Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 (1. samling)
AMU Alm.del
Offentligt
TALE
26. november 2010
Beskæftigelsesministerens tale til samrådet om dennye refusionsmodel (spm. Å, AA og AB) stillet efter øn-ske fra Torben Hansen (S)
J.nr. 2010-0018110Juridisk koordination/jbj/tbi
Spørgsmål Å:Ministeren bedes redegøre for de kommunaløkonomiske kon-sekvenser af den aftale om aktivering, som er indgået mellemregeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Kristen-demokraterne.Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Kristen-demokraterne har indgået en aftale, der sikrer, at kommuner-ne ikke længere kan tjene penge på at sende ledige på nytte-løse kurser og projekter. Det sker ved at ændre refusionerne,så kommunerne får høj refusion, når de giver ledige tilbudude på virksomhederne eller tilbud om ordinær uddannelse.I dag hjemtager kommunerne høj refusion af forsørgelsesud-gifterne for perioder med aktivering – uanset aktiveringsty-pen – og lav refusion i perioder med passiv forsørgelse. Denuværende refusionsprocenter giver en for stærk tilskyndelsefor kommunerne til at sende ledige på kurser og i projekteruden tilstrækkeligt jobsigte og effekt.Med aftalen om en aktiv beskæftigelsesindsats, der virker,får kommunerne bedre rammer for at give ledige en ordent-lig aktivering, som bedre kan hjælpe ledige hurtigst tilbage ijob.De kommunaløkonomiske konsekvenser af aftalenOmlægningerne i refusionssystemet betyder, at kommunernefår mindre i direkte statslig refusion, fordi refusionssatsernesættes ned. Omvendt vil de få mere i bloktilskud. Men set
under ét kompenseres kommunerne fuldt ud for omlægnin-gen.Hvis de enkelte kommuner fortsætter med at aktivere på heltsamme måde som i dag, vil nogle kommuner komme ud medet overskud som følge af omlægningen, og nogle kommunervil miste penge. De mistede penge er begrænsede, men ikkeubetydelige.Derfor indføres der i 2011 en overgangsordning, der sætteren grænse for, hvor meget hver enkel kommune kan mi-ste. På baggrund af KL’s høringssvar til lovforslaget vil jegfremsætte ændringsforslag til det fremsatte lovforslag. Her-med kommer overgangsordningen til at betyde, at kommu-nerne i 2011 ikke kan miste mere end 0,05 pct. point af be-skatningsgrundlaget.Men i praksis vil kommunerne naturligvis ændre på indhol-det af de aktive tilbud. De vil givet flytte indsatsen fra kurserog kommunale projekter til virksomhedsrettede tilbud, tilbudom ordinær uddannelse og delvis raskmelding. De vil nokogså sætte omfanget af aktive tilbud ned. Hvis de gør det, vilkommunerne kunne nedbringe et evt. økonomiske tab.Det betyder, at kommunernes aktive indsats både bliver mereeffektiv og billigere. Det er netop meningen med omlægnin-gen.Et driftsloftEn anden væsentlig konsekvens af ændringer af etableringenaf et fælles driftsloft.I det nuværende system er der to forskellige driftslofter forarbejdsløse dagpengemodtagere og kontant- og starthjælps-modtagere samt revalidender.
2
Kommunernes udgifter til seks ugers selvvalgt uddannelseog aktivering af modtagere af sygedagpenge og ledigheds-ydelse har hidtil ikke været underlagt et driftsloft.Som led i aftalen etableres et nyt fælles driftsloft for alle dis-se målgrupper. Det er en klar forenkling.Kommunerne vil derfor få et større overblik over økonomieni beskæftigelsesindsatsen og dermed nemmere kunne tilrette-lægge en indsat, der er til størst mulig gavn for den enkeltearbejdsløse.Der er ved beregningen af det nye driftsloft taget udgangs-punkt i, at kommunerne under ét vil kunne få lige så meget irefusion som under de nuværende regler. Desuden betyderbudgetgarantien, at kommunerne samler set får fuld kompen-sation for eventuelle merudgifter tik aktiveringsindsatsen.Spørgsmål AA:Ministeren bedes redegøre for, om den nye refusionsmodelvil øge kommunernes incitament til at aktivere dagpenge-modtagere frem for kontanthjælpsmodtagere.Med den nye refusionsmodel sker der en harmonisering afrefusionssatserne ved aktivering af dagpengemodtagere ogkontanthjælpsmodtagere.For begge grupper samt for delvist raskmeldte sygedagpen-gemodtagere vil staten fremover refundere kommunens ud-gifter til løntilskud samt til udgifter til forsørgelse under til-bud i virksomhedspraktik og ordinær uddannelse med 50 pct.Ved øvrig vejledning og opkvalificering refunderes kommu-nernes forsørgelsesudgifter med 30 pct.De nye refusionssatser giver kommunerne et incitament til atmålrette aktiveringen mod virksomhedsrettede tilbud og or-dinær uddannelse, fordi det typisk er den form for aktivering,3
der virker til at hjælpe den arbejdsløse i job. Om der er taleom dagpengemodtagere eller kontanthjælpsmodtagere gøringen forskel.Sammenlignet med de nuværende regler, hvor staten refun-derer 65 pct. af udgiften til kontanthjælp og 75 pct. af udgif-ten til dagpenge, vil de nye refusionssatser sikre, at kommu-nerne har det samme incitament til at aktivere kontanthjælps-modtagere som dagpengemodtagere.Erfaringerne viser, at også kontanthjælpsmodtagere kan havestor gavn af at være i virksomhedsrettede tilbud. Eventuelt ivirksomhedscentre, hvor man med mentorer og en tæt kon-takt mellem virksomheden og jobcentret, sørger for, at der ergod støtte til den aktiverede.For de arbejdsløse, der endnu ikke har mod på et virksom-hedsrettet tilbud, er der jo fortsat mulighed for øvrig vejled-ning og opkvalificering i form af eksempelvis særlige tilret-telagte forløb.Mit sigte med refusionsomlægningen har været gøre den me-re målrettet, så vi undgår, at de arbejdsløse aktiveres udenmål og med.Vi har længe nok hørt om meningsløs aktivering. Med en hø-jere refusionssats for virksomhedsrettede tilbud og ordinæruddannelse får vi mere kvalitet i beskæftigelsesindsatsen. Nukan der i højere grad satses på tilbud med jobfokus, der kanbringe de arbejdsløse godt i vej – tilbage på arbejdsmarkedet.Sammenlignet med de nuværende regler, hvor staten refun-derer 65 pct. af udgiften til kontanthjælp og 75 pct. af udgif-ten til dagpenge, vil de nye refusionssatser netop sikre, atkommunerne har det samme incitament til at aktivere kon-tanthjælpsmodtagere som dagpengemodtagere.
4
Jeg ser derfor ikke nogen fare for, at ikke-forsikrede vil bliveprioriteret lavere end forsikrede i det fremtidige system. Forbegge grupper indebærer det nye refusionssystem et størrefokus på den aktivering, der virker. Det vil altid kunne betalesig give en indsats, der medvirker til at den arbejdsløsekommer i job.Spørgsmål AB:Ministeren bedes oplyse, om den indgåede aftale om aktive-ring vil betyde, at uddannelse og opkvalificering får mindrebetydning i beskæftigelsesindsatsen.De foreslåede nye refusionsregler betyder, at kommunernevil hjemtage en højere refusion af udgifterne til de ledigesforsørgelse under virksomhedsrettede tilbud og deltagelse iordinær uddannelse, end ved ’øvrig vejledning og opkvalifi-cering’, herunder blandt andet kommunale projekter.Jeg forventer derfor, at virksomhedsrettede tilbud og ordinæruddannelse vil komme til at udgøre en større andel af aktive-ringsindsatsen.Der vil samtidig kunne ske en vis nedgang i brugen af de ud-dannelser og opkvalificeringsforløb, der ikke hører under or-dinære uddannelser, og som ikke har tilstrækkeligt jobsigteog effekt for den enkelte ledige. Det følger af, at refusionenved disse tilbud bliver lavere. Og det er også hensigten.Vi vil nemlig gerne forhindre, at nogle kommuner fristes tilat give kommunale projekter eller særligt tilrettelagte forløbtil personer, som først og fremmest har brug for virksom-hedsrettede tilbud eller ordinær uddannelse.Der ændres ikke ved, hvilke former for tilbud der kan givestil ledige. Der vil fremover – som i dag – kunne ske aktive-ring i alle de former for tilbud om uddannelse og opkvalifi-cering, som tilfældet er i dag.5
Og det vil naturligvis fortsat gælde, at jobcentrene skal giveden enkelte ledige det tilbud, som bedst muligt bidrager til,at personen hurtigst muligt kommer ud af ledigheden.Så jeg ser ikke nogen grund til, at uddannelse og opkvalifice-ring med det nye system vil få mindre betydning i beskæfti-gelsesindsatsen.
6
