AMU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 36: Spm. om beregning af de statslige merudgifter ved en ophævelse af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge, til beskæftigelsesministeren

Frister virker. Kommunerne har givet udtryk for, at varighedsbegrænsninger ogophør af forlængelsesmuligheder udgør vigtige fikspunkter for kommunen såvelfor den sygemeldte i forhold til at sikre tilbagevenden til arbejdsmarkedet.Udvidelser af forlængelsesregler og varighedsbegrænsninger i sygedagpengesy-stemet medfører betydelige adfærdsændringer, både i det administrative systemog hos den enkelte, som peger i retning af yderligere merudgifter.Det er ikke muligt at skønne over disse adfærdsmæssige virkninger på baggrundaf de eksisterende sygedagpengemodtagere. Derfor vil den skønnede udgifts-virkning af udvidelser altid undervurdere den faktiske virkning.Jeg oplyste d. 7. juli 2009 til Arbejdsmarkedsudvalget, at de samlede merudgifterved en ophævelse af varighedsbegrænsningen ville medføre offentlige merudgiftertil sygedagpenge på 390 mio. kr.. Det modsvares af mindre udgifter til kontant-hjælp mv. på 100 mio. kr., dvs. der er en samlet offentlig merudgift på 290 mio. kr.Staten vil ikke have direkte merudgifter til refusion som følge af ophævelsen af va-righedsbegrænsningen, da det er kommunerne, der afholder hele udgiften til syge-dagpengeforløb (0 pct. refusion), der er længere end 52 uger. Staten vil imidlertidskulle kompensere kommunerne for merudgiften over bloktilskuddet.Det skønnes på baggrund af de nyeste tal på området, at ophævelsen af varigheds-begrænsningen, uden indregning af konsekvenser af ændret adfærd, vil betyde ensamlet offentlig merudgift på ca. 240 mio. kr. Merudgiften består af en øget udgift

til sygedagpenge på ca. 560 mio. kr. og en mindreudgift til andre forsørgelsesydel-se på 320 mio. kr.I forhold til den tidligere beregning er der bl.a. sket en stigning i antallet af perso-ner, der vil blive berørt af forslaget om at afskaffe varighedsbegrænsningen, hvilketøger skønnet over udgiften til sygedagpenge. Der er i beregningen korrigeret forden seneste udvidelse af forlængelsesmulighederne (mulighed for yderligere 13ugers afklaring) der trådte i kraft 1. april 2010, og derfor endnu ikke er indfaset.Dette reducerer det samlede skøn over merudgifterne.Det skal understreges, at ovenstående beregninger er foretaget uden indregning afadfærdseffekter. Det forventes, at en ophævelse af varighedsbegrænsningen vilmedføre omfattende adfærdsændringer, hvilket vil øge merudgifterne betydeligt.Lad mig illustrere dette. Ved udvidelsen af forlængelsesmuligheden for personer,der er under eller afventer lægebehandling i 2007, blev merudgiften til sygedag-penge som følge af ændringen skønnet til ca. 90 mio.kr årligt uden adfærdsændrin-ger. I 2009 udgjorde merudgiften til forlængelsesreglen 354 mio.kr. i faste priser –fire gange så meget som forudsat. Endvidere er de samlede udgifter til forlængel-sesreglen steget fire gange så meget som de samlede udgifter til det længerevaren-de sygefravær.De betydelige merudgifter som følge af ændret adfærd er på linje med tidligere er-faringer. I 1995 indførtes en tidsubegrænset forlængelsesmulighed, for personer,hvor der er påbegyndt sag om tilkendelse af førtidspension. I lovforslaget blevmerudgiften til sygedagpenge skønnet til 15 mio.kr. årligt. Efterfølgende har detvist sig, at forlængelsen koster næsten ti gange så meget (145 mio. kr. årligt).Det kan i denne sammenhæng nævnes, at Sverige i 2008 har indført en varigheds-begrænsning på sygedagpengeområdet. I betænkningen bag forslaget fremgår det,at baggrunden for at indføre en varighedsbegrænsning på sygedagpenge var, at manikke havde fundet forhold, som talte for at de lange tidsrum, hvori der blev udbetaltsygedagpenge, skulle have nogen positiv effekt. Derimod talte meget for, at dethavde en negativ effekt på sygemeldtes muligheder for at komme tilbage på ar-bejdsmarkedet. Endvidere var der en formodning om, at en varighedsbegrænsningville kunne påvirke de forskellige aktører til at handle i god tid inden varigheds-grænsen.

Spørgsmål nr. 36:

Endeligt svar: