AMU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 356: MFU spm. om status på regeringens initiativer for at tiltrække udelandsk arbejdskraft, til beskæftigelsesministeren

International rekrutteringVækst og øget velstand forudsætter et stort og kvalificeret udbud af arbejdskraft.Regeringen har derfor siden sin tiltrædelse gennemført en række ordninger og initiativer, der har fået ledige iDanmark i job og forbedret vilkårene for at få kvalificeret udenlandsk arbejdskraft til Danmark.Det er blevet nemmere at få adgang til at arbejde i Danmark med jobkortordning, greencardordning ogkoncernordning.Der er samtidig etableret Workindenmark-servicecentre, indført digitale selvbetjeningsløsninger og tagetinitiativer, der har forenklet sagsgange og forbedret information og vejledning til virksomheder og arbejdstagere.Endelig er der taget hånd om de udenlandske arbejdstagere og deres medfølgende familier i form af nye tilbud ogforbedret service, bl.a. flere pladser på internationale skoler.I de kommende år må der forventes at være stigende behov for at tiltrække og fastholde udenlandskenøglemedarbejdere.Danske virksomheder og udenlandske arbejdstagere har peget på, at sagsgange og procedurer i forbindelse medrekruttering af udenlandsk arbejdskraft kan gøres mere enkle, og at procedurer på tværs af myndigheder oplevessom uoverskuelige og usammenhængende.Det er helt afgørende, at vi på en enkel og ubureaukratisk måde kan tiltrække den nødvendige arbejdskraft,samtidig med at vi sikrer, at regler og ordninger ikke misbruges.Regeringen vil derfor fortsætte den aktive indsats og sætter nu ind på følgende fem områder:1)Vejledningspakker.Udenlandske studerende og udenlandske arbejdstagere og deres medfølgendefamilie skal tilbydes vejledningsmateriale, der giver et samlet overblik over mulighederne for at studerehenholdsvis arbejde og bo i Danmark og hjælper med at finde vej i forhold til ansøgningsskemaer, mv.2)Etablering af fysiske ‘one-stop-shops’ i de fire største universitetsbyer (København, Århus,Odense, Aalborg).Udenlandske arbejdstagere og deres medfølgende familie skal ved at henvende sig étsted kunne få vejledning og offentlig service på tværs af relevante myndigheder samt indlevereansøgninger og få bistand til at indgive en digital ansøgning.3)Digital indgang til ’myndighedsdanmark’.Det er målet, at virksomheder og udenlandskearbejdstagere skal have én samlet digital indgang til at søge om offentlig services og nødvendigetilladelser på tværs af myndigheder. Det gælder opholdstilladelse samt evt. forudgående offentligeautorisationer for f.eks. sundhedspersonale samt efterfølgende offentlige services som f.eks.personnummer, skat, daginstitution, kørekort, mv.4)Fastholdelse af udlændinge uddannet i Danmark.Udenlandske studerende, der færdiggør envideregående uddannelse i Danmark, skal have lettere adgang til at blive i Danmark som arbejdstagere.5)Styrket kontrol af studerende i Danmark.Forbedring af rekrutteringen af udenlandske studerende ogskærpet kontrol i forbindelse med ansøgninger om studieopholdstilladelse i Danmark skal sikre, at deralene er tale om reelle studerende med de fornødne kompetencer til at gennemføre en uddannelse iDanmark.

1. VejledningspakkerUdenlandske arbejdstagere og deres medfølgende ægtefæller har behov for vejledningsmateriale, der giver etsamlet overblik over mulighederne for at få opholdstilladelse mv. i Danmark og praktiske oplysninger om livet iDanmark, så de nye borgere nemt og ubureaukratisk kan komme hertil og hurtigt blive en del af det danskesamfund. Tilsvarende har internationale studerende behov for vejledningsmateriale, der giver nødvendigepraktiske oplysninger om livet som studerende i Danmark.Der er etableret en hjemmeside workindenmark.dk, der bl.a. indeholder information om det danske samfund tiludenlandske arbejdstagere og deres ægtefæller, og der er udgivet en håndbog ”Medborger i Danmark”, derindeholder oplysninger om praktiske forhold og livet i Danmark, og som er målrettet udenlandske arbejdstagereog deres ægtefæller. Håndbogen vil blive fulgt op af en elektronisk informationsguide.Det vil regeringenDer udarbejdes vejledningspakker, som giver udenlandske arbejdstagere og deres medfølgende ægtefællerinformation om mulighederne for at få opholdstilladelse mv. i Danmark og praktiske oplysninger om bl.a. CPR-registrering, skat, bolig, jobsøgning, danskundervisning og uddannelse her i landet. Vejledningspakkerne er etsupplement til de eksisterende tilbud.Vejledningspakkerne skal være tilgængelige i Workindenmark-centrene, Udlændingeservice, relevante danskerepræsentationer i udlandet, statsforvaltningerne og den kommunale borgerservice. Vejledningspakkerne skalderudover være tilgængelige digitalt på hjemmesider, der anvendes af udenlandske arbejdstagere og deresfamilier, som workindenmark.dk og newtodenmark.dk.Der udarbejdes en elektronisk vejledningspakke til alle internationale studerende, der skal læse i Danmark.Pakken vil dels indeholde et samlet informationsmateriale til alle internationale studerende med oplysninger ombl.a. CPR-registrering, skat, bolig, betingelser for at arbejde her i landet, dels give uddannelsesinstitutionernemulighed for at indarbejde relevante dele af pakken i egne informationspakker. Vejledningspakken skal væretilgængelig digitalt på hjemmesider, der anvendes af internationale studerende – først og fremmeststudyindenmark.dk og uddannelsesinstitutionernes hjemmesider.2. Etablering af fysiske ‘one-stop-shops’ i de fire største universitetsbyer (København, Århus, Odense,Aalborg).Når udenlandske arbejdstagere bosætter sig i Danmark, skal de i kontakt med flere myndigheder for at få enarbejdstilladelse eller et registreringsbevis, et personnummer, et skattekort, et sundhedskort mv. Deadministrative procedurer opleves som en barriere for en effektiv og smidig rekruttering.Enkelte kommuner og regionale statslige myndigheder har samlet deres servicetilbud i såkaldte ‘one-stop-shops’,hvor udlændinge kan få hjælp til at udfylde ansøgninger og få styr på de mest relevante papirer.Københavns Kommune har etableret ’CPH International Service’, der består af en hjemmeside og et kontor,hvor navnlig udenlandske forskere, studerende og arbejdskraftindvandrere kan henvende sig for at få svar påpraktiske spørgsmål i relation til at bo, studere og arbejde i København.Århus Kommune har i samarbejde med SKAT og Statsforvaltningen Midtjylland etableret ’InternationalCommunity’ - en one-stop-shop, hvor expats, der flytter til Århus-området, bl.a. kan få introduktion til områdetsinternationale netværk og praktiske informationer om byen og kommunen.

Med Jobplanen blev der etableret 3 Workindemark-centre i hhv. København, Odense og Århus (sidstnævntedækker også Nordjylland). Workindenmark centrene hjælper danske virksomheder med at få udenlandskarbejdskraft og udenlandske jobsøgere med at få arbejde i Danmark.Det vil regeringenRegeringen vil sikre, at der etableres fysiske one-stop-shops i de fire største universitetsbyer (København, Århus,Odense, Aalborg), hvor udenlandske arbejdstagere og deres medfølgende familie ved at henvende sig ét sted kanfå den relevante offentlige service på tværs af relevante myndigheder.One-stop-shoppen skal udgøre et tilbud til danske arbejdsgivere og udenlandske arbejdstagere, der har brug foret supplement til den digitale indgang til ’myndighedsdanmark’, i deres første tid i landet, dvs. fraopholdstilladelse til jobstart og til etablering i Danmark.I one-stop-shoppen skal man kunne få hjælp til jobsøgning og jobskifte for arbejdstagere og ægtefæller, og hjælptil at ansøge om registreringsbevis for arbejdstagere fra EU/EØS-lande og opholdstilladelse for arbejdstagere fratredjelande (som allerede opholder sig i DK, dvs. jobskiftere, internationale studerende, personer på turistvisummv.), personnummer, bopælsregistrering, sundhedskort, skattekort, konvertering af internationalt kørekort m.m.One-stop-shops skal være et sted, hvor man kan indlevere ansøgninger til de relevante myndigheder eller få hjælptil at indgive digitale ansøgninger og i øvrigt få vejledning og svar på spørgsmål.Etableringen af one-stops-shops vil tage afsæt i og bygge videre på eksisterende enheder i København og Århus.De fire one-stop-shops etableres som kontorfællesskaber, hvor de centrale statslige myndigheder skal samarbejdeog udstationere medarbejdere som supplement til de kommunale enheder, herunder Workindenmark-centrene(Arbejdsmarkedsstyrelsen), Udlændingeservice, SKAT og Statsforvaltningerne. Der sker ikkemyndighedsoverførsel, ligesom myndighederne ikke kan træffe afgørelse på hinandens vegne.Det skal aftales konkret, hvordan der kan samarbejdes med hver af de fire kommuner, så den kommunale servicekobles sammen med den statslige, således at processen forløber let for brugerne. Beskæftigelsesministeriet ogIntegrationsministeriet starter arbejdet op i uge 16.Virksomheder og arbejdstagere fra andre kommuner skal også kunne anvende one-stop-shops. Målet er, at detskal ske via samarbejde mellem one-stop-shoppen og disse kommuner. One-stop-shoppen skal hjælpe medvejledning, at udfylde blanketter mv., således at udenlandske arbejdstagere med bopæl i andre kommuner ogsåkan få en mere effektiv service.One-stop-shoppen skal kunne kontaktes skriftligt, pr. mail, telefonisk og via fysisk fremmøde to gange ugentligt.Dermed kan one-stop-shop levere landsdækkende service.De fire one-stop-shops evaluleres efter 3 år.

Udenlandske arbejdstagere og danske arbejdsgivere har på den baggrund ønsket en forenkling afansøgningsprocessen samt kortere sagsbehandlingstider, når udenlandske arbejdstager søger om tilladelse,autorisation, certifikat m.v. til at bestride et af de godt 100 lovregulerede erhverv i Danmark, fx somsygeplejerske, læge, kranfører m.fl.Regeringen er i fuld gang med at udvikle digitale løsninger, der giver en hurtigere og smidigere sagsbehandling ogforbedrer servicen i forbindelse med ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse. Den førsteselvbetjeningsløsning vil således være klar til brug i juli 2010. De digitale muligheder vil herefter blive udvidetløbende, så udenlandske arbejdstagere og deres medfølgende familier fra november 2010 med en digital signatur ihånden vil have adgang til digital selvbetjening i sager om ophold efter beløbsordning, positivliste ogkoncernopholdstilladelse. Fra foråret 2011 vil de have adgang til at følge deres sag på nettet via ”min side”. Dendigitale indgang vil også have en engelsksproget version.I forhold til ansøgningsprocessen for lovregulerede erhverv er ansøgningsproceduren i 2009 ændret, så ansøgerenu kan sende deres ansøgning direkte til dén kompetente myndighed, som er ansvarlig for udstedelse afautorisationen; fx til Sundhedsstyrelsen for autorisation som læge. Tidligere skulle ansøgningen sendes viaStyrelsen for International Uddannelse, hvilket kunne medføre længere sagsbehandlingstid.Det vil regeringenArbejdskraftindvandrere og deres medfølgende familie skal ikke opleve bureaukrati i forbindelse med deresetablering i Danmark. Arbejdskraftindvandrere og deres medfølgende familie skal opleve én fortløbende digitalproces for at få de nødvendige papirer, uanset at sagsbehandlingen foregår adskilt i forskellige myndigheder.Konkret iværksættes følgende:¶Digitale selvbetjeningsløsninger.

De igangsatte digitale selvbetjeningsløsninger skal videreudvikles til én digital indgang til Danmark, som setudefra fremstår som én myndighed.Regeringen vil gennemføre et udredningsarbejde med det mål at forenkle og smidiggøre de indledende processer,som udenlandske arbejdstagere skal igennem for at etablere et arbejdsliv i Danmark, bl.a. ved at nyttiggøreinformationer mellem systemerne og sikre mere flydende administrative digitale procedurer i forbindelse medetableringen af et arbejdsliv i Danmark.Udgangspunktet for udredningsarbejdet vil overvejende være opholdstilladelsen/registreringsbeviset, som erforudsætningen for al øvrig myndighedsbehandling i Danmark. Dvs. en model hvor brugeren oplever énsammenhængende proces, uanset at sagsbehandlingen foregår adskilt i forskellige ministerier. Der skal tagesudgangspunkt i eksisterende systemer, og det skal belyses, hvorledes oplysningerne imellem systemerne kankobles. Det gælder fx oplysninger indgivet i forbindelse med udstedelse af opholdstilladelse og registreringsbevis,erhvervelse af skattekort, tildeling af personnummer; erhvervelse af sundhedskort. På den baggrund skal derudarbejdes et oplæg til en digital sammenkædning af myndighedernes eksisterende systemer og administrativeprocedurer.Endvidere skal potentialet og mulighederne for at forenkle og optimere tildelingen af registreringsbeviser forEU-borgere ved at digitalisere rekvireringsprocessen belyses. Arbejdet skal beskrive mulige modeller for,hvordan EU-borgere kan ansøge digitalt om registreringsbeviser – både før og efter de er indrejst til Danmark.Udredningsarbejdet skal bl.a. afdække de it-mæssige muligheder, effektiviseringspotentialer samt de økonomiskeog administrative konsekvenser ved de forskellige modeller. Der skal endvidere indgå en særskilt risikoanalyse,4

I forhold til ansøgningsprocessen for lovregulerede erhverv iværksættes der i 2010 en kortlægning af deeksisterende digitale ansøgningsprocedurer hos de ca. 20 kompetente myndigheder, som er ansvarlige forudstedelse af autorisation i Danmark. Kortlægningen skal tilvejebringe beslutningsgrundlag for eventuelt atudvikle og drive én digital ansøgningsvej – via en webportal – for de godt 100 lovregulerede erhverv. En nationaldigital ansøgningsportal for samtlige lovregulerede erhverv skal tage højde for den kompleksitet, der følger af, aten stor del af ansøgerne er udlændinge bosat uden for Danmark (og derfor ikke har en dansk digital signatur elleret danske personnummer), samt at ansøgerne skal indsende en række analoge dokumenter, typiskeksamensbeviser, som kun kan kontrolleres tilfredsstillende, hvis de sendes og modtages i trykt form.

4. Fastholdelse af udlændinge uddannet i DanmarkEn lettere adgang til arbejdsmarkedet for internationale studerende, der dimitterer fra en danskuddannelsesinstitution, vil kunne styrke arbejdskraftudbuddet inden for særlige jobområder og derved bidrage tiløkonomisk vækst. Der er allerede gjort en stor indsats for at brande Danmark som et attraktivt studieland, mender er stadig et stort potentiale i at fastholde de studerende, der har taget en uddannelse her i landet somarbejdskraft.Studerende har i dag seks måneder til at søge job efter endt studium. Hvis de finder beskæftigelse, skal de søgeom og opfylde betingelserne i udlændingeloven.Internationale studerende vil ofte være lettere at integrere på det danske arbejdsmarked, fordi de gennemuddannelsesopholdet har vænnet sig til omgangsformer og arbejdskultur i Danmark og ofte gennem studiejobved siden af studierne har haft mulighed for at komme i kontakt med det danske arbejdsmarked.Det vil regeringenFor at gøre det lettere og mere attraktivt for internationale studerende at blive i Danmark efter endt uddannelsevil regeringen lægge op til justeringer af de nuværende ordninger for studerende på følgende måder:¶Greencard til kandidat- og ph.d.-studerende, der afslutter en uddannelse i Danmark.

I dag kan højt kvalificerede udlændinge komme til Danmark, hvis de tilbydes ansættelse i et konkret job, hvorden årlige bruttoløn er på mindst 375.000 kr. (inkl. pension). Nyuddannede udenlandske studerende kan havesvært ved at få ansættelse i en stilling, der indebærer en årlig aflønning på 375.000 kr.Regeringen vil lægge op til at ændre udlændingereglerne, så udenlandske studerende, der afslutter en langvideregående uddannelse og får tilbudt ansættelse i et konkret job inden for 6 måneder efter endt studium påsædvanlige løn- og ansættelsesvilkår, får mulighed for opholdstilladelse, hvis startlønnen udgør mindst 300.000kr. (inkl. pension).Regeringen vil drøfte forslagene med partierne bag jobplanen.5. Styrket kontrol af studerende i Danmark.Lempelserne forudsætter, at der i forbindelse med meddelelsen af opholdstilladelsen og under studierne er denfornødne kontrol med, at der er tale om reelle studerende med de fornødne kompetencer til at gennemføre enuddannelse i Danmark. Derfor vil der fortsat skulle være fokus på udlændingemyndighedernes kontrolindsats iforhold til de udlændinge, der søger om opholdstilladelse med det formål at studere her i landet, ligesom derfortsat vil være fokus på kontrol af studerende, der har opnået opholdstilladelse som studerende.Det er uddannelsesinstitutionerne, der forestår rekrutteringen af udenlandske studerende, som danner baggrundfor en studieopholdstilladelse. Regeringen har derfor iværksat et arbejde med at udvikle en ”Code of conduct”,som skal sikre klare retningslinjer for uddannelsesinstitutionernes rekruttering af udenlandske studerende samtkontrol af studieaktivitet. Hertil kommer, at studerende i dag skal kunne forsørge sig selv under studierne iDanmark.Uddannelsesinstitutionerne har allerede i dag pligt til at indberette udenlandske studerende, der ikke erstudieaktive, til udlændingemyndighederne.Det vil regeringen