Samrådsspørgsmål N

I 2009 gennemførte Arbejdsmarkedsstyrelsen det kontrolle-rede forsøg ’Aktive - hurtigere tilbage’ med sygedagpenge-modtagere og fleksjobvisiterede i 16 jobcentre. Forsøget erefterfølgende blevet evalueret af Rambøll, og af evaluerings-rapporten fremgår det, at forsøget med intensive kontaktfor-løb, forebyggende tilbud og aktivering af syge ikke har med-ført en højere grad af selvforsørgelse, men har haft en svagtnegativ effekt på graden af selvforsørgelse. I konklusionenhedder det således: ’Samlet set bidrager indsatsen ikke til enøget grad af selvforsørgelse i deltagergruppen.’ På den bag-grund bedes ministeren redegøre for, om ministeren finderdet problematisk, at man gjorde de oven for nævnte elemen-ter i forsøget til lov på sygedagpengeområdet, før evaluerin-gen af forsøget forelå.

Samrådsspørgsmål O

Ministeren bedes oplyse, om evalueringen af ’Aktive - hurti-gere tilbage’ giver anledning til, at ministeren vil ændre lov-givningen på sygedagpengeområdet.

Samrådsspørgsmål P

Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt ministeren finder, atder har været god økonomi i såvel forsøget ’Aktive - hurtige-re tilbage’ som i den implementering af intensive kontaktfor-løb, forebyggende tilbud og aktivering i lovgivningen på sy-gedagpengeområdet, som ministeren har gennemført?

Samrådsspørgsmål Q

Af evalueringen af ’Aktive - hurtigere tilbage’ fremgår det afperspektiveringen side 23, at sagsbehandlerne grundlæggen-de ikke oplever behovet for tæt opfølgning med ugentligesamtaler. Flere sagsbehandlere giver udtryk for, at det ersvært at give samtalerne reelt indhold’. På den baggrund harman i nogle jobcentre udarbejdet retningslinjer for samtaler-nes indhold, men erfaringen er dog, at sådanne retningslinjereller skabeloner kan være nyttige i starten, men at de misterrelevans senere i forløbet, når alle emner er blevet vendt ogdrejet. I forhold til de delvist raskmeldte dokumenterer eva-lueringen ydermere, at der blandt sagsbehandlerne er en ten-dens til, at sagsbehandlerne har haft svært ved at se rationaleti, at delvist raskmeldte skal møde op i jobcentret til ugentligesamtaler. I lyset af, at evalueringen således peger på, at dettypisk er sagsbehandlernes socialfaglige vurdering, at inten-sivering af samtaleredskabet ikke er hensigtsmæssig, bedesministeren redegøre for, hvorvidt ministeren fortsat vurderer,at tæt opfølgning med hyppige samtaler med den sygemeldteer hensigtsmæssig, herunder om ministeren mener evalue-ringen på dette punkt giver anledning til lovændringer?

Samrådsspørgsmål R

Refusionsreglerne på sygedagpengeområdet er således, atkommunen får 65 pct. refusion for aktiverede sygedagpen-gemodtagere, men 35 pct. for ikke-aktiverede sygedagpen-gemodtagere. De kommuner, der har valgt ikke at sende sygeborgere i aktiveringsforløb med negativ effekt på selvforsør-gelsesgraden, er således blevet straffet økonomisk gennemrefusionssystemet. Ministeren bedes redegøre for, om mini-steren finder dette rimeligt. Ministeren bedes endvidere re-degøre for, om ministeren ønsker at kompensere de kommu-ner, der er blevet straffet gennem refusionssystemet, med til-bagevirkende kraft, idet disse kommuner jo har holdt udgif-terne nede, da aktiveringen af syge iflg. evalueringen af ’Ak-tive - hurtigere tilbage’ har haft en markant negativ økono-mis effekt.2

Samrådsspørgsmål S

Formålet med forsøget ’Aktive - hurtigere tilbage’ var ’at bi-drage til, at kommunerne kan få et godt udgangspunkt for atbenytte aktive tilbud til at hjælpe den bredere gruppe af sy-gemeldte og fleksjobvisiterede hurtigst muligt i job. På denbaggrund bedes ministeren redegøre for, hvordan forsøget iministerens øjne skal danne udgangspunkt for at benytte ak-tive tilbud fremadrettet, idet tilbuddene ifølge evalueringenhar haft en negativ effekt på selvforsørgelsen.

Svar:

[Indledning]Der er stillet seks spørgsmål til sygefraværsindsatsen i for-bindelse med evalueringen af forsøget ”Aktive – hurtigeretilbage”. Jeg vil give et samlet svar på spørgsmålene.Jeg vil gerne indlede med at fremhæve, at det er min klareholdning, at syge mennesker ikke skal overlades til sig selv.Vi ved, at langvarigt sygefravær indebærer en risiko for atmiste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Derfor er kommu-nernes opfølgning i et sygdomsforløb så vigtig. Jeg mener,det er et stort fremskridt, at det nu er muligt at give syge-meldte en aktiv indsats. Det kan for eksempel være via endelvis raskmelding, så de kan holde kontakten med deres ar-bejdsplads. Jeg mener, det vil være helt forkert at overladedem til sig selv. Det kan vi simpelthen ikke være bekendtover for de syge.[Om forsøget og lovgivningen fra 2009]Jeg kan se ud fra spørgsmålene, at der er brug for, at jeg heltkort forklarer sammenhængen mellem forsøget ”Aktive –hurtigere tilbage” og den nye lovgivning. Samtidig vil jegogså gerne fremhæve, at der ikke kan sættes lighedstegnmellem forsøget og den nye lovgivning.

Både forsøget ”Aktive – hurtigere tilbage” og den nye lov-givning - som trådte i kraft i juli 2009 - er en del af de 39 ini-tiativer, som indgår i aftalen om nedbringelse af sygefravæ-ret fra september 2008. Aftalen blev indgået med arbejds-markedets parter. Aftalen indgik ligeledes i finanslovsaftalenfor 2009 mellem regeringen, Dansk Folkeparti, De RadikaleVenstre og Liberal Alliance.Forsøget ”Aktive – hurtigere tilbage” blev iværksat i januar2009 og afsluttet i september 2009. De 16 forsøgskommunerfik for første gang mulighed for at give sygemeldte en aktivindsats. Det var i øvrigt et stort ønske fra rigtig mange kom-muner, som gerne ville kunne give et tilbud til de sygemeld-te.Forsøget blev tilrettelagt med en betydelig mere intensiv ind-sats, end der er fastlagt i lovgivningen – nemlig med ugentli-ge samtaler og tilbud til alle, hvor sygdommen ikke forhin-drede det.Efter lovgivningen kan kommunen give tilbud efter en kon-kret vurdering, og samtalerne skal ikke holdes så ofte.Sigtet med forsøget var bl.a. at give mere viden om, hvad dervirker, og give jobcentrene et bedre udgangspunkt for at til-rettelægge indsatsen, når den aktive indsats for sygedagpen-gemodtagere blev bredt ud til alle jobcentre.[Hvad viser forsøget?]Og forsøget har gjort os klogere på en række områder og gi-vet os viden om den fremtidige retning i sygefraværsindsat-sen.Forsøget viser, at med en aktiv indsats så skifter flere borge-re på et tidligt tidspunkt sygemeldingen ud med en delvisraskmelding, så de gradvist kan vende tilbage til arbejdet. Og

den øgede brug af delvise raskmeldinger i forsøget er ikkesket på bekostning af fuld raskmelding.Forsøget viser også, at et intensivt og tidligt samtaleforløbstyrker indsatsen. Det er vurderingen i evalueringen af for-søget, at den intensive kontakt er en af årsagerne til, at flerebliver delvis raskmeldt og gradvist genoptager arbejdet. Denhurtige og hyppige opfølgning betyder, at der tidligt i sagenkan foretages en mere sikker afklaring. Dermed får sagsbe-handlerne et bedre grundlag for at iværksætte indsatsen, somfor eksempel en delvis raskmelding.Evalueringen viser også, at der i forsøgsindsatsen var en ten-dens til at slække på opfølgningen. Opfølgningen blev ikke itilstrækkeligt omfang udnyttet til at sikre progression i time-tallet og få den sygemeldte videre mod fuld raskmelding.Her er der nogle klare udviklingsmuligheder for jobcentrene.Samtidig er vi også blevet klogere på, at nogle har mere gavnaf samtalerne end andre. I evalueringen giver sagsbehandler-ne udtryk for, at et intensivt samtaleforløb med ugentligesamtaler er relevant for rigtig mange og særligt for syge-meldte, som er uafklarede eller som er sygemeldte medstress eller depression. Derimod vurderer sagsbehandlerne atpersoner, der er delvis raskmeldte eller har en aftale om atgenoptage arbejdet ikke behøver helt så hyppig kontakt.De aktive tilbud, der er givet i forsøget, har i overvejendegrad været vejledning og opkvalificering og forebyggendetilbud som motion og kurser i håndtering af egen situation.Det vurderes i evalueringen, at denne redskabssammensæt-ning, med meget begrænset brug af virksomhedsrettede akti-ve tilbud, kan have bidraget til at fastholde den sygemeldte isygdomsforløbet. Jeg ser sådan på det, at en mere virksom-hedsrettet indsats med fokus på virksomhedspraktik efter-fulgt af delvis raskmelding, vil bidrage til at løfte effekten afaktive tilbud. Denne opfattelse deler de sygemeldte, som i5

evalueringen vurderer, at virksomhedspraktik er det mestnyttige tilbud.Derfor ser jeg også sådan på det, at evalueringen peger fremmod, at der kommer mere direkte jobfokus i de aktive tilbud.I forsøget er udgiften til aktive tilbud ikke på kort sigt mod-svaret af en tilsvarende besparelse på sygedagpengene, daindsatsen ikke har ført til hverken mere eller mindre selvfor-sørgelse. Det er derfor også klart, at der ikke ville være godøkonomi i en simpel videreførelse af forsøgets program.Men formålet med forsøget har jo netop også været at giveos en ny viden, som kan bruges til at målrette indsatsen overde syge.[Hvordan har vi så brugt bl.a. denne viden?]Forligskredsen bag sygefraværsaftalen besluttede i starten afseptember, at der skulle ske en delevaluering af sygefraværs-indsatsen. Netop for at sikre, at vi giver de sygemeldte denrigtige indsats. Evalueringen af forsøget ”Aktive – hurtigeretilbage var en de rapporter, der indgik i delevalueringen.På baggrund af delevalueringen har forligskredsen netopindgået aftalen ”Nye rammer i sygefraværsindsatsen”. Her erder aftalt en række tilpasninger af sygefraværsindsatsen.Med aftalen sker der en række justeringer i opfølgningen, såden tilpasses såvel meget syge borgere som borgere, der ermeget tæt på at vende tilbage i arbejde. Der er helt nøjagtigtaftalt 11 initiativer. Udmøntningen sker dels administrativtog dels ved lovgivning i et lovforslag, som jeg forventer atfremsætte i slutningen af januar 2011. Alle initiativer plan-lægges at være iværksat senest til 1. maj 2011.Jeg kan helt kort nævne, at der er tale om:

At vi nu præciserer, at aktive tilbud kun kan gives, hvisdet tjener tilbagevenden til arbejdet og at gradvis tilbage-venden altid går forud for aktive tilbud.At de ”mindst syge” eller sagt på en anden måde dem, derer tættest på at vende tilbage til arbejde på fuld tid ikkeskal have nye aktive tilbud.At de allermest syge skal sikres adgang til standby-ordningen – som er den ordning, hvor opfølgningen kanske uden kontakt med jobcentret. Derfor skal der til støttefor jobcentrenes opfølgning udarbejdes en diagnoselistetil anvendelse i standby-ordningen.At der ikke skal være krav om samtale i jobcentret, hvissygemeldte forudsættes at vende fuldt ud tilbage i arbejdeinden for de første 13 ugers sygefravær, eller hvis derventes på operation.At kontakten til arbejdsgivere gøres mere fleksibel.At der fra centralt hold udarbejdes informationsmateriale,som skal forbedre jobcentrenes kommunikation med sy-gemeldte, samt spilleregler for et forbedret samarbejdemellem lægerne og jobcentrene.Herudover er det aftalt, at der sker omlægninger vedrørerøkonomien og kommunernes incitamenter i forhold til at gi-ve aktive tilbud. Dvs.:1) Der indføres en ny og effektiv refusionsmodel, hvor refu-sionssystemet målrettes, så kommunerne fremover får enstørre tilskyndelse til at give sygemeldte borgerne en indivi-duelt tilrettelagt indsats rettet mod job. Der skal ”ryddes op”i standardkurser og de kommunale projekter. Det sker ved:At refusionssatserne justeres og nedsættes, så den høje re-fusionssats bliver 50 pct. og den lave bliver 30 pct.At høj refusion gives, når sygemeldte er vendt gradvisttilbage til arbejdet, eller når sygemeldte får et aktivt tilbudi form af virksomhedspraktik, løntilskud eller ordinær ud-

dannelse. Mens der gives lav refusion ved øvrige tilbudom vejledning og opkvalificering - bl.a. kurser og kom-munale projekter - og i passive perioder.2) Kommunernes styring forenkles ved, at der etableres étfælles rådighedsloft for driftsudgifter til aktive tilbud på13.700 kr. pr. helårsperson for alle jobcentrets målgrupper,herunder sygedagpengemodtagere.De økonomiske omlægninger træder allerede i kraft 1. januar2011.[Afslutning]Der er altså ny lovgivning på vej, som bl.a. bygger på denviden, vi har fået fra forsøget og de første erfaringer medreglerne, hvorefter sygemeldte får aktive tilbud i stedet for atblive overladt til sig selv.Det er min klare opfattelse, at regeringen med den nye aftaleom sygefraværsindsatsen skaber endnu bedre rammer forjobcentrenes indsats for at hjælpe syge med at fastholde til-knytningen til arbejdsmarkedet.Med aftalen er der enighed om at målrette indsatsen, så denblive rettet mod at få den sygemeldte tilbage i job. Der er og-så enighed om, at for en meget stor gruppe af sygemeldte eren aktiv indsats et vigtigt redskab i indsatsen for at fastholdesyge på arbejdsmarkedet. Vi skal ikke tilbage til tider, hvorjobcentret ikke havde redskaber til at støtte syge i at bevarekontakten til arbejdsmarkedet.Med aftalen er der skabt mere fleksible rammer for, hvornårder skal holdes opfølgningssamtaler med fremmøde i job-centret. Jobcentrene skal fremover ikke indkalde sygemeldte,som er tæt på at vende tilbage i job og meget syge til samtalei jobcentret.

Men en aktiv indsats for syge er kommet for at blive. Vihavde taget de første skridt. Nu har vi justeret reglerne, såkommunerne i højere grad fremmer gradvis tilbagevenden tiljobbet og giver aktive tilbud, som har fokus på at få den sy-gemeldte tilbage i job.Det vil fremover være op til kommunerne at udmønte denkommende lovgivning.Til sidst vil jeg gerne slå fast, at Beskæftigelsesministerietfølger udvikling. Og der laves en evaluering af sygefraværs-aftalen i midten af 2012, så vi igen får lejlighed til at drøfte,hvordan indsatsen virker.