Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 (1. samling)
AMU Alm.del
Offentligt
943660_0001.png
943660_0002.png
Folketingets ArbejdsmarkedsudvalgChristiansborg1240 København K
BeskæftigelsesministerietVed Stranden 81061 København KTlf. 72 20 50 00E-mail [email protected]www.bm.dkCVR 10172748EAN 5798000398566
Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 17. december 2010 stillet følgende spørgs-mål nr. 166 (AMU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter øn-ske fra Line Barfod (EL).

Spørgsmål nr. 166:

14. januar 2011J.nr. 2010-0020410
”Ministeren bedes redegøre for, hvilke regler og praksis der gælder for hvilke ud-gifter en kommune kan anerkende, når de skal vurdere, hvor stort et rådighedsbeløben borger på kontanthjælp har, og dermed om borgeren skal have ekstra hjælp tilf.eks. en stor medicinudgift. Ministeren bedes i den forbindelse oplyse, om der erregler/praksis, der betyder, at en kommune slet ikke må anerkende fagforenings-kontingent og efterlønsbidrag som nødvendige udgifter.”

Endeligt svar:

Jeg kan oplyse, at der ikke fra centralt hold er fastsat regler om rådighedsbeløb tilbrug for kommunens vurdering, når kommunen skal træffe afgørelse om fx hjælptil enkeltydelser efter aktivloven.Det er blandt andet en forudsætning for hjælp i særlige tilfælde efter aktivloven, atborgeren er i økonomisk trang. Kommunen skal derfor foretage en konkret indivi-duel vurdering af borgerens indtægter og rimeligt begrundede udgifter.Den økonomiske vurdering, og hvilke konkrete udgifter der indgår, beror på etskøn, som kommunen foretager. Der er ikke i loven fastsat regler om, hvilke udgif-ter en kommune kan anerkende ved vurdering af borgerens økonomiske behov.Ankestyrelsen kan efter retssikkerhedsloven efterprøve kommunernes og de socialenævns afgørelser. Ankestyrelsen kan antage klagesager til principiel behandling,hvis de er egnede som bindende vejledning i tilsvarende sager.Ankestyrelsen har oplyst, at den skønsmæssige afvejning, som kommunerne skalforetage, når de træffer afgørelse om en borgers behov for hjælp, betyder, at de en-kelte afgørelser ofte er for konkrete til, at de kan anvendes som bindende vejled-ning i tilsvarende sager. Ankestyrelsen har derfor ikke mange principafgørelser om,hvilke udgifter der er rimelige at anerkende ved en rådighedsvurdering af den en-kelte borgers økonomiske situation.Ankestyrelsen har endvidere oplyst, at styrelsens principafgørelser på området dre-jer sig om specifikke udgiftsposter, der adskiller sig fra det generelle billede, oghvor Ankestyrelsen har fundet grundlag for at fastlægge en praksis.
Ankestyrelsen har herudover oplyst, at styrelsen ikke har antaget principafgørelser,hvor antagelsestemaet har været, om fagforeningskontingent og efterlønsbidrag erudgifter, der bør eller ikke bør indgå som rimelige udgifter ved beregning af rådig-hedsbeløbet for en borger på kontanthjælp. Ankestyrelsen har derfor ikke tagetspecifikt stilling til dette spørgsmål.
Venlig hilsen
Inger Støjberg
2