiatrisk behandling, som forudsætning forat undlade at standse dagpengeopfølgningen. Ombudsman-den tilsluttede sig fuldt ud Ankestyrelses opfattelse af, at enkommune i samråd med sin lægekonsulent kan kræve, at enhenvisning til en psykiater efterkommes, men at det alene erspeciallægen, der kan tage stilling til, om en egentlig be-handling er indiceret.Jeg hverken kan eller vil derfor udtale mig om, hvorvidt be-handling med antidepressiv medicin er nødvendig behand-ling i en konkret sygedagpengesag. Eller om der kan væreandre behandlinger, som er bedre egnet i en konkret sag.Kravet om at modtage nødvendig lægebehandling er udeluk-kende knyttet til behandlinger, der klart har betydning for ar-bejdsdygtigheden, og som forudsættes ikke at være forbun-det med en risiko for liv eller førlighed.
[Afgørelser]I har bedt mig om at finde afgørelser frem. Det gør jeg gerne.Ankestyrelsen har ikke taget stilling til spørgsmålet om ”ri-siko for liv og førlighed” i sager om ret til sygedagpenge.Derimod har Ankestyrelsen taget stilling til ”risiko for liv ogførlighed” inden for førtidspensionsområdet. Førtidspensionforudsætter en varig lidelse, og det ligger heri, at behand-lingsmulighederne skal være udtømte. Men her gælder, atder ikke må lægges vægt på mulighed for behandling, nårbehandlingen efter al erfaring kan medføre risiko for liv ellerførlighed.Ankestyrelsen har truffet afgørelse om, at der ikke kan tageshensyn til mulighed for behandling for hjertelidelse i form af
4
operation, der kan medføre risiko for liv eller førlighed.(Principafgørelse P-1-03).Ankestyrelsen har også truffet afgørelse om, at der ikke kanlægges vægt på muligheden for operativt indgreb med hen-blik på overvægt, hvis borgeren ikke ville medvirke til det.Det var oplyst, at der var en vis risiko for komplikationer afden ene eller anden art i forbindelse med operativt indgrebved denne behandling. (Principafgørelse 10-11).Ankestyrelsen har oplyst, at de har truffet afgørelse i en sagtilbage fra 1997. Der er siden gået 14 år og afgørelsen ergjort historisk, idet den ikke længere har vejledningsværdi ilyset af dens alder og efterfølgende afgørelser.Ankestyrelsen kom dengang i den konkrete afgørelse fremtil, at en borger, som søgte om førtidspension ikke var for-pligtet til at modtage behandling med en særlig gigtmedicin.Ankestyrelsen fandt, at revaliderings- og pensionsnævnetved bedømmelsen af borgerens erhvervsevne ikke havde væ-ret berettiget til at tage hensyn til mulighederne for behand-ling af gigtlidelsen med Methotrexate. Ankestyrelsen lagdevægt på den foreliggende risiko for alvorligere bivirkningerved Methotrexate, og at ansøger på grund af denne ikke øn-skede den nævnte behandling.Derudover kan jeg oplyse, at det fremgår af Ankestyrelsenshjemmeside, at de den 15. april 2011 har antaget en princip-sag, som handler om retten til sygedagpenge og førtidspensi-on, set i lyset af de behandlingsmuligheder der var for borge-rens psykiske lidelser.
[Hvor ofte anvendes bestemmelsen?]Den senere tids omtale af sygedagpengemodtageres pligt tilat medvirke i relevant behandling kunne tyde på, at der måttevære rigtig mange af disse sager ude i kommunerne.5
Men det er altså ikke tilfældet. Det tror jeg skyldes, at kom-munerne følger lovgivningen og i øvrigt er særdeles var-somme med at anvende bestemmelse om bortfald af syge-dagpenge i forbindelse med medicin og operation.Tallene taler også deres tydelige sprog. Der er registret under100 sager i 2010, hvor ophør af sygedagpenge er begrundetmed, at den sygemeldte mod læges opfordring afviste at ladesig indlægge på sygehus, modtage nødvendige lægebehand-ling, eller deltage i hensigtsmæssig genoptræning.Det er samlet set under en sag pr. kommune om året. Tilsammenligning var der knap 760.000 sager i 2010. Det er 0,1promille.Tilbagemeldingerne fra de fem beskæftigelsesankenævn ogAnkestyrelsen er kort fortalt, at der alene er tale om en hånd-fuld sager, hvor spørgsmålet om antidepressiv medicin harværet inddraget. De konkrete tilbagemeldinger fra Beskæfti-gelsesankenævnenes og Ankestyrelsens findes i mit svar påalm. del spørgsmål 349.Jeg kan endvidere oplyse, at Ankestyrelsen har oplyst, at de– ud over afgørelsen som er omtalte i svaret på § 20 spørgs-mål S 1404 – alene i en enkelt afgørelse har truffet afgørelseom bortfald af retten til sygedagpenge på grund af nægtetdeltagelse i behandling. Sagen vedrørte en sygemeldt stof-misbruger, der mod lægens opfordring undlod at modtagelægelige behandling.Derudover har Ankestyrelsen truffet afgørelse i sager om sy-gemeldtes manglende medvirken til opfølgning. Det har væ-ret i forhold til kravet om, at den sygemeldte medvirker i enaf kommunen planlagt speciallægeundersøgelse/psykiater.Kommunen skal altid i disse sager være opmærksom på, om
6
årsagen til den manglende medvirken er ansøgerens psykiskelidelse.Detektivarbejdet har således klart bekræftet min opfattelseaf, at kommunerne generelt håndterer bestemmelsen ombortfald af sygedagpenge i forbindelse med medicin og ope-ration med den behørige varsomhed.
[Er princippet i strid med Den Europæiske Menneskerettig-hedskonvention?]Så er der spørgsmålet om, hvorvidt en given kommunes kravom medvirken til behandling for at opretholde retten til sy-gedagpenge ifølge min vurdering kan være i strid med DenEuropæiske Menneskerettighedskonvention.Det er ikke nærmere konkretiseret, hvilke menneskerettighe-der der eventuelt skulle være krænket med sygedagpengelo-vens § 21, nærmere bestemt § 21, stk. 1, nr. 2.Som jeg tidligere har svaret Folketinget [besvarelse af S1406 den 28. marts 2011], har jeg da også vanskeligt ved atse, hvordan bestemmelsen kan være i strid med menneske-rettighederne.Det er ganske vist korrekt, at der af Den Europæiske Menne-skerettighedskonvention [artikel 8] kan udledes visse positi-ve pligter for medlemsstaterne, når en borger har behov forhjælp og støtte. Dette udelukker dog ikke, at medlemsstater-ne i deres lovgivning opstiller saglige betingelser for at opnåret til offentlige ydelser i disse tilfælde, sådan som det er sketmed sygedagpengelovens § 21, stk. 1, nr. 2. Medlemsstater-ne har i det hele taget en vis skønsmargin, når det skal afgø-res, hvilke foranstaltninger der skal bringes i anvendelse forat opfylde disse positive pligter.
7
Folketingets Ombudsmand har om dette spørgsmål oplyst, athan i en sag fra 2010 har afgivet en udtalelse der – blandtandet – vedrørte rækkevidden af sygedagpengelovens § 21.Spørgsmålet i sagen var, om kommunen havde været beretti-get til at kræve, at borgeren medvirkede til en psykiatriskspeciallægeundersøgelse, selvom vedkommende ikke ønske-de det, og opfattede det som meget indgribende.Af ombudsmandens udtalelse fremgår følgende:”Myndighedernes adgang til at forlange, at borgere medvir-ker ved at lade sig undersøge af en læge, er ikke ubegrænset.Undersøgelserne må ikke belaste borgerne på en uforholds-mæssig måde. Denne begrænsning antages både at gældesom et led i officialprincippet og følger i dette tilfælde ogsåaf artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonventi-on. Jeg har overvejet om myndighedernes krav til dig om atblive undersøgt af en psykiater var for vidtgående. De fore-liggende lægeerklæringer viste, at du ikke kunne anses forberettiget til sygedagpenge på baggrund af dine somatiske li-delser. Da din berettigelse til fortsat at modtage sygedagpen-ge derfor beroede på om du var uarbejdsdygtig på grund afen psykisk lidelse, og da dette spørgsmål ikke forelå klart be-lyst i sagens dokumentation, kan det ikke give mig grundlagfor bemærkninger at såvel (..) kommune som nævnet mente,at en psykiatrisk undersøgelse var påkrævet.”
[Afslutning]Afslutningsvis kan jeg oplyse, at jeg ikke ser behov for nyeregler på området. Det gør jeg ikke af 3 årsager:For det første er kravet om, at en sygemeldt medvirkeri den nødvendige behandling for at genvinde arbejds-evnen, rimeligt,For det andet, så er det helt igennem en lægefagligvurdering der ligger til grund for, hvad ”nødvendig be-handling” er, og8
For det tredje bekræfter de ankeafgørelser der ligger påområdet mig i, at kommunerne anvender reglerne for-nuftigt.Jeg synes, at det er et godt princip, at det er lægen som ordi-nerer, hvilken medicin og behandling, der skal til.Jeg står altså fuldt og fast ved reglerne.
9
