Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 (1. samling)
AMU Alm.del
Offentligt
Folketingets ArbejdsmarkedsudvalgChristiansborg1240 København KBeskæftigelsesministerietVed Stranden 81061 København KT 72 20 50 00E [email protected]www.bm.dkCVR 10172748EAN 5798000398566
Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 7. februar 2011 stillet følgende spørgsmål nr.227 (AMU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fraBjarne Laustsen (S).
28. februar 2011
J.nr. 2011-0002710
”Ministeren bedes kommentere Henrik Herløv Lunds rapport ”Fakta og fiktion omafvikling af efterlønnen”, jf. AMU alm. del – bilag 106.”Endeligt svar:
Jeg vil ikke gå ind i en nærmere diskussion af Henrik Herløv Lunds rapport om ef-terløn, idet den indeholder mange udokumenterede påstande.Det skal dog ikke afholde mig fra at knytte enkelte kommentarer til nogle af kapit-lerne.Det skal indledningsvist understreges, at regeringens udspil til en afskaffelse af ef-terlønnen er på linje med anbefalingerne fra Velfærdskommissionen, Arbejdsmar-kedskommissionen og Det Økonomiske Råd, ligesom det er tilfældet med virknin-gerne af udspillet.Regeringens udspil til afvikling af efterlønnen
Det er korrekt, at regeringen har fremlagt forslag til en tilbagetrækningsreform,hvor efterlønnen bl.a. foreslås afskaffet gradvist.Det er imidlertid ikke korrekt, når Henrik Herløv Lund flere gange i rapporten på-står, at efterlønsordningen afvikles gradvist fra 2014 til 2026, og at ordningen erhelt afskaffet i 2026 – se fx side 18 i rapporten.I regeringens udspil foreslås efterlønsalderen hævet med ½ år om året fra 2014 til2017. Herefter hæves efterlønsalderen gradvist, indtil efterlønnen er helt væk i2034.Efterløn og nedslidning
En stor del af den offentlige debat har drejet sig om efterlønnernes helbred – her-under nedslidning - kontra de beskæftigedes. Henrik Herløv Lunds rapport bidragerikke med nye synspunkter.Generelt set vurderer både Velfærds- og Arbejdsmarkedskommissionen, at efter-lønnernes helbred er næsten lige så godt, som de beskæftigedes i samme alders-gruppe.
For så vidt angår AE’s undersøgelse ”Større dødelighed blandt efterlønsmodtage-re”, så påviser analysen ikke, at efterlønnerne har et dårligere helbred – herundergraden af nedslidning – på tidspunktet for overgang til efterløn, og at dårligt hel-bred er den primære årsag til tilbagetrækning.Efterløn og beskæftigelse
Henrik Herløv Lund fremfører, at afskaffelse af efterlønnen ikke vil øge beskæfti-gelsen.Erfaringerne fra såvel afviklingen af overgangsydelsen som kvindernes indtog påarbejdsmarkedet viser, at ændringerne ikke skabte massearbejdsløshed. Derimodblev der skabt en større arbejdsstyrke og højere beskæftigelse.Når arbejdsudbuddet øges, så tilpasser arbejdsmarkedet sig, og beskæftigelsen sti-ger. Det er ikke en vurdering, regeringen står alene med. Det er en meget veldoku-menteret kendsgerning, som er anerkendt af fx Det Økonomiske Råd, Arbejdsmar-kedskommissionen, Velfærdskommissionen og OECD. Arbejdsmarkedet er ikke enstatisk størrelse. Det betyder også, at en afskaffelse af efterlønnen vil sikre varighøjere beskæftigelse og en betydelig styrkelse af de offentlige finanser.Henrik Herløv Lund påstår også, at øget arbejdsudbud blandt ældre fører til øgetledighed blandt unge. En nylig offentliggjort rapport1konkluderer faktisk det stikmodsatte. Statistisk set er der ikke noget, der indikerer, at ældre og yngre arbejdereer substitutter – snarere tværtimod. Professor Peder J. Pedersen udtaler således i re-lation til analysen: ”Vores undersøgelse viser, at der ingen sammenhæng er mel-lem, at ældre forlader arbejdsmarkedet - f.eks. via efterløn - og at unge kommerind. Nærmere tværtimod. Således peger tallene umiddelbart på, at der er en positivsammenhæng mellem unges og ældres beskæftigelse: Når beskæftigelsen stiger forældre, sker det også for unge - og omvendt."Der henvises i øvrigt til mit svar på spørgsmål 179 (AMU alm. del).Efterløn og offentlige finanser
Henrik Herløv Lund fremfører, at der ikke vil være en forbedring af de offentligefinanser på 18 mia. kr., men nærmere en merudgift på 3,5 mia. kr.Forudsætningen for hans regnestykke er, at ledigheden vil stige som følge af af-skaffelsen af efterlønnen, da der ikke kan findes beskæftigelse til efterlønnerne.Igen skal det slås fast, at al erfaring viser, at når arbejdsudbuddet øges, så stiger be-skæftigelsen. Derudover er udfordringen, at arbejdsudbuddet falder frem mod2020, idet flere går på pension. Der kommer altså til at mangle arbejdskraft.
Venlig hilsen
Inger Støjberg
Social security programs and retirement around the world: The relationship to youth em-ployment af bl.a. professor i økonomi Peder J. Pedersen.
1
2
