AMU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 294: Spm. om kommentar til henvendelse af 24/2-11 fra Jens Otto Nielsen vedr. supplerende dagpenge, til beskæftigelsesministeren

Jeg har læst Jens Otto Nielsens beskrivelse af, hvordan han som ledig har oplevetkontakten med beskæftigelsessystemet, og det ærgrer mig naturligvis, at han harfået et så negativt indtryk af beskæftigelsesindsatsen, herunder indsatsen i a-kasserne og mulighederne for uddannelse.Vi har på mange måder et beskæftigelsessystem med rigtig gode muligheder forden enkelte, og det kan vi være stolte af. Det er dog ikke det samme som at sige, atder ikke er plads til forbedringer.I foråret 2010 satte jeg kampagnen ”Væk med bøvlet, Inger” i gang. Kampagnenskal, som bekendt, være med til at gøre beskæftigelsessystemet og vejen til et jobmindre bøvlet. Som led i opfølgningen på kampagnen er jeg kommet med et udspiltil en række konkrete forslag til initiativer, der skal gøre systemet mere enkelt oggøre op med unødigt bureaukrati.I mit udspil ligger bl.a. et forslag om at gøre det nemmere for bl.a. forsikrede ledi-ge at melde sig syge og raske ét sted via en digital løsning. I udspillet ligger også etforslag om at lade a-kasserne stå for at udbetale sygedagpenge til forsikrede ledigeunder kortvarig sygdom.I mit udspil ligger også en række forslag, som handler om de samtaler, som ledigeskal til i bl.a. a-kassen og jobcenteret. Det vigtige for mig er, at samtalerne fører tilnoget – og at den ledige oplever, at de er med til at understøtte en god og sammen-hængende beskæftigelsesindsats.Formålet med beskæftigelsesindsatsen er at få ledige hurtigst muligt i job. Uddan-nelse skal bruges som redskab dér, hvor det virker og har et klart perspektiv. Ud-dannelse er et middel i beskæftigelsesindsatsen – ikke et mål.

Al erfaring viser faktisk, at tilbud om aktivering så tæt som muligt på det ordinærearbejdsmarked er det mest effektive redskab til at få ledige tilbage i beskæftigelse.Derfor har vi fra årsskiftet sikret, at kommunerne har et klart incitament til at giveledige en virksomhedsrettet indsats. Vi har samtidig sikret kommunerne et incita-ment til at bruge ordinær uddannelse som tilbud i de tilfælde, hvor det er det rigtigeat gøre. Derfor får kommunerne høj refusion, når de giver ledige disse tilbud.Man har altid mulighed for selv at komme med forslag til, hvilke tilbud, herunderuddannelsestilbud, der kunne være relevante for én selv. Det er jobcenteret, derklarlægger og behandler den enkeltes uddannelsesønsker og de muligheder, der erfor at realisere disse. Det er herefter jobcenterets opgave at vurdere – under hensyntil den enkeltes situation og situationen på arbejdsmarkedet – konkret, hvilke tilbudder vil være bedst egnede til at bringe den pågældende hurtigst muligt i job.Den ledige har mulighed både for at klage over de tilbud, som den pågældende får,og over, at man ikke får de tilbud, man ønsker. Der kan klages til Beskæftigelses-ankenævnet.Ud over de muligheder, der er for at deltage i uddannelse som led i beskæftigelses-indsatsen, er der for de forsikrede ledige også mulighed for, at man, som Jens OttoNielsen har valgt, kan gøre brug af sin ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse. Endeliger der faktisk mulighed for, at man inden for nogle rammer kan deltage i forskelli-ge former for uddannelse på dagpenge.Derfor mener jeg alt i alt, at man har gode eksisterende muligheder for at deltage iefter- og videreuddannelse, hvis man er ledig.Afslutningsvis kan jeg oplyse, at supplerende dagpenge er en midlertidig ydelse,som man kan modtage i forbindelse med kortvarig, delvis ledighed eller som ind-gang til arbejdsmarkedet på fuld tid. Det er ikke hensigten, at man som ledig skalkunne indrette sit arbejdsliv efter at modtage supplerende dagpenge i længere tid.Jeg mener, at balancen mellem kravet om at skulle søge arbejde på fuld tid og va-righeden af retten til supplerende dagpenge er rimelig, og jeg har ikke aktuelle pla-ner om at ændre reglerne.

Spørgsmål nr. 294:

Endeligt svar: