Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 (1. samling)
AMU Alm.del
Offentligt
Folketingets ArbejdsmarkedsudvalgChristiansborg1240 København K
BeskæftigelsesministerietVed Stranden 81061 København KT 72 20 50 00E [email protected]www.bm.dkCVR 10172748EAN 5798000398566
Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 14. marts 2011 stillet følgende spørgsmål nr.327 (AMU alm. del), som hermed besvares.
1. april 2011J.nr. 2011-0004404
”Ministeren bedes redegøre for indholdet af den såkaldte Jaeger-dom, herunderhvilken betydning dommen har for det danske arbejdsmarkedssystem og de danskeoverenskomster”.
Den daværende EF-Domstol traf den 9. september 2003 afgørelse i den såkaldteJaeger-sag (C-151/02). I sagen skulle domstolen tage stilling til 4 præjudiciellespørgsmål om, hvorvidt en tysk læge, Norbert Jaegers, arbejdsvilkår var i overens-stemmelse med arbejdstidsdirektivets bestemmelser. Spørgsmålene angik, om derådighedsvagter på hospitalet, hvor der ikke blev arbejdet aktivt, men hvor Jaegerblandt andet havde mulighed for at sove, i henhold til arbejdstidsdirektivet skulleanses for arbejdstid, og hvordan kompenserende hviletid ifølge arbejdstidsdirekti-vet skulle afvikles.EF-Domstolen havde allerede i den såkaldte SIMAP-sag (C-303/98) taget stillingtil et lignende spørgsmål om rådighedsvagter, og derfor var det måske ikke så over-raskende, at domstolen ved afgørelsen af Jaeger-sagen fastslog, at rådighedstid, dertilbringes på arbejdspladsen, skal tælle fuldt ud som arbejdstid. Spørgsmålet omafvikling af kompenserende hviletid havde domstolen derimod ikke tidligere for-holdt sig til, og ved afgørelsen af Jaeger-sagen tilkendegav domstolen, at kompen-serende hviletid skal afvikles i umiddelbar forlængelse af de arbejdsperioder, derudløser ret til kompenserende hviletid.EF-Domstolens fortolkning af arbejdstidsdirektivet i relation til både rådighedsvag-ter og afvikling af kompenserende hviletid var ikke i overensstemmelse med det,som arbejdsmarkedets parter i Danmark havde aftalt i forskellige kollektive over-enskomster. Fx indeholdt – og indeholder – overenskomster i sundhedssektoren be-stemmelser om, at rådighedstid, hvor der ikke arbejdes aktivt, ikke tæller fuldt udsom arbejdstid, og at afviklingen af kompenserende hviletid kan udskydes.En lang række andre medlemsstater havde også problemer i forhold til domstolenspraksis om rådighedsvagter og afvikling af kompenserende hviletid, hvilket var endel af baggrunden for, at Kommissionen efterfølgende fremkom med et forslag omændring af arbejdstidsdirektivet. Et forslag, der blev forhandlet helt frem til foråret
2009, hvor forligsforhandlingerne mellem Rådet og Europa-Parlamentet led skib-brud.I forhold til det danske arbejdsmarkedssystem og de danske overenskomster kanafgørelsen i Jaeger-sagen anskues på flere måder. I sig selv kan afgørelsen måskenok ses som et eksempel på, at EU-retten sætter visse grænser for de nationale ar-bejdsmarkedsparters aftalefrihed, men hele forløbet efter 2003 kan også ses som eteksempel på, at det også kan være EU-retten, der ændres som følge af domstolenspraksis. Ikke mindst det forhold, at Kommissionen – efter utvetydige opfordringerhertil fra dansk side – igen her i 2011 forsøger at finde en politisk løsning af pro-blemstillingerne omkring rådighedsvagter og afvikling af kompenserende hviletidgennem en ændring af direktivet, viser, at det ikke nødvendigvis er de danske over-enskomster, som skal tilpasse sig i forhold til EU-retten.Det skal i øvrigt afslutningsvis nævnes, at afgørelsen i Jaeger-sagen allerede den 5.november 2003 blev drøftet på et samråd i Arbejdsmarkedsudvalget. Siden da harafgørelsen og de konsekvenser, som en efterlevelse af afgørelsen vil have på ikkemindst sundhedsområdet i Danmark, været drøftet ved flere lejligheder i såvel Ar-bejdsmarkedsudvalget som Europaudvalget i forbindelse med de langvarige for-handlinger om ændring af arbejdstidsdirektivet.
Venlig hilsen
Inger Støjberg
2
