Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 (1. samling)
AMU Alm.del
Offentligt
Folketingets ArbejdsmarkedsudvalgChristiansborg1240 København K
BeskæftigelsesministerietVed Stranden 81061 København KT 72 20 50 00E [email protected]www.bm.dkCVR 10172748EAN 5798000398566
Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 5. januar 2011 stillet følgende spørgsmål nr.182 (AMU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fraMette Frederiksen (S).
4. marts 2011J.nr. 2011-0000333
Spørgsmål nr. 182:
”Ministeren bedes redegøre for, hvilke beregninger der ligger til grund for finans-ministerens udtalelse til Jyllands-posten d. 4. januar 2011 om, at 10-15 pct. af denuværende efterlønnere vil være kvalificerede til førtidspension.”
Endeligt svar:
Jeg har bedt finansministeren redegøre herfor.Finansministeren har svaret følgende, som jeg kan henholde mig til:.”Forudsætninger om arbejdsstyrke, beskæftigelse og førtidspension mv., nårefterlønnen afvikles
Når aldersgrænserne for efterløn og folkepension øges i forhold til i dag, er detnødvendigt at gøre forudsætninger om, hvor stor en andel af de berørte personer,der deltager på arbejdsmarkedet og hvor stor en del, der modtager overførselsind-komst som fx førtidspension eller sygedagpenge. Det gælder både når virkningenaf Velfærdsaftalen vurderes, og når man skal vurdere forslaget om tilbagetræk-ningsreformen i”Vi kan jo ikke låne os til velfærd…”.De skøn og principper, der ligger til grund for vurderingen af tilbagetrækningsre-formen, er grundlæggende de samme, som ligger til grund for vurderingen af æn-dret efterløns- og folkepensionsalder i forbindelse med Velfærdsaftalen, herunder:
Det øgede arbejdsudbud ledsages på sigt af en tilsvarende stigning i beskæfti-gelsen. Det understøttes af erfaringerne fra ind- og udland, herunder fx i forbin-delse med perioder med høj befolkningstilvækst, kvinders indtog på arbejds-markedet samt erfaringerne med pensionsreformer i mange lande, jf. fx. Bing-ley, Gupta & Pedersen (2010)”Social security, Retirment and Employment ofthe young in Denmark”.For en række overførselsindkomster som fx førtidspension og sygedagpenge ta-ges hensyn til, at andelen af en årgang, der modtager disse ydelser, stiger medalderen. Når efterlønsalderen hæves (som i Velfærdsaftalen) vil andelen af enårgang, der går på førtidspension inden efterlønsalderen, således stige. Tilsva-rende antages andelen, der modtager førtidspension og seniorførtidspension atstige frem til folkepensionsalderen, når efterlønnen afvikles (som i tilbagetræk-ningsreformen).
De principper, der anvendes til at skønne over virkningerne af tilbagetrækningsre-formen, er dermed de samme, som anvendes i 2015-fremskrivningen og er nærme-re forklaret iTeknisk Baggrundsrapport til 2015-planen, Finansministeriet, 2007,s. 131-147.Hovedresultaterne og principperne er opsummeret nedenfor.Endvidere er principperne overordnet de samme, som anvendes af De ØkonomiskeRåd og det uafhængige analyseinstitut DREAM.Antagelserne indebærer samlet set følgende:
I 2020, hvor efterlønsalderen med reformforslaget er hævet til 63½ år og folke-pensionsalderen er 66 år, er ca. 70 pct. af de berørte i ordinær beskæftigelse, ca.10 pct. i fleksjob eller anden støttet beskæftigelse, og ca. 20 pct. modtager an-den overførselsindkomst som fx førtidspension. En del af disse personer er om-fattet af seniorførtidspensionsordningen.I 2039, hvor efterlønnen er helt afviklet og folkepensionsalderen er som undergældende regler (jf. Velfærdsaftalen), antages ca. 75 pct. af de, der ikke længerekan modtage efterløn at være i ordinær beskæftigelse, ca. 10 pct. i støttet be-skæftigelse og ca. 15 pct. modtager anden ydelse1. Andelen i ordinær beskæfti-gelse på 75 pct. for efterlønsmodtagerne er lidt højere end den andel på 70 pct.,der gælder for 2020. Modsat er andelen på andre ydelser på ca. 15 pct. lidt lave-re end de 20 pct., der gælder for 2020. Det skyldes, at i 2020 er også folkepen-sionsalderen højere end med nuværende regler, og dermed er der en generationmere inden folkepensionsalderen, hvor relativt flere modtager førtidspension,ledighedsydelse mv.Af de, der ikke længere kan modtage fleksydelse, antages godt halvdelen at for-blive i fleksjob mens den anden halvdel modtager førtidspension eller ledig-hedsydelse. Fleksydelse er en efterlønslignende ordning for personer, der er vi-siteret til fleksjob. Ledighedsydelse er en ydelse for personer, der er visiteret tilfleksjob, men ikke har et sådant og derfor modtager ledighedsydelse.I 2039 antages der at være ca. 15-18.000 modtagere af seniorførtidspension. Se-niorførtidspension omfatter en hurtigere og lettere adgang til førtidspension ogfleksjob (herunder ledighedsydelse for fleksjobvisiterede) for de, der har behovog har mindre end 5 år til folkepensionsalderen. Antallet af modtagere af senior-førtidspension er opgjort som summen af dem, der tilgår førtidspension, fleks-job og ledighedsydelse, når reformen gennemføres, og som opfylder kravet om,at de har mindre end 5 år til folkepensionsalderen.
For så vidt angår førtidspension, antages i beregningerne, at op til 9 pct. af de, derellers ville gå på efterløn, er på førtidspension året inden folkepensionsalderen2.De skøn, der ligger til grund, er dermed grundlæggende på linje med andre under-søgelser og vurderinger af, hvor mange af efterlønsmodtagere, der i fravær af efter-løn vil være berettiget til førtidspension, fleksjob mv.:
I en analyse fra 2009 finder Forsikring & Pension at omkring 6 pct. af de perso-ner, som overgik til efterløn i 2006, ville kunne overgå til førtidspension i ste-det.
1Der
tages udgangspunkt i 2039 fordi det er et år, hvor efterløns- og folkepensionsalderen under gældende regler har været uændret i enhel efterlønsperiode. Den øgede førtidspensionsfrekvens mv., der følger af forhøjelsen af efterlønsalderen i 2035, er dermed slået fuldtigennem.
2Andelen stiger med alderen, fx fra 4-5 pct. af de 65-årige efterlønsmodtagere i 2039 til 9 pct. af de 68-årige. Gennemsnittet er ca. 7 pct.for de 65-68-årige efterlønsmodtagere i 2039.
2
Velfærdskommissionen vurderede i 2006, at 10-20 pct. samlet set ville overgåtil førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse. Velfærdskommissionen anvend-te af forsigtighedshensyn de 20 pct. i beregningsgrundlaget, men angav at dervar tegn på, at skønnet var for pessimistisk3.I en analyse fra 2005 fandt Det Økonomiske Råd, at ca. 11 pct. af de personer,som overgik til efterløn i 2001 (personer mellem 60 og 66 år), ville kunne over-gå til førtidspension i stedet. Førtidspensionsfrekvensen for de 60-64-årige må igennemsnit antages at være mindre end for de 60-66-årige. Siden 2001 er til-gangen til førtidspension desuden aftaget for de ældre aldersgrupper, mens til-gangen til fleksjob omvendt er taget til.Samlet kan antagelserne blandt andet ses i sammenhæng med, at:Ca. 85 pct. af efterlønsmodtagerne i 2009 overgik til efterløn direkte fra beskæf-tigelse.90 pct. af de 55-59-årige vurderer i en undersøgelse fra EU-institutionen Euro-pean Foundation for Working and Living Conditions, at de vil kunne fortsætte ideres nuværende job, efter de er fyldt 60 år. På baggrund af tal fra SFI og Insti-tut for folkesundhed rapporterer DA, at det er ganske få (ca. 5 pct. af efterløns-modtagerne i 2005), der angiver, at de har dårligt helbred, mens næsten 80 pct.angiver, at deres helbred er godt.I Sverige og Norge, der ikke har en efterlønsordning, er erhvervsdeltagelsen ogbeskæftigelsen for de 60-64-årige markant højere end i Danmark i 2009. Hvisbeskæftigelsesgraden for de 60-64-årige i Danmark var på samme niveau som iSverige og Norge (hvilket er tilfældet for de 40-59-årige), ville det svare til 80-90.000 flere beskæftigede.Virkninger af tilbagetrækningsreformen
I forslaget til tilbagetrækningsreform afvikles efterlønnen og fleksydelsen gradvistfrem mod 2034, og folkepensionsalderen er højere end med Velfærdsaftalen fra2019 til 2026. Fra 2027 er folkepensionsalderen som med gældende regler, jf. Vel-færdsaftalen.De skønnede virkninger af reformen i 2020, hvor efterlønsalderen er 63½ år ogfolkepensionsalderen 66 år, afhænger dermed både af virkningerne for de, der ikkelængere kan få efterløn eller fleksydelse på samme tidspunkt som i Velfærdsafta-len, og for de, der ikke længere kan gå på folkepension som 65-årige.Tabel 1sammenfatter effekterne for folkepensionister, efterlønsmodtagere og fleksydel-sesmodtagere i 2020.Endvidere sammenfatter tabellen virkningerne for efterlønsmodtagere og fleksy-delsesmodtagere i 2039. Fra og med 2034 er efterlønnen og fleksydelsen helt afvik-let, og folkepensionsalderen er som med gældende regler fra 2027.Tabel 1
Hvor går efterlønsmodtagere, folkepensionister og fleksydelsesmodtagere hen i for-bindelse med tilbagetrækningsreformen?202020392039(Efterlønsmodta- (Efterlønsmodta- (Efterlønsmodta-gere, fleksydel- gere og fleksydel-gere)sesmodtagere og sesmodtagere )folkepensionister)Pct.100100100
3De nærværende skøn svarer til ca. 18 pct. for de tre kategorier for samtlige efterlønsmodtagere i 2039, men som nævnt stigende overalder. Dertil kommer ca. 3 pct. med sygedagpenge uden for arbejdsstyrken.
3
Personer udenfor arbejdsstyrken overgår til:Nettostigning i beskæftigede i alt- I ordinær beskæftigelse- I støttet beskæftigelse (især fleksjob)Andre overførsler i alt- Ledige- Førtidspension udenfor arbejdsstyrken- Ledighedsydelse- Sygedagpenge uden for arbejdsstyrke- Øvrige overførsler1)77689233172118068122037334827391836235
Vedrørende stigningen i arbejdsstyrkenI arbejdsstyrken i alt (beskæftigede og ledige)- Heraf førtidspensionister i arbejdsstyrken- Heraf sygedagpenge ved sygefravær802583178518
Anm.: Skønnene er behæftet med usikkerhed. Andelene er ikke faste, men varierer over årene i fremskrivningen.1) Modtagere af kontanthjælp uden for arbejdsstyrken, aktiverede uden for arbejdsstyrken, mv.Kilde: Finansministeriet
Virkning i 2020 vedrørende folkepensionister, efterlønsmodtagere og fleksydel-sesmodtagere
Af de personer, der berøres i 2020, og som i grundforløbet er udenfor arbejdsstyr-ken (dvs. ikke supplerer modtagelsen af efterløn eller folkepension med indkomstfra et deltidsjob), antages knap 70 pct. at være i ordinær beskæftigelse, mens knap10 pct. antages at være i støttet beskæftigelse, herunder særligt fleksjob. Af de re-sterende godt 20 pct. modtager størstedelen førtidspension, mens en relativt mindredel modtager ledighedsydelse, varige sygedagpenge eller anden ydelse4. I alt stigerarbejdsstyrken med ca. 80 pct. af de berørte personer, der før stod uden for arbejds-styrken.En del af de personer, der indgår i den ordinære (dvs. ikke-støttede) beskæftigelse,antages at være personer, der har job, men er sygemeldt (herunder, at andelen af enårgang, der modtager sygedagpenge stiger med alderen). Endvidere indgår i denordinære beskæftigelse et antal personer, der modtager førtidspension, men supple-rer denne med indtægt fra et deltidsjob. I 2020 er der ca. 2 pct. af dem, der berøresaf ændringen i efterløns- og folkepensionsalderen, som antages at være beskæfti-gede førtidspensionister, mens 5 pct. er beskæftigede sygedagpengemodtagere.For førtidspensionister, der samtidigt er i beskæftigelse, indregnes en arbejdstid ba-seret på den nuværende gennemsnitlige arbejdstid for beskæftigede førtidspensio-nister. Tilsvarende indregnes udgifter til overførslen til de pågældende.I udgangsforløbet (ekskl. reformen) er omkring 16 pct. af de personer, der berøresaf reformen, i deltidsbeskæftigelse, navnlig beskæftigede folkepensionister. Medreformen antages disse at forblive på arbejdsmarkedet, men med en højere gen-Dertil kommer, at nogle kan antages at trække sig tilbage for egne pensionsmidler. Et skøn over omfanget af selvpensionering i for-bindelse med en afskaffelse af efterlønnen kan tage udgangspunkt i, at de, som ikke længere kan gå på efterløn, trækker sig tilbage foregne midler i nogenlunde samme omfang som den øvrige befolkning, Blandt de nuværende 60-64-årige, som ikke er med i efterløns-ordningen og som ikke modtager overførselsindkomst fra det offentlige, er der ca. 1½ pct. i gennemsnit, som har trukket sig tilbage foregne midler. Andelen er stigende over alder. I dag har efterlønsmodtagere i gennemsnit en pensionsopsparing, der i forhold til indkom-sten er ca. 2/3 så stor som for den øvrige befolkning, men på sigt vil denne forskel udjævnes. På den baggrund kan det skønnes, at dervil være op til 2000 personer, som trækker sig tilbage for egne midler i 2039, hvor efterlønnen er fuldt afskaffet. I 2020, hvor efterløns-perioden er afkortet til 3½ år, vil det dreje sig om færre end 500 personer i forhold til gældende regler (jf. Velfærdsaftalen).4
4
nemsnitlig arbejdstid, idet de ikke længere berøres af modregningsregler mv. Dettrækker isoleret set op i den samlede arbejdsudbudsvirkning.Virkning i 2039 af afvikling af efterløn og fleksydelse
I 2039 er efterlønnen og fleksydelsen afskaffet og folkepensionsalderen er densamme som i Velfærdsaftalen.For efterlønsmodtagerne antages knap 75 pct. at være i ordinær beskæftigelse ogknap 10 pct. i støttet beskæftigelse (jf. tabel 1, kolonne 3). De resterende 15-20 pct.modtager overførsler, herunder især førtidspension og forskellige typer af under-støttelse for ledige og aktiverede.I grundforløbet er ca. 5 pct. af efterlønsmodtagerne i beskæftigelse (som opgjort iRAS). Disse antages, som tidligere nævnt, at fortsætte i beskæftigelse, men med enhøjere gennemsnitlig arbejdstid.Modtagere af fleksydelse er visiteret til fleksjob og har gennemgående mindre godeforudsætninger for beskæftigelse end efterlønsmodtagere. Ved afvikling af fleksy-delsen antages godt halvdelen at være i fleksjob, godt en fjerdedel på ledigheds-ydelse og knap en fjerdedel på førtidspension.For efterlønsmodtagere og fleksydelsesmodtagere under ét gælder dermed at, af deberørte, der uden reformen står uden for arbejdsmarkedet, antages knap 70 pct. atvære ordinært beskæftigede (jf. tabel 1, kolonne 2). Godt 10 pct. antages at indgå iden støttede beskæftigelse, hvilket især skal ses i lyset af, at personer på fleksjobantages at fortsætte længere i jobbet frem for at træde af til fleksydelse. De sidste20 pct. er på forskellige overførsler, herunder især førtidspension.Illustration af antagelserne
De anvendte beregningsprincipper er illustreret for udvalgte typer af overførsler ifigur 1.1a-dnedenfor (beregningen hviler på tilsvarende principper for en rækkeøvrige overførsler samt arbejdstid mv.). Figurerne viser, hvor stor en andel af hveraldersgruppe, der antages at modtage overførsler i 2039, dels ved uændrede alders-grænser for efterløn og folkepension i forhold til i dag (benævnt ”Nuværende al-dersgrænser”), dels når efterløns- og pensionsalderen hæves som i Velfærdsaftalen(”Med VA”), og dels når efterlønnen afskaffes (”Med reform”).
Figur 1.
1aAndel der modtager førtidspension i hveraldersgruppe, 2039
Figur 1.1bAndel der modtager sygedagpenge ihver aldersgruppe, 2039
Fejl! Ugyldig kæde.Figur 1.
1cAndel der er i fleksjob i hver aldersgrup-
Fejl! Ugyldig kæde.Figur 1.1dAndel der modtager ledighedsydelse i
5
pe, 2039
hver aldersgruppe, 2039
Fejl! Ugyldig kæde.
Fejl! Ugyldig kæde.
Anm.: Den viste sygedagpengefrekvens er inkl. sygedagpenge til beskæftigede (ikke langvarigt syge).
I 2039 forudsættes efterløns- og folkepensionsalderen med den antagne levetids-stigning at være hhv. 65 og 69 år med Velfærdsaftalen.For f.eks. førtidspension antages i forbindelse med Velfærdsaftalen, at den stigendetendens til at modtage førtidspension efterhånden, som man bliver ældre, viderefø-res for de aldersgrupper, der berøres af øget efterløns- og folkepensionsalder,jf. fi-gur 1.1a.Det samme princip anvendes ved beregningerne for tilbagetrækningsreformen. Dentendens, der i dag er til faldende tilgang til førtidspension umiddelbart før efter-lønsalderen (dvs. for 58-59-årige i dag) og i løbet af efterlønsperioden (60-64 år idag) antages at bortfalde, således at førtidspensionsfrekvensen stiger helt frem tilfolkepensionsalderen. Dermed er det også fx en større andel af de 68-årige, der an-tages at modtage førtidspension i 2039, end af de 65-årige. Dermed varierer ande-len af de, der ikke længere kan modtage efterløn, og som i stedet antages at overgåtil seniorførtidspension, henover alderen.”
Venlig hilsen
Inger Støjberg
6