Spørgsmål AH

Ministeren bedes redegøre for den af regeringen fremlagteplan om afskaffelse af efterlønsordningen. I den forbindelsebedes ministeren oplyse, hvilke forhold der har ændret sig,siden regeringen i forbindelse med genopretningspakken af-viste at forringe efterlønsordningen.

Spørgsmål AI

Ministeren bedes redegøre for de økonomiske og beskæfti-gelsesmæssige konsekvenser af regeringens forslag om at af-skaffe efterlønsordningen.

Spørgsmål AJ

Ministeren bedes redegøre for, hvordan der fremover skaltages hånd om den gruppe af lønmodtagere, som i dag gørbrug af efterlønsordningen, men somefter regeringens egen vurdering er for nedslidte til at vare-tage et arbejde frem til de når pensionsalderen, såfremt ord-ningen afskaffes.

Spørgsmål AK

Mener ministeren, i forlængelse af regeringens plan om af-skaffelse af efterlønsordningen, at også personer ansat i etfleksjob fremover skal arbejde til de er 70 år?

Svar:

Jeg vil begynde med at sige, at jeg vil besvare alle 4 spørgs-mål under ét og ikke nødvendigvis i den rækkefølge, de erstillet.Hvad er der sket siden Genopretningsplanen? (Spm.AH)Da regeringen i 2006 indgik Velfærdsaftalen med Socialde-mokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre varbaggrunden, at der i de kommende år vil være flere ældre,som forlader arbejdsmarkedet og færre, der kommer ind påarbejdsmarkedet.Det stod også klart, at forøgelsen i danskernes levetid medfø-rer, at antallet af år på pension for den enkelte dansker stiger.For at undgå, at den danske økonomi - og dermed velfærds-samfundet – ville blive forværret som følge af den udvikling,blev vi i Velfærdsaftalen enige om at forhøje efterlønsalde-ren og folkepensionsalderen.Siden da har Danmark og resten af verden gennemlevet enfinanskrise, som ikke har et sidestykke i nyere tid, og somhar sat den offentlige økonomi under voldsomt pres.For at påbegynde genopretningen af dansk økonomi indgikregeringen og Dansk Folkeparti Genopretningsaftalen i2010. Regeringen gennemførte en række konkrete tiltag, derstyrker den offentlige økonomi strukturelt frem til 2013.Dermed indfris den henstilling, Danmark har fået fra EU omat styrke den strukturelle saldo med 1½ pct. af BNP i 2011-2013 og nedbringe underskuddet til under 3 pct. af BNP se-nest i 2013.Vi betalte med andre ord regningen for alle de initiativer,som blev sat i gang under finanskrisen.

Hvor Genopretningsaftalen vil styrke den offentlige økonomipå den korte bane til 2013, vil regeringens forslag til en til-bagetrækningsreform styrke den offentlige økonomi på læn-gere sigt, dvs. frem mod 2020 og derefter.Udfordringerne med de offentlige finanser og manglen påarbejdskraft, som vi ved indgåelse af Velfærdsaftalen kunneforudse, er i den mellemliggende tid blevet yderligere for-stærket og aktualiseret.Regeringens tilbagetrækningsreform betyder – sammen medGenopretningsaftalen og regeringens forslag til reform af SUog førtidspension – at vi nu har en helt konkret løsning, derkan håndtere de finanspolitiske udfordringer, vi står overfor ide kommende år.Regeringens forslag i hovedpunkter (Spm. AH)Regeringens forslag består af 3 elementer:For det første en fremrykning af dele af Velfærdsaftalenmed 5 år, så efterlønsalderen gradvist sættes op fra 2014og folkepensionsalderen fra 2019.Det er nødvendigt for at sikre mere arbejdskraft og pladstil udvikling af velfærden frem mod 2020. Alternativet eren årrække med stærkt begrænsede muligheder for at fast-holde den offentlige service.Når Velfærdsaftalen fremrykkes, bliver fordelingen af årmed folkepension på tværs af generationer mere lige. Forpersoner, der er 50 eller yngre, vil folkepensionsalderenvære nøjagtig den samme som aftalt mellem partierne bagVelfærdsaftalen.

Og for alle på 57 år eller derover og personer, der alleredeer gået på efterløn, bliver der ikke ændret noget.I år bruger vi 16 mia. kr. på en efterlønsordning, der beta-ler sunde og raske mennesker for at forlade arbejdsmarke-det. Det sker, selv om der vil blive brug for deres indsatstil at skabe vækst i virksomhederne, undervise vores børnog pleje vores syge. Det mener jeg, er en forkert priorite-ring.

Hvad sker der med personer, der er visiteret til fleks-job? (Spm. AK)Regeringens forslag til en tilbagetrækningsreform vil ogsåindebære en gradvis afvikling af fleksydelsesordningen påtilsvarende måde som efterlønnen.Det indebærer, at personer, der er ansat i fleksjob, og somkan fortsætte deres arbejde frem til folkepensionsalderen,skal gøre det i lighed med andre i beskæftigelse.Der er jo netop ved deres ansættelse i fleksjobbet taget spe-cielle skånehensyn, som følger af, at de har en varig og væ-sentlig nedsat arbejdsevne.Hvis det viser sig, at de ikke er i stand til at fortsætte med atarbejde i fleksjob, skal der tages stilling til, om de kan få se-niorførtidspension.Hvad gøres der for de nedslidte (Spm. AJ)Der er allerede efter de gældende regler en række mulighe-der og særlige betingelser, som gør det muligt for nedslidteat trække sig gradvist tilbage fra arbejdsmarkedet.4

Det er fx de muligheder, der er efter de kollektive overens-komster, som eksempelvis kan være seniorfridage, hvormedarbejderen har mulighed for at få et antal seniorfridageefter aftale med arbejdsgiveren. Det kan også være nedsattid, hvor det er aftalt, at medarbejderen går ned i tid og beva-rer sin ret til pension beregnet på grundlag af lønnen og be-skæftigelsesgraden i den gamle stilling.Vi har også en række ordninger, der er skræddersyet til at ta-ger hånd om personer der på grund af helbredsproblemer, ik-ke kan klare et almindeligt job.Personer med alvorlige og varige helbredsproblemer, der be-tyder, at arbejdsevnen ikke længere rækker til et almindeligtarbejde kan få et fleksjob. Og personer, der heller ikke kanvaretage et fleksjob, kan få førtidspension.De ordninger gælder også for personer, der når efterlønsalde-ren.Det kan imidlertid tage relativ lang tid at få tilkendt en før-tidspension, fordi kommunerne skal vurdere arbejdsevnen ogafprøve alle muligheder for at hjælpe den enkelte tilbage påarbejdsmarkedet, før pensionen kan tilkendes. Derfor fore-slår regeringen indførelse af en seniorførtidspension.Seniorførtidspension (Spm. AJ)Seniorførtidspension skal sikre en hurtigere og enklere til-kendelse af fleksjob og førtidspension for dem, der har be-hov.I forhold til den ældre skolelærer eller håndværker, der ernedslidt efter et langt arbejdsliv, er der ikke det samme be-hov for at afprøve alle muligheder for at blive på arbejds-markedet eller komme tilbage i job.

Arbejdsmarkedsperspektivet er begrænset for personer, dernærmer sig folkepensionsalderen.Derfor vil der blive stillet krav om, at sagsbehandlingen fore-tages langt hurtigere for denne gruppe borgere. Derved kandet sikres, at alle får en hurtig afklaring og et svar inden forseks måneder.Det er fortsat kommunen, der på baggrund af en socialfagligvurdering træffer afgørelse i den enkelte sag. Men for de æl-dre skal der lægges større vægt på tilgængelige oplysningerfra egen læge, speciallæger mv. frem for på arbejdsprøvnin-ger og andre arbejdsmarkedsrettede tilbud.Seniorførtidspensionen skal gælde for alle med mindre endfem år til folkepensionsalderen. Også uanset om man har be-talt til efterlønsordningen eller ej.De økonomiske og beskæftigelsesmæssige konse-kvenser af tilbagetrækningsreformen (Spm. AI)Kort sagt skønnes tilbagetrækningsreformen at øge beskæfti-gelsen med ca. 70.000 personer i 2020 og at forbedre de of-fentlige finanser med ca. 18 mia. kr. i 2020.Den økonomiske vækst forventes i gennemsnit at være ca.0,4 pct. højere hvert år i perioden 2014-2020, og bruttonatio-nalproduktet vil samlet set være ca. 50 mia. kr. større i 2020end uden reformen.Når det er sagt, så ved jeg godt, at rød blok har fremturetmed, at en afskaffelse af efterlønnen bare vil føre til masse-arbejdsløshed - for hvem vil ansætte personer, der er fyldt 60år?Men nu forholder det sig altså ikke sådan, at vi afskaffer ef-terlønnen i morgen. Regeringen har jo netop foreslået engradvis afskaffelse af efterlønsordningen.6

Samtidig er det værd at notere sig, at over 85 pct. af dem, dergik på efterløn i 2009, kom direkte fra beskæftigelse. Langtde fleste har mange års solid tilknytning til arbejdsmarkedet.Der er ingen grund til at tro, at den tilknytning lige pludseligskulle holde op, og at de pågældende pludselig skulle bliveuønskede på arbejdsmarkedet, blot fordi de ikke kan gå påefterløn. Mange af de personer, der går på efterløn, har kom-petencer og uddannelser, der vil blive brug for de kommendeår.I Danmark er beskæftigelsesfrekvensen for de 60-64-årigeca. 37 pct., mens den i Norge og Sverige er ca. 60 pct. Denprimære årsag til den lave beskæftigelsesfrekvens i Danmarker efterlønsordningen, som ikke findes i Norge og Sverige.Årsagen ligger således ikke på arbejdsmarkedet, men i deregler vi har lavet.Der er for mig ingen tvivl om, at når vi øger arbejdsudbud-det, så vil beskæftigelsen efterhånden også stige tilsvarende.Det viser erfaringerne fra afskaffelsen af overgangsydelsenog kvindernes indtog på arbejdsmarkedet. Det skabte jo ikkemassearbejdsløshed, men betød tværtimod, at flere kom i ar-bejde, og at vi er blevet et rigere samfund.Samtidig er udfordringen jo, at arbejdsudbuddet falder fremmod 2020. Der vil være flere ældre, der trækker sig tilbageend unge, der kommer ind på arbejdsmarkedet. Vi kommeraltså til at mangle arbejdskraft.Og til sidst vil jeg sige, at hvis man skal følge den logik, atøget arbejdsudbud skaber ledighed, vil en forøgelse af ar-bejdstiden med fx 12 minutter om dagen også føre til stigen-de ledighed. Det er da en tanke værd.