Jeg kan forstå, at Beskæftigelsesministeren tidligere i dag har væ-ret i Samråd om de samme spørgsmål AH og AI, som vi har for-an os nu. Lad mig starte med at sige, at jeg kan tilslutte mig Be-skæftigelsesministerens bemærkninger.Beskæftigelsesministeren har også allerede redegjort for indhol-det i forslaget til tilbagetrækningsreform. Så tillad mig så som Fi-nansminister at uddybe nogle af de finanspolitiske spørgsmål.Med Genopretningsaftalen er der taget de nødvendige skridt tilat indfri henstillingen fra EU om at styrke den strukturelle saldomed 1½ pct. af BNP i løbet af 2011, 2012 og 2013. Og dermedbringe underskuddet under 3 pct. af BNP senest i 2013. Genop-retningsaftalen bringer os samtidig langt hen ad vejen mod struk-turel balance mellem indtægter og udgifter i 2015, som er detprimære mål i 2015-planen.

Og der er med Genopretningsaftalen skabt troværdighed om denoffentlige økonomi. Det er af stor betydning i forhold til at vikan holde renteniveauet nede.Den udfordring, der er løst med Genopretningsaftalen, kunneikke være løst med en reform af efterlønnen eller lignende, fordisådanne ændringer først vil virke på lidt længere sigt.Derfor var det heller ikke relevant at snakke efterløn i forbindel-se med Genopretningsaftalen.Tilbagetrækningsreformen sigter derimod på at løse udfordrin-gerne på den lidt længere bane, dvs. frem mod 2020 og derefter.Tilbagetrækningsreformen er nødvendig for at skabe vækst, ogfordi rammerne for vækst i den offentlige service ellers vil væremeget beskedne.Når vi kigger blot nogle få år frem, vil der, trods Genopretnings-aftalen, være et stort pres på den offentlige økonomi. Udgifternetil folkepension, ældrepleje og sundhed vil stige efterhånden somvi bliver flere ældre.Samtidig falder udbuddet af arbejdskraft som følge af den demo-grafiske udvikling. Og skatteindtægterne fra olien i Nordsøen be-gynder at falde. Det betyder færre offentlige indtægter.I den situation er det ikke rimeligt at anvende offentlige udgifterpå at trække raske arbejdsdygtige personer ud af arbejdsmarke-det.Vi kan konstatere, at Velfærdsaftalen fra 2006 ikke var ambitiøsnok. Da vi indgik aftalen havde vi meget store overskud i den of-fentlige økonomi. Men i mellemtiden er vi blevet ramt af den in-ternationale krise. Og krisen har svækket den offentlige økonomiog vendt de store overskud til underskud. De store underskudøger vores gæld og skærper dermed udfordringerne i fremtiden.Krisen har også haft andre konsekvenser:For det første er det efter krisen blevet mere tydeligt, at vi har etvækstproblem i Danmark. Derfor har vi også sat mere fokus på

For det andet er de internationale krav til økonomisk holdbarhedog finanspolitisk troværdighed skærpet meget på grund af krisen.De finansielle markeder har stort fokus på, hvordan landenehåndterer de finanspolitiske udfordringer. Og vi kan jo se, at delande, der ikke har styr på finanserne – fordi de ikke handlede itide - nu bliver straffet, blandt andet med højere renter.Balance i den offentlige økonomi giver troværdighed, så vi kanfastholde lave renter til gavn for beskæftigelse og boligmarkedet.Hvis vi ikke tager hånd om udfordringen, vil Danmark være sår-bar over for udviklingen på de internationale finansielle marke-der, og vi vil samtidig efterlade regningen til kommende genera-tioner.Derfor har regeringen foreslået en gradvis afskaffelse af efterløn-nen.Og derfor har Regeringen også foreslået at fremrykke Velfærds-aftalens forøgelse af efterløns- og folkepensionsalderen med femår.Det skal ses i lyset af, at de årgange, der står over for at gå påpension eller efterløn de næste 5-10-15 år, har udsigt til flere årmed folkepension end både tidligere og senere generationer. Medregeringens forslag bliver der bedre generationsmæssig balance iantallet af år som pensionist.Alternativet til regeringens forslag er en årrække med meget be-grænsede muligheder for at øge den offentlige service. Der vilsimpelt hen ikke være mulighed for at udvikle kernevelfærdenuden at der skal spares markant på alle øvrige områder.Regeringen vil hellere bruge de mange penge, som efterlønsord-ningen koster, på sundhed, uddannelse og ældrepleje. Så vi har etsolidt fundament for at udvikle kernevelfærden.

Reformen betyder, at vi står bedre rustet til fremtiden, fordi dentager hånd om såvel manglen på arbejdskraft som manglen påpenge til at finansiere velfærdssamfundet.Det forventes, at reformen vil øge beskæftigelsen med ca. 70.000fuldtidspersoner i 2020. Og reformen vil forbedre den offentligeøkonomi med ca. 18 mia. kr.Forbedringen af den offentlige økonomi vil samtidig bidrage tilen væsentlig lavere offentlig gæld på længere sigt. I 2030 vil denoffentlige gæld være ca. 200 mia. kr. lavere end i fravær af refor-men og i 2040 ca. 475 mia. kr. lavere.Den økonomiske vækst vil i gennemsnit være ca. 0,4 pct.-pointhøjere hvert år i perioden 2014-2020.Målt ved BNP løftes velstanden samlet set med 50 mia. kr. i2020.Tilbagetrækningsreformen vil altså have en meget markant posi-tiv effekt, både på de offentlige finanser og på den økonomiskevækst og velstand.Årsagen til det er, at langt de fleste i fravær af en efterlønsord-ning ville fortsætte på arbejdsmarkedet – og dermed fortsættemed at tjene penge til sig selv og bidrage til samfundets velstand.Vi skal huske, at over 85 pct. af dem, der gik på efterløn i 2009,kom direkte fra beskæftigelse. Og selvfølgelig ville langt de flestevære fortsat i beskæftigelse, hvis ikke der havde været en efter-lønsordning.I de konkrete skøn for de økonomiske effekter, jeg nævnte før,er det forudsat at ca. 70 pct. af dem, der berøres af reformen i2020 vil være i ordinær beskæftigelse. Herudover vil ca. 10 pct.

Det mener vi er helt realistiske skøn, måske endda til den forsig-tige side. Og principperne svarer til de, der anvendes af De Øko-nomiske Råd og det uafhængige analyseinstitut DREAM-gruppen.Vi skal også huske, at uden reformer bliver det vanskeligt at re-kruttere tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft i fremtiden. Idag er det kun omkring halvdelen af danskerne, der arbejder – ogfremover bliver det endnu færre på grund af den demografiskeudvikling.Det svækker grundlaget for at udvikle velstand og velfærd.Med regeringens tilbagetrækningsreform vil vi imidlertid stå bed-re rustet til fremtiden – fordi reformen øger jobskabelsen og be-skæftigelsen.Reformen vil derfor give en bedre balance mellem dem, der ar-bejder, og dem, der ikke gør. Det vil styrke mulighederne forøkonomisk vækst, og det vil skabe bedre sammenhæng i den of-fentlige økonomi.

Ministeren bedes redegøre for, hvordan regeringen vil skabe jobs til den store gruppe af personer,som med regeringens efterlønsplan fremover ikke skal have efterløn, og som heller ikke vil væreberettiget til f.eks. førtidspension. I den forbindelse ønskes oplyst, hvad det er for konkrete jobsregeringen mener, de pågældende skal varetage, og ministeren bedes redegøre for, hvilke konse-kvenser regeringens efterlønsplan vil få i forhold til fortrængning af andre grupper fra arbejds-markedet.

Svar i form af talepunkter

Når arbejdsstyrken reduceres som følge af, at en stor andel af de60-64-årige går på efterløn er resultatet således en lavere beskæf-tigelse.Omvendt vil en afskaffelse af efterlønnen derfor også give an-ledning til øget beskæftigelse. I Sverige og Norge, hvor der ikkefindes nogen efterlønsordning er andelen af beskæftigede 60-64-årige da også væsentlig højere end i Danmark.Omkring 85 procent af dem der overgår til efterløn kommer di-rekte fra beskæftigelse. Langt de fleste af disse vil kunne fortsættei beskæftigelse – enten med deres nuværende arbejdsfunktion el-ler i en anden funktion.Det er jo ikke sådan, man laver det samme gennem hele livet. Ef-terhånden som kompetencer og evner ændrer sig ændres arbejds-funktionerne sig også.Derudover er der både på det offentlige og private arbejdsmar-kedet taget en række initiativer, som gør det lettere og mere at-traktivt for seniormedarbejdere at blive på arbejdsmarkedet. Detgælder fx deltidsloven, seniorordninger og seniorfridage.Samtidig skal man huske, at erhvervsstrukturen i Danmark tilstadighed ændrer sig. Det gælder såvel med hensyn til de arbejds-funktioner, der skal løses i fremtiden, som den teknologiske ud-vikling, som bidrager til at lette det fysiske arbejde.Selvom helbredssituationen for dem der i dag overgår til efterlønikke afviger væsentligt fra dem der fortsætter i beskæftigelse vilder være nogen som er nedslidte og ikke kan fortsætte på ar-bejdsmarkedet.Det skal de naturligvis heller ikke. Men for at tage hånd om dissebehøver vi ikke en efterlønsordning. Vi har allerede ordninger,der er skræddersyet til disse situationer. Det gælder blandt andetfleksjob og førtidspension.For personer tæt på folkepensionsalderen skal tilkendelsesproce-duren for førtidspension naturligvis tilpasses, idet fx behovet forarbejdsprøvninger er mindre. Derfor har regeringen også foreslå-

Som nævnt tidligere er det ikke forventningen, at en afskaffelseaf efterlønnen og dermed øget beskæftigelse blandt de 60-64-årige, vil fortrænge andre aldersgrupper fra arbejdsmarkedet.Økonomien tilpasser sig en større arbejdsstyrke. Fx er arbejds-styrken øget med 800.000 siden Anden Verdenskrig, hvilket joikke har resulteret i 800.000 ledige.Dertil kommer, at vi om blot nogle få år vil komme til at manglearbejdskraft når der gradvist bliver flere ældre og færre i den er-hvervsaktive alder.Og lad mig til sidst gentage det som Beskæftigelsesministeren og-så påpegede: at hvis man skal følge den logik, at øget arbejdsud-bud skaber ledighed, vil en forøgelse af arbejdstiden med fx 12minutter om dagen også føre til stigende ledighed. Det er da entanke værd.

Spørgsmål

Svar

Spørgsmål AH

Svar i form af talepunkter

Spørgsmål AI

Svar i form af talepunkter

Spørgsmål AL

Svar i form af talepunkter