AMU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 178: Spm. om kommentar til henvendelse af 29/12-10 fra Aalborg Kommune vedr. refusionssystemet, til beskæftigelsesministeren

Kære Mai-Britt IversenTak for din henvendelse om de økonomiske konsekvenser af refusionsomlægnin-gen og overgangsordning.Som du ved, blev der med vedtagelsen af lovforslaget om de nye refusionsregler idecember 2010 etableret en overgangsordning, hvorefter kommunerne i 2011 kom-penseres for et beregnet tab på mere end 0,05 pct. af beskatningsgrundlaget. Ord-ningen videreføres i 2012, hvor kommuner med et tab på mere end 0,1 pct. af be-skatningsgrundlaget kompenseres.Udgifterne til den særlige overgangsordning finansieres af det generelle statstilskudtil kommunerne. Finansieringen af overgangsordningen svarer til finansieringen aftidligere overgangsordninger og andre særtilskudsordninger i regi af tilskuds- ogudligningssystemet.Jeg kan i forlængelse heraf oplyse, at Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansie-ringsudvalg vil foretage en analyse af de byrdefordelingsmæssige konsekvenser afrefusionsomlægningen med henblik på at vurdere behovet for eventuelle tilpasnin-ger af udligningssystemet. Denne analyse vil indgå i Finansieringsudvalgets arbej-de med det kommunale tilskuds- og udligningssystem.Du skriver, at refusionsomlægningen kommer til at ramme de kommuner, som iforvejen er hårdest ramt af ledighed. Det er en logisk konsekvens af forslaget, atder vil ske en omfordeling mellem de kommuner, der typisk har mange aktiverede iøvrig vejledning og opkvalificering, til de kommuner, der aktiverer få i øvrig vej-ledning og opkvalificering. Når det så er sagt, så har vi udligningssystemet til atsikre en økonomisk udligning mellem kommunerne. Det betyder bl.a., at der i ud-ligningen tages højde for, om kommunerne har mange eller få ledige.Det er min helt klare opfattelse, at kommunerne har gode muligheder for at tilpassesig i form af øget virksomhedsrettet aktivering, så konsekvenserne af reformen kunbliver begrænsede. Samtidig må jeg understrege, at potentialet for besparelse måforventes at være størst i de kommuner, der har mange ledige aktiveret i øvrig vej-ledning og opkvalificering. Her kan Aalborg have nogle muligheder, som f.eks.Gentofte ikke har på samme måde.Hvis samtlige kommuner øger den virksomhedsrettede aktivering, vil den direkterefusion af forsørgelsesudgifterne alt andet lige blive øget, og dermed vil kommu-nernes nettoudgifter til forsørgelse (forsørgelse minus refusion) falde. Når udgif-

terne falder, bliver bloktilskuddet tilsvarende lavere som følge af budgetgarantien(dog med undtagelse af forsørgelsesudgifterne til sygedagpenge, der ikke er omfat-tet af budgetgarantien), ligesom beskæftigelsestilskuddet også bliver lavere. Setunder ét vil kommunernes udgifter være kompenseret.En mere virksomhedsrettet aktiveringsindsats vil også betyde, at kommunerne re-ducerer de samlede driftsudgifter til aktivering. Dermed bliver de kommunale net-todriftsudgifter også mindre, hvilket gør det lettere for kommunerne at holde siginden for driftsloftet.Begge dele vil medvirke til at øge den andel af kommunernes udgifter, der dækkesdirekte af statslig refusion.Så uanset at det – som i øvrigt politisk forudsat i forbindelse med aftalen om de nyeregler – er samtlige kommuner, der justerer deres aktiveringsindsats i retning af fle-re virksomhedsrettede tilbud, vil det altså være til fordel for de kommuner, hvisandel af hhv. blok- og beskæftigelsestilskuddet er mindre end deres andel af desamlede udgifter til beskæftigelsesindsatsen.Samlet set, vil de kommuner, der tidligere har brugt meget vejledning og opkvalifi-cering, have de bedste forudsætninger for at øge den virksomhedsrettede aktiveringmarkant. Dette betyder, at disse kommuner, der som udgangspunkt pr. 1. januar2011 står til at tabe ved refusionsomlægningen, har de største muligheder for at re-ducere dette tab.Endelig vil jeg understrege, at hele idéen med refusionsomlægningen er at få flereledige hurtigere væk fra offentlig forsørgelse, hvilket vil give en økonomisk ge-vinst for kommunerne og samfundet.